Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

onsdag den 25. marts 2020

I blev kaldet til frihed.






LINK

Jan Lund Nissen

Kaldet til frihed

Galaterbrevet 5,13-14


»I blev jo kaldet til frihed, brødre og søstre. Men brug ikke friheden som en anledning for kødet; tjen tværtimod hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i ét bud: Du skal elske din næste som dig selv.«

(Galaterbrevet 5,13-14)


Det er dét, vi er kaldet til: frihed. Ikke frihed til at følge vores egne lidenskaber og begær, men frihed fra syndens magt, så vi kan tjene hinanden i kærlighed. (Galaterbrevet 5,16; Romerbrevet 6,18)


Gud har kaldet os ud af mørket og ind i sin elskede Søns rige. (Kolossenserbrevet 1,13) Ved troen er vi forenet med Kristus og har fået del i det nye liv med ham. (Efeserbrevet 2,4-6; Kolossenserbrevet 3,1-3)


Når vi ikke længere lever efter kødet, men lader os lede af Helligånden, vokser kærligheden frem i os. (Galaterbrevet 5,16.22-25) I os selv kan vi ikke frembringe denne kærlighed. Men Kristus lever i os, og hans Ånd virker i os. (Galaterbrevet 2,20; Romerbrevet 8,3-4)


Vi kan ikke elske Gud og vores næste fuldkomment ved egen kraft. Men Jesus elsker gennem os ved sin Ånd. (Johannesevangeliet 15,5; Romerbrevet 5,5)


Frihed er at være løst fra syndens herredømme og fra kødets lidenskaber og begær, så vi kan leve for Gud og elske vores næste.


Den, der tilhører Kristus og har fået hans Ånd, er kaldet til at leve i kærlighed — ikke for at fortjene Guds kærlighed, men fordi Gud elskede os først. (Romerbrevet 8,9; 1. Johannesbrev 4,19)


»I blev jo kaldet til frihed, brødre og søstre. Men brug ikke friheden som en anledning for kødet; tjen tværtimod hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i ét bud: Du skal elske din næste som dig selv.«

(Galaterbrevet 5,13-14)


Amen.



I ELSKEDE NU ER VI GUDS BØRN DANSIH





Jan Lund nissen

I elskede


Der står ikke: »Du elskede.« Der står: »I elskede.«


Det lille ord »I« gør en forskel. Det peger ikke kun på ét menneske, men på fællesskabet. På os. På alle dem, vi kalder søskende — også dem, vi aldrig har mødt, og dem, der lever langt fra os.


Gud har større favn, end vores forståelse nogle gange kan rumme. Vi kan komme til at gøre kærligheden lille og snæver: Den gælder dem, vi kender. Dem, vi forstår. Dem, vi er enige med.


Men Guds kærlighed stopper ikke ved vores grænser. Den rækker ud over vores egne familier, vores egne fællesskaber og vores egne forestillinger om, hvem der hører til.


»I elskede« er ikke kun en venlig hilsen. Det er en påmindelse om, at vi hører sammen. At mennesker over hele verden er elsket af Gud — også når vi har svært ved at forstå hinanden.


Måske begynder det med et enkelt spørgsmål: Hvordan har du det med dine søskende? Ikke kun dem, der deler dit hjem eller din historie, men dem, der også er en del af Guds store familie.


For kærligheden bliver større, når vi giver plads til flere.


I elskede. Ikke kun du. Vi alle.








torsdag den 19. marts 2020

Er mennesket både legeme, sjæl og ånd?english dovn under






LINK


Jan Lund nissen

Legeme, sjæl og ånd – og Helligåndens virke


Når vi læser et bibelvers, bør vi læse det i sin sammenhæng. Så får vi bedre blik for, hvad teksten siger, og hvordan den hænger sammen med resten af Bibelen.


Et centralt spørgsmål er, hvad Paulus mener, når han skriver om menneskets ånd, sjæl og legeme. Og hvilken betydning har det, når han i Kolossenserbrevet omtaler menighedens kærlighed i Ånden?


Mennesket som legeme, sjæl og ånd


Paulus skriver:


»Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme.«
(1 Thessalonikerbrev 5,23)

Verset viser, at Paulus kan omtale ånd, sjæl og legeme hver for sig. Men verset alene afgør ikke, om mennesket består af tre helt adskilte dele. Det vigtigste i sammenhængen er Paulus’ bøn om, at Gud må bevare hele mennesket.


I Første Mosebog læser vi, at Gud formede mennesket af jordens støv og blæste livsånde i det, så det blev et levende væsen (1 Mosebog 2,7). Det peger på, at livet kommer fra Gud. Den hebraiske formulering, der ofte oversættes med »en levende sjæl«, betyder også et levende væsen. Derfor bør vi være varsomme med at læse senere forestillinger om sjælen ind i verset.


Bibelen bruger ordene »sjæl« og »ånd« på flere måder. Sjæl kan betegne et menneske eller dets liv, mens ånd kan handle om livsånden, menneskets indre eller Guds Ånd. Betydningen må derfor vurderes ud fra sammenhængen.


Det fysiske liv og det åndelige liv


Gud er ophav til menneskets fysiske liv. Men Bibelen taler også om et åndeligt liv, som Gud skaber i mennesket. Jesus siger, at et menneske må fødes på ny af vand og Ånd (Johannesevangeliet 3,3-8). Paulus beskriver på lignende måde den troende som en ny skabning i Kristus (2 Korintherbrev 5,17).


Det nye liv er ikke noget, vi skaber ved egen kraft eller ved at overholde regler. Det er Guds gave, modtaget i tro (Efeserbrevet 2,8-10). Paulus skriver, at de troende blev beseglet med Helligånden, da de kom til tro (Efeserbrevet 1,13-14). Han understreger også, at den, der tilhører Kristus, har Guds Ånd (Romerbrevet 8,9-11).


Dåben spiller en vigtig rolle i Det Nye Testamente og forbindes med Kristus og det nye liv (Romerbrevet 6,3-4; Apostlenes Gerninger 2,38). Samtidig er det Gud, der frelser; frelsen er ikke en fortjeneste, vi opnår ved en handling eller ved at holde loven.


Vi bør altså skelne mellem det liv, Gud giver alle mennesker som skabninger, og det nye liv i Kristus, som Helligånden virker i den troende. At være skabt af Gud betyder ikke i sig selv, at et menneske allerede lever i tro på Kristus.


Den troende og Helligånden


Et kristent menneske er ikke blevet fejlfrit eller guddommeligt. Den troende har stadig svagheder og kan handle forkert. Paulus beskriver kampen mellem det gamle menneske og livet i Ånden flere steder, blandt andet i Romerbrevet 7–8 og Galaterbrevet 5,16-26.


Helligånden virker i den troende, men det betyder ikke, at menneskets egne tanker og handlinger altid er ufejlbarlige. Derfor bør vi prøve vores forståelse af Bibelen på dens sammenhæng og på evangeliet om Kristus. En stærk overbevisning er ikke i sig selv bevis på, at man har forstået teksten rigtigt (1 Korintherbrev 2,10-14; 1 Johannesbrev 4,1).


Det er derfor vigtigt at møde andre kristne med ydmyghed. Uenighed om bibelfortolkning kan være alvorlig, men vi bør være varsomme med at dømme andres tro eller hævde, at alle, der forstår en tekst anderledes, mangler Helligånden.


»Kærlighed i Ånden« i Kolossenserbrevet


Paulus skriver, at Epafras har fortalt ham om kolossensernes kærlighed »i Ånden« (Kolossenserbrevet 1,8). Udtrykket peger på kærlighed, der hører sammen med Helligåndens virke. Paulus takker Gud for den tro, kærlighed og det håb, han ser i menigheden (Kolossenserbrevet 1,3-8).


Det betyder ikke nødvendigvis, at menigheden var fuldkommen. Brevet viser også, at Paulus advarer mod lære og praksis, som kan føre de troende væk fra Kristus (Kolossenserbrevet 2,8-23). Kærligheden i Ånden er derfor et tegn på Guds virke i mennesker, ikke et bevis på, at de aldrig fejler.


Døden og håbet om opstandelsen


Det kristne håb er, at døden ikke får det sidste ord. Paulus skriver, at de døde i Kristus skal opstå, når Herren kommer igen (1 Thessalonikerbrev 4,13-17). Han beskriver også opstandelsen som en forvandling, hvor det forgængelige iklædes uforgængelighed (1 Korintherbrev 15,42-54).


Nogle bibelsteder taler om at være hos Kristus efter døden (Lukasevangeliet 23,43; Filipperbrevet 1,23; 2 Korintherbrev 5,8). Andre beskriver tydeligt den fremtidige opstandelse ved Jesu genkomst. Vi bør derfor skelne mellem håbet om at være hos Herren efter døden og Bibelens lære om den endelige, legemlige opstandelse. Første Thessalonikerbrev 4,13-17 siger, at de døde i Kristus skal opstå; det siger ikke, at de allerede har fået deres opstandelseslegemer i himlen.


Fortællingen om den rige mand og Lazarus findes i Lukasevangeliet 16,19-31. Den er et alvorligt billede på ansvar og dom, men vi bør være varsomme med at bruge den alene som en detaljeret beskrivelse af alle forhold efter døden.


Et håb, der samler evangeliet


Bibelen holder både skabelsen, synden, frelsen og opstandelsen sammen. Gud har skabt os, mennesket er blevet skilt fra Gud ved synden, og frelsen gives ved Jesus Kristus. Helligånden skaber og styrker troen, og vores håb er opstandelsen og livet hos Gud.


Derfor skal vi hverken gøre skabelsen til det samme som frelsen eller gøre menneskelig teologi til en erstatning for evangeliet. Vi læser Bibelen i dens sammenhæng og søger at forstå den i tillid til Gud — samtidig med at vi husker, at vores egen forståelse kan være ufuldkommen.




tirsdag den 10. marts 2020

DEN JESUS STENEN DU VRAGEDE I DIT EGET LIV





LINK


Jan Lund Nissen deler noget jeg har fået til dig.

Jeg kender ikke dig eller ved, hvad du har gjort, men du får her en mulighed for at vende om igen, hvis du da ikke er så forhærdet, at du ikke kan vende om mere. Gud kan nemlig godt sige totalstop til et menneske, der lyver og hykler sig op som værende noget, det ikke er, hvis det bliver ved med det. Apostlenes Gerninger 4:


Læs/hør hele kapitlet. Det er kun ca. 500 år siden, at vers blev indført i Bibelen, så du får alt med og ikke kun lidt her og der.


Den Jesus er »stenen, som blev agtet for intet« af jer bygmestre, men som »er blevet hovedhjørnesten«.


Og der findes ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses.


Du tror, du kan frelse dig selv, redde dig selv og dit eget ved din flugt. Men du ser ikke, at du er på evig flugt fra Gud. Du giver alle andre skylden for dit eget løgneliv. Du vragede Jesus, Guds egen Søn. Du går på den brede vej lige imod din fortabelse, fordi du — ikke alle andre — vragede Jesus, den sten, Gud havde sat som hovedhjørnesten i dit liv.


Guds fred har været fra evighed. Gud skabte mennesket til at leve i barmhjertighed, men alt gik galt, da Adam og Eva faldt i synd.


Det gjorde du også.


Du hørte på de monner og hvis der kom i dine tanker. Du byggede din egen religiøse forståelse op i dit liv og miksede den med andre religiøse opfattelser. Du ville ikke høre og se din egen situation, kun alle andres, som ikke er, som du har sagt og skrevet, den er.


Da kom det onde ind og forgiftede menneskers sind. Alt blev vendt på hovedet, og mennesket blev sendt ud af Paradis.


Synden kom ind i verden, og alt blev svært, og mennesker har endnu ikke lært, at lys og mørke ikke kan leve sammen — vi må blive inden for rammen. Du gik uden for Guds ramme i dit liv, og nu sidder du og er bitter og sur på alt og alle. Sågar lyver du om Jesus. Du troede, du skulle ophøjes over alt og alle, men du, som nok har mange ord, er åndeligt set død.


Du gør som de mange i dag: blander det hele sammen, og så siger man ja og amen. Man kan ikke skelne det ene fra det andet, og alt bliver udvandet.


Du er som en vandløs sky. Du har mange ord om alt det, du selv mener, du er, men du har ikke kærlighed, gerninger eller frugt. (Joh. ev. 15).


Vi må lære at sige nej til alt, der leder os bort fra Den Sande Vej — alt det, der kan ligne det sande, men som fører os ud på dybe vande.


Kun i Bibelen, Guds Ord, finder du sandheden her på jord. Jesus viste dig vejen tilbage til dit og andres hjem, men du fravalgte Jesus til fordel for det, du mener denne verden kan give dig af rigdom og goder, som ikke har Guds velsignelser bag sig.


Dem, som vil modtage frelsen og ikke forsage Guds Ord, men tage imod det i tro, finder ro i deres sjæle.


Du, som ikke har fred indvendig, er på flugt i dit liv fra den sande Jesus. Du har vraget Jesus i dit liv.


Du flygtede i oprør fra de mennesker, Gud satte til at vejlede dig og hjælpe dig. Du hadede dem uden grund.


Du vragede den sten, som skulle være din hovedhjørnesten i dit liv. Du flyttede fra sted til sted, fordi det var den by, du boede i, der var skyld i dit liv. Det var dem, du engang kendte — ja, sågar din familie — som du vragede til fordel for din egen løgns lyst og begær.


Nu sidder du ensom og forstår ikke hvorfor.


Grunden er, at du vragede Jesus, din hovedhjørnesten i dit liv.


Du ville ikke ofre, du gav ikke, og du troede ikke, nogen så dig, som du er. Gud så dig og jog dig bort fra Hans forsamling, fra Hans sande børn, fordi du vragede din hovedhjørnesten. Du løj, du stjal, fordi du hyklede og vragede bygmesterens hovedhjørnesten i dit eget liv. Jesus, som skulle have været din klippe, din hovedhjørnesten, vragede du selv.


Du fik alt, men du kasserede alt igen, fordi du ikke troede, det ville ramme dig selv. Dine forbandelser over alt og alle ramte dig selv med dobbelt kraft, fordi du vragede hovedhjørnestenen i dit liv, den sande Herre Jesus.


Jesus venter stadig på dig, men du får ikke fred, før du vender om til Ham og selv beder Ham føde dig på ny (Joh. ev. kap. 3). Det har du aldrig oplevet, på trods af at du nok kan komme i en menighed/kirke, men du har ingen ånd. Du mangler at blive født ovenfra og ikke ud fra dine egne religiøse forståelser. Udenfor eller indenfor — hvor skal Jesus finde dig, når Han snart henter sin kirke/menighed?


Det var, hvad jeg fik. Som sagt ved jeg ikke, hvem du er, men du får et kald, en chance til at vende tilbage til hovedhjørnestenen Jesus, som du vragede til fordel for dit eget egoistiske liv, som ikke har med kristendom at gøre. Du siger, du lever, men du er blevet åndeligt død.


Gå du tilbage til Jesus nu!


Enkelte uklare formuleringer er bevaret, fordi deres mening ikke fremgår sikkert af teksten.



fredag den 6. marts 2020

ÅNDEN KOMMER OS TIL HJÆLP




LINK



Jan Lund nissen


Ånden kommer os til hjælp i vores skrøbelighed. For vi ved ikke, hvad vi skal bede om, eller hvordan vi skal bede. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. Og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for Ånden går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

(Romerbrevet 8,26-27)


Brevet til Hebræerne, kapitel 9

Kristi offertjeneste for den nye pagt


Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt. For hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at testators død godtgøres; et testamente får jo først betydning ved dødsfald, da det ikke har nogen som helst virkning, så længe den, der oprettede det, lever.


Derfor blev heller ikke den første pagt indstiftet uden blod. For da Moses havde læst alle buddene i loven for hele folket, tog han blodet af kalvene og bukkene tillige med vand, skarlagenrød uld og isop og stænkede det både på bogen og på hele folket, idet han sagde: »Dette er pagtens blod, den pagt, Gud har sluttet med jer.« På samme måde stænkede han også blod på Åbenbaringsteltet og alle karrene, som bruges ved gudstjenesten. Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod.

(Hebræerbrevet 9,15-22)


Måske tænker du: »Ja tak, endnu flere ord. Hvad skal det gavne mig? Mit liv bliver jo ved med at være, som det er.«


Kære du, måske har du lukket op for vantroens tanker, som bliver ved med at køre rundt i dit hoved. Du har hørt Guds ord mange gange, men måske har du glemt det — eller ikke taget imod det i tro. Gud kalder dig til at vende om fra dit gamle liv og fra det, du tidligere satte din lid til. (Apostlenes Gerninger 3,19; 2. Korintherbrev 5,17)


Du er på flugt, men Gud kalder dig stadig tilbage til sig. Ingen af os ved, hvornår vi hører hans kald for sidste gang. Derfor lyder ordene: »I dag, hvis I hører hans røst, så forhærd ikke jeres hjerter.« (Hebræerbrevet 3,7-8)


Måske holder du stadig fast i ting, som ikke har Guds velbehag. Måske er det med til at holde dig på afstand af ham. Du går ud og ind af forskellige fællesskaber, fordi ingen synes gode nok. Du tænker: »Det er bare ord. Hvad skal det hjælpe? Jeg prøver et andet sted.« Men efter et stykke tid vender du måske tilbage og hører de samme ord igen.


Ser du det? Vil du se det? Hører du det? Vil du tage imod Guds kald?


HVILKEN ÅND KOMMER DIG TIL HJÆLP?


Guds Ånd?

Eller verdens ånd — måske en falsk ånd, som fører dig væk fra Gud?

(1. Korintherbrev 2,12; 1. Johannesbrev 4,1)


Vend om, og tag imod Jesus Kristus i dag, så du kan få hjælp og ledelse fra Helligånden. Den, der kommer til Jesus, vil han ikke vise bort. (Johannesevangeliet 6,37)


Amen.