Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

fredag den 17. juli 2020

BED TRO OG ARBEJD SÅ



LINK





Jan Lund Nissen


  1. Bed.
  2. Hav tro og tillid til Gud.
  3. Arbejd.

Tre grundregler for os, der vil være arbejdere i Guds vingård.


Ved vi alle, hvordan man beder i tro?


Gør du det? Har du fuld tillid til, at Gud svarer på din bøn i tro?


Arbejder du i Guds rige? Arbejder du for menneskers frelse? Arbejder du sammen med Jesus – eller modarbejder du ham?


Ransag dig selv, og se på, hvordan det står til i dit liv.


Det er livsvigtigt for dit forhold til Jesus. Derfor spørger jeg dig: Er du i Guds vilje og med i hans arbejde?


Vækkelsen begynder med, at du selv bliver vækket. Derfor stiller jeg dig disse spørgsmål.


Det er dig og mig personligt, der først må søge Guds rige og hans retfærdighed. Så vil Gud give os alt det andet i tilgift.


Du kan ikke arbejde for Herren, uden først at have bedt til Gud gennem Jesus. Derefter må du tro på det, Gud siger til dig, og stå fast på det.


Søg først råd hos Gud frem for hos mennesker. Når du har gjort det, kan du gå ud og arbejde i Herren Guds vingård.


En god idé er at have en privat mappe eller notesbog, hvor du skriver Guds svar til dig ned sammen med de indtryk og løfter, du får.


På den måde kan du huske Guds svar på forskellige ting. Når der er noget, du beder for, så skriv det også ned, og tak Gud på forhånd. Det vil styrke din tro.



GUDS VILJE FOR DIG






LINK


Jan Lund Nissen

Så højt elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Johannesevangeliet 3,16)


Gud ønsker, at alle mennesker skal frelses og lære sandheden at kende. (1. Timotheusbrev 2,4) Han elsker dig, og gennem Jesus tilbyder han dig evigt liv. Den, der tror på Jesus, har evigt liv og er gået fra døden til livet. (Johannesevangeliet 5,24)


Frelsen er Guds gave, ikke noget vi selv kan gøre os fortjent til. (Efeserbrevet 2,8-9) Når du tager imod Jesus, begynder et nyt liv med ham, hvor Helligånden bor i dig og leder dig. (Johannesevangeliet 14,16-17; Romerbrevet 8,9)


Læs gerne Johannesevangeliet, og undersøg selv, hvad Bibelen siger om Jesus. Troen kommer af det, man hører, når budskabet om Kristus lyder. (Romerbrevet 10,17)


Ingen kan komme til Jesus, uden at Faderen drager ham. (Johannesevangeliet 6,44) Og ingen kan sige, at Jesus er Herre, uden ved Helligånden. (1. Korintherbrev 12,3) Troen er altså Guds gave — bed ham om at vise dig, hvem Jesus er.

BØNNENS KRAFT ENGLISH DOVN UNDER





Under en vækkelse fortalte Finney:


»Mit sind var stærkt optaget af bøn. Jeg oplevede, at bønnens ånd var særligt nærværende blandt kvinderne. To af de ældstes hustruer helligede sig på en særlig måde til bøn.


Jeg besøgte en af de ældste. Han var bleg og tydeligt oprørt. “Bror Finney, jeg tror, min kone vil dø. Hun har ingen ro, hverken dag eller nat. Hun beder og beder. Hele morgenen har hun været på sit værelse, hvor hun har sukket og råbt til Gud i bøn. Jeg er bange for, at hendes kræfter ikke kan holde til det.”


Pludselig kom hun ud og sagde: “Bror Finney, Herren er kommet! Nu hviler der en nådens sky over os alle.” Hendes mand så forbløffet ud og vidste ikke, hvad han skulle sige.


Men det var ikke nyt for mig. Jeg havde oplevet noget lignende før. Jeg forstod, at bønnen var blevet hørt, og at vækkelsen ville komme. Og der kom et gennembrud, og mange blev frelst.«


Bibelen fortæller, at Helligånden hjælper os i vores svaghed, også når vi ikke ved, hvad vi skal bede om. (Romerbrevet 8,26) Den siger også, at den inderlige bøn har stor kraft. (Jakobsbrevet 5,16)


Bøn handler ikke kun om ord. Det handler også om at leve i fællesskab med Gud og lade Helligånden virke i os. Vores krop er et tempel for Helligånden. (1. Korintherbrev 6,19) Jesus siger: »Bliv i mig, og jeg bliver i jer.« (Johannesevangeliet 15,4)


Mange længes i dag efter en vækkelse som i gamle dage. Men en fornyelse kan begynde i os selv, når vi vender os til Gud og søger ham. (Salme 85,7; 2. Krønikebog 7,14)


Det sande åndelige liv er, at vi lever i Jesus og i hans Ånd, og at han lever i os. (Galaterbrevet 2,20; Romerbrevet 8,9-11)


Er du der?





UBIBELSK DÅB







LINK

Hvorfor jeg mener, at barnedåb ikke er bibelsk


Barnedåb


Bibelen fortæller ikke direkte om spædbørn, der bliver døbt. Det gælder også perioden efter pinsedagen, hvor mange mennesker kom til tro. Derfor mener jeg ikke, at Det Nye Testamente giver grundlag for barnedåb.


1. Jesus velsignede børnene – han døbte dem ikke


I Markusevangeliet fortælles det, at folk bar små børn hen til Jesus, så han kunne velsigne dem. Disciplene forsøgte at hindre dem, men Jesus tog imod børnene og velsignede dem (Mark 10,13-16). Fortællingen nævner ikke dåb.


Johannesevangeliet fortæller, at Jesu disciple døbte mennesker, selv om Jesus ikke selv gjorde det (Joh 4,1-2). Jeg mener, at dette viser, at Jesus kunne tage imod og velsigne børn uden at døbe dem.


2. Først disciple – derefter dåb


I missionsbefalingen siger Jesus, at disciplene skal gøre alle folkeslag til hans disciple, døbe dem og lære dem at holde hans bud (Matt 28,18-20). Det peger på, at dåben hører sammen med det at blive discipel og følge Jesus.


Også i Mark 16,15-16 knyttes tro og dåb sammen: Evangeliet skal forkyndes, og den, der tror og bliver døbt, skal frelses. Derfor mener jeg, at rækkefølgen i Det Nye Testamente er, at evangeliet først bliver forkyndt, mennesker kommer til tro, og derefter bliver de døbt.


3. De første troende tog imod ordet og blev døbt


På pinsedagen blev de mennesker døbt, som tog imod apostlenes ord (ApG 2,37-41). I Samaria blev både mænd og kvinder døbt, efter at de havde troet på Filips forkyndelse om Guds rige og Jesu Kristi navn (ApG 8,12).


Disse fortællinger beskriver mennesker, der hørte budskabet og tog imod det. Spædbørn kan ikke selv bekende tro eller tage stilling til evangeliet. Derfor mener jeg ikke, at disse beretninger støtter barnedåb.


4. Fangevogteren i Filippi og hans husstand


I Apostlenes Gerninger spørger fangevogteren, hvad han skal gøre for at blive frelst. Paulus og Silas svarer, at han skal tro på Herren Jesus. Derefter forkynder de ordet for ham og hans husstand, og de bliver døbt (ApG 16,30-34).


Nogle henviser til, at hele husstanden blev døbt, som belæg for, at spædbørn også kan være blevet døbt. Men fortællingen siger også, at ordet blev forkyndt for husstanden, og at fangevogteren glædede sig sammen med hele sin husstand over at være kommet til tro på Gud. Jeg læser derfor beretningen som en fortælling om en husstand, der tog imod evangeliet.


5. Dåben som en personlig trosbekendelse


Andre steder i Det Nye Testamente beskrives dåben som forbundet med troen på Kristus. Paulus skriver, at vi i dåben begraves med Kristus og opstår med ham til et nyt liv (Rom 6,3-4; Kol 2,12). Peter omtaler dåben i sammenhæng med en god samvittigheds pagt med Gud (1 Pet 3,21).


Jeg mener derfor, at dåben er en personlig bekendelse og pagt, som forudsætter tro. Et spædbarn kan ikke selv tage et sådant valg. På den baggrund mener jeg, at barnedåb ikke er den dåb, Jesus lærte sine disciple, men en praksis, der er indført af mennesker.


Frelsen kommer ikke af dåben alene, men ved tro på Jesus Kristus og evangeliet (Ef 2,8-9). Dåben er et synligt udtryk for den tro.


Dåb af troende ved nedsænkning


Jeg mener også, at dåben i Det Nye Testamente foregik ved nedsænkning i vand. Dåben beskrives som et billede på, at det gamle liv begraves, og at den døbte opstår til et nyt liv med Kristus (Rom 6,3-4).


1. Johannes døbte, hvor der var rigeligt med vand


Johannes døbte i Ænon nær Salem, fordi der var rigeligt med vand dér (Joh 3,23). Det passer efter min opfattelse med dåb ved nedsænkning.


2. Jesus steg op af vandet


Efter at Jesus var blevet døbt, steg han op af vandet (Matt 3,13-17). Jeg mener, at beskrivelsen passer bedst med, at han først var gået ned i vandet.


Billeder, hvor Johannes hælder vand over Jesu hoved fra en skål, er derfor ikke en gengivelse af den måde, dåben beskrives på i evangeliet.


3. Filip og den etiopiske hofmand gik ned i vandet


Da Filip døbte den etiopiske hofmand, steg de begge ned i vandet, og Filip døbte ham dér (ApG 8,36-39). Også denne beretning passer med dåb ved nedsænkning.


4. Dåben som begravelse og opstandelse


I Romerbrevet beskrives dåben som en begravelse med Kristus og en opstandelse til et nyt liv (Rom 6,3-4). For mig passer dette billede bedst med, at den døbte sænkes helt ned i vandet og derefter løftes op igen.


Sådan mener jeg, at dåben blev praktiseret i de første kristne menigheder. Den skal være i overensstemmelse med Jesu lære og med Guds ord.


Jesus siger: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple« (Joh 8,31). Han siger også, at den, der ikke tager sit kors op og følger ham, ikke er ham værd (Matt 10,38).

torsdag den 16. juli 2020

BLOKERINGER FOR LIVET I KRISTSUS ER BLA. DK





LINK

Jan Lund Nissen

Bibelen advarer om, at mennesker, der lever i seksuel umoral – herunder utroskab – og grådighed ikke skal arve Guds rige. Paulus nævner blandt andet seksuel umoral, utroskab og griskhed. (1. Korintherbrev 6,9-11; Efeserbrevet 5,5)


Griskhed er en form for afgudsdyrkelse, fordi begæret efter mere kan få førstepladsen i vores liv i stedet for Gud. (Kolossenserbrevet 3,5; Efeserbrevet 5,5) Det er fristelser, vi også møder i dag. Bibelen beskriver kampen mellem kødets begær og Åndens vilje. (Galaterbrevet 5,16-17)


Vi lever under Guds nåde, men nåden er ikke en undskyldning for at fortsætte i synd. Når vi synder, må vi bekende det for Gud og vende os til ham. Gud er trofast og tilgiver os, og Jesus Kristus er vores talsmand hos Faderen. (1. Johannesbrev 1,9; 2,1) For dem, der er i Kristus Jesus, er der ingen fordømmelse. (Romerbrevet 8,1)


Nogle siger, at det ikke gør så meget, hvis vi synder lidt, fordi vi er under nåden. Men Paulus afviser den tanke: Vi skal ikke fortsætte i synd, for at nåden kan blive større. (Romerbrevet 6,1-2)


Mange kristne undrer sig over, at de ikke oplever den frihed i Kristus, som de læser om. En del af kampen kan være, at vi stadig lever efter gamle mønstre i stedet for at lade Helligånden lede os. (Romerbrevet 8,5-6; Galaterbrevet 5,16)


Gud har betroet os sit ord, så vi kan lade det vejlede os i livet. (Salme 119,105) Lad derfor Guds ord være et lys på din vej, og søg Jesus, når du kæmper.


Amen.