Dan. 2,17: Så gik Daniel hjem og satte sine venner Hanania, Misjael og Azarja ind i sagen og han pålagde dem at bede Himmelens Gud om barmhjertighed.
Beretningen om Nebukanezars drøm og følgerne af den erkendt af de fleste. Kongen havde befalet, at alle vismænd inklusiv Daniel og hans tre venner skulle bøde med livet, når de nu ikke vari stand til at tyde hans drøm.
Det var faktisk lidt af en umulig opgave vismændene blev sat på, for de skulle både fremkomme med drømmen og tolke den. Flere vismænd sagde da også lige ud til kongen, at det var der ingen, der kunne præstere. Men Daniel havde sagt, at han ved Gudshjælp kunne gøre det.
Det er med den baggrund, at Daniel samler sine tre venner og opfordrer til bønnekamp, ja, det kan man vist godt kalde det, for det gjaldt liv eller død.
I et nattesyn bliver Daniel bevidst om drømmens indhold og tydning. Han bryder ud i en takkebøn, som nok er værd at dvæle ved. Han siger bl.a.: Gud åbenbarer det dybe og lønlige; hanved, hvad mørket gemmer, og lyset bor hos ham. Dig, mine fædres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig visdom og styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig om; for hvad kongen vil vide, har du fortalt os.
Hvilken forløsning. Alle fire venner havde tryglet Gud om hjælp og hjælpen bliver givet dem til tiden, så de kan få truslerne fra kongen elimineret. (det er i grunden meget givende at læse hele kapitel 2).
Ingen undgår bønnekamp.
Pludselig kan der opstå omstændigheder, som vi slet ikke har regnet med. Da er det godt at vide, at Gud anerkender bønnen. Jesus sagde jo også: Bed, så skal der gives, søg, så skal I finde, bank på, så skal der lukkes op for jer. Matt.7,7.Gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din far, som er idet skjulte og din far, som ser i det skjulte skal betale dig. To gode løfter, som vi må regne med, for han har dem beseglet, da hans hjerte brast, som der står i en sang om Guds løfters pålidelighed.
Jesus kendte også til bønnekamp.
Mange gange måtte han gå afsides for at fremlægge sagerne for sin himmelske far, og da det virkelig brændte på i Getsemane Have, er vi vidne til en virkelig bønnekamp. Jesus beder om, at Guds vilje må ske, selv om mørkets dæmoniske ånder vil rejse sig og hindre Guds vilje i at komme til udførelse. Men Jesus beder igennem, så blodet nærmest sprøjter omkring ham. Og bønnen bliver hørt. Han undgår ikke bebrejdelser, hån, foragt,slag, korsfæstelse, men midt i det alt sammen sker Guds vilje, så Jesus til sidst kan råbe sit Det er fuldbrag.
Du trætte vandringsmand, tab ikke Jesus af syne.
Herren dræber, og han gør levende, Herren gør fattig, og han gør rig, han ydmyger, og han ophøjer.
Første Samuels bog 2,6-7
