Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

lørdag den 11. oktober 2025

SPØRGSMÅL/SVAR

 







 LINK

Her en side med mange gode svar på vor vndring

mandag den 19. maj 2025

DE DER ER UNDER LOVEN

 






 LINK

Hvem er din frelser – loven eller Jesus?


Der er forskel på at leve under lovens krav og at leve i den frihed, Jesus giver. Mose lov kan ikke frelse os eller gøre os retfærdige over for Gud. Det gør Jesus Kristus. Gennem ham får vi Guds retfærdighed som en gave, ikke som løn for vores gerninger. Læs Romerbrevet kapitel 8.


Jesus har ikke gjort Guds vilje betydningsløs. De ti bud står stadig som udtryk for Guds hellighed. Men vi bliver ikke frelst ved at overholde bud, regler eller religiøse paragraffer. Vi bliver frelst af nåde ved tro på Jesus og hans fuldbragte værk på korset.


Når mennesker gør regler om mad, drikke, påklædning eller religiøs opførsel til betingelser for frelse, lægger de byrder på andre, som ikke kan frelse nogen. Det er ikke friheden i Kristus. Ingen bliver frelst ved at fremstå from eller ved at overgå andre i moral.


Loven kan ikke frelse


Den, der sætter sin lid til lovgerninger som grundlag for sin retfærdighed, må opfylde lovens krav fuldstændigt. Men ingen af os kan gøre det. Vi har alle syndet og har brug for Guds nåde.


Paulus skriver i Galaterbrevet 3,10, at de, der holder sig til lovgerninger, er under forbandelse, fordi loven kræver, at man gør alt, hvad den befaler. Loven afslører synden, men den kan ikke befri os fra syndens magt eller gøre os retfærdige over for Gud.


Det betyder ikke, at Guds lov er ond. Loven er god og hellig. Men den viser os også, at vi ikke kan frelse os selv. I Romerbrevet 7 beskriver Paulus sin egen kamp med synden og lovens krav. I Romerbrevet 8,3 forklarer han, at det, loven ikke kunne gøre på grund af menneskets svaghed, gjorde Gud ved at sende sin egen søn.


Romerbrevet 3,28 siger, at mennesket bliver retfærdiggjort ved tro, uden lovgerninger. Og Efeserbrevet 2,8-9 understreger, at frelsen er en gave fra Gud – ikke noget, vi kan rose os af.


Nåden er ikke en belønning


Gud frelser os ikke, fordi vi er gode nok, eller fordi vores vilje og gerninger gør os fortjent til det. Han frelser af nåde gennem Jesus Kristus. Som der står i Romerbrevet 3,24, bliver vi retfærdiggjort uforskyldt af Guds nåde.


Hvis vores egen retfærdighed var grunden til, at Gud frelste os, ville frelsen ikke være en gave. Men vi har intet at fremvise, som kan gøre os fortjent til Guds kærlighed. Vi har brug for Jesus.


Galaterbrevet 3,13 beskriver, hvordan Kristus tog lovens forbandelse på sig. Derfor skal vi ikke søge frelse i vores egne præstationer, men i ham. Troen på Jesus gør ikke Guds vilje ligegyldig. Den flytter vores tillid fra vores egne gerninger til Kristus og lader os leve i den frihed, hans Ånd giver.


Frihed i Kristus


Nogle mennesker forsøger at blive bedre kristne ved at opstille stadig flere regler for sig selv og andre. De ønsker måske oprigtigt at leve godt, men ender med at måle troen på ydre adfærd og sammenligne sig med andre. Så bliver reglerne let til en ny måde at søge sin egen retfærdighed på.


Jesus kalder os ikke til selvretfærdighed, men til at følge ham. Den kristne tro handler ikke om at prale af sin moral eller fordømme dem, der ikke lever efter vores egne regler. Den handler om at modtage Guds nåde og lade Helligånden forme vores liv.


I Matthæusevangeliet 5-7 taler Jesus om hjertets forhold til Gud og til vores medmennesker. Det er ikke en invitation til at hævde, at vi frelser os selv ved at leve fejlfrit. Det viser os snarere, hvor dybt Guds vilje går – og hvor afhængige vi er af ham.


Romerbrevet 9,31-32 fortæller om Israels jagt på retfærdighed gennem loven, uden at de nåede målet, fordi de søgte den gennem gerninger og ikke gennem tro. Og i Galaterbrevet 3,10 advarer Paulus mod at bygge sin frelse på lovgerninger. Det er ikke vores egen lydighed, der gør os retfærdige. Det er Jesus.


Lovens formål


Loven viser os Guds hellighed og afslører vores synd. Den hjælper os til at se, at vi har brug for en frelser. Men loven kan ikke give os det nye liv, vi har brug for. Den kan pege på synden, men ikke frelse os fra den.


Paulus skriver i Romerbrevet 5,20, at loven kom til, for at overtrædelsen skulle blive tydelig. Når vi ser vores egen magtesløshed, kan vi holde op med at stole på vores egne præstationer og i stedet søge til Jesus.


Ingen kan frelses ved at holde loven til fuldkommenhed. Vi er alle syndere og lovovertrædere. Derfor har vi brug for Guds nåde. Jesus er ikke en hjælp til vores egen selvretfærdighed; han er vores frelser.


En advarsel – og en invitation


Det er alvorligt, hvis vi gør vores egne regler til målestok for, hvem Gud kan frelse. Når vi fordømmer andre på grund af regler, som ikke er evangeliets grundlag, risikerer vi at lægge en byrde på dem, som Jesus ikke har lagt.


Første Timotheusbrev 1,9-10 beskriver lovens rette brug og nævner blandt andet lovløse og ulydige mennesker. Skriftstedet bør ikke bruges som en genvej til at fordømme alle, der har andre religiøse vaner end os. Det bør få os til at undersøge vores eget hjerte og spørge, om vi sætter vores lid til Jesus – eller til vores egen retfærdighed.


Første Korintherbrev 6,9-10 advarer om, at uretfærdighed ikke arver Guds rige. Det er en alvorlig påmindelse, men den må læses sammen med evangeliets budskab om nåde og forvandling. Frelsen er ikke noget, vi kan kræve på grund af vores egne gerninger. Den modtages ved tro på Jesus.


Gud kalder os til at vende om fra synd og selvretfærdighed og komme til Kristus. Det er ikke reglerne, der kan give os et nyt hjerte. Det kan Gud. Helligånden overbeviser os om vores behov for Jesus og hjælper os til at leve i tro, kærlighed og frihed.


Mose lov kan ikke frelse dig. Jesus kan. Gud retfærdiggør os af nåde gennem troen på Kristus – ikke gennem vores egne gerninger. Derfor er spørgsmålet ikke, om du kan fremvise en lang liste over regler, du har overholdt. Spørgsmålet er:


Hvem er din frelser – loven eller Jesus?


Amen.


DE DØDES RIGE





 LINK

Dødsriget, Paradiset og de fortabte


Ordet helvede findes ikke i Bibelens første udgaver. Derimod omtales dødsriget og stedet for fortabelse.


Gud bruger sammenligningen med helvede, så mennesker kan forstå, at dødsriget er et virkeligt sted — ligesom Himlen er virkelig.


Ingen kan sige, at der ikke findes et rige eller et sted for de fortabte, uden samtidig at ændre på Bibelens ord og gøre Jesu ord mindre sande.


Før Jesus tømte dødsrigets afdeling for de troende


I Det Gamle Testamente beskrives dødsriget som de dødes bolig, det sted, hvor alle opholdt sig efter døden — også de fromme, som troede på Gud. Det var et underjordisk opholdssted præget af forladthed og mørke, hvor man førte en glansløs og skyggeagtig tilværelse.


Da Jesus indførte den nye pagt


Da Jesus kom med den nye pagt, skete der noget. Han kom for at forkynde for dem, der befandt sig i dødsriget: Frelsen var kommet, og de, der troede på Gud Fader, skulle være sammen med ham i Paradiset, i Himlen. De fortabte befinder sig stadig i dødsriget og venter på den anden opstandelse, hvor de skal få deres endelige dom.


I Det Nye Testamente får vi mere at vide om, hvad der sker, når vi dør. Det bliver først åbenbaret tydeligere dér, fordi Helligånden kom sammen med Herren Jesus. Det er Helligånden, der åbenbarer og synliggør det, som tidligere var mere eller mindre skjult i Det Gamle Testamente. Jesus er kommet med hele Guds sandhed.


Det Nye Testamente fortæller, at der er en adskillelse mellem de fromme, de troende, og de gudløse, de ikke-troende, i dødsriget. Senere forklarer Paulus dette og sammenligner stedet med helvede.


Tanken er ikke ny. Jesus siger det samme. Læs selv i Matthæusevangeliet og Johannes’ Åbenbaring, hvad Jesus siger om de fortabte. Det er de fordømtes evige pinested.


Flere steder bruges dødsriget også billedligt om at være forstødt af mennesker og forladt af Gud. Et karakteristisk træk ved dette dødsrige er, at det er muligt at vende tilbage fra det til livet.


Dødsriget er de dødes mellemtilstand. De fortabte befinder sig dér den dag i dag — de, som ikke er født på ny og ikke hører Jesus til. Jesus har overvundet både døden og dødsriget. Derfor kan dødsriget ikke holde mennesket fast for evigt, men må overgive de døde til Gud.


Vi, der er født på ny, som der står i Johannesevangeliet, er allerede gået fra døden til livet. Når vores kroppe dør, kommer vi direkte til Paradiset, til Himlen, hvor vi er sammen med Gud Fader og Herren Jesus.


Bibelhenvisninger


Dødsriget som de dødes bolig:

Job 17,13; Salme 49,12 (GT)


Døden og dødsriget som fælles for alle:

Prædikeren 9,1-10; Esajas 5,14 (GT)


Dødsriget som en mørk, underjordisk skyggetilværelse:

Job 26,5; Salme 23,4 (GT)


Dødsriget forstået symbolsk:

Salme 18,5-7; 30,4; 116,3-4; Jonas 2,3-7


Dødsriget som mellemtilstand:

Matthæus 25,31-46; Johannes’ Åbenbaring 20,11 ff. (NT)


Jesu overvindelse af dødsriget:

Matthæus 16,18; 28,5 ff.; Romerbrevet 6,4-9; 1. Korintherbrev 15; 1. Petersbrev 3,18 ff. (NT)


Jesus var i dødsriget i tre dage og forkyndte. Mange af de troende stod op fra deres grave og viste sig levende for mennesker i Jerusalem.


Jesus kom med sandheden. Derfor er der en forskel mellem tiden før og efter hans komme — mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.


Vi har fået Helligånden, som kom på pinsedagen. Vi har fået sandhedens Ånd, som også overbeviser os om, at de dødes rige findes.


Derfor er der ingen tvivl om, at de fortabte kommer til de fortabtes rige, som også kaldes helvede. Det kan sammenlignes med helvede, fordi deres bevidsthed ikke ophører, når kroppen dør. Alle mennesker er levende sjæle og lever videre efter den fysiske død — det ene eller det andet sted — alt efter hvem de valgte at tro på og følge, mens de levede på jorden.


Amen.


DAVID OG GOLIAT OG DIG

 




LINK

Brug Guds ord som dine sten, og proklamér i tro – også derhjemme.


Den samme David, som besejrede kæmpen Goliat, blev senere besejret af sit eget begær og sin arrogance. Hvor mange kvinder havde han ikke allerede? Alligevel fik han øje på endnu en – en gift kvinde. Hvad var der blevet af Davids tidligere ord: »Krigen er Herrens« (1 Sam 17,47) og »så hele Israel kan vide, at der er en Gud i Israel« (1 Sam 17,46)? Hvis der var et tidspunkt, hvor David ikke blot skulle huske, at krigen er Herrens, men også kæmpe med Guds rustning, var det ikke på slagmarken i Terebintedalen. Det var i hans eget hjerte, hvor der foregår en stor kamp i os alle.


Da David indså alvoren i sin frygtelige synd med Batseba, bar han på sorg og skyld resten af livet. Sorgen førte til, at han skrev Salme 51, hvor han beder om et rent hjerte (vers 10) og om at få sit forhold til Gud genoprettet (vers 11-12). I den store kosmiske strid er mægtige mænd lige så sårbare som dem, der står nederst på rangstigen. Og Gud er villig til at arbejde med enhver, der oprigtigt angrer sin synd.


Tænk over din egen situation lige nu – med triumfer, skuffelser, sejre og nederlag. Hvordan kan du bruge lærdommene fra de bibelske beretninger, uanset hvilken situation du befinder dig i?


Amen.

Den ondes ordbog




 LINK


Djævelen er en løgner og forfører – også når det gælder Guds ord. Hvordan læser du Bibelen? Kan du se, hvad der virkelig står, og tro på det?


Denne bog bliver flittigt og grundigt læst af «troende» mennesker, uden at de er bevidste om, hvad de gør.


Alle de mangfoldige, herlige og stærke ord om livet – de ord, der netop handler om vores liv – er et fremmed og ukendt sprog for de fleste «troende».


Derfor har man brug for en pålidelig ordbog eller et leksikon. Og Satan står mere end gerne klar med sin forførende ordbog. Det er ikke en bog, man har i hænderne, men noget, der i endnu højere grad findes i sindet og tankegangen. Det sker ganske enkelt og let – nærmest automatisk.


Man læser for eksempel ordet «al» eller «alt» og får det til at betyde «lidt» eller «en lille bitte smule». Eller man læser: «I dag, om I hører hans røst …» Men «i dag» kommer til at betyde «en anden dag, når det passer mig bedre».


Skriften formaner os igen og igen til at gøre mange forskellige gode gerninger. Men «gøre» kommer i den forførende ordbog til at betyde, at Jesus har gjort det i vores sted. Så er alt i orden – eller med andre ord: Det behøver jeg ikke selv gøre.


Den ondes ordbog forklarer os også, at der står: «I kan ingenting gøre.» Men det er, som man kunne forvente af sådan en ordbog, fuldstændig forkert. Der står jo tydeligt: «Uden mig kan I intet gøre.» Det betyder altså, at alle dem, der mener, at de hverken skal eller kan gøre, som Skriften formaner til, er uden ham!


Når vi læser om at være i Kristus, kommer det selvfølgelig til at betyde, at det umuligt kan gælde os. Derfor må det nødvendigvis bare betyde, at vi er kommet til ham. «I» betyder altså «til».


Når Skriften bruger ordet «meget», betyder det ifølge den samme ordbog «en lille bitte smule mere end det, vi allerede har». Derfor skal vi passe på ikke at lægge for meget i ordet.


Skriften taler tydeligt om, at vi er kaldet til at sejre – altid at sejre. Mere end at sejre, ja, at sejre, sådan som Kristus har sejret. Men det er desværre et helt fremmed sprog for mange. Derfor må man slå ordet «sejr» op i den almindelige ordbog, som «de troende» bruger. Her finder man ud af, at der egentlig burde stå «sejr», men at det selvfølgelig betyder «nederlag». Det er den eneste rigtige betydning af ordet «sejr». Det burde ethvert fornuftigt menneske da forstå.


Og «altid» betyder ifølge den samme anerkendte bog «aldrig». «Mere end» skal ligeledes oversættes med «langt mindre end». Ja, mange læser Bibelen, som en vis person læser den.


I forordet til hans uforandrede ordbog, der er udkommet i utallige oplag, står der, at det måske kan lykkes andre at leve sådan, som Bibelens ord formaner til – men aldrig den, det i hvert fald gælder. Aldrig, slet ikke dig. Det har enhver jo hørt utallige gange, så det må da være sandt!


Det står jo i ordbogen, skrevet af den store forfatter. Så må det være sandt. Vi bør være tilfredse med at synde igen og igen, for vi får jo tilgivelse for det!


Sådan bliver sandheden fordrejet efter den ondes ordbog.


DAGENS ORD ER FRA LUKAS EV KAP 23.






 LINK

Jan Lund Nissen

Læs altid hele afsnittet vers referer til.

Læs nu lige Lukas 23 reflekter venligst, grund, over Guds ord.

Jesus Guds Søn gik i døden for dig og alle dine synder. Han betalte din gæld til gud den Almægtige så du kan gå fri fra guds dom.

Det er fuldbragt. Det er sket. Hvorfor så huske på gamle ting og leve i selv- fordømmelserne, som kun er at leve i gamle Adam’s livs tanker liv som bliver tankebygninger, mellem mellem dig og Gud.

Du siger du er bare sådan, du er ikke god nok. Hvorfor? Er det ikke godt nok det Jesus allerede har gjort for dig. Læs Hebræerbrevet i tro.

Du som siger. Hvad er art være født på ny. Det fortæller Jesus i Johannes Evangeliet 3 Læs hele kapitlet ser du Guds kærligheds gave til dig.

Du er Helligt gud og retfærdiggjort Romer 8

Alt det kan du først erfare/opleve når du er i Jesus og indpodet på Guds vintræ Johannes 15

Det er ikke nok at sige. Alt det ved jeg da nok. Har du personligt livet i og med Gud? Lever du sammen med Jesus nu mens mens er på jorden i Den Hellige Ånds liv?

Vi hverken skal eller kan overbevise dig og noget som helst, vi kan kun stille det levende vand hen til dig,bøjer du dig ikke ned i erkendelse og omvendelse og drikker Guds levende Vand vil du dø åndelig set og ikke komme ind i Guds rige.

Læs også Jakobs brev og se du dig selv i Ordets spejl før du løber rundt og bilder dig selv ind du er alt det du selv praler med du er og gør.

Du er nøjagtig hvad Guds Ord siger du er intet andet.

JESUS SIGER KOM TIL MIG JESUS.

HVORNÅR KOMMER DU?



Dagenes betydning.

 



 LINK

Læs altid hele afsnittet vers referer til

Hvad betyder disse dage ?


Jan Lund Nissen


Jeg kom ”tilfældigvis” til at se på nettet om hvad de forskellige dage i grunden betyder. Her får du dem selv så du ved hvad du i grunden fejrer ved de forskellige traditioner


Jeg tænker på. Kan vi som kristne blive ved med at fejre hedenske traditioner? Er vi klar over hvem vi dyrker og ærer på de forskellige dage? Og hvor mange gange ser vi ikke at folk er ihe så gode ved hinanden fx jule aften medens folk kan sejle deres egen sø resten at året?


Jeg går ikke ind for lovtrældom eller slavisk overholdelse af Jødiske traditioner, fordi jeg er en hedning af herkomst og ikke har loven indbygget i mig er det sådan for min del. Men, det slår mig. Hvor mange traditioner skal vi indføre i kirken og i hjemmene som kristne, skal vi bare sige ja tak og følge landets skikke som når alt kommer til alt ikke er andet end hedensk afgudsdyrkelse, måske forklædt som noget hyggeligt, men uhyggeligt om vi lige se på hvad vi fejrer.


Hvad siger vor inderste samvittighed os, vi bør gøre i de forskellige traditionelle hyldester og minder om de forskellige dage? Efter min overbevisning må der være et skel/en grænse for hvad vi som kristne accepterer og fejerer og hvad vi pynter vore hjem med i forbindelse med de forskellige dage.


Ikke alt vi synes er smukt oh hyggeligt, er smukt og hyggeligt i Guds øjne.


Her begynder hvad jeg stødte på på nettet.

JA. Her i Danmark fejre vi mange dage - men ved vi egentligt, hvad det er, vi fejre?




Hop ned igennem og find den dag du er i tvivl om -

dagene står i vilkårlig rækkefølge.



Julen

Jul i gamle dage, altså for mange hundrede år siden, var julen en hedensk fest, en vinter-solhvervs-fest, der blev fejret på det tidspunkt, hvor dagene igen begyndte at blive længere.


At vi holder jul i dag, kristen jul, er på grund af Jesu fødsel for mere end 2000 år siden. Julens indhold er noget helt andet end den hedenske solhvervsfest.


Betydningen af selve ordet jul kommer fra fortidens, og har så vidt vides sin oprindelse i de nordiske lande. Det ville havde været lettere for forståelsen af den kristne jul, hvis vi anvendte samme betegnelse som den engelsktalende del af verden gør, nemlig ordet "Christmas".


I den kristne jul fejrer vi ikke, at solens lys vender tilbage, men vi fejrer Jesus, det sande lys som kom til verden, - Altså jesus fødselsdag


Den oldnordiske jul blev fejret i januar. Længere nede i Europa var det den 25.december, og det blev denne dato, man i sin tid valgte, at den kristne jul skulle være. Vi skal faktisk helt tilbage til år 354, da man valgte at fejre julen på denne dato. I Tyskland og i Norden blev det skik at fejre julen aftenen før, altså den 24. december, og det er på denne dato vi i Danmark fejrer julehøjtiden som Jesu fødselsdag. Dagen hvor vi glædes over, at Gud lod sin søn føde som frelser og forløser for alle mennesker overalt på jorden.


Der er i julen, sådan som danskerne sædvanligvis fejrer den, særligt gennem de sidste 100 år dynget en masse nye skikke ovenpå de gamle, så den danske jul er efterhånden blevet et sammenblanding af kristne, hedenske og kommercielle påhit fra mange forskellige lande.




Pinse

Pinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag, 50 dage efter Påskedag.


Da de tolv disciple, (nu nævnt som "apostle") med hjælp fra Helligånden, nu kunne missionere, betragtes denne dag som kirkens fødselsdag.


Pinse kommer af det græske ord "pentekoste", den halvtredssindstyvende.

I pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.


Søndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest, festdagen for Gud som den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd.


Før i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.


Nutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.


Pinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.



Grundlovsdag

Grundlovsdag er siden år 2000 efterhånden blevet at betragte som en Søgnehelligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen. Visse steder er det dog stadig kun en halv fridag.


Den 5. juni 1849 blev Danmarks første frie forfatning underskrevet af Frederik 7.


Også de senere grundlove fra 1915 og 1953 er dateret denne dato. Med grundloven af 1953 blev tokammersystemet afskaffet, og der indførtes kvindelig arvefølge.


Dagen er officiel fest- og flagdag og markeres bl.a. med politiske møder landet over.


5. juni er også Fars Dag. Skikken, der ligesom Mors Dag stammer fra USA, blev indført i Danmark i 1935.



Valdemarsdag

Sagnet om Dannebrog "der faldt ned fra himlen" stammer fra slaget ved Lyndanisse den 15. juni 1219, under Valdemar Sejrs korstog til Estland.


Derfor er Valdemarsdag Dannebrogs årlige festdag.


Hvis Dannebrog har været anvendt allerede i begyndelsen af 1200-tallet, er det helt bestemt det ældste flag i verden, som uden at være afskaffet eller ændret, stadig er i brug.


Men hvis det stammer fra Valdemar Atterdags tid, som var fra 1340 - 1375, hvorfra man har det ældste vidnesbyrd om Dannebrog, er det det Østrigske og Engelske flag der er de ældste.


Dagen er desuden mindedag for Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.



Skt. Hans aften.

På Sankt Hans aften fejres midsommer i Danmark. Ifølge folketroen var denne nat ladet med en særlig kraft, og den var forbundet med adskillige skikke og traditioner.


Skikken med at samles omkring bålet ved skov eller strand er bevaret til vore dage.


Traditionen med afsyngning af Holger Drachmanns midsommervise er begyndt i 1900-tallet.




Arbejdernes internationale kampdag.

At holde fest 1. maj stammer fra USA, hvor arbejderne i 1888 kæmpede for indførelse af 8 timers arbejdsdag.


Der har været afholdt majdemonstrationer i Danmark siden 1890, og på mange arbejdspladser er dagen enten hel eller halv fridag.




Danmarks befrielsesaften.

Den 4. maj 1945 kl. 20.35 hørte man i BBC's danske udsendelse fra London, at de tyske tropper i Danmark, Holland og Nordvesttyskland havde overgivet sig.


Den majaften for over 60 år siden, da frihedsbudskabet lød i radioen, rev folk de forhadte mørklægningsgardiner ned og stillede stearinlys i vinduerne. Det gør mange stadigvæk, også de unge som aldrig har oplevet de mørke år. Den officielle dag for Danmarks Befrielse er d. 5. maj.



Danmarks befrielse 1945.

De tyske styrker i Danmark overgiver sig denne dag. Den 5. maj 1945 kl. 8 trådte kapitulationen i kraft.


Dagen har siden været officiel fest- og flagdag i Danmark.



St. Bededag.

Store Bededag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


Store Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.


Dagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage.


Torsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen, fredag, var forbi.


Dagen er officiel helligdag, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.



Mors dag

På denne dag er det skik at vise sin mor særlig opmærksomhed f.eks. med en blomst.


Skikken stammer fra USA, hvor den oprindelig havde et socialt formål, idet overskuddet fra blomstersalget gik til fattige mødre.


I Danmark blev skikken indført i 1929 og fejres den anden søndag i maj.




Kr. Himmelfart.

Kristi Himmelfartsdag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


40 dage efter påskedag, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) nemlig Pinsedag.


Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.


Kristi himmelfartsdag, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.




Aprilsnar

Skikken at narre april har sin oprindelse i de gamle kultiske narrefester til forårets ære.


Man blev narret til at løbe april, ved at blive sendt ud i et opdigtet ærinde eller til at modtage en narregave med et ubrugeligt indhold.


I Danmark er der tradition for, at massemedierne hvert år lancerer en aprilspøg.




Slaget på Reden

I 1801 forhindrede danskerne englænderne i at indtage København i det berømte søslag på Reden under ledelse af Lord Nelson og Olfert Fischer og Willemoes.


Militær flagdag, hvor offentlige og militære institutioner flager.


Som privatperson er man altid velkommen til at flage på militære flagdage.




Palmesøndag

Palmesøndag fejre indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.

Hvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?


Den dag, der indleder påskeugen - også kaldet "den stille uge" - hedder "palmesøndag".


Palmesøndag er den dag, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).


Matthæus skriver i bibelteksten, at "den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen". Og vi plejer at forestille os, at disse grene var palmegrene, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.



MEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!





Skærtorsdag

Skærtorsdag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


"Skær" er et gammelt dansk ord, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords, vaskede Jesus disciplenes fødder, hvorfor dagen blev til "Skær-torsdag".



Skærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.

Påskedagene, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie, fejres til minde om Kristi død og opstandelse.


Påsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.


Foruden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig, men i mindre omfang.


Maden, herunder især dekorerede æg, spiller en stor rolle, og mange familier samles til frokost påskedag.


Bordpynten er holdt i gult, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.




Langfredag

Langfredag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


Dagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder "lang-fredag", fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af de romerske soldater.


På Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.




Dronning Margrethes fødselsdag.

Den 16. april 1940 blev Dronning Margrethe født på Amalienborg som første datter af den senere Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid født prinsesse af Sverige.




Påskedag

Påskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.


Påskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.


Påsken består egentligt ikke kun af de to påskedage, men af hele tiden frem til pinse, søndagene efter påske.


Påskedagene, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie, fejres til minde om Kristi død og opstandelse.


Påsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.


Foruden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig, men i mindre omfang.


Maden, herunder især dekorerede æg, spiller en stor rolle, og mange familier samles til frokost påskedag.


Bordpynten er holdt i gult, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.



2. Påskedag.


2. Påskedag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


2. Påskedag er en forlængelse af påsken.



Slaget ved Dybbøl.

Den dansk hær bliver den 18. april 1864 besejret ved Dybbøl af den Preussiske hær.




Fastelavn.

Fastelavn er 7. søndag før Påske


Fastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.


Dagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.


Med reformationen ophørte fastepligten i Danmark, og fastelavn blev efterhånden alene en fest.


Mange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning, biden til bolle, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velgående i dag, men kun i børnenes verden.

Fastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.



Kvindernes internationale kampdag

Dette er dagen, hvor den nyere kvindebevægelse manifesterer sig.

Dagen har været markeret i Danmark siden 1974.



Kyndelmissedag

Ifølge dansk folketro årets koldeste dag og vinterens vendepunkt.

Kyndelmissedagen er årsdagen for Marias renselse og Kristi fremstilling i templet. Dagen, som var helligdag i Danmark indtil 1770, fejredes med processioner med levende lys.


Kyndelmisse blev festligholdt til langt op i 1800-tallet, og der knytter sig stadig vejrvarsler til dagen. Skinner solen f.eks. klart på kyndelmissedag, kan der ventes megen sne.


"Hvis det blæser så stærkt på Kyndelmissedag, at 18 kællinger ikke kan holde på én til, så bli’r det tidligt forår"


Peder syv formaner til, at det halve af vinterens foder skal være tilbage ved Kyndelmissetide!


Kyndelmisse er vinterens midtpunkt og drejepunkt.


Gammel jødisk skik er at en kvinde, der havde født, skulle renses ved en religiøs ceremoni 40 dage efter fødslen. Det er 2. februar præcis 40 dage efter Jesu fødsel.


Endnu op i 1900-tallet var der på landet kvinder, såkaldte "kirkegangskoner", som ved bøn og formaning holdt sin første kirkegang efter en barnefødsel.



Valentinsdag.

På Valentinsdag er det skik, at unge mennesker sender hinanden gaver eller kærlighedsbreve.


Skikken, der stammer fra England og Skotland, blev indført i Danmark i begyndelsen af 1990'erne




Nytårsdag.

Nytårsdag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


Nytårsdag er kirkeligt set mere en fest for Jesu navngivelse på 8. dagen end for årsskiftet.


Nytårsdag er helligdag i Danmark. Dagen blev tidligere brugt som betalingsdag for årets arbejde eller som skiftedag, hvor tyende eller svend kunne flytte fra husbond eller mester.


Utallige skikke og traditioner med bund i folkeovertroen er knyttet til fejringen af nytåret.





Helligtrekongersdag

Helligtrekongersdag er en helligdag, hvor der ikke holdes fri fra arbejde m.m.


Helligtrekongersdag d. 6. januar er traditionelt julens afslutning. Den er knyttet til evangeliet om vismændene fra Østerland.


Dagen kaldtes tidligere trettendedagen og markerede dermed julens afslutning. Julens 12 dage var de egentlige festdage, hvor man tog varsler af vejret for det kommende år.


Dagen, der var helligdag i Danmark indtil 1770, har navn efter de hellige tre konger, der fandt det nyfødte Jesusbarn.





USA's uafhængighedsdag. (4. juli)

Dagen er siden 1912 blevet fejret ved det traditionelle dansk-amerikanske venskabsstævne i Rebild Bakker.


Rebild Fest arrangeres af Rebildselskabet. Ideen opstod blandt danske emigranter I USA omkring 1905.




Halloween - Allehelgensaften.

I USA kaldes dagen halloween. Den fejres med skikke, der minder om vor fastelavnsfest. Denne tradition har i de senere år bredt sig til Danmark.


Allehelgensaften (som den også kaldes) den 31. oktober er ifølge folketroen den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs. Mange steder fortælles der spøgelseshistorier og tages varsler.


Især i USA, men også i Skotland og Wales, er allehelgensaften (her kaldt halloween) en stor festdag, hvor børn klæder sig ud og går rundt og banker på nabokvarterets døre for at få slik (trick or treat), hvilket i stor udstrækning kan sammenlignes med traditionen omkring fastelavn i Danmark. Skikken med at udskære og dekorere orange græskar til skræmmende oplyste masker ved Halloween, er langsomt ved at vinde større og større popularitet også i Danmark.


I USA er dagen også "national trylledag".

Placeringen på den 31. oktober skyldes at det er aftenen før 1. november, som traditionelt er Allehelgensdag. I den danske folkekirke er Allehelgensdag af praktiske grunde flyttet til den første søndag i november.




Allehelgensdag.

Fra omkring år 800 har 1. november været almen festdag for de helgener, der ikke har en speciel dag.


I 1770 blev dagen flyttet til den første søndag i november og afskaffet som officiel helligdag.


Dagen bliver fejret med Allehelgensgudstjeneste.





Mortensaften.

Navnet knytter sig til Biskop Martin fra Tours.


Legenden fortæller, at Martin gemte sig i en gåsesti for at undgå at blive valgt til biskop.


Gæssene afslørede ham imidlertid med deres skræppen. Han blev trukket frem og herefter valgt til biskop.


Han besluttede derfor, at gæssene hvert år på denne dag skulle lade livet for at blive spist.


I Danmark finder gåsespisningen sted mortensaften den 10. november. Gåsen er dog efterhånden blevet erstattet af and.




1. søndag i Advent.

Advent, som er indledningen på kirkeåret, Omfatter de 4 søndage før 25. december.


Både i kirker, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.


Adventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.


Vore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.



Sct. Lucia dag.

Dagen knytter sig til legenden om martyren Lucia fra Syrakus, som blev henrettet, formodentlig under Kejser Diokletians kristenforfølgelser omkring år 200 efter Kristi fødsel.


Dagen er forbundet med mange skikke og traditioner, herunder Luciaoptog med hvidklædte piger anført af en Luciabrud med en krans med lys på hovedet.


Skikken kom til Danmark fra Sverige i 1944, hvor det første Luciaoptog blev arrangeret i København



Kilder:

http://www.milhist.dk


http://www.spejderportal.dk


http://www.folkekirken.dk


http://www.kkb.bib.dk



Her får du lige noget jeg fandt på WWW.bibelselskabet.dk



Langfredag

Langfredag har sit navn, fordi det er dagen, hvor Jesus bliver pint og dør. Derfor er den lang og sorgfuld.



I evangelierne kan man læse, hvordan Jesus efter at have spist med sine disciple for sidste gang, tager dem med ud i en have lidt uden for Jerusalem, som hedder Getsemane. Her finder Judas og ypperstepræsternes styrker dem, og Jesus bliver arresteret. Det sker skærtorsdag.



Forhør og tortur

Jesus føres nu til forhør og tortur hos den romerske statholder Pontius Pilatus, og efter at han er blevet dømt, bliver han ført ud til Golgata, begravelses- og henrettelsespladsen udenfor Jerusalem.



Jesus bliver iført en tornekrone for at ydmyge ham, for anklagen mod ham er, at han har udråbt sig selv til jødernes konge. Når det kan være en anklage, som fører til dødsdom, skyldes det, at Jesus bliver opfattet som en oprører og en mulig trussel mod romerne, som har besat landet på det tidspunkt. Religiøst set anklages – og dømmes Jesus – fordi han gør sig selv lig med Gud, og det kan intet menneske gøre.



Korset
Jesus bærer selv sit kors ud til Golgata - i hvert fald den tværbjælke, han siden hænges op på. På Golgata slår soldaterne nagler gennem hans hænder og fødder, så han sømmes fast til korset.



Derfor er korset kristendommens symbol, selvom det er en mærkelig tanke, at et henrettelses-symbol for den kristne er det stærkeste tegn på liv og tro. Det var her, Jesus døde, men efter sin død genopstod han, som vi hører om påskedag og derfor minder korset både om, at Jesus døde for menneskers skyld, og at han genopstod og derved brød dødens magt.



Profeti
Alle evangelierne fortæller, at langfredags begivenheder sker, som de gør, for at ord og profetier fra Det Gamle Testamente kan gå i opfyldelse. Fx står der i Esajas Bog 53,12, at ”han blev regnet blandt lovbrydere”. De ord citeres i Markusevangeliet 15,28 og Lukasevangeliet 22,37 som begrundelse for, at Jesus korsfæstes imellem to røvere. Det er vigtigt for evangelisterne, at man forstår, at det ikke er tilfældigt, at Jesus bliver slået ihjel, men at det er Guds suveræne plan, der udføres.




Herrens lidende tjener

I Esajasbogen i Det Gamle Testamente hører vi flere gange om en mystisk skikkelse, Herrens tjener. Traditionelt plejer man at kalde ham ’Herrens lidende tjener’. Han bliver beskrevet som en mand, som alle vender sig mod, en mand der kender til alle former for lidelser og smerte. Det særlige ved ham er, at han er en syndebuk, hvilket vil sige, at det er for alle andres skyld, at han bærer sygdomme og smerter: ”Men han bar de manges synd og trådte i stedet for syndere.”, Esajas 53,12.



Der er ingen tvivl om, at evangelisterne vil have os til at tænke på Herrens lidende tjener, når vi hører om Jesus’ lidelser. Jesus er den, der dør for at tage alle andres synder på sig, Det er en stedfortrædende død, for Jesus dør i stedet for os mennesker. Det er det, han også selv peger på, når han i Markusevangeliet 10,45 siger, at han er kommet for at give sit liv som løsesum for mange.



Jesus' død

Alle fire evangelier fortæller om Jesus’ død på korset langfredag, men med lidt forskellig vægt på hvordan Jesus’ sidste timer og minutter har formet sig. Johannes beskriver fx Jesus som en afklaret mand, der har accepteret sin skæbne, og hvis sidste ord er: ”Det er fuldbragt”, Johannesevangeliet 19,30.

Markusevangeliet 15,33 og Matthæusevangeliet 27,46 derimod fortæller, at Jesus råber til Gud på korset: ’Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?’ Også dette er et citat fra Det Gamle Testamente, nemlig Salme 22 i Salmernes Bog. Citatet gør dødens angst og smerte meget tydelig, men faktisk fortsætter Salme 22 med en lovsang til Gud, fordi han ikke blev ved med at skjule sig. Så måske ligger der i Jesus’ råb også et håb. Det er i hvert fald en mulig tolkning.



Langfredag i kirken

I mange kirker har man langfredag en gudstjeneste uden prædiken, en såkaldt liturgisk gudstjeneste, hvor man læser teksterne om Jesus’ lidelse og død og synger salmer som fx ”Gak under Jesu kors at stå” (Den Danske Salmebog nr. 191), hvor Kingo har gendigtet hele lidelseshistorien.


Den liturgiske farve for langfredag er sort, og mange steder tænder man ikke lysene på alteret for at understrege, hvor tung og smertefuld en dag, det er.


Bedøm selv hvordan du har det med de traditioner du er med til at fejre, men husk lige på hvad du i grunden ærer og fejrer.

amen