Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

onsdag den 14. juni 2023

DU SKAL

 





   LINK

Når du møder ordene: »Du skal« og »du må ikke«


Alt det, du møder i Guds ord, som du bør gøre, og som du ikke selv formår, må du vide dette: Jesus kan gøre det, du ikke kan. Han ønsker at leve sit liv i dig og forme dig efter sin vilje (Gal 2,20; Fil 2,13).


Jesus er ikke kommet for at ophæve loven, men for at opfylde den (Matt 5,17). Han bar også syndens straf, så der ikke er nogen fordømmelse for dem, der er i Kristus Jesus (Rom 8,1-4; Gal 3,13). Når du lever med Jesus ved Helligånden, har du fået Ånden som pant på arven, der venter dig (Ef 1,13-14).


Det betyder ikke, at Guds vilje er sat ud af kraft. Det betyder, at vi ikke skal forsøge at fortjene frelsen ved selv at opfylde loven. At følge Jesus handler ikke om, at vi hver især skal gøre os fortjent til livet ved at holde de ti bud. Vi er frelst af nåde, og Helligånden virker i os og bærer frugt i vores liv (Ef 2,8-10; Gal 5,16.22-25).


Hvis alle kristne virkelig levede i Kristus og lod Helligånden forme sig, ville der måske være færre stridigheder og mindre splittelse. Jesus bad om, at hans disciple måtte være ét (Joh 17,20-23).


Du hører gang på gang: »Følg Jesus. Lev i lyset. Hold dig på den smalle vej.« Du prøver efter bedste evne at gøre det rigtige, men kommer alligevel til kort. Du falder igen og igen og føler dig som en hykler: Du ved meget om Gud og Jesus, men synes ikke, du formår at leve det liv, du læser om i Guds ord.


Jeg siger ikke


Jeg siger ikke, at du bare skal være ligeglad eller leve, som det passer dig, efter kødets begær og den gamle natur.


Jeg siger ikke, at det er ligegyldigt, om du læser Bibelen eller følger Guds ord.


Jeg siger ikke, at Gud ikke kalder dig til noget. Gud er hellig og retfærdig og kalder sit folk til et helligt liv (1 Pet 1,15-16).


Jeg siger


Så længe du tror, at det hele afhænger af dig — dine sejre, dit liv og din egen hellighed — vil du igen og igen møde Guds lovs krav og opleve, at du ikke slår til. Men Jesus siger, at den, som Sønnen gør fri, bliver virkelig fri (Joh 8,36).


Det betyder ikke, at du skal holde op med at ønske at gøre det gode. Det betyder, at du ikke kan frelse eller forandre dig selv ved egen kraft. Dit håb er Jesus, som virker i dig ved Helligånden (Rom 7,18-25; Fil 2,13).


Der er kun én vej


Jesus Kristus er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem ham (Joh 14,6). Han siger også, at han er døren, og at den, der går ind gennem ham, bliver frelst (Joh 10,9).


Har du stillet krav op for dig selv?


Måske har du bundet dig selv med krav, du har stillet til dit eget liv. Måske dømmer du også andre troende, fordi de ikke lever op til det, du mener, en kristen skal. Paulus skriver om mennesker, der bliver deres egen lov (Rom 2,14-15).


Når dine egne krav bliver til en lov, du skal leve op til, kan livet føles som kviksand. Du forsøger igen og igen at trække dig selv op, men synker ned i noget, du godt ved, du ikke burde gøre.


Pludselig tænker du: »Jeg er jo en hykler og en løgner. Jeg siger en masse om, hvad Bibelen siger, og hvad andre bør gøre, men jeg gør det ikke selv.«


Giv slip


Hold op med at tro, at du kan opfylde alle kravene ved egen kraft. Overgiv dig til Jesus, som du er, uden at gemme dig bag dine egne forklaringer eller meninger. Kom til ham med din synd og din magtesløshed (Matt 11,28-30; 1 Joh 1,9).


Adam og Eva spiste af træet til kundskab om godt og ondt, og ulydigheden førte synd og død ind i verden (1 Mos 2,16-17; 3,1-7; Rom 5,12). Du ved måske meget om, hvordan livet bør leves, og hvad der er rigtigt og forkert. Men kundskab alene giver ikke liv.


Måske tænker du, når andre fortæller om at høre Guds stemme, se Jesus eller leve med Gud her på jorden: »Det kan ikke lade sig gøre. De må overdrive eller have en god fantasi.« Måske tænker du, at alle må tro på Gud på hver sin måde, så længe man bare har en tro.


Men det er ikke nok blot at vide noget om Gud. De onde ånder tror også, at Gud er til, og de skælver (Jak 2,19). Troen er ikke kun kundskab; den kalder os til at stole på Jesus og leve i fællesskab med ham.


Tør du overgive dig til Gud lige nu?


Vend dig fra din egen vej, og sæt din lid til Jesus. Kom til korset i tro, og tag imod hans tilgivelse for dine synder (ApG 3,19; 1 Joh 1,9).


Synd er ikke kun at gøre noget forkert. Synd er også at leve uden tillid til Gud og ville styre sit eget liv uden ham. Vi rammer ikke Guds mål, og vi kan ikke frelse os selv. Derfor har vi brug for Guds hjælp og Jesu nåde (Rom 3,23-24; Ef 2,8-9).


Gud har ikke brug for, at du frelser eller forandrer dig selv. Du har brug for ham. Når du lever i Kristus, former Helligånden dig og skaber sin frugt i dig — ikke som betaling for frelsen, men som resultat af livet med Jesus (Gal 5,22-25).


Jesus Kristus er vejen, sandheden og livet for dig. (Joh 14,6)



mandag den 12. juni 2023

DET ER IKKE MIG

   




LINK

DET ER IKKE MIG, DER SIGER OG GØR

Jan Lund Nissen

Mange siger: »Se mig. Hør på mig. Se, hvad jeg gør.« Sådan har jeg det ikke. Jeg ønsker hverken selv at blive set eller hørt. Jeg ønsker, at vi ser og hører Gud.


Mange ærer dem, de kalder store prædikanter. Det kan være en fare, hvis mennesker får den ære, der tilhører Gud. Paulus skriver: »Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus?« De er tjenere, som hjalp mennesker til tro. Den ene plantede, den anden vandede, men Gud gav væksten (1 Korintherbrev 3,5-7).


Derfor ønsker jeg ikke, at mit navn bliver sat på huse, bygninger eller skoler, eller at nogen bliver opkaldt efter mig. Det gælder både, mens jeg lever, og efter mit liv på jorden. Det er Guds navn og Jesu navn, der skal æres.


Jeg bryder mig ikke om at være synlig på nettet, i videoer eller foran en forsamling. Det skyldes ikke, at jeg er bange for mennesker eller føler mig mindre værd. Jeg ser bare en risiko for, at mennesker bygger deres tro op omkring andre mennesker og næsten gør dem til afguder.


Man ser grupper blive oprettet til ære for afdøde mennesker, hvor der bliver skrevet, at den eller den var så stor. Men hvordan blev de mennesker behandlet, mens de levede? Blev de vist kærlighed? Hjalp man dem med at forkynde evangeliet og tog man sig af de praktiske ting i deres hjem?


Mange blev forladt af familie og nære venner, eller oplevede utroskab og svigt. Så hvorfor først ære dem, når de ikke længere er her? Kærlighed og troskab skal vises, mens mennesker lever.


Derfor må alt, hvad jeg laver, gerne gives videre uden mit navn på — også efter mit liv her på jorden.


Læg mærke til, at det, jeg deler, ikke er noget nyt. Det er det samme evangelium, som andre har delt og stadig deler. Vi har den samme Ånd, og Guds budskab er det samme (Efeserbrevet 4,4-6).


Sange og tekster kan være formuleret på andre måder eller i et mere nutidigt sprog, men stadig sige det samme: Jesus steg til himlen, og han kommer igen.


Samtidig skal vi være vågne og prøve det, vi hører. Bibelen siger, at vi skal prøve ånderne, om de er fra Gud, og holde fast ved det gode (1 Johannesbrev 4,1; 1 Thessalonikerbrev 5,21). Nogle kirkeretninger lærer ikke det samme. Vær derfor forsigtig. Nogle er kommet bort fra sandheden og fører mennesker væk fra Gud, selv om de bruger Guds, Jesu og Helligåndens navn.


Jeg skammer mig ikke over mine søskende i troen, heller ikke over mit eget navn. Jeg skammer mig heller ikke over at henvise mennesker til forskellige kirker eller husmenigheder.


Men jeg ønsker ikke, at folk følger mig, liker mig eller roser mig, blot fordi de kender mig som menneske. Som overskriften siger: Det er ikke mig, der siger og gør.


Jeg giver kun videre det, jeg oplever bliver lagt på mit hjerte — tilskyndelser, tanker eller ord, som jeg ikke kan slippe, før jeg har sagt eller gjort det, jeg føler mig kaldet til.


Det er Guds Helligånd, der virker i mig, og Jesus, der lever i mig. Paulus skriver: »Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig« (Galaterbrevet 2,20). Jesus siger også, at vi intet kan gøre uden ham (Johannesevangeliet 15,5).


Mange ser på, hvad de selv er gode til, og arbejder ud fra det. Men jeg tror, at vi også må lade os lede af Guds Ånd, som virker i os.


Jeg deler dette, så I kan forstå, hvorfor jeg siger:


Jeg tilhører ikke mig selv. Ved Guds nåde bliver jeg ledt af hans Ånd og sendt ud i tjeneste for ham.


Nogle gange undrer jeg mig selv over, hvordan jeg kunne sige eller gøre bestemte ting. Jeg bliver overrasket, når jeg pludselig deler noget, jeg slet ikke havde tænkt på.


Folk må selv afgøre, om de vil høre eller se det, jeg siger og gør, og hvordan de opfatter eller bedømmer mig og det, jeg deler. Det er ikke mit ansvar at styre.


For det er ikke mig, der gør det. Det er Jesus, der virker i mig.


Se ikke på mig. Se på Jesus, og lær af ham.

Amen.

Der er sagt og gjort meget.

 




 LINK

Jan Lund Nissen


Jesus er vejen, sandheden og livet


Meget er blevet sagt gennem tiderne. Vi har fået mange ord serveret, og utallige fortolkninger, synspunkter og tanker er blevet delt. Der er skrevet bøger og holdt prædikener. I dag bruger vi også internettet til at dele budskaber og lægge indhold ud.


Der er blevet gjort meget gennem tiderne, og der bliver stadig gjort meget. Mange kirker, menigheder, forsamlinger og foreninger er opstået og findes fortsat.


Mange har sagt: »Vi har hele sandheden. Det er os, der er de ægte kristne, mens de andre tager fejl. Lyt til os, følg os, og gør som os. Vores kirkefædre fik det rette lys. Kom til os – vi har det sande budskab og ved præcis, hvordan en kristen skal leve.«


I dag findes der mange forskellige kirker, menigheder og forsamlinger. Nogle opstiller krav, som de mener, alle skal leve op til for at blive frelst. Det kan for eksempel lyde: »Hvis du ikke betaler tiende, er du ikke kristen«, eller: »Hvis du ikke overholder alle buddene, også sabbatten, går du fortabt.« Andre siger: »Hvis du vil høre til i vores fællesskab, må du følge vores regler.« Nogle hævder endda, at man står uden for Guds rige, hvis man ikke gør, som de siger.


Men Bibelen lærer, at frelsen er en gave fra Gud og ikke noget, vi kan gøre os fortjent til ved egne gerninger (Efeserbrevet 2,8-9). Gode gerninger er frugt af troen, ikke betaling for frelsen (Efeserbrevet 2,10). Paulus skriver også, at ingen skal dømme andre på grund af mad, drikke eller højtider og sabbatter (Kolossenserbrevet 2,16-17).


Mange har forsøgt at finde tilbage til den første menigheds liv og lære. Men sandheden og livet er ikke et menneskesystem eller en bestemt organisation. Jesus siger: »Jeg er vejen og sandheden og livet« (Johannesevangeliet 14,6). Han leder dem, der tilhører ham, ved Helligånden, som er pantet på den arv, Gud har lovet os (Efeserbrevet 1,13-14).


»Ordet blev kød og tog bolig iblandt os« (Johannesevangeliet 1,14). Jesus kom til verden som menneske og bor ved sin Ånd i dem, der tror på ham.


Mennesker ophøjer nogle gange både nulevende og afdøde mennesker mere end Gud. De fremhæver menneskers fortolkninger og læresætninger og forsøger at få andre til at slutte sig til deres gruppe. Men Paulus minder os om ikke at sætte vores lid til mennesker, for alt tilhører Gud (1. Korintherbrev 3,4-7 og 21-23).


Der er én Gud, Faderen, og én Herre, Jesus Kristus (1. Korintherbrev 8,6). Jesus er hovedet for menigheden, som er hans legeme (Kolossenserbrevet 1,18). Bibelen taler om én menighed – ét legeme med mange lemmer – og ikke om, at alle skal være ens (1. Korintherbrev 12,12-13). Der er én Ånd, én Herre og én tro (Efeserbrevet 4,4-6).


I Guds perspektiv er menigheden først og fremmest de mennesker, der tilhører Kristus – ikke en bygning eller en bestemt forening. Jesus bad om, at hans disciple måtte være ét, så verden kunne tro (Johannesevangeliet 17,20-23). Enheden betyder ikke, at alle er ens, men at vi hører sammen i ham.


Mange bøger, artikler og prædikener er blevet delt i håbet om, at mennesker vil slutte sig til en bestemt kirke eller forsamling. Men det afgørende spørgsmål er ikke, hvem der har den stærkeste markedsføring. Det er, om budskabet peger på Jesus, og om det bærer Åndens frugt.


Bibelen taler om tegn, der følger dem, som tror (Markusevangeliet 16,17-18). Men tegn handler ikke kun om mirakler og helbredelser. Jesus siger også, at hans disciple skal kendes på deres kærlighed til hinanden (Johannesevangeliet 13,34-35). Helligånden virker kærlighed, glæde, fred og andre gode egenskaber i menneskers liv (Galaterbrevet 5,22-23). Gud ønsker, at hans folk skal leve i kærlighed og enhed.


Guds evangelium – den gode nyhed – bringer frelse, helbredelse og frihed. Det sker ikke ved menneskers egen styrke eller fortjeneste, men ved Guds nåde og Helligåndens virke (Titusbrevet 3,4-6; Apostlenes Gerninger 10,38).


Ingen af os kan hente Jesus ned fra himlen eller selv nå op til Gud. Men Gud kommer os i møde. Han giver Helligånden til dem, der beder og søger ham (Lukasevangeliet 11,13). Vores håb hviler derfor ikke på menneskers præstationer, men på Jesus Kristus.

KOM TIL JESUS KRISTSUS I DAG






  LINK

Kom til Kristus i dag, og lad korsets fulde hensigt blive opfyldt i dit liv.


Gud rækker dig sin gave helt frivilligt. Han vil ikke tvinge dig til at tage imod den. Det er både velsignet og alvorligt: Han rækker hånden ud og siger: »Kom, og tag imod.« Gaven er givet af nåde, og vi tager imod den i tro (Efeserbrevet 2,8-9; Johannes’ Åbenbaring 22,17).


Men hvis vi ikke siger ja til Jesus og tager imod det, han tilbyder, fortsætter vi ad den brede vej, der fører til fortabelse (Matthæusevangeliet 7,13-14). Måske ser vi ikke. Måske hører vi ikke. Men Jesus siger: »Den, der har ører, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne« (Johannes’ Åbenbaring 2,7).


I Efeserbrevet 1,17-18 beder Paulus om, at vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens Far, må give os visdoms og åbenbarings ånd, så vi lærer ham at kende, og så hjertets øjne må blive oplyst.


I mig selv er jeg blind og kan ikke se. Har du erfaret det? At få øje på Guds sandhed kræver, at Gud åbner vores øjne. Ordsprogenes Bog 29,18 siger, at folket bliver tøjlesløst, når åbenbaring mangler. Det er vigtigt, at vi ser og hører, før vi kan handle rigtigt.


Paulus fik evangeliet åbenbaret af Jesus Kristus (Galaterbrevet 1,11-12), og Jesus mødte ham på vejen til Damaskus (Apostlenes Gerninger 9,3-6). Gud er den samme i dag. Taler og vejleder han stadig? Søger du hans ledelse?


Uden Guds vejledning kan mennesker forvildes. Derfor har vi brug for, at Gud åbner vores øjne og leder os ved sin Ånd. Moses ønskede, at hele Herrens folk måtte få del i Guds Ånd (4. Mosebog 11,29).


Der er forskel på kundskab og åbenbaring. Mange ved meget om Bibelen og Jesus, men mangler måske selv at se og tage imod sandheden. De ved, hvad andre bør gøre, men har de selv fundet vejen, sandheden og livet? Jesus siger: »Jeg er vejen og sandheden og livet« (Johannesevangeliet 14,6).


Derfor vandrer mange i mørke eller nøjes med halve sandheder. De kan have stor kundskab, men stadig have brug for, at Guds Ånd åbner deres forståelse.


Mere vil jeg ikke dele med dig lige nu. Det, det handler om, er dette: Ser du klart nok til at vejlede andre til sandheden, uden selv at fare vild? Har du fået åndelig indsigt fra Gud?


Hvis du ikke ser og hører klart, så kom til Jesus Kristus nu. Han siger: »Køb øjensalve, så du kan se« (Johannes’ Åbenbaring 3,18).


Amen.

RELIGIØSE FOR HVERKEN SVAR ELELR HJÆLP

  




LINK


Jan Lund nissen

Tro, der bærer frugt


Mange er overbeviste om, at de tror på Gud. Men når modgangen rammer, spørger de: »Hvor er Gud blevet af?« De råber til Jesus, men oplever hverken hjælp eller svar. Troen bliver sat på prøve, når livet ikke går, som de håbede. Jesus taler om den, der hører hans ord og handler efter dem, som et menneske, der bygger sit hus på klippegrund (Matt 7,24-27).


Mange lover at være der for andre. Men når de skal vælge mellem egne ønsker og at hjælpe deres næste, vælger de sig selv. De spørger måske: »Hvad kan vi hjælpe med?« — men lytter de også til Jesu ord om at tjene og elske hinanden? Jesus knytter kærligheden til ham sammen med kærligheden til næsten (Joh 13,34-35; Matt 25,35-40).


Nogle siger: »Vi tror på Gud. Vi kender Jesus. Gud er god, og Gud er med os.« Men troen kan ikke kun være ord. Jesus spørger: »Hvorfor kalder I mig Herre, Herre, når I ikke gør, hvad jeg siger?« (Luk 6,46). Jakob skriver, at vi skal være ordets gørere og ikke kun dets hørere (Jak 1,22).


Et menneske kan være tæt på kirken og alligevel mangle et levende fællesskab med Jesus. Jesus beskriver sig selv som vintræet og sine disciple som grenene: Kun den, der bliver i ham, bærer frugt (Joh 15,4-5). Den frugt er ikke noget, vi kan frembringe ved egen kraft. Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse (Gal 5,22-23).


Vi kan samle viden om kristen tro ved at læse bøger, lytte til taler og høre andres erfaringer. Det kan være værdifuldt, men andres erfaringer kan ikke erstatte et personligt liv med Gud. Troen handler ikke blot om at lære, hvordan det kristne liv bør leves. Den kalder os til at følge Jesus i praksis.


Vi kan heller ikke skabe Åndens frugt ved at efterligne andres liv eller ved at blande menneskelige erfaringer sammen med bibelske ord. Frugten vokser, når vi bliver i Kristus og lader hans ord forme os (Joh 15,4-5; Kol 3,16). Uden ham kan vi intet gøre, siger Jesus (Joh 15,5).


Det er vigtigt at tale sandt om synd og om vores behov for Guds nåde. Bibelen siger, at alle har syndet og mangler Guds herlighed (Rom 3,23). Men sandheden skal siges med kærlighed og ydmyghed — ikke for at knuse mennesker eller hævde sig selv. Paulus skriver, at den, der skal hjælpe et menneske tilbage, skal gøre det med mildhed og samtidig passe på sig selv (Gal 6,1).


Vi skal ikke vende blikket væk, når nogen er ved at glide bort fra troen. Men vi skal heller ikke dømme hovmodigt eller opføre os, som om vi selv står uden behov for nåde. Jesus advarer mod hyklerisk dom og kalder os til først at se på vores eget liv (Matt 7,1-5). Kærligheden søger både sandhed og den andens bedste (Ef 4,15).


Jesus advarer om, at ikke enhver, der siger »Herre, Herre«, går ind i Guds rige. Han taler om mennesker, der henviser til deres gerninger, men som han ikke kender (Matt 7,21-23). Det er en alvorlig advarsel til os alle: religiøse ord og imponerende handlinger kan ikke erstatte et liv i lydighed mod Gud.


Jo nærmere vi oplever os på Jesu genkomst, desto vigtigere er det at prøve vores tro. Det er ikke nok at være religiøst engageret eller at have stærke meninger om, hvem der har den rette lære. Vi må spørge os selv, om vores liv bærer kærlighedens frugt, og om vi følger Jesus i sandhed og handling (2 Kor 13,5; Jak 2,14-17).


Nogle taler om bøn og fællesskab, men fællesskab kan ikke bygges på ord alene. Det skal også vise sig i omsorg, tjeneste og kærlighed. Første Korintherbrev minder os om, at selv store evner og imponerende handlinger intet er uden kærlighed (1 Kor 13,1-3).


Mange deler gerne deres erfaringer og fortæller om både nederlag og succes. Det kan inspirere andre, men et godt foredrag forvandler ikke i sig selv et menneske. Forvandlingen kommer ikke af vores fortællinger, men af Guds værk i os, når vi tager imod hans ord og lever efter det (Rom 12,2; Jak 1,22-25).


Når stormene rammer, viser det sig, hvad vores liv er bygget på. Jesus sammenligner den, der hører hans ord uden at handle på dem, med et menneske, der bygger sit hus på sand. Huset falder, når stormen kommer. Den, der hører hans ord og handler efter dem, bygger på klippegrund (Matt 7,24-27).


Der findes mange retninger og forskellige læsninger af Bibelen. Det bør få os til at møde hinanden med ydmyghed og undersøge vores egen tro. Ingen af os bør udvælge de dele af Jesu lære, der passer os, og se bort fra resten. Jesus kalder sine disciple til at holde fast ved hans ord og leve i hans kærlighed (Joh 8,31; Joh 15,10-12).


Vi kan ønske os Guds velsignelse, men samtidig gå uden om det ansvar, han lægger foran os. Jesus knytter kærligheden til ham sammen med, at vi holder hans bud (Joh 14,15). Når vi tjener andre, skal det ikke være for at vinde anerkendelse eller overbevise dem om vores egen viden, men i oprigtig kærlighed (Matt 6,1-4; 1 Pet 4,10).


Nogle oplever måske et glimt af troens liv, men går ikke videre ind i et liv, hvor de lader Kristus forme dem. Jesus kalder os til frihed fra syndens magt — ikke til at leve for os selv, men til at tjene hinanden i kærlighed (Gal 5,1.13). Det kristne liv er ikke en facade, men et liv, der gradvist formes af Guds Ånd.


Derfor skal vi være varsomme med at fælde dom over andre menneskers tro. Gud alene kender hjertet. Men vi må hver især tage Jesu advarsler alvorligt og spørge, om vores tro viser sig i kærlighed, lydighed og omsorg. En religiøs facade kan ikke erstatte et levende forhold til Gud (2 Tim 3,5; 1 Joh 3,18).


Til dig, der bliver oprørt over disse ord: Vend ikke blot ryggen til, men prøv dit eget liv for Gud. Lad ikke troen blive noget, du kun hører om. Bed om at få styrke til at leve efter Guds ord og følge Jesus i Helligåndens kraft (Jak 1,22; Gal 5,16).


Det kan koste dig noget — måske anerkendelse, en rolle eller bestemte relationer. Men spørgsmålet er ikke, hvad du mister ved at følge Jesus. Spørgsmålet er, om du vil lade ham føre dig ind i det liv, han kalder dig til.


I dag kan være begyndelsen på en ny retning. Vil du nøjes med religiøse ord, eller vil du vende dig til Jesus og søge et liv med ham — et liv, hvor troen bliver synlig i kærlighedens frugt? (Joh 15,5.8)


Jeg har samlet gentagelser og gjort kritikken mere direkte, men også mere ydmyg. Skriftstederne er angivet som henvisninger, så de kan læses i den bibeloversættelse, du foretrækker.

Lad os alle bede ret

 



LINK

Jan Lund nissen

Jeg skal ikke være den der her forsøger at komme med en decideret undervisning, jeg er ikke lære, kun et sendebud eller en pegefinger hen til Jesus. Men, jeg vil gerne fortælle dig, hvordan jeg selv gør, eller har gjort, dele mine tanker med dig.


Hvorfor skal vi ikke fortælle ærligt om vore egne livserfaringer? Så vi kan sammen kan finde ud af hvordan vi lever?


Jeg er på ingen måder ude på at dømme nogen, med det her. Jeg er selv under uddannelse også på bønnens område. Jeg skriver kun, som tankerne nu kommer til mig. Om du føler dig ramt, vil jeg sige dig. Jeg rammes også selv. Jeg ser pludselig. Her går jeg forkert, her går det galt for min del, sådan skal jeg altså ikke længere bede og gøre.


I får ikke fordi. I beder dårligt, siger Jesus. Jeg tror, vi må få lært at bede ret, som Jesus lærer os. Det gavner intet om vi kun beder fordi, det skal vi jo ifølge Bibelen, og vi bruger en hel masse ord. Jeg kan sige, fra mit egt liv. Jeg har nogle gange bedt. Gud. Du ved det er sådan og sådan og jeg har penslet hver eneste lille detalje ud for Gud, som om Han ikke vidste det på forhånd?



Min erfaring er.

Det er bedre ikke at bruge så mange ord, og så tro på Gud giver os bønnesvar på de få ord vi bruger.


Det er kun troens bøn der frelser den syge.

Om vi ikke har vor hjerter med, i tro, når vi beder, da ligner vi hyklerne der mener de bliver hørt fordi, de har lært at bede på den måde at de bruger et bestemt toneleje, mange ord, og sætter ansigtet i bestemte folder. Vi er slemme til at bede lærte bønner som i sig selv kun er religiøs hykleri. Hvor mange gange har vi ikke været til møder, hvor vi så alle skulle bede om man, jeg har gjort det, tænker, jeg må da hellere få bedt også, og man sider og forbereder sig lidt på hvad man vil sige/bede, det på trods af man nok ved Gud kender tankerne inden de siges/bedes. Da er man øjentjener og beder, om man vil se sandheden i øjnene, fordi man ikke vil tabe ansigt overfor de andre. Når man ikke ved hvad man skal bede om i forsamlinger er det langt bedre at lade være, og så lytte til de andres bønner, på den måde bliver man nemlig opbygget i sit indre ved at høre andres troens bønner og man lærer også at selv at bede i tro.


Kan vi i grunden lære det?

Vi kan faktisk slet ikke lære at bede på rette vis, bøn bliver hurtigt til hyklerisk religiøsitet uden bønnesvar, om vi forsøger på at lære det med forstanden.


Lad dig forvandle i dit sind.

Det vi har at gøre er at bede om vort eget hjerte/sind må blive omvendt så det bliver et troens hjerte der ved, i tro at det vi beder om får vi. Igen en sindsforvandling.


Hjælp. Mine tanker løber hver deres vej.

Mange gange, når jeg vil have en bønnestund, bede og læse i Bibelen, ja så render mine tanker jo alle mulige andre veje. Det er som om jeg slet ikke rigtig kan koncentrer mig om det at bede. Jeg ved jo, jeg bør bede. Jeg skal jo være stille og erkende at Herren er Gud. Gennem stilhed og tillid skal vi styrkes. Og jeg ved jeg skal tage mine tanker til fange under lydighed af Guds Ord. Og ja, jeg har forsøgt på alle mulige forskellige tidspunkter at døgnet, det bliver det samme resultat.


Jeg har også fået undervisning om. Disse tegn skal følge de de tror, og vore liv skal bære Åndens frugter. Alt sammen under bøn i alle forhold, altid bedende i Ånden.


Her, tror jeg, du og jeg, ofte lever udenfor Åndens liv. Vi beder i os selv. Tror jo ikke tid selv på vi får et svar på bønnerne. Hvor mange har du bedt om må blive født på ny/frelst? Og så har du givet op fordi du ikke selv synes det de gjorde kunne føre til frelse? Takkede du Gud fordi, Han også vil være nådig overfor det menneske som også er skabt af Ham. Var du udholdende i troens bøn? Løftede du troens troens skjold i den situation? Blev du ved også selv om du selv mente det ikke nyttede, og vist nok bare var spild af din tid?



Vi kan kun bede ret i Ånd i Sandheden, altså i HelligÅnden.



Hvem er Sandheden?

Jesus er Vejen Sandheden og Livet. Er vi ikke i Ham. I hans Ånds liv vil vi bede udenfor Ham, og kun sige en masse ord, som hyklerne gør og mene vi bliver bønhørt fordi, vi har lært at bruge religiøse ord, vers fra Bibelen. Tror du ikke Gud kender Sit Ord til rigelighed? Har Han brug for vi præsentere det for Ham i vore bønner? Er Evangeliet, Ordet ikke beregnet til at prædike for mennesker med og selv lære af?


Noget andet er.

Vi skal bede under taksigelse. Her bruger jeg ofte at gå ud fra det i Bibelen som lige her og nu er blevet levende for mig, og har velsignet, opbygget formanet mig.


Vi kender jo til Jesus ord.

Hvor mange gange har Jesus ikke fortalt os at, vi ikke skal lade munden løbe, som hyklerne der mener de bliver hørt for deres mange ord gør? Hvor mange gange siger Jesus ikke vi ikke skal bekymre os? Og hvad gør vi så lige?


Bøn er

Sjælens åndedrag, uden bøn, dør vi altså. Vi går i stå og bliver til religiøse, der ved en hel masse om hvordan det burde være, kunne være gjort og vi ender altså i et liv som er rutinepræget kristendom. Hvor vi passer vore kirketider, passer vore læsninger i Bibelen osv. hvad vi ellers har taget til os af religiøsitetens vaner og traditioner. Bøn er ikke en noget ritual, traditionelt som vi jo endelig skal gøre, ellers er vi jo slet ikke kristne. Bøn er at leve og trække vejret, sjælens åndedræt.


For øvrigt

Forestil dig lige at. Du får en telefonopringning, vedkommende gør som vi gør når vi beder, siger en hel masse, så snart du forsøger at sige noget bliver du bare afbrudt men vedkommende siger ja men jeg mener altså sådan og så snakker vedkommende bare løs igen og lige pludselig siger vedkommende bare farvel og lægger på. Du står da og tænker. Hvad for noget, hvad ville vedkommende i grunden, jeg havde ellers også en hel del at sige men vedkommende lagde bare på. Sådan kan vi også være overfor Gud. Vi siger en masse til Ham i det vi kalder for bøn og lægger så bare på uden at lyte til Hans svar. Bare sådan et tak fordi du gad lytte, så smutter jeg igen ud til min hverdag og mit liv farvel og tak for nu. Er det at bede i Åndens fællesskab?


Vi skal leve omvendt.

Det er altså ikke for ingenting Jesus påpeger Fadervor for os gang på gang. Jeg tror, det er på høje tid vi (jeg selv inklusiv) vender om fra vor egen bøns vej og får fat på Jesu bøn. Fadervor.


Det at være en kristen er altså stadigvæk at leve et omvendt liv. Vi skal leve modsat det vi selv mener vi bør og skal, altså efter Biblens principper i Lyset på Vejen i Sandheden som er Jesus, i Hans Ånd som er HelligÅnden og ikke i vor egen sjæls liv og kød. Derfor. Nu, ender vi nu igen ved et vi ser i spejlet? Vore sind fornyelse så vi tænker og lever omvendt, modsat verdens ånden og os selv.


Kan vi da det?

Nej, jeg kan ikke selv, jeg tror på. Vi er og bliver totalt magtesløse pga. synden og vor køds/egne tankers spænden ben for Guds riges fremgang iblandt os. Har vi for øvrigt ikke læst og hørt at. Vi er døde sammen med Jesus? Kan en død mon leve, sige noget, gøre noget? Eller tror vi ikke på det vi har hørt alligevel når det kommer til stykket?


Vi ønsker, siger vi da.

At leve Gud nær må være vor lykke. Vi ønsker at lære Jesus bedre at kende. Vi ønsker at leve nærmere Gud i HelligÅnden osv. Hvad vi ellers ønsker. Men, gør vi nu alle det, når det kommer til stykket? Gør jeg det? Gør du det?


Ønsker vi virkelig at leve sammen med en Gud som er Hellig? Tror vi på en Gud der har magt til at kaste os i fortabelsen? Ja, vi siger vi tror. Men, er vi stadigvæk troende? Nej uha da, ikke noget med dommedags prædikener vel? Mange ønsker slet ikke at høre hele Evangeliet i dag. Hvad med dig og mig? Det skal ofte være så blidt som muligt, så vi ikke støder os på det. (læs lige i Lukas 12). Er Jesus altid den blide Gud? Er det den Jesus vi tror på? Og følger. Er du sikker på du virkelig har det inderlige ønske om at lære af Jesus, som er Guds Søn og er nøjagtig lige som Gud selv er det?


Jeg har nogle gange tænkt.

Gud er jo så Hellig, ren, retfærdig og jeg er jo så uren i mig selv. Jeg kan jo kun komme til Gud igennem Jesus. Så jeg beder til Jesus i stedet for til Gud. Jesus virker jo ikke så streng som Gud Han virker som om Han er lidt mildere. Jesus er jo da min ligemand i alle ting Han er jo min nye pagt mellemmand mellem Gud og mig. Det er bare ikke sandt, og rigtig at gøre sådan. Da jeg begyndte at sætte mig ind i hvad Bibelen fortæller mig om Jesus. Må jeg blankt erkende. Jeg tog fejl af Gud og Jesus. Jesus er ikke blidere end Gud Far er. Han og Far er et` Altså totalt identiske. Og Jesus ønsker også vi skal være et` i Ham i Hans Ånd. Er vi så lige det?


Hvordan er virkeligheden for dig og mig?

Det er ikke hvilke konklutioner vi kan komme til, eller hvor meget vi giver hinanden ret i af det vi siger, og måske kan blive enige om, jeg sigter til. Jeg spørger hvordan er dit personlige virkelig liv, bag ved al religiøsitet og traditioners kristendom, som vi er tilbøjelige til at leve videre i, som vore forfædre gjorde?


Skal vi virkelig til at begynde med mælk igen i stedet for fast føde?

Vi siger, vi ønsker vækkelse. Men, kan andre blive vakt til live, om vi selv snorksover og bare lever som om vi lever, når vi måske i virkeligheden slet ikke lever? Om vi er blinde kan vi altså ikke vejlede andre blinde, vi vil alle falde i grøften.


Håber med det her at nogen må få deres øjne åbnet, så de begynder på et Guds bønsliv i stedet for, et dødt religiøst bønsliv, hvor vi ikke får fordi vi beder dårligt.



Let's all pray right

FREE GOSPEL FELLOWSHIP
NO COPYRIGHT

Jan Lund Nissen shares

I should not be the one who tries to come up with a definitive teaching, I am not teaching, only a messenger or a pointing finger to Jesus. But, I would like to tell you how I myself do, or have done, share my thoughts with you.

Why should we not tell honestly about our own life experiences? So we can figure out how to live together?

I am in no way trying to judge anyone with this. I myself am also in training in the area of prayer. I only write as the thoughts now come to me. If you feel affected, I will tell you. I am also affected myself. I suddenly see. This is where I go wrong, this is where things go wrong on my part, so I will no longer pray and act like this.

You don't get because. You pray badly, says Jesus. I think we must learn to pray correctly, as Jesus teaches us. It does no good if we only pray because, according to the Bible, we have to, and we use a lot of words. I can say from my own life. I have sometimes prayed. God. You know it's so and so and I've brushed every little detail off for God as if He didn't know it beforehand?


My experience is.
It is better not to use so many words, and then faith in God gives us prayer answers to the few words we use.

It is only the prayer of faith that saves the sick.
If we do not have our hearts with us, in faith, when we pray, then we look like the hypocrites who think they are heard because they have learned to pray in such a way that they use a certain tone, many words, and put their faces into certain folds . We are bad at praying learned prayers which in themselves are only religious hypocrisy. How many times have we been to meetings where we all had to ask if you, I've done that, think, I'd better have a prayer too, and you sit back and prepare a bit for what you want to say/pray, that despite the fact that God knows the thoughts before they are said/prayed. Then you are an eye servant and ask if you want to face the truth, because you don't want to lose face in front of the others. When you don't know what to pray for in gatherings, it is far better not to, and then listen to the prayers of others, in that way you are built up inside by hearing the prayers of others' faith and you also learn to yourself pray in faith.

Can we actually learn it?
In fact, we cannot learn to pray in the right way at all, prayer quickly turns into hypocritical religiosity without prayer answers, if we try to learn it with the mind.

Let yourself be transformed in your mind.
What we have to do is to pray that our own heart/mind may be converted so that it becomes a heart of faith that knows, in faith, that what we ask for we will receive. Again a change of heart.

Help. My thoughts run their separate ways.
Many times, when I want to have a time of prayer, pray and read the Bible, my thoughts run in all sorts of other ways. It's like I can't really concentrate on praying at all. I know I should pray. I must be quiet and acknowledge that the Lord is God. Through silence and trust we must be strengthened. And I know I must take my thoughts captive under obedience to God's Word. And yes, I've tried at all sorts of different times of the day, it gets the same result.

I have also been taught about These signs must follow those who believe, and our lives must bear the fruits of the Spirit. All together in prayer in all matters, always praying in the Spirit.

Here, I think, you and I, often live outside the life of the Spirit. We pray within ourselves. I don't think it will be long before we get an answer to the prayers. How many have you prayed to be born again/saved? And then you've given up because you don't think what they did could lead to salvation? Did you thank God because He will also be gracious to the man who was also created by Him. Were you persevering in the prayer of faith? Did you lift up the shield of faith in that situation? Did you continue even though you yourself thought it was useless and probably just a waste of your time?


We can only pray correctly in Spirit in Truth, that is in the Holy Spirit.


Who is the Truth?
Jesus is the Way the Truth and the Life. Are we not in Him. In the life of his Spirit, we will pray outside of Him, and only say a lot of words, as the hypocrites do and think we will be heard because we have learned to use religious words, verses from the Bible. Don't you think God knows His Word abundantly? Does He need us to present it to Him in our prayers? Isn't the Gospel, the Word intended to be preached to people with and to learn from?

Something else is.
We must pray with thanksgiving. Here, I often use to start from what is in the Bible which right here and now has come alive for me, and has blessed, edified and exhorted me.

We know the words of Jesus.
How many times has Jesus told us not to let our mouths run, as the hypocrites who think they are heard because of their many words do? How many times does Jesus say not to worry? And what do we do then?

Prayer is
So the breath of the soul, without prayer, we die. We stall and become religious who know a whole lot about how it should be, could be gjort and we thus end up in a life that is characterized by routine Christianity. Where we fit our church times, our readings in the Bible, etc. fit what else we have adopted from the habits and traditions of religiosity. Prayer is not a traditional ritual, which we must do after all, otherwise we are not Christians at all. Prayer is living and breathing, the breath of the soul.

Incidentally
Just imagine that. You get a phone call, the person does what we do when we ask, says a whole lot, as soon as you try to say something you are just interrupted but the person says yes but I mean like that and then the person just talks freely again and all of a sudden says the person just says goodbye and hangs up. You stand there and think. What kind of thing, what did the person really want, I also had a lot to say but the person just hung up. We can also be like this towards God. We say a lot to Him in what we call prayer and then just hang up without listening to His answer. Just a thank you for listening, then I'll go back to my everyday life and my life, goodbye and thank you for now. Is it praying in the fellowship of the Spirit?

We must live in reverse.
So it is not for nothing that Jesus points out the Lord's Prayer for us time and time again. I think it is high time we (myself included) turn from our own way of prayer and get hold of Jesus' prayer. Lord's Prayer.

Being a Christian is therefore still living a converted life. We must live contrary to what we ourselves think we should and must, that is, according to the principles of the Bible in the Light of the Way in the Truth which is Jesus, in His Spirit which is the Holy Spirit and not in the life and flesh of our own soul. Therefore. Now, do we now end up again at what we see in the mirror? The renewal of our minds so that we think and live contrary, contrary to the spirit of the world and ourselves.

Can we do that?
No, I can't myself, I believe. We are and will be totally powerless because of sin and the stiff legs of our flesh/own thoughts for the advancement of God's kingdom among us. By the way, haven't we read and heard that Are we dead with Jesus? Can a dead person live, say something, do something? Or do we not believe what we have heard anyway when it comes down to it?

We want, we say.
Living close to God must be our happiness. We want to get to know Jesus better. We want to live closer to God in the Holy Spirit, etc. Whatever else we want. But do we all do that when it comes down to it? Do I do it? Do you do it?

Do we really want to live with a God who is Holy? Do we believe in a God who has the power to cast us into perdition? Yes, we say we believe. But are we still believers? No, well, nothing about doomsday sermons, right? Many do not want to hear the whole Gospel today. What about you and me? It often has to be as gentle as possible so that we don't bump into it. (just read in Luke 12). Is Jesus always the gentle God? Is this the Jesus we believe in? And follows. Are you sure you really have the fervent desire to learn from Jesus, who is the Son of God and is exactly like God himself?

I have sometimes thought.
God is so Holy, pure, just and I am so impure in myself. After all, I can only come to God through Jesus. So I pray to Jesus instead of God. After all, Jesus does not seem as strict as God. He seems as if He is a little milder. After all, Jesus is my equal in all things. He is my new covenant mediator between God and me. It is just not true and right to do so. When I started to familiarize myself with what the Bible tells me about Jesus. May I flatly admit. I was wrong about God and Jesus. Jesus is not gentler than God the Father is. He and Father are a `So totally identical. And Jesus also wants us to be one in Him in His Spirit. Are we the same?

What is reality like for you and me?
It's not what conclusions we can come to, or how much we agree with each other about what we say, and maybe agree on, I'm referring to. I ask how is your personal real life, behind all the religiosity and traditions of Christianity that we tend to live on as our ancestors did?

Do we really have to start with milk again instead of solid food?
We say we want revival. But, can others be brought to life if we ourselves snore and just live as if we are alive, when in reality we may not be alive at all? If we are blind, we cannot guide other blind people, we will all fall into the ditch.

Hoping with this that someone may have their eyes opened so that they begin a prayer life of God instead of a dead religious prayer life where we don't get because we pray badly.

JESUS LEVER, DERFOR LEVER JEG

  




LINK

Jesus Kristus er den samme


Kristus betyder «den salvede».


«Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.» (Hebræerbrevet 13,8)


Vi lever i tro. Vi tror på det, vi ikke kan se med vores fysiske øjne. Vi tror, at vi er i Kristus, og at han ikke har forandret sig. Mennesker og tider har forandret sig meget siden dengang, Jesus gik på jorden. Men han er klippen, der står urokkeligt fast.


Gud sørger for det, vi behøver til dagen og vejen. Men vi skal ikke tage noget, der ikke er vores, eller som vi ikke har fået. Velsignelsen ligger ikke i at tage det, der ikke tilhører os.


Gud giver nådegaver, som mange måske glemmer at bruge. Måske gælder det også dig? Måske tænker du: «Jeg er jo ikke præst eller profet. Jeg kan ikke gøre noget af det her.» Men Paulus siger til Timotheus: «Forsøm ikke nådegaven i dig.» (1. Timotheusbrev 4,14)


Når du er ung, tænker du måske: «Jeg er for ung. Jeg kan ikke finde ud af det.» Midt i livet tænker du måske: «Jeg har så meget andet, jeg skal. Jeg kan ikke også gøre det her.» Og når du bliver gammel, tænker du måske: «Der var meget, jeg kunne og burde have gjort. Nu er det for sent.»


Men Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. (Hebræerbrevet 13,8) Han kalder på dig. Vil du følge ham?


Jesus ønsker, at du bruger de gaver, du har fået, i Guds tjeneste. Uanset hvad du tænker om dig selv, kan du ikke komme uden om Guds kald. Du er Guds medarbejder. Måske føler du dig usikker eller uværdig, men Gud kalder dig ikke til at tjene i egen kraft. Han tvinger dig heller ikke. Han siger: Følg min søn Jesus, og tjen sammen med ham.


Du skal ikke begrænse dig til det, du selv tror, du kan. Stil dig til rådighed, så Helligånden kan virke gennem dig. «I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.» (1. Korintherbrev 12,27) Hvis du er født på ny og lever i Kristus, er du ikke længere kaldet til kun at leve for dig selv, men for ham, der gav sit liv for alle.


Jesus satte sit liv til for dig. Er det da for meget at give lidt af din tid og dit liv for hans navns skyld?


Måske er du bange for, hvad andre vil sige, eller for at miste venner. Men sande venner vil ikke holde dig tilbage fra den tjeneste eller opgave, Gud har lagt på dit hjerte. Jesus siger: «I er ikke af verden, men jeg har udvalgt jer fra verden.» (Johannesevangeliet 15,19)


Du er kaldet til at høre Jesus til og til at leve anderledes end verden omkring dig. Din opgave er at tjene Gud i Kristus ved villigt at følge Jesus.


Det betyder ikke, at du skal klare det hele selv. Du skal følge Jesus og være dér, hvor han kalder dig. Så kan han ved sin Ånd virke gennem dig og udføre sin vilje. I Guds rige er der en plads til hver enkelt, og tjenesten er mere end ord.


Johannes skriver: «Børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i handling og sandhed.» (1. Johannesbrev 3,18) Jesus er sandheden. Han siger: «Jeg er vejen og sandheden og livet.» (Johannesevangeliet 14,6)


Det handler ikke kun om at blive frelst ved troen på korset. Du er også kaldet til at leve et liv sammen med Jesus Kristus — et liv, hvor hans kærlighed bliver synlig gennem dig.


Da du kom til tro på Jesus, blev du kaldet til et nyt liv. Gud siger: «Min Ånd, som er over dig, og mine ord, som jeg har lagt i din mund, skal ikke vige fra din mund.» (Esajas’ Bog 59,21)


Du tænker måske: «Det blev jo sagt til Esajas.» Men Jesus lever stadig, og han ønsker, at du skal leve i ham, og at han skal leve i dig. Gud har givet dig alt i Kristus. Lad derfor ikke frygten eller tvivlen blive en undskyldning for aldrig at tage imod hans kald.


Paulus skriver: «Lad os gøre godt mod alle, især mod dem, der har hjemme i den samme tro.» (Galaterbrevet 6,10) Lad Jesus gøre godt gennem dig. Stil dig til rådighed for ham uden at gemme dig bag undskyldninger.


Du har en opgave både i kirken eller menigheden og uden for den. Derfor er fællesskabet også vigtigt. Paulus skriver om menigheden: «Når I kommer sammen, har hver enkelt noget at bidrage med.» (1. Korintherbrev 14,26) Du har noget at give, når du er sammen med andre.


I Salme 119,32 står der: «Jeg vil løbe den vej, dine bud viser, for du har gjort mit hjerte frit.» Vil du være tro i den tjeneste eller opgave, du har fået?


Gud gav dig et nyt liv, da du kom til tro på Jesus — et liv, hvor du lever for Gud og ikke kun for dig selv. «Han har oprejst os med ham og givet os plads med ham i himlen, i Kristus Jesus.» (Efeserbrevet 2,6)


Du skal hverken kunne eller skulle gøre det i egen kraft. Paulus skriver: «Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at nedbryde fæstningsværker.» (2. Korintherbrev 10,4)


Det er Jesus, der skal leve sit liv gennem dig. Når du lever i ham, og han lever i dig, kan du erfare hans liv i dit eget. Vær ikke blot en, der hører ordet, men en, der handler på det i tro.


«Herren selv går foran dig. Han vil være med dig og ikke slippe dig eller forlade dig. Frygt derfor ikke, og vær ikke bange.» (5. Mosebog 31,8)


«I har ikke fået en ånd, der giver trællekår, så I igen skulle leve i frygt. I har fået den ånd, der giver barnekår, og i den råber vi: Abba, Far!» (Romerbrevet 8,15)


Lad Jesus leve sit liv gennem dig. Han vil. Vil du?


Bær frugt, der svarer til omvendelsen, og lad ikke Jesus finde dig uvirksom eller sovende, når han kommer for at hente sit folk. Vær tro i Herrens arbejde nu.


Amen.


Jan Lund Nissen



HOV HVOR BLEV JESUS AF

 




 
LINK

HOW! Hvor blev Jesus af?

Jan Lund nissen

Paulus skriver: »Jeg lever ikke længere selv, men Kristus lever i mig« (Galaterbrevet 2,20).


Her kommer nogle stærke krydderier.


Mange kristne taler meget om sig selv: Jeg gør. Jeg har. Jeg er menigheden. Jeg har fælles visioner. Jeg rækker ud. Jeg gør en forskel. Jeg deltager i menighedens aktiviteter og tager del i det samfund, jeg er en del af. Jeg udfører min opgave i menigheden. Jeg har talt med nogen om Gud og Jesus. Jeg har bedt for én, der havde problemer. Jeg har hjulpet her og der. Jeg gør. Jeg kan. Jeg har. Jeg siger. Jeg mener. Jeg har set. Jeg har hørt.


HOW! HVOR BLEV JESUS AF?


Det kommer let til at handle meget om mig.


»Jeg har ret til at være mig selv. Jeg er, som jeg er. Det er ikke mig, der skal ændre mig; andre må elske og acceptere mig, som jeg er.« Selvfølgelig er der ting i mit liv, jeg gerne vil have anderledes, og dem arbejder jeg på.


Men: Hvor blev Jesus af?


Er du ikke hans værk? (Efeserbrevet 2,10). Er Jesus ikke den, der bygger dig op og former dig efter Guds vilje? (Filipperbrevet 1,6). Eller er du begyndt at tegne nye streger i Guds byggeplan?


Gør Jesus ikke sit værk færdigt i dig ved Helligånden? Er du ikke en del af Jesu menighed, hvor han er hovedet? (Efeserbrevet 1,22-23; Kolossenserbrevet 1,18). Er det ikke Gud, der giver forskellige tjenester og opgaver i menigheden? (1. Korintherbrev 12,4-7). Og når du beder Fadervor, beder du så ikke: »Ske din vilje« og »komme dit rige«? (Matthæusevangeliet 6,10).


HOW! HVOR BLEV JESUS AF?


Midt i det hele beder og håber du på vækkelse.


Du undrer dig over, at du ikke ser mere frugt af dit og andres arbejde. Du spørger, hvorfor den vækkelse, der længe er blevet talt om, ikke er kommet. Du undrer dig over, at mennesker ikke dagligt føjes til menigheden, sådan som der fortælles om i Apostlenes Gerninger 2,47.


Du spørger måske også, hvorfor de tegn, der omtales i Markusevangeliet 16,17-18, ikke altid ses. Samtidig siger Paulus, at Helligånden giver forskellige gaver til forskellige mennesker (1. Korintherbrev 12,4-11). Og du ser, hvor mange der kæmper med stress og tynges af livet. Bibelen lover ikke et problemfrit liv, men den peger på Jesus som den, der møder os med hvile og bærer vores byrder (Matthæusevangeliet 11,28-30; Galaterbrevet 6,2).


HOW! HVOR BLEV JESUS AF?


Hvor er Jesus midt i alt det?


Vi kommer let med forklaringer: »Tiden og verden er helt anderledes end dengang, Bibelen blev skrevet. Vi må finde nye måder at gøre tingene på og følge med tiden. Vi kan ikke leve eller evangelisere, som de gjorde dengang – eller for bare 50 år siden. Jeg er et moderne menneske midt i den verden, jeg lever i. Jeg er ikke en af de første disciple. Jeg er mig, ikke dem.«