BLIV IKKE SLØV

LINK

MIN RETURNERING TIL GUD JAN LUND NISSEN DELER

LINK

Min returnering til Gud.

 

Jan Lund Nissen deler 2021

 

No copyright

 

 Her kommer et længere vidnesbyrd

År 2007

EN BEKENDELSE TIL ADVARSEL FOR DIG.

 

LEG ALDRIG MED ILDEN DU VIL BRÆNDE DIG.

Leg ikke med synden, langt mindre med tanken om hvad der mon ville ske med det om du gjorde det.

 

 

Kære læser.

Det her er et levende vidnesbyrd, om et liv som var ved at ende i fortabelse, om Gud ikke havde hørt og besvaret, troens bønner grædt med tårer. Folk har i åre vis kæmpet og bedt for min sjæls frelse og Gud fik mig.

 

Måske tænker du. Hvad kommer hans liv mig ved! Skal han skrive alt i detaljer bare for at fortælle hvor kristen han nu er. Nej, jeg har, som du vil se, intet at rose mig over. Al ære og ros er til Jesus. Jeg ønsker at være til advarsel for andre. Kunne en, måske dig, komme helt tilbage til Jesus igennem det her, så er det det hele værd.

 

Du som har alt i orden med Jesus og er i Ham, bed for det her, må nå en eller anden. Bed, bed uden ophør for de forvildede sjæle som er på vej mod fortabelsen. Hvor havde du selv været på vej hen, om ikke nogen havde bedt for dig og hjulpet dig på vejen?

Gud velsigner dig.

Jan.

 

Os til fred kom straffen over Jesus Guds Søn.

Jeg vil her med gerne have lov at afgive mit vidnesbyrd. Selvom, jeg langt fra er fuldkommen, ved jeg, er overbevist om, jeg er frelst. Er gået over fra døden til livet i min Gud, sammen med Jesus Kristus, ved HelligÅnden som bor i mit indre.

 

Du må på ingen måde sidde og tænke. Ih hvor er Jan dog en stærk person, og hvad man ellers kan tænke af godt om mennesker. Nok skriver Paulus. Han er den ringeste af alle. Dertil vil jeg sige. Jeg er den aller ringeste af alle. Jeg har intet at rose mig af. Andet end Guds nåde og Hans kærlighed i Jesus Kristus. Det er Gud igennem Jesus Kristus, og ingen anden der har ført mig her til hvor jeg står nu. Min Gud tilhører æren for alt hvad Han gør. Giv Ham din ære og pris.

 

Jeg er opvokset i blandt troende.

Jeg har været med til møder fra barnsben. Som 13årig besluttede jeg mig for at være en kristen. Jeg var på pinsevækkelsens landsstævne i Mariager sammen med mine forældre. Der gik jeg hen i teltet og bøjede mine knæ sammen med et par brødre og fik mit navn indskrevet i livets bog. Jeg blev bare så glad at jeg næsten ikke sov hele natten. Dagen efter gik jeg til forbøn for at få Helligåndens dåb, og jeg fik da det nye sprog hvormed, vi bla. taler hemmeligheder med Gud. Dvs. tunge talens gave gav Gud mig. Også den nat var jeg så ovenud lykkelig at jeg næsten ikke kunne sove. Som 14årig. Lod jeg mig døbe til Kristus. Ved at jeg lod mig begrave i dåbens grav. Det der kaldes for voksen dåb. Kom på en kristen friskole i de sidste tre år af min skolegang. Alt skulle vel være i orden? Jeg Kendte jo næsten alt til hvordan jeg burde være som kristen. Var opvokset i det og kom til møderne. Så mon ikke jeg var en god kristen?

 

Men. Der var noget der trak i mig. Jeg tænkte ofte meget på. Hvad har verden som jeg ikke har? Bare vent til jeg bliver voksen. Så skal jeg ud at se hvad det er som de kristne, kalder for synd og mørke. Jeg blev jo hele tiden advaret mod at ligne verden.

 

Tanken om at, jeg jo da måtte prøve lidt af verden, ellers kunne jeg jo ikke fortælle folk om hvad de kunne blive fri for, var der. Jeg mente at alle de gamle, sad der og advarede om synd og dens følger, ikke kunne sige hvad man burde gøre og ikke, de havde jo da ikke selv prøvet det. De sad jo bare der og brægede for en, uden de selv havde forstand på hvad det drejede sig om, de fleste havde jo slet ikke kendskab eller forstand på verden. Ja, sådan begyndte tankerne at fæste rod i mit sind. Allerede der som tretten fjortenårig begyndte djævelen at så ugræs i mit hjerte.

 

Pas på din fantasi.

Pas på hvad du tænker og fantaserer om i dine tanker. En skønne dag bliver dine fantasier og tanker et virkeligt liv for dig. Jeg har selv erfaret, hvordan tankerne bliver til livet. Derfor, hør efter hvad andre kristne siger, og få en hver tanke der ikke hører Gud til, ind under Jesu Ord. Drøm ikke om en verden uden for de kristnes rækker. Du vil simpelt hen dø og gå fortabt. Om du leger med ilden, vil du brænde dig. Syndens løn vil blive din død. Jeg ønsker ikke andre skal ud i noget tilsvarende og måske slet ikke nå at vende om. Jesus kommer snart, vær parat til at møde Ham nu. Jeg kan ikke andet end advare alle jeg møder, også dig. Det er alvor det her og ikke noget man bare kan lege med. Derfor får du teksten læst, som man siger, i håbet om du må nå Himmelen og ikke gå fortabt.

 

Årene gik, jeg gik pænt til møderne, hørte på Ordet.

Men, ofte var mine tanker helt andre steder. Jeg sad tit og drømte om frihed. Så jeg kunne gøre hvad jeg selv ville, uden at folk hele tiden skulle kontrollere mit liv. Ser du, uden jeg selv vidste det var jeg nu begyndt at blive oprørske imod sandheden. Jeg hørte nok men det gik så at sige ikke ind. Jeg begyndte at blive immun over for Ordet, tænkte kun på min frihed. Alligevel, ville jeg jo da ikke såre mine forældre og de andre kristne. Jeg skjulte mine tanker, blev en hykler, der nok sad på møderne og hørte og sang med både i koret og ungdomskoret, var med i alle ting. Jeg kunne ikke se, at det begyndte at gå galt i mit liv. Satans løgne gift var begyndt at virke. Mine øjne var ved at blive blinde, så og hørte nok men, det forandrede ikke rigtig noget angående mit liv.

 

Bare fordi. Jeg var begyndt at tænke på verden, og hvad den mon havde at byde på. Jeg gav verden lillefingeren via mine tankers fantasier og ønsker, måtte bitterligt erkende at Satan via verden tog hele hånden til sidst.

 

 

Pas på hvad du tænker!

Tankerne går ind i sindet og sætter sig der. Det er uanset om det er gode eller onde tanker. Dit liv bliver det du tænker og tillader fæste rod i dit sind. Du bliver helt automatisk det du putter i munden. Det du hører og tænker på bliver du en del af.

 

Årene gik, jeg hyklede videre.

Blev efterhånden 18.år og kunne komme hjemmefra. Endelig fri til at gøre hvad jeg vil. Bare de andre nu ikke opdagede noget. Men, jeg skal sige dig. Mange havde for længst fundet ud af hvordan mit inderste liv var. Fordi HelligÅnden havde for længst fortalt dem at det stod galt til. Ingen kan gemme sig over for Gud, og de mennesker som tror På Jesus. Ikke fordi der er nogen der ønsker at snage eller bestemme over dit liv. Nej, de bliver sat til at bede for os, om man er på gale veje. Og med Jesu kærlighed, til rette vise os og vejlede en, tilbage til Guds smalle vej, om man da vil hører på dem og gøre derefter?

 

Det handler ikke om vi bare giver andre ret id et de siger, det handle rom. Vi er ordets gøre, også når andre gerne vejleder os, det er nogen der har lidt mere erfaringer end vi selv har og det er dem vi skal lære af.

 

BAGEFTER SER JEG KLART.

Først nu her bagefter kan jeg se hvordan Satan havde fordrejet mit sinds tanker, så jeg ikke tænkte Guds men mine egne. Gjorde så at sige, det stik modsatte af hvad jeg hørte på møderne og i kristne sammen hæng. Jeg kunne da godt se det ikke var helt efter Bibelen alt jeg gjorde, men jeg var jo heller ikke fuldkommen så jeg måtte vel nok små synde ind i mellem, bare det ikke var for groft så gik det vel nok. Og man er da ikke under nogen lov, så hvem skulle da forbyde mig at leve mit liv! Jeg var da under Guds nåde ikke!

 

Alt sammen begyndte med en tanke, som ikke var fra Gud.

Denne tanke satte sig til oprørskhed mod Jesus og Hans vej til evig frelse. Uden jeg opdagede det. Blev jeg virkelig trodsig, en oprører mod Jesus Kristus og Sandheden. Det værste var. Jeg kunne ikke se, jeg var ved at blive indviklet i et kæmpe spindelvæv af løgne, og edderkoppen Satan sad og bare ventede på jeg helt skulle dø af giften, så jeg til sidst slet ikke kunne komme tilbage til Jesus.

 

Jeg tog på pinsevækkelsens højskole, det gjorde man som en ung god kristen. Der begyndte jeg faktisk for alvor at skeje ud. Jeg smuttede ud om aften. Ned i byen og på druk, og så tilbage for at sove rusen ud, så de ikke kunne se at jeg var træt. Der lærte jeg nogle såkaldte venner at kende som røg hash. Jeg begyndte at ryge det i ny og næ. Det lugtede jo ikke af sprut og så fandt jeg ud af, jeg bedre kunne holde den gående, og holde min pæne kristne facade. Jeg blev helt god til at spille komedie, godt hjulpet på vej af løgnens herre. Jeg siger dig. Giver du Satan lillefingeren, ved at lege med synden i din tanker, tager han hele hånden, og du opdager det først, når det er sket. Pas på. Pas på!

 

Om jeg ikke havde dårlig samvittighed?

Jeg havde rigtig dårlig samvittighed i begyndelsen, men det gik over i at jeg mere var bange for at andre skulle opdage noget, jeg tænkte ikke så meget over om Jesus havde det godt med de ting jeg gjorde. Jeg var jo frelst for evigt, og havde da været kristen fra barnsben af. Og samvittigheden døde lige så stille ud, uden jeg opdagede det, man kan sige mine forkerte valg kvalte den sunde og gode samvittighed jeg havde fået af Gud.

 

Satan er og bliver løgnens herre.

Leg ikke med ham. Han leger til sidst med dig, så du ikke ser eller kender hvad løgn og sandhed er! Satan er så snu, at du ikke en gang opdager noget, før du er mere eller mindre død, åndelig set. Du begynder at undre dig over hvorfor du ikke er så glad. Du undres over, du lige som er mere eller mindre uden for fællesskabet med andre kristne. Har du det sådan? Så kan du godt begynde at ransage dit hjerte, og mærke efter om du stadig er i troen. Eller om du er blevet lunken i din første kærlighed til Jesus Kristus.

 

Føler du jeg dømmer dig?

Så er det sandheden, at du er på afveje, der rammer og dømmer dig. Du skal vide. Ingen. Hverken jeg eller andre kristne dømmer dig, som menneske. Men. Vi elsker dig for meget til at vi vil stille siddende, kan se på at du er undervejs til fortabelsens ild. Hvor tror du vi havde været henne, om der ikke var nogen, der så at sige, læste teksten for os

 

 

Jeg mente mig stadig evig frelst.

Jeg hørte jo at Gud var nådig og ikke regner med synden. Når man engang er frelst, kunne intet rive os ud af Guds hånd? Når folk spurgte hvordan jeg havde det. Var mit svar altid med et smil på mine læber? Jeg har det godt. De kristne kunne vel også se jeg var godt på vej. På vej til hvad? Du har ret. Jeg gik på den brede fortabelsens vej. Med det ene ben i graven. Jeg så ikke at jeg nu var begyndt at blive blind, åndelig set. Vidnede jo om Jesus. Fortalte om Guds kærlighed. Mente mig godt frelst. Vidste jo fra møderne, at Gud aldrig ville fordømme nogen. Gud er kærligheden, en nådig Gud, der altid er på menneskets side! Han kan vel ikke nænne at nogen af menneskerne skal ende i fortabelsens ild? Bare man lever et nogen lunde pænt liv, set med egne øjne, så kommer man vel nok til Himmelen. Så skidt da med, man små synder lidt. Ingen er jo fejlfrie. Vi skal jo være her alle sammen. Ingen kan leve op til Gud. Ingen er bedre end andre. Ser du, nu var jeg også begyndt at forsvare mine onde og ækle handlinger, godt hjulpet på vej af Satan, som er og bliver en løgner og en total ødelægger, der lige nøjagtig fordrejede Sandheden så meget, at det så rigtig ud det hele. Jeg skulle også først lige lære det at være en kristen ikke! Man må jo lære at kravle før man kan gå?

 

 

Alvorlig ment.

Det er alvorlig ment. Når vi får at vide allerede i Mosebøgerne. At Satan er som en slange, snedig og snu. Vi mærker måske ikke slangens bid. Men, virkningen udebliver ikke. Du vil blive forgiftet. Det er en langsom virkende gift, som stille og rolig gør sin virkning, for til sidst at lade dig dø. Syndens vej er døden. Du vil dø og gå til helvedets fortabelse, om du ikke er helt på Guds side. Hvis side er du på? Hvem er din herre? Dig selv hjulpet godt på vej af løgnes herre, eller Jesus?

 

 

Som sagt var jeg da en god Kristen.

Mente, jeg var i min gode ret til at gøre hvad jeg selv ville. Man er jo ikke under nogen lov, alt er jo tilladt som kristen. Også selv om ikke alt er gavnligt, så kan det vel være lige meget. Nok ødelægges kroppen, ved det forkerte man putter i den. Men, vi får jo et nyt legeme engang. Skulle man dø lidt før end beregnet, går man da bare hjem til Jesus, ikke?

 

 

I dag kan jeg se noget ganske andet. Jeg var blevet så vant til, mit liv var som det var. Man har vel da ret til at være det menneske man nu engang er? At min samvittighed var begyndt at dø. Det var ikke noget jeg selv som sådan mærkede til. Havde et strålende humør, var altid tryg, sov godt om natten, uden at tænke på samvittigheden. Det er klart, jeg havde det ”godt”. Jeg var jo på Satans parti, var ham ikke til besvær, eller en trussel mod ham.

 

 

Nok blev jeg velsignet på møderne, lejrene og i andre kristne sammenhæng. Jeg talte stadig i tunger, her kan Satan altså også lave en kopi af ægte tungetale så man tror man taler Guds tungetale, og jublede med på sange og korene, her var det mine egne kødelige følelser (det sjæleligste) der fik mig i en god stemning. Det gjorde verdensmusikken også, jeg var bedraget. Men Ordet gjorde ikke sin virkning i mig så meget længere. I dag kan jeg nok se. Jeg var ved at dø, åndelig set. En langsom upåagtet døds farce var begyndt. Jeg begyndte at undgå de mest nærgående kristne. Fordi, de blev jo ved med at prædike for mig. De skulle altid spørge hvordan jeg havde det, hvor irriterende var det ikke. Jeg blev virkelig gal på de nærgående kristne. I dag ved jeg de gjorde det fordi. HelligÅnden i dem tvang dem til det. De gjorde det fordi. Jesus igennem dem prædikede Sandheden for mig, og viste mig Guds vej og Guds Sandhed i stedet for løgnens vej.

 

 

Det værste var, der var nogen som blev ved at give mig en grim smag i munden. Ikke at de direkte sagde noget om mit liv. Tænk. De kaldte mig for deres broder. Sagde altid, vi beder for hinanden, ja men jeg bad jo ikke selv for dem, kunne ikke fordi, der var et skel imellem dem og mig. I dag ved jeg. De for længst havde set hvordan det stod til. Men i Jesu kærlighed, uden et ord om mit liv blev de ved med at vise mig Jesu kærlighed. Den kærlighed der til sidst knuste mig, blev mig, også fuldt ud til del. Ikke ved lange moralprædikener. Men, ved ganske enkelt på den måde at give mig dårlig samvittighed. Jeg tænkte tit. Ja. De skulle da lige vide. Godt de ikke kan se hvad, jeg tænker og gør. Nok kan ingen mennesker se ind i dybet af vore sinds hjerter. Men Gud kan vise folk. Her er det noget galt Og så nedlægger Gud en nød for det menneske, i den troendes hjerte. Nogle gange får den troende oplyst af HelligÅnden helt konkret hvad der er galt og hvad der skal gøres. Ikke for at udlevere den person, men for at få personen ind i Jesu kærlighed og liv igen. Gud udleverer aldrig nogen, han kalder kun i sin kærlighed, til besindelse, i erkendelse af ens synd. Tilbage til Golgata. Der hvor Jesu blod på ny renser fra al uretfærdighed.

 

 

Gud vil have dig i tale.

Gud bruger alt hvad der er til rådighed, bare for at få dig i tale. Især bruger Han andre kristne, som siger ting som rammer dig lige ind i hjertet. Netop fordi Gud elsker dig, og vil dig det bedste. Så du kan godt begynde at høre efter hvad andre kristne siger til dig! Lad dog ikke Satan bedrage og snyde dig fra evigt liv!

 

 

Jeg levede altid videre, som før.

Når jeg kom hjem, så glemte jeg det lidt igen. Se, nu var Satans ugræs begyndt for alvor at kvæle livet. Satans rajgræs kvalte langsomt men sikkert alt liv. Det blev sværere og sværere for mig at skjule mig, bag facaden. Jeg kunne godt se de andre havde noget jeg ikke rigtig havde. Skidt også med det. De var vel bare lidt længere fremme på vejen end jeg var. Jeg kom vel også der til engang som de var. Jeg var jo også en synder som alle andre. Det jeg gjorde/levede, var vel ikke værre end andres synder, fejl og mangler. Jeg var vel lige så god eller ond som andre, og vi er jo da lige i Guds øjne. Alle synder jo da, og som kristen er man da under Guds nåde. Sådan forsvarede jeg mit liv gang på gang. Det gør andre sikkert også. Hold op med din selvforsvar, den holder ikke, den dag Gud dømmer hvad intet menneske ved om dig.

 

 

Jeg kan godt hilse og sige.

Det er slet ikke så sjovt at blive ramt den en gang efter den anden af Jesu kærlighed igennem andre mennesker. Man bliver flov. Samtidig bliver man også både gal på sig selv og de der elsker en på trods af. Man ser rigtig sig selv som synderen der bliver elsket ind i Guds rige og da begynder krigen mod Sandheden for alvor. Og man græmmer/skammer sig. Derimod kommer folk med en pegefinger og begynder at holde hjemmelavede moralprædikener, svare man bare igen efter bedste evne, og begynder at slå om sig med Bibelvers, lige som så mange andre religiøse gør. Den kærlighed der strømmede mig i møde hver gang jeg mødte de bestemte folk, var og er helt anderledes end nogen anden kærlighed. Den var/er ægte, ikke tillært, men, direkte fra Gud. Fordi Jesu sindelag var og er stadig i dem. Når man er i en sådan forkvaklet situation, som jeg var. Kan man meget nemt mærke og se, om de folk virkelig er som de står og giver udtryk for. Eller om det bare er en teologi eller teori der skal udføres over for andre, uden der ligger oprigtig ærlig Guddommelig kærlighedsliv bag. Det er kun en kærlighed der holder. Det er Jesu knusende kærlighed.

 

 

Det eneste jeg, på det tidspunkt, hele tiden havde i hovedet var at passe på ingen opdagede hvor slemt det stod til. Jeg ville jo skåne mine nærmeste mod at de skulle såres over mit liv og den måde jeg var på i min hverdag. Se nu havde Satan fået mig til at gemme mig. Jeg skjulte mig i årevis bag mine hjemmelavede figenblade. Og alligevel kan jeg se hvordan Gud i sin langmodighed, med usigelig tålmodighed, holdt sin hånd over mig. Fordi Han vidste. Jeg på et eller andet tidspunkt ville omvende mig. Men. Han kunne lige så godt have slået hånden af mig og ladet mig gå fortabt.

 

 

Jeg vil igen sige. GUD VENTER IKKE PÅ DIG. Han kommer hurtigere end et lyn. Det er ikke nok. Vi mener, vi er rede! Er vi rede set ud fra Bibelens lys og er vi stadig i og af Sandheden? ER DU REDE? Jeg skriver alt det her til dig fordi. Jeg ønsker ikke nogen skal gøre det på samme måde, eller leve et liv som ligner det her bare den mindste smule. Og komme til, at leve i et løgneliv og bedrag. Hvor man til sidst ikke ved hvad der er sandhed og løgn.

 

Når jeg nu sidder her og skriver, synes jeg næsten det lidt af en gyselig historie. Tænker. Havde det da bare været det. Havde det bare været en fortælling en illustration, om hvor galt det kan gå. Kære læser. Det her er fra det virkelige liv. Fra et menneskeliv lige som dit. Lad det samtidig være en advarsel til dig. Om aldrig at gå på kompromis, med Bibelens Sandheder. Det er ikke sikkert Gud venter med komme, så du lige når at vågne op, og kommer til sandhedserkendelse. Han tøver ikke med at komme bare fordi du ikke er færdig med verden og dig selv. Jesus får meget snart besked på at komme.

 

 

ER DU REDE OG RENSET l JESU BLOD?

 

 

Tiden gik!

Jeg blev mange gange mindet om. Jeg var på gale veje. Bla. Blev jeg kørt ned af en spiritusbilist på min knallert. Kunne have været dræbt på stedet. Da kom det til mig. Vil du nu omvende dig? Ja selvfølgelig ville jeg det. Det gik da også fint i flere mdr. Men ak! Jeg havde jo stadig lyst til verden. Jeg begyndte så småt at skeje ud igen, bare ikke så meget og så groft som jeg plejede. Gik på møder. Gik på diskoteker, tog til enkefræs/enkebal. Gjorde hvad jeg ville. Uden at kunne se. Det ville ende i fortabelsen. Jeg havde da omvendt mig da jeg blev kørt ned. Opførte mig da pænt nok blandt de kristne, ingen så vel hvordan det var fat. Jeg kunne også nok vidne. Sige et par ord fra Bibelen. Hvad gjorde det så at jeg ikke var så fuldkommen, bare jeg ikke sårede nogen og de ikke så det. Ak! Virkeligheden var en helt anden.

 

 

Faktisk.

Jeg kom faktisk længere og længere ud i skidtet. Nu brugte jeg hele min børneopsparing og lånte det dobbelte. Gik stadig til møde. I min fritid røg jeg en fed/hash i ny og næ, drak og horede, som det passede mig. Overtrådte samtlige Guds bud og lidt til. Jeg var virkelig løgnens herres tjener. Men jeg mente, jeg da stadig var en kristen. Det var da andre der var langt værre end mig selv synes jeg. Nu var jeg også blevet fanget i selvretfærdighedens garn, mente de andre var værre end mig selv. Som om undskyldninger om andre kan frelse en! Jeg var virkelig bedraget af løgnens herre selv.

 

 

Ser du!

Jeg fik løn som fortjent. Jeg havde altid drømt om, bare lige prøve at snuse til verden og dens lyst, så jeg da vidste lidt om den også. Jeg mente, i bedraget, at man da selv måtte prøve lidt af hvert før man kunne snakke med om syndens liv og være forstående og medfølende over for andre som var ude i møget. Det fik jeg til rigelighed at føle og smage.

 

 

Jeg må igen spørge dig, som gemmer dig. Tør du virkelig løbe den risiko og gøre noget nær det samme? Jeg siger dig, i kærlighed. Gud lader sig på ingen måde spotte. De der sidder i spotteres lag, drankere, fråser, horer, for den sags skyld hyklere vil slet ikke komme ind i Guds rige! Kun de rensede i Jesu blod vil komme ind og arve evigt liv. Nej. Jeg prædiker ikke for dig. Jeg vil kun vise dig hvordan et menneske kan komme ud i løgn og bedrag. Der ud hvor der kun er en vej, og det er mod fortabelsen. Jeg siger dig. Det er virkelig fortabelsens, ja helvedets forgård, at skulle være en såkaldt kristen og så alligevel gå gemme sig. Hele tiden passe på, at gøre, og sige de rigtige ting i kristne sammenhæng. Har du ikke før haft stres, og dårlige nerver, så får du det nu, om du er i en tilsvarende situation! Satan er og bliver en ødelægger og han ødelægger hvem han kan. Han er altså lige så virkelig som både Gud og Jesus er det. Jeg vil igen sige til dig. Pas på. Se dig for! Er du sikker på du lever Gud helt nær?

 

 

Er du i Jesus Kristus?

 

 

Igen og igen talte Gud til mig. Bla. talte Gud stærkt til mig da jeg kørte i grøften med bilen. Den var totalt krøllet sammen, der kunne jeg sagtens have været dræbt på stedet, og endt i helvedets fortabelse. Ja, Herre nu vil jeg holde op med mine byture og udsvævende liv. Nu skal jeg nok tage mig sammen og være en ordentlig kristen, som om man sådan bare selv kunne tage sig i nakken og leve som en kristen bør gøre? Det er jo det de religiøse, hyklere og de skriftkloge gjorde på Jesu tid, ja, også gør i dag. Nu er mit gamle liv slut. Det gik da også nogenlunde fint et stykke tid. Men. Mit hjerte/sind havde ikke overgivet sig helt til Guds vilje, jeg ville alligevel ikke gå på korsvejen, den smalle vej til Himmelen. Den vej hvor alt i en selv dør og man ikke længere selv bestemmer, sin vej. Nok kunne jeg se at jeg burde. Men kunne og ville bare ikke. Ser du nu havde Satan fået mig bundet, og lammet så jeg ikke kunne gå til korset. Min vilje havde tyven Satan også stjålet fra mig. Jeg var enormt ensom, begyndte igen at gå lidt ud. Fordi, jeg jo savnede venner. Nok mødte jeg flinke mennesker ved møderne. Men det var som om jeg alligevel ikke helt havde så nært et venskab og fællesskab med dem som jeg burde have. Man kan nemlig ikke have fællesskab med både verden og dens lyst og samtidig have et nært fællesskab med kristne som er fyldt af HelligÅnden, man har altså en fremmed ånd med sig, om man lever med et ben i verden og det andet i kirken. Jeg skal sige dig. Det er ikke engang noget de kristne bestemmer, sådan er Guds naturlige lov altså bare.

 

Satan er ekspert i at gøre folk passive så de ikke kan gå hen til Jesus, som de i grunden godt kan se burde. Her er det vigtigt at andre kristne ser det og bære de der ikke selv kan gå hen til Jesus. Bærer folk som en hyrde bærer på et sønderrevet lam, hjem i fårefolden. Der var og er det stadig, nogen der bar mig hen til Jesus, og lagde mig i Hans hånd, derfor er jeg i Jesus som frelst og fri i dag. Husk det kære medkristne broder og søster. Du må bære de der ikke selv kan gå.

 

 

I dag.

I dag kan jeg se. Det var syndens mørke i mit liv, der adskilte mig fra fællesskabet i Jesus Kristus. Hvad fællesskab kan mørke og lys mon have? INTET ABSOLUT INTET! Man kan ikke tjene to herre på samme tid, man vil vælge at elske den ene og hade den anden! Hvem mon du elsker som din Herre? Hvem har du valgt at være tjener for? Jeg var nær endt det forkerte sted pga. Mit forkerte valg. Husk mit forkrøblede liv, den gang, startede med mine tanker, sådan går det også for dig, om du ikke nu er på vagt. Fra vore tanker gå det ned i sindet og gør sin virkning der, så det vi tænker bliver en del af os selv.

 

Du bliver det du spiser. Husk det. Nu ved jeg ikke om du på en eller anden måde føler dig udenfor det kristne fællesskab? Så prøv lige at tænke efter. Er du på den smalle vej endnu? Er du i lyset? Eller er der noget der står i vejen for Guds kærlighed i dit liv? Det behøver såmænd ikke at være noget tilsvarende som det jeg har gjort. Men, tænk lige efter. Stemmer dit liv i overens med Sandheden? Og det du siger andre skal gøre? Lever du selv det liv du prædiker? Du kan også nemt være fanget i din egen religiøsitets selvforbedrelsens liv.

 

 

Jeg forsøgte nu at købe mig til venner og lidt opmærksomhed. Gav mange omgange på diverse steder og var omgivet af liv og de såkaldte glade venner. Men, pengene forsvandt og det gjorde mine venner også. Nu var jeg så langt ude at folk i kirken/menigheden begyndte at spørge hvordan mit liv var og hang sammen. Rygterne begyndte at komme dem for ørerne. Når folk snakkede med andre derfra. Spurgte de. Ja. Men vi kender ham Jan. Han gør sådan og sådan. Tænk. Selv folk i verden kunne se der var noget der ikke stemte helt. Verden ser meget nøje på dit liv også. De spørger om det du gør virkelig, har noget med Jesus at gøre. De ser dig og dit liv, vær opmærksom på det.

 

 

Jeg kan godt hilse og sige man bliver afsløret, om ikke på den ene måde så på den anden. Derfor vær ærlig, gem ikke sandheden om dit liv. Kom frem i lyset med den. Især når kristne spørger ind til dig må du ikke lyve men sig sandheden som du er og har det. Når de kristne spurgte, nægtede jeg altid alt. Kom med en masse forklaringer om at alle de andre var helt forkert på den. Hvor blev jeg dog træt af altid skulle, lige som stå skole ret for alle mine handlinger. Og det at jeg hele tiden skulle være forberedt på de forskellige spørgsmål? Jeg kunne jo aldrig sådan bare være som jeg er. Altid skulle der passes på, så jeg ikke faldt uden for rammerne. Jeg kunne ikke se. Der var folk som var oprigtig bekymrede for mit liv, og faktisk bare ville have mig til at få gjort op med Gud. Nu bildte Satan mig ind. De var en flok spioner, som om de var bedre end mig? Hvad bilder de sig ind komme rendende i tide og utide for at spionere mig? Jeg blev kold og hård over for de forkerte. Jeg slog hånden af dem der bare ville tage mig kærligt i hånden. De venner som jeg fik i verden, var heldigvis ikke sådan. De blandede sig jo ikke. Netop fordi jeg var i samme båd som dem.

 

 

Tiden gik, jeg blev alvorlig syg.

Fik en virusinfektion, hvor hele immunforsvaret røg ned. Var også døden nær der. Men, der var nogen der bad for mig og jeg blev igen rask. Ja, nu skulle jeg nok tage mig sammen og ikke synde så groft mere. Nu var det vist alvor. Nu havde jeg vist snart brugt alle min ni liv, om man kan sige sådan. Alt holdt kun en kort tid, så glemte jeg alt om Herrens tale. Jeg havde det jo godt ikke? NEJ! En der sider på dødsgangen til fortabelsen, har det ikke godt. Man kan godt drømme om man har det godt. Bilder sig selv ind at, man dør ikke af det her. Nej, men regningen kommer. Dommen bliver fuldført, og der er ingen skånsel eller nåde for den der ikke vil omvende sig helt. Man, sidder på en døds gang, uden man selv ved det, en gang hvor enden ad gangen ender med død og fortabelse i evig adskillelse fra det evige liv.

 

 

Jeg flyttede fra byen i en kort periode. Jeg ville ikke bo det sted længere hvor jeg boede, på et lille værelse hos en ældste og deres barnebarn boede også i huset. Oven over mig boede der også en kristen. Nej jeg ville væk fra "Spionerne". Nu bildte jeg jo mig selv ind det var fordi. Jeg ville hjælpe den person jeg flyttede i hus til. Jeg ville have vedkommende med til møder og vedkommende skulle frelses. Men. Nej vedkommende blev ikke frelst, selv om vedkommende var med til nogle møder. I dag ved jeg ikke engang om vedkommende stadig er i live. Jeg spørger, kan en blind vejlede en blind? Nej! Jeg flyttede tilbage til byen. Fik mig et lille værelse. Nu skulle man vel tro. Jeg efterhånden havde lært lektien? Ak nej. Nu kunne jeg teknikken. Bare jeg ikke sårede andre kristne. Bare jeg smilte og viste jeg var glad så gik alt nok. Gud er jo da nådig og Jesus har jo tilgivet mig alt. Så jeg begyndte igen at gå på kro/beværtninger. Jeg holdt da op med diskoteker og baller. Hashen var også lagt på hylden. Et par genstande kunne jo da ikke skade. Og så var der jo så god musik og sjovt at danse. Det gør andre kristne jo også så det var vel helt i orden? Hovedsagen var jo vel, at jeg ikke var blevet misbruger og da sagtens bare kunne lade være om det var det jeg ville, jeg havde jo da min frie viljes valg.

 

 

Det kunne vel ikke gå helt galt.

Gjorde det så meget? Ja det gjorde! Hvad med dette ord. Skik jer ikke lige med denne verden? Var det ikke det jeg gjorde? Måske gør du også noget i den retning?

 

 

Ja vel. Kom jeg da selvfølgelig stadig til møderne, det gør man da som god kristen ikke, løftede hænderne ved møder, var vældig velsignet af dem. Ja. Du undres over alt det. Hvordan kunne det være jeg stadig havde det så godt på møderne, på lejrene, og når jeg var sammen med andre kristne? Det skal jeg sige dig. Satan blev hjemme, når jeg skulle være sammen med andre kristne. Han gik ud af mig, den tid jeg var på møderne og ventede på mig når jeg kom hjem. Han ventede på atter at betræde sit hus. Han efterabede (kopierede) nok så pænt det åndelige liv, fordrejede sandheden så jeg til sidst troede på det liv jeg selv havde var perfekt. Jesus siger jo da en hel masse om friheden ikke? Men bare ikke friheden til et sådant liv. Men der imod frihed fra sig selv og sit eget liv. Det var til alle andre der blev talt. Jeg var nemlig glad og positiv hele tiden. Var aldrig bange for at gå fortabt. Det behøvede jeg jo heller ikke at være. Jeg var jo så at sige overvundet af fortabelsens herre. Sad på fortabelsens dødsgang, ventede på, det rige jeg tilhørte, kom nærmere. Nemlig evig adskillelse og evig fortabelse i ildsøen, sammen med djævelen og alle hans tjenende ånder og engle.

 

 

Jeg var så langt inde i et spindelvæv af løgne, at jeg troede løgnen var sandhed. Så ikke at mørkets fyrste havde forklædt sig som en lysts engel for mig. Satan er som en ulv forklædt i fåreskind! Alt kan se så rigtig og godt ud. Men, i virkeligheden er alt kun som et fatamorgana, som en tåge, dis der hurtig forsvinder igen.

 

 

Nu var jeg da blevet lidt mere ordentlig.

Var holdt op med at ryge hash, var holdt op med at gå til bal, på diskoteker, horede heller ikke så meget mere, det kunne da godt smutte engang i mellem, men skidt med det, alle er jo i samme båd, ingen er fejlfrie! Jeg drak kun lidt en gang imellem, ikke hver dag, kun sådan ved festlige lejligheder. Jeg fortalte da også min omgangskreds jeg var en kristen og troede på Jesus. Fik da også mange diskussioner om kristendommen og Bibelen. Så jeg vidnede jo godt nok om Jesus. Som man jo skal, som kristen. Var da næsten et godt eksempel ikke? Nej! Jeg var efterhånden blevet godt allieret, uden jeg selv kunne se eller føle det, med Satan. Uden jeg faktisk anede det, levede jeg sammen med ham, lod ham bruge, og misbruge templet, mig, som han ville, var så at sige, mere eller mindre et i ånden med Satan og hans løgne. Han fik mig til at tro på at jeg var fri. Fri til at leve som jeg ville. Jeg havde jo hørt, at vi som kristne er helt frie fordi. Jesus har givet os ret til frihed, men ikke den frihed jeg levede i. Det var løgnens bedrag. Man bliver jo ikke mere frelst af at holde sig fra bestemt slags mad. Jo, alt var mig tilladt mente jeg, okay alt var så ikke lige gavnligt men skidt med det, jeg var kristen.

 

 

Det er stadigvæk ikke en livsfortælling det her. Det er en advarsel til dig, der leger med ilden. Du vil brænde dig, om du ikke vender om til Sandheden i stedet for bedragets løgn. Gang på gang hørte jeg om andre som var vendt helt om fra deres onde vej. Men, jeg var blevet både blind og døv. Jeg kunne da godt se at alt ikke var så smart endda, men skidt med det, ingen er jo fuldkommen. Jeg advarer dig igen. Se efter i dit liv. Er du på afveje så hør dog på denne advarsel. Vil du ikke nok lige stoppe op på din vej og ransage dit eget liv?

 

 

Min ensomhed blev jeg da også kvit.

Jeg flyttede i hus sammen med nogen som heller ikke var kristne. Det var nærmest et slags kollektiv. De var, som man siger, meget frisindet. Der i huset kunne folk komme og gå som de ville. I dag vil jeg nærmest kalde det for et hus i Sodoma og Gomorra. Der blev festet, skålet i vin fra morgen til aften, folk kom og gik som på en banegård. Alle kunne gøre hvad de selv ville der. Konen der havde engang haft noget at gøre med kristendommen, hun havde en Bibel og vi snakkede da ofte om den. Så, jeg bildte mig selv ind. nu var jeg vel en slags hus missionær. De havde også to børn, som jeg ofte passede og tog mig af. Man skal da tage sig af de mindste små ikke! Se lige hvordan Satan havde viklet mig ind i løgn. Nu troede jeg at jeg var hus missionær. Ja og den barmhjertige var jeg jo også. Jeg passede jo børnene, og hjalp til med huset. Jeg gik i hvert tilfælde ikke bare forbi min næste men tog mig da af dem, ved at bøje mig helt ned til dem og gå ind på deres præmisser. Jeg måtte vel være kommet ind i en tjeneste, som de havde sagt man ville komme ind i. Nu havde jeg det virkelig godt, troede jeg. Når de kristne spurgte hvordan det gik, kunne jeg fortælle om min såkaldte tjeneste, om hvor meget godt jeg gjorde over for de stakkels mennesker. Selvfølgelig i håbet om de ville blive kristne. Se nu havde Satan også fået mig bildt ind at jeg var i tjeneste. Men for hvem. Jo. For løgnens herre. Jeg var blevet bydreng for Satan. Og jeg lod mig gladelig bedrage, og bruge af ham. Nu havde jeg det jo frit og godt! Ingen kunne rigtig finde ud af mit liv længere. Det kunne jo godt lyde som om, det var en del rigtig i det jeg sagde og gjorde! Man skal jo række ud til alle, gøre godt mod alle, være et vidne i al sin færd. Jo jeg var skam godt på vej. På vej til fortabelsens evige ild. Jeg vil sige. Ord frelser ingen vore såkaldte selvgjorte gode gerninger frelser heller ikke nogen. Man er lige så fortabt uanset hvad man selv mener og tror, om man ikke virkelig vender om fra sin egen onde vejs liv og følger Jesus ved tro, og holder op med alle sine synder. Vi skal leve Hans ikke vort liv som kristne.

 

 

Jeg så ikke, når man er ven med verden, bliver man Guds fjende. Sådan er Guds lov. Enten er man med Gud eller imod.

 

 

Du kan ikke gå en middelvej.

Der findes ikke nogen middel vej. Man bedrager både sig selv og andre, om man tror noget andet. Man er og bliver en bedrager, om man er på andre veje end Guds, velvidende at det er den forkerte vej.

 

 

Jeg så heller ikke hvordan jeg stille og roligt blev nedbrudt på alle måder. Især i det indre liv gik det ned af bakke. Nu var alt efterhånden ang. Møder og kristne sammenhæng blevet til noget. Jeg gjorde rutinemæssigt. Sådan mere for en god ordens skyld og for ikke at såre de andre kristne gik jeg til møderne, og for at være sikker på jeg kom til Himmelen. Som om det skulle tælle om man nu også havde været så og så mange gange i kirken eller ikke? Kun de rene af hjertet skal se Gud. Fra hjertet/sindet udgår onde eller gode tanker som får os til at gøre det vi gør. Jeg siger dig. Kun troen på Jesus og renselse i hans blod frelser dig. Du bliver ikke frelst og fritaget for fortabelsen fordi du nu går i kirke eller gør så og så mange gode ting og gerninger. Du frelses af Guds benådning, ved tro på Jesu Kristus.

 

 

Jeg levede på, og i mine følelser. Synes jeg kom vældig i hopla og godt humør, når der var musik på møderne og sangene var jo bare så gode. Jeg synes virkelig jeg blev velsignet, som om velsignelsen skulle ligge i ens følelser? Jeg rokkede med til melodierne og svømmede helt væk i den gode stemning. Jeg så ikke dengang. At det var de samme stemninger som verden lever i og på, jeg da nu var begyndt at leve i. Det kunne da aldrig gå helt galt når det var kristne tekster og melodier jeg sang med på vel? Jo det kunne. Jeg hørte og sang nok ordene men dem glemte jeg hurtig. De gik ikke rigtig ind længere i mit sind og virkede der. Men melodierne kunne jeg leve på i ugevis.

 

Ser du nu var hjertet/sindet begyndt at sløves af slangegiften. Nu virkede ordene ikke så meget længere. Når jeg gang i mellem tænkte på at det vist nok ikke var helt i orden med mig. Slog jeg det hen med. Jeg er da ikke værre end andre. Og hvad så. Alle har vi jo da syndet og mangler Guds herlighed. Ingen er jo da perfekte alle har vi vores små fejl og mangler. Jeg kan da ikke gøre ved at der er nogen som ikke kender til at være frie og de er så bundet af love og regler. Jeg så ikke nu var jeg også begyndt at fordømme de kristne. Jeg var blevet som vor brødres anklager er. Jeg begyndte at vende alt imod de andre. Det var i hvert tilfælde ikke mig der var noget galt med. I dag kan jeg se. Min selvretfærdighed blomstrede som aldrig før.

 

 

Her må du også godt lige se på dig selv. Er du selvretfærdig eller retfærdiggjort af Guds nåde, ved tro på Jesus?

 

 

Jeg så ikke den lov/regler de præsenterede for mig var Jesus Kristi kærligheds lov, som giver frihed. Ikke, frihed til at synde og skyde forbi Guds viljes måle med en, og leve sit eget liv. Men til at leve et helt nyt liv, hvor man er fri fra sit eget liv og synd. Jeg var blevet en slave af det onde. At syndens og dødens lov, i stedet for af det gode, Guds nådes kærligheds lov. Man kan godt sige. Jeg levede og var under Guds vredes forbandelse. I stedet for at blive, i Guds Søns kærlighed havde jeg vendt mig bort fra den ægte og fuldkommende nådes kærlighed.

 

 

Er der noget, der rammer dig?

Noget inde i dig der lige som siger! Hjælp! Jeg har det jo faktisk på nøjagtig samme måde, om jeg skal være ærlig? Om det er lidt eller meget, det er underordnet! Synd er synd. Utroskab over for Guds Søns Sandheder er og bliver utroskab. Så skynd dig! Skynd dig! Det haster for dig. Bøj dine knæ ved korset. Bøj dig for Jesu fuldbragte værk på Golgata. Kræng/ udøs hele dit inderste for Herren din Gud. Kom over i Guds elskede Søns rige. Kom ind under Guds kærlighed i Jesus Kristus! Det kommer du kun ved, at du selv erkender, du er en synder og behøver Guds frelse på ny. Det er uanset om du har haft navnet kristen i måske 40.år så må du ydmyge dig, om ikke Gud skal ydmyge dig på Hans dag. Du må selv bekende over for Gud at det er dig der er faret vild, og ikke dine omstændigheders skyld eller andres. Og det skal være helt uden omsvøb. Gud godtager det ikke, om du nu begynder at forsvare dine handlinger eller dig selv! Du kan på ingen måde begynde at undskylde dig selv ved at sige. Det er pga. min evt. sygdom, det er min skæbnes skyld osv. hvad du ellers kan finde på at undskylde dig med. Du har tabt! Du har intet andet end dig selv at komme med til Gud! Om du da i det hele taget mener noget med din omvendelse og helhjertet vil vende dig bort fra din onde vej og dit tomme døde liv?

 

 

Netop ved at du holder op med at gøre hvad du udmærket ved er ondt i Guds øjne! Så er Gud trofast og retfærdig over for dig, så tilgiver Gud med glæde alle dine synder og overtrædelser. Og Han vil lade Jesu Kristi Guds Søns blod rense dig helt ren i din samvittighed! Det kan jeg bevidne er sandt.

 

 

Om du dog bare ville komme til Jesu kors? Hvorfor vil du blive i dit hykleri og bedrag? Bliv dog ikke længere i det. Kom nu ud af din skal, ud og over i Jesu sandhed. Kom ud i Sandhedens lys. Jesus elsker dig og venter på dig! Skal Han stadig vente forgæves? Din tid løber hurtig ud. Gud kan så let som ingen ting puste dit livs lys ud! Derfor spørger jeg dig gang på gang! Er du helt med? Eller er du udenfor Guds rige og hans retfærdighed? Lad det ikke gå sådan for dig. At du til sidst bliver så forgiftet, at der ingen håb og vej er tilbage til Gud for dig!

 

 

Kom dog nu til Jesus!

Det er Nu og ikke i morgen du skal komme til Ham og få livet til bage! I morgen er det ikke sikkert du har muligheden for at blive helt fri og forløst/frelst, af Guds nåde! Ja! Det er dig selv der må komme! Ingen kan smide dig i Jesu arme! Kunne vi da bare det, så sad du ikke som nu! Valget er helt dit eget, som du nok er klar over, så er du helt frit stillet. Som det frie menneske du er, vælger du selv evigt liv eller evig fortabelse! Hvad du vil må du selv vælge! Jeg og andre kan kun bede dig modtage invitationen, til dit evige liv. Vil du ikke så må vi med tårer se. At du går fortabt!

 

 

Nu skal jeg ikke prædike for dig. Jeg vil nu forsætte med at fortælle dig om. Hvordan min ulydighed, drog mig længere og længere ud. Så kan du jo selv vurdere om du også vil ud på et sådant glidespor. Hvor det i sidste ende ender med evig adskillelse fra Gud og evig plads i ildsøen som brænder uden ophør! Vælg selv!

 

 

Mit liv gik videre.

Jeg fandt en kammerat, som også var alene. Vi blev enige om at leje en lejlighed sammen. Så skulle ingen af os da være ensomme længere. Han var desværre ikke en kristen. Men, hvad skulle det ske ved det? Det gjorde vel da heller ikke så meget om man kunne dele en lejlighed, det er det jo så mange der gør. Bare man var en kristen, og tag skulle man vel have over hovedet. Ser du nu havde jeg også glemt alt om at man ikke som kristen skal trække i ulige åg med denne verden. Og at verdens børn er mørkets børn. At lyset og mørket igen fællesskab kan have med hinanden. Prøv lige at se hvor jeg glemte alt om Gud Herrens belæringer. Hørte og hørte uden at høre noget som helst. Jeg vil lige nævne her. Han tog imod Jesus en halv time inden han blev bevidstløs og døde 2007, efter langvarig svær sygdom. Havde jeg ikke vendt om i 2005 var det ikke sket, og jeg havde måttet stå til regnskab for en sjæls fortabelse fordi jeg var ulydig mod Guds kald til omvendelse. Så alvorlig er det kære læser. Du skal vende om, sagt i kærlighed, ellers går du altså fortabt. Gud ser lige igennem dig og dine halve sandheder.

 

 

Jeg begyndte nu at forsøge at hjælpe andre. Bla. En narkoman, som så slog, mig ned. Jeg troede jo at jeg kunne vinde ham for Jesus og være med til at hjælpe ham fri. Jeg var jo fri for mit hashmisbrug og så kunne jeg vel hjælpe andre fri? Men, jeg var som en blind der forsøgte at vejlede en blind. Jeg fik ham ikke omvendt, jeg ved ikke om han er en kristen i dag.

 

 

Jeg var blevet en religiøs øjentjener. Folk skulle se, jeg var med. Hvordan med dig? Gemmer du dig bag indbildte selvgjorte, religiøse øjentjenester?

 

 

Jeg fik begyndt med at servere. Gik ud som tjener på forskellige beværtninger og var på den måde med til at føre folk i fordærv. Jeg kunne ikke se det forkert at servere øl, spiritus, for andre. Man må jo da være der hvor folket er og forsøge at vinde dem ikke? Nu kunne de da se at kristne ikke var så meget anderledes end de selv er. Bare man er kristen så går alt jo nok. Jeg kunne jo både skåle feste sammen med dem. I dag kan jeg se. Jeg sad i spotteres lag. (Læs selv. Salm.1.). Det på trods af, jeg gang på gang havde hørt at fråser og drankere kommer slet ikke ind i Guds rige. Jeg kendte da også udmærket. Det ord om. Salig er det menneske der ikke går på de Gudløses veje eller sidder i spotteres lag, men har lyst til Herrens lov, som grunder på den dag og nat. Men, det gjaldt vel kun de gamle kristne som bare var så gammeldags, at de slet ikke havde fulgt med i tiden. Jeg fortsatte med at servere men nu kun til selskaber ol. En dag ville ryggen ikke længere. Og jeg måtte stoppe med det. I dag tror jeg det var Gud min Far der ville fortælle mig at jeg skulle holde op med at servicer folk på den måde. Jeg kunne stadig ikke se. Jeg var stærk på vej ned ad bakken, ned mod fortabelsen. Hele mit liv, gik jo sin undergang i møde. Kunne jeg måske gøre for at min ryg ikke ville længere? (Det er jo bare en hel almindelig Dansk folkesygdom). Nej! Selvfølgelig kan ingen gøre for, når kroppen ikke kan længere. Og jeg var heller ikke den stærke psykiske mand! Var det da kun min skyld? Næe måske ikke helt og jo det var min egen skyld at jeg nu også var begyndt at blive syg i sindet, med depressive tanker. Jeg havde jo valgt forkert i mit liv, og det på trods af jeg godt vidste, det ville ende galt.

 

Men! En ting kunne jeg gøre noget ved. Det var at mit indre menneske var ved at dø helt ud. Nu talte min samvittighed heller ikke så meget længere til mig. Jeg kunne altid forsvare mine handlinger og mig selv. Med en masse Ord revet ud af Bibelen i flæng, om de kristne kom for tæt på. Jeg mente alle har vel deres at bøvle med. Jeg mente, jeg var frelst og godt på vej til Himmelen. Så mit liv skulle ingen længere blande sig i!

 

 

Hvad mon du undskylder dig med?

 

 

Det endte så med. Jeg kom til at arbejde på en social cafe. Fint. Så havde jeg en chance til at gøre godt mod svage i samfundet, så ikke min egen svaghed længere, måske vidne for nogen og få dem med til møder. Se nu var det ikke så vigtig længere om de kom til tro. Nu gjaldt det om at få nogen med til møder. I dag kan jeg da godt se. Jeg gjorde det jo bare for at de kristne ikke skulle se hvor fordærvet jeg i grunden var. Og for at Gud skulle se min kristendoms aktivitet. Jeg ville gøre gode gerninger for at de skulle se at jeg jo var fuldstændig med i en tjeneste. Ikke en kom med. Kunne de det. Når mit liv faktisk viste noget andet end det jeg sagde? Nej. Vore liv råber altid meget højere end vore ord. Jeg forsøgte på at uddanne mig inden for jern og metal men måtte opgive og gå på pension. Det var der i 1997. Ryggen ville ikke mere og mine nerver var heller ikke alt for gode. Jeg skal sige dig. Jeg er det man i daglig tale kalder for et mobningsoffer. Hele mit liv har jeg været det sorte får. Lige fra min skoletid har jeg altid blevet mobbet og været den lille. Det resulterede i, jeg blev så bange. At når folk råbte højt efter mig på en arbejdsplads, gik jeg i sort. Blev hjemme næste dag og meldte mig syg. Derfor kom jeg på pension. Jeg vil dertil sige. Jeg har fået fuldstændig lægedom ved Jesu sår. I dag er jeg fuldstændig fri for mindreværdskomplekser, ikke ved hjælp af nogen psykologer, men i kraft af Jesus. Jesus gør bestemt ikke noget halvt, Han giver fuldstændig helbredelse også for alle de indre sår man kan have. Det har jeg selv erfaret og andre også. Er du selv i den situation at du har sår i dit indre som ikke vil heles og gør ondt, så kom til Jesus med det nøjagtig som det er, uden at forsøge på at gemme det for Ham og du vil blive fri for det også. Den som Jesus får frigjort, bliver virkelig et frit menneske, skal jeg fortælle dig.

 

 

Jeg var altså holdt op med de store byture. Nu gik jeg kun på stam kroen en gang imellem og jeg drak for det meste cola eller kun en enkelt lille en. Så. Lidt havde jeg da forbedret mig. Jeg havde virkelig formået at pynte på gamle Adam, som jeg ellers havde begravet i dåben (se dåbs undervisning om du ikke ved hvad dåb er). Helt galt stod der jo ikke længere til med mig. Stille og rolig var jeg jo vel kommet ind på rette vej? I dag vil jeg nærmere kalde det for et forgæves forsøg på at pynte på mig selv. Lige som man ligger et røgslør ud. Så folk nu kunne se. Jeg var rigtig kristen og jeg havde min sag i orden med Gud.

 

 

Hvad med dig? Forsøger du mon også at lægge et røgslør ud over dit liv?

 

 

I dag kan jeg se noget helt andet. Satan, hans navn er også Lucifer, kender alt til Bibelen og Gud. Han har jo selv været med i Himmelen. Han kender Gud bedre end vi gør. Og er ekspert i at få os til at tro løgnen og alt er i orden. Satan bruger ofte Bibelen til at føre os på afveje med. Han kan sagtens få det til at se ud som om det er sandheden, selvom det er løgn. Derfor vil jeg advare dig. Pas på Satan er en løgner og en bedrager. Han kan hurtig bedrage dig, om du ikke holder dig til Guds Ord, og nøje hører efter hvad andre kristne siger til dig. De siger det ikke bare for at du skal have dårlig samvittighed eller for at være på nakken af dig. De elsker dig faktisk for meget til at se på at du måske er på afveje, bort fra Sandheden. Hør dog på dine søskende i Herren Jesus og gør hvad Bibelen siger.

 

 

Lad ikke Satan bedrage dig.

Nu er du advaret. Lad det ikke gå så længe, som jeg gjorde. Det kan være for sent. Du ved ikke hvornår du evt. Får et hjertestop eller på anden måde dør. Kom ikke for sent din tid løber hurtig ud. I dag. Lige nu begynder resten af dit liv! Hvor er du på vej hen? Til fortabelsens ild, eller til Himmelen?

For sent! For sent! Det kan hænde, du kommer for sent til livets ende.

 

 

Nu havde jeg efterhånden fået mig et helt godt liv. Et liv hvor det ikke var de helt store problemer og kampe. Det er da klart. Selvfølgelig holder Satan sig i ro, over for folk som han allerede han fået over på sin side. De er jo ikke til fare for hans rige. Det er meget værre med de der brændende kristne. De er farlige fordi de river byttet fra fjenden, og er Satans rivaler.

 

 

Det gik da også godt nok. I år. 2004. Fik jeg vrøvl med min skulder. Gik til forbøn og blev helbredt. Der var tale om det yderste led skulle udskiftes. Jeg fik sidst på året 2004, en alvorlig betændelses angreb i min højre arm. Hvor væske og betændelsen drev ned over den. Det var så smertefuldt at jeg var ved at miste bevidstheden den ene dag. Jeg så både neonfarver og sol og måne. Men. Jeg frygtede ikke døden. Jeg troede jo alt var helt i orden, mellem Gud og mig. Penicillinen virkede ikke rigtig. Lægen sagde. Jeg burde indlægges, en sygeplejerske sagde jeg kunne miste armen. Også det blev jeg helbredt for, ved håndspålæggelse.

 

 

Jeg kan i sandhed sige. Gud lade det regne over både retfærdige og uretfærdige. For min del, godhed og trofasthed i alle ting på trods af min uretfærdighed mod Sandheden, Hans Søn Jesus Kristus. Jeg ved i hvert tilfælde det er sandt. Alt hvad vi gør imod Jesus Kristus, bliver os tilgivet, når vi kommer til Gud ved korset og lader Gud rense os i Hans Søns blod.

 

 

Så komme vi til år. 2005. Der fik jeg, i januar måned en meget alvorlig depression. Jeg gik helt ned og havde mest lyst til at tage mit liv. Intet håb og lys var tilbage for mig. Jeg måtte begynde på nervepiller og samtaler med læger og have beroligende medicin. Jeg gik til forbøn og kom ud af mørket, så vidt jeg husker i marts mdr. Men depressionen var der stadig, kun var selvmords tankerne forsvundet.

 

Først i 2017 blev jeg totalt helbredt fra depressionen og sat fri af Herren Jesus.

 

Så skulle der vel ikke være mere galt?

Gud velsignede mig jo. Jeg kunne jo selv se, ved egen erfaring at Han helbredte mig. Men. Et eller andet var stadig galt. Jeg var ikke rigtig fri og forløst. Inden i var der kaos af forvirring og frustrationer. Hvorfor havde jeg det alligevel ikke, som de andre kristne?

 

 

Det gik op for mig.

Pludselig gik det op for mig, det var Gud, der på den måde ønskede at give mig sit ægte liv tilbage. Det mørke der var over, og i mit liv. Det var syndens mørke som havde lagt sig over mit liv, og var trængt helt ind i mit sind. Måtte nu selv erfare, at den dom jeg dømte andre kristne med, blev jeg selv ramt af med fuld styrke. Var under et helvede af anklager, om alt hvad jeg burde have gjort for længe siden og hvor jeg dog hadede mig selv. Hvorfor ville jeg ikke i tide have erkendt, jeg var ude i synden og omvendt mig. Hvorfor, hvorfor og hvordan kunne det gå så galt, uden jeg anede hvor galt der i grunden stod til? Jeg ville ikke, da der var tid til omvendelse. Jeg valgte ikke at høre på søskende i Herren Jesus. Det var jo dem der havde forkert opfattelse af tingene, ikke mig. Jeg var blevet hovmodig og stolt i mine egne tanker. Troede jeg var klogere end Bibelens Ord og Guds kærlige formaninger. Mit oprørske hovmod blev mit fald. Dog til omvendelse, og tro på Jesus, som Han er og ikke som den løgnens herre Lucifer gør Ham til.

 

 

MIN FORNYELSE

Jeg bøvlede rundt, i mere eller mindre mørke indtil d. 14.apri12005. Der lå jeg på knæ og råbte til Gud om ny nåde, og omvendte mig fra al min grumsede fortid. Jeg var færdig med at undskylde både det ene og det andet. Der knuste Guds kærlighed mig totalt. Jeg så nu hele mit selvbestaltede, efter egen mening fromme og gode kristne liv. Jeg råbet og grad ind for Guds ansigt. I det øjeblik følte jeg mig bestemt ikke som en der var født på ny. Jeg var som den fortabte søn, der søgte tilbage til Fader huset. Da så jeg lige med et, med egne øjne. Guds nådescepter, blive rakt ud over mig. Jeg så en hvid/lys arm blive rakt ned til mig med en pind i hånden (nåde scepteret) hvorpå der sad en diamant lignende sten. Hvorefter en stemme sagde: Jeg vil give dig Min nåde på ny. Først der på den dato. Kan jeg sige mit kristne liv begyndte for alvor.

 

 

For min del, vil. d. 14.4.2005. Altid stå som min begyndelse på vandringen i lyset på den smalle vej. Den dag, lagde jeg verden bag mig. Og kom som en fortabt søn hjem til Gud mit Fader hus. Så meget skulle der til før jeg kom til erkendelse af Sandheden som sætter fri. Jeg ser i dag. Meget kunne have været anderledes, mange ting kunne jeg have undgået, mange sår kunne jeg have undgået, om jeg dog bare i tide havde omvendt mig og hørt efter, ved at gøre som mine søskende i Herren talte til mig om.

 

 

Øv.

I dag ærgrer jeg mig over al den spildte tid, der er gået. Tænk i over tyve år, lod jeg mig mere eller mindre bedrage. Jeg skammer mig lige som Paulus over de ting jeg den gang gjorde. Men jeg ved også. At for mig er der ingen anklager, eller fordømmelse længere. Rom.8. Er mit. Fordi. Jesus Kristus har af Guds store ufattelige nåde. Sat mig fri fra syndens og dødens lov.

 

 

Hurra!

I dag lever jeg mit liv fordi Jesus lever. Jeg er fri. Løskøbt. Ikke med al verdens selvforbedrelser. Men i kraft af den nåde Gud Herren har vist. Tænk, at jeg også må kalde mig for et Guds barn, og jeg er det.

 

 

Alt af nåde.

Ved tro på Jesus Kristus Guds Søn. Som døde, tog mine synder med sig op på korset, opstod igen på tredje dag. Og nu sidder Han ved Min Fars højre side, hvor Jesus altid går i forbøn for os som er Hans. Jeg er en hel ny skabning. Nok kan man sige, mit ydre (legemet osv. ikke er hvad det har været, livet sætter sine spor i legemet) Men, jeg er født på ny. Det gamle livs slaveri er forbi. Alt er blevet nyt. Ikke at jeg nu tror jeg er fuldkommen. Jeg ved kun at jeg er fuldkommen frelst af Guds nåde. Og det er nåde over nåde at være frelst. Guds nåde er også blevet mig nok.

 

 

Gud var mig nådig.

Alligevel, når jeg sidder her og ser tilbage på et liv, der var lige ved at gå tabt. Ser jeg. Gud igennem alt, på trods af mine fejl og synder har holdt hånden over mig. Jeg ser i dag. At jeg har været gemt i Jesus hele tiden, og Han bare ventede og ventede på at jeg ville komme, men det kunne meget, meget nemt havde været helt for sent.

 

 

Jeg deler ikke det her fordi.

Jeg vil give dig en slags forsikring om at Gud da også vil være dig lige så nådig! Du må virkelig tage Jesu kald til dig alvorlig. Din dag kan være forbi inden du når at læse mit vidnesbyrd til ende. Det var i sidste øjeblik, jeg kom hjem til Faderhuset. (Tænk på. Jeg kunne fx. nemt have begået selvmord i mit daværende mørke) Jeg er ikke sikker på Gud ville blive ved ret længere tid, med at kalde og drage mig til sig. Men. Halleluja! Gud så til mit inderste hjertes råb og tog mig ind til sig da jeg endelig, længe om sider indså. Hos Gud. I Jesus Kristus er livet.

 

 

Sandheden. Det evige liv.

Jeg vil også lige nævne. Uden mine forældres og andres trofaste forbønner, var jeg aldrig blevet et Guds barn. Et ægte Guds barn. Der er ikke noget jeg bilder mig ind, som en slags drøm eller fantasi. Og langt mindre et slags rollespil hvor man lige som spiller med på de regler spillet i kirken har og så ellers spiller sine egen reglers spil når ingen andre ser det.

 

 

Der er blevet bedt i årevis troens bønner for min sjæl. Også selvom folk ikke så nogen fremgang bad de. Der er blevet grædt i spandevis af tårer over min sjæls forfald. Der var nogen der, lige som Moses gjorde for Israel, konstant løftede deres troens hænder. Konstant gik de i forbøn, for min sjæls frelse. De stillede sig derved i gabet, imellem Guds vrede og mig. Og en hel del af dem er allerede blandt de der er gået forud Hjem før mig, også de venter på mig der Hjemme. Havde de ikke gjort det, selvom de ikke umiddelbart så et resultat, så var jeg for længst gået fortabt. Tak i Jesu navn til alle jer der er med i forbønnens tjeneste.

 

 

Der var og er stadig nogen, som stiller sig i gabet for Guds ansigt. Nogen som fuldt og helt ofrer hele deres liv for andre. Sætter alt til, for om det da var muligt, at bare et menneske ville overgive sig helt. Det at kæmpe i bøn, bede et andet menneske ind i Guds rige, er at sætte sit liv til for et andet menneske. Større kærlighed, har ingen end den der sætter sit liv til for andre. Al ære og tak til Jesus, for vore forkæmpere i Ham!

 

 

I som har nogen I beder for. Bliv ved. Gud hører bønner og besvarer dem. Jeg er et af de mange bønnebørn. Som så at sige er avlet af bøn. Et bønnens barn.

Hold ud. Der var nogen der var trofaste og udholdende. Det var på trods af hvad de så med deres fysiske øjne, det var på trods af hvad de hørte med deres fysiske ører. På trods af der tilsyneladende ikke kunne ses noget nævneværdigt resultat. Var de alligevel lydig mod HelligÅnden stemme. Og forblev tro i deres bønne tjeneste.

 

 

Der var nogen der så på mig, med Guds øjne, vejledt dertil af HelligÅnden. Uden en eneste gang at de anklagede mig for noget som helst. Kun kærlighed, Jesu kærlighed, mødte jeg hver gang jeg var sammen med de mennesker. Og den kunne jeg til sidst ikke modstå længere. Jeg så jo. Jeg levede faktisk modsat af hvad de viste i deres liv. De som er tilbage og ikke er gået forud er stadig de samme mennesker i dag. Kun kærlighed aldrig hører eller ser jeg nogen anklager eller fordømmelse hos dem. ingen af dem snager i min fortid ved at stille spørgsmål, de er selv ligesom mig, gemt og skjult i Jesus, og har selv glemt deres synder fordi de er renset bort af Jesus. De er nemlig blevet i Jesus hele tiden, og der er det godt at være.

 

 

I dag kan jeg se hvor stor en byrde de mennesker har båret på i årevis. Og de gør det stadig. I udholdenhed bærer de hverandres byrder. Lad os tage ved lære af dem. Og være med til at bære hverandres byrde. Når vi ser noget som er ved at gå galt, for andre. Og vi ikke kan få dem overbevist, eller ret ledt. Så må vi bære dem nat og dag frem i bøn, foran Guds nådes trone, i Jesu Kristi kærligheds sindelag. Da vil Guds resultat ikke udeblive.

 

 

Som det står. Den der sår med tårer, skal høste med frydesang. Når de kommer hjem bærende på deres neg. De neg er bønneresultater. Bønne sjæle. Bedt ind i Guds rige, i vore lønkammre, der hvor ingen ser os, men hvor Herren lønner udholdenhed i bøn.

 

 

Hvor tror du jeg havde været henne om der ikke var blevet holdt ud i bøn? Mange er gået forud, hjem til Jesus, de bad i årevis for min sjæl, men så ikke resultatet. Men de skal få deres frydefulde løn, når vi mødes der hjemme. Troens bøn formår fuldt ud at frelse den syge. Jeg var syg af synden. Men Gud Herren svarede mine tros søskendes bønner. Og frelste mig. Drog mig op af det dybeste dynd og satte min fod på klippen Jesus Kristus. Og der i Ham på Ordets grund er det godt at være.

 

 

Du gyser måske, efter du har set alt det her. Tænker. Det er da løgn. Hvor naivt kan et menneske da være. Jan. Som vidste bedre. Han er da opvokset hos troende forældre, har altid været med til møder, helt fra barnsben af. Nej! Han overdriver da vist lidt rigeligt! Nej! Jeg overdriver ikke! Det var sådan, som jeg fortæller dig det! Behøver Jan sådan at udpensle det meste af sit liv? Han kunne da bare have fortalt den og den dag kom han tilbage til Jesus og nu er han frelst! Ja. Jeg kunne bare springe over hvor gærdet er lavest. Sige hvad kommer mit liv andre ved! Det er ikke sjovt, og spændende. Sådan at skulle skrive så meget. Man føler sig jo næsten stillet offentlig til skue, med hele sit liv. Jeg skal sige dig! Jeg har ikke selv bedt om, at det skulle skrives så meget. Det kommer bare til mig medens jeg skriver. Da må man altså bare være lydig og gøre det. Ikke fordi. I skal have medynk med mig og synes det er så synd for mig. Det er i og for sig heller ikke fordi. Det er selve ugerningerne I skal lægge mærke til. Det er resultatet/ frugterne af ikke at være lydig og lydhør, jeg vil folk skal tage til efterretning.

 

 

Det er både et vidnesbyrd, om Guds frelse og en meget kraftig ADVARSEL, til en eller flere, som er godt på vej til fortabelsen. I deres selvbedrag og løgn, er de blevet blinde. Ser ikke, de er på afveje. Satan har lukket manges øjne. Mange trænger til at få deres øjne åbnet på ny. Så de ikke lever i en drømmeverden, hvor alt tilsyneladende er i skønneste orden.

 

 

Jeg håber og beder til.

At det her, må være en eller andens øjendråber, som kan åbne en blindes øjne, levendegjort af HelligÅnden, så der må komme flere tilbage til Sandheden og det ægte liv i Jesus Kristus. Og ikke længere vandrer og lever som fjender af Jesu Kristi kors og Evangeliet som er Guds kraft til fuld frelse.

 

 

Jeg ved.

Der sider mange rundt omkring, som gemmer sig. De vil ikke være ved at det netop er dem der er på gale veje. Der er andre som har det som jeg havde det og gør nøjagtig samme fejl. Gemmer sig til dommens dag bag deres falske figenblade af facader. De kan ikke se. De går fortabt. Deres øjne er lukkede, deres ører er døve, de formår så at sige ikke selv at finde vejen tilbage til Guds den smalle korsvej. Derfor bliver det på denne måde. Kan et eneste menneske komme ind på den smalle vej. Eller bliver advaret i tide, via det personen læser her, så er det det hele værd. Min hensigt er kun at ære Jesus igennem det her, og pege hen til Ham. Hvorved du kan få fuld frelse, forløsning og dine synders tilgivelse. Der er ikke givet dig andet navn hvorved du kan blive frelst. End i Jesus Kristus Guds Søn.

 

 

Hvorfor vil du dø?

Du finder ikke nogen form for lykke, fred, glæde, tro og håb uden for Jesus Kristus. Du dør om du ikke er fuldt overgivet til Jesus Kristus og er i lyset med hele dit liv. Jeg kan ikke andet end at fortælle dig om hvordan det går, ud fra mine egne erfaringer, om man ikke er helt med Jesus. Jeg håber så inderligt du også vil holde op med at halte i begge retninger. Bliv et helt menneske. Kom dog til Jesus. Han elsker dig og venter på du kommer. Omvend dig Nu, i morgen kan du være død. Det er Nu det din tid til fuld overgivelse om omvendelse til tro på Jesus. Vær dog ikke en tåbe, lige som jeg var!

 

 

Kun en tåbe er ligeglad med sjæls frelse.

Kun du som er tåbelig, frygter ikke for verdens havets bedrageriske bølger, som til sidst trækker dig til fortabelsens ildsø, til din evige pine.

 

 

Til dig som er i Jesus Kristus.

Vil jeg bede dig om at være med til at bede om at det her, lige som så mange andre kristnes ting, må være med til at tale så meget til en eller flere, at de må få gjort rent bord med Gud Herren inden det er for sent. Tænk lige på. Det kunne være dig, der ikke var på Herrens vej, men var blevet bedraget. Det ligger mig meget på hjertet at vi må nå de der går med begge ben i hver lejr.

 

Bed. Bed i tro uden ophør for dine medmennesker. Tænk på det kunne være dig!

 

Tillæg skrevet 2021

NU KOMMER VIDNEDSBYRDET OGSÅ OM HVORDAN GUD HELBREDTE MIG FOR DEPRISION TOTALT.

 

I 2017 havde jeg det virkelig svært, da var depressionen ved at slå mig ihjel, medicinen hjalp ikke rigtig, mange bad for mig.

 

Jeg sad en aften og nat ved køkkenbordet ønskede kun at dø, sad med en kniv i hånden, ønskede at skære mig selv i stykker bare dø.

 

Da vare der er ung mand fra Afrika, som jeg havde fået kontakt med over fb som ringede til mig, hvad kunne han gøre? Ingen ting, han sad i et andet land, men gud ville det sådan. Normalt virker deres internet ikke særlig godt men den aften og bat virkede det hele tiden. Han sad og bad, hav mi Bibel ord, snakkede med mig, grad sammen med mig hele natten (Jesus ved Den Hellige Ånd i ham). Jeg lovede han så ikke at tage mit liv lige nu, men selvmords tankerne var der hel tiden 24 timer af døgnet.

 

Næste dag kl 12.20 middag stod jeg i en stol, nu kunne jeg ikke mere, jeg havde gjort alt klart, rebet i loftet og omkring min hals, men lig da jeg skulle til at springe ringende han over Messenger. Han nærmest råbet hvad laver du vis mig set, jeg sagde ikke noget, han sagde jo du står sådan og sådan, ja så måtte jeg jo fortælle og vise ham det. Han bad og i det øjeblik var jeg fri og totalt helbredt.

 

Jeg fik noget medicin som lægen sagde jeg nok skulle have resten af mit liv, det jeg siger nu vil jeg på ingen måder anbefale nogen på medicin at gøre, tag altid en snak med din læge før du gør noget. Men det kom meget stærkt til mig. Stop nu med medicinen, jeg gjorde det i tro og har ikke mærket noget til bivirkninger eller depression siden den dag. Gud helbredte mit totalt gennem Jesus Hans Søn amen Tak Jesus.

 

Kom ikke og sig at Gud ikke gør mirakler i dag.

 

EN OFORMNINGS PROCES BEGYNDER NÅR DU FØDES PÅ NY.

Min omformnings proces begyndte da jeg var 13 år. Jeg fortæller dig det, så du ser konkret at du er i en proces sammen med Gud ved Den Hellige Ånd inde i dig, det er alle sande kristne, så derfor. Døm ikke dine søskende, for de ting du synes er helt forkert i deres liv, hjælp dem, støt dem, vejled dem, bed sammen med dem, det er dine søskende.

 

Det der ser ud som ingen ting, som om folk ikke er kristne (et sennepsfrø) vokser op inde i folk og bliver til et træ himlens fugle kan bygge reder i, husk det.

 

Gud har forvandlet mit liv indefra.

 

Det sker ved vi samarbejder med gud gennem Jesus hele livet, bøjer os ind under guds ord, ind under hvad Gud ved Den hellige Ånd fortæller os også gennem andre søskende, ved Den Hellige Ånd i vore sande søskende i Herren Jesus, især de lidt ældre i troen har meget at give os, de har samtidig en livserfaring som du som er yngre har brug for så du ikke falder i de samme ting eller noget tilsvarende.

 

Hvis du ikke er med i et fællesskab/kirke eller menighed vil du lige så stille dø, åndelige sagt. Du har brug for andre og de har brug for dig.

 

En sand kirke/fællesskab er familieliv sammen ikke alene, det kan du læse om I bibelen. Vi har alle sammen fået evner/talenter men ikke kun til eget liv og forbrug men til fælles gavn for andre også. Vi har de forskellige nåde gaver som kun fungerer sammen på Jesu legeme i en lokal kirke/fællesskab.

 

Døm aldrig en sand kristne men bedøm og personen har Den Hellige Ånd i sig, det mærker du hurtig. Lyset og mørke kan nemlig ikke i det lange løb være sammen, mørket/ personen vil automatisk gå, eller begynde at sladre om dig, ødelægge, stjæle og lyve bag din ryg for til sidst at stikke af automatisk, hvis personen ikke selv Har den samme sande Hellige Ånds liv og lys i sig.

 

Nu vil jeg slutte det her vidnesbyrd om hvordan et liv var lige ved at gå tabt. Håber du som har hørt eller læst det ser. Gud lader sig ikke spotte. Der kommer altid en høst af det liv du lever, en frugt af det du sår.

 

Det er ikke nogen ophavsrettigheder på det. Brug det, del det så andre kan få øjnene op for deres eget liv og hvad deres resultat af deres liv bliver.

 

Det er oversat og læst digitalt på engelsk.