Artiklen er af ældre dato, men indholdet
viser Guds indgriben i verdenshistorien.
Gud har stadig fingeren på pulsen, for
de, som kan se det profetiske
i Guds ord.
Du kan jo selv åbne øjne og se Israel i dag og hvad der foregår der
Sal. 36:10: "For hos dig er livets kilde,
i dit lys ser vi lyset."
1. Mos. 12:1-3: "Herren sagde til
Abram: Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land jeg
vil vise dig.
Jeg vil gøre dig til et stort folk og
velsigne dig.
Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal
være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der
forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.
Gud er den der overstyrer alt og har en
plan med alt.
Det er ikke alt, som sker, der er Guds
vilje, men han sørger for, at alt får en drejning, så hans planer lykkes.
Menneskenes dårskab (idioti) og
Djævelens ondskab er en forhindring for Guds planer, som han vil gennemfører
til fred og velsignelse for alle mennesker, men de ønsker ikke Guds
velsignelse, i deres dårskab er de blinde.
Job. 21:14-16:
Men til Gud siger de: Lad os i fred! Vi
vil ikke vide af dine veje. Hvad er den almægtige, at vi skulle dyrke ham? Holder
de ikke lykken i deres egen hånd? De ugudeliges planer er langt borte fra mig.
Denne uvidenhedens dårskab, som medfører
straf og trængsel over de ugudelige skal ikke blive til skade for de, som vil
underlægge sig Guds planer.
Rom. 8:28:
Vi ved, at alt virker sammen til gode
for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.
Gud talte til Abram og udvalgte ham af
hedningerne.
Abraham var ikke israelit eller jøde,
men en aramæer, som også er en syrer.
5. Mos. 26:5: "Da skal du erklærer
for Herren din Guds ansigt: En omflakkende aramæer var min fader, med få folk
drog han ned til Egypten, hvor han boede som fremmed, og der blev han til et
stort, mægtigt og talrigt folk."
Da Abram blev udvalgt af hedningerod
havde Gud store planer med ham, planer som skulle blive til velsignelse for
alle jordens mennesker, ja selv for hele naturen. Gud havde udvalgt et land til
ham før han var blevet en nation.
1. Mos. 15:18:
Den dag sluttede Herren pagt med Abram.
Han sagde: Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den
store flod, Eufratfloden." Gud ville igennem Abram og hans efterkommere og
fra det land, som han gav Abram velsigne alle jordens nationer.
Gud lovede Abram og hans kone Saraj en
søn, men det trak ud, de blev gamle uden at få den af Gud forjættede søn.
Så bestemte de sig for at hjælpe til
selv.
Saraj havde en Egyptisk trælkvinde ved
navn Hagar og Saraj bestemte, at Abram kunne få en søn med hende, hvad han også
syntes var en god ide.
Trælkvinden Hagar og Abram fik sønnen
Ismael, som Abram kom til at elske meget.
Det bliver altid noget makværk når
mennesker blander sig i Guds planer og det blev det også her.
Abram vidste godt, at det ikke helt var
efter Guds planer dét, som var sket og han gik i forbøn for sin søn Ismael.
1. Mos. 17:18-21: "Og Abraham sagde
til Gud: Måtte Ismael leve for dit ansigt! Men Gud sagde: Nej, din kone Sara
skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Isak. Med ham vil jeg oprette
min pagt som en evig pagt for hans efterkommere.
Men med hensyn til Ismael bønhører jeg
dig. Jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes
talrigt afkom, Tolv høvdinge skal han blive far til, og jeg vil gøre ham til et
stort folk. Men min pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig næste år
ved denne tid.
Isak blev til et stort arabisk folk, som
i dag tæller 250 millioner arabere.
Isak blev til folket Israel der i dag
tæller 16 millioner jøder.
Disse to folk kriges om et lille land på
størrelse med Jylland, medens alle verdens nationer tager stilling for eller
imod, hvem der skal have ret til landet.
Landet tilhører hverken araberne eller
israelitterne, men Gud.
3. Mos. 25:23: "Der må ikke sælges
land uigenkaldeligt, for landet er mit, I er fremmede og tilflyttere hos mig.
Sådan talte Gud til Israel, som han
havde givet landet til låns på bestemte betingelser.
Betingelserne blev åbenbaret for Moses,
da han var på vej med folket fra Egypten og til landet, som var forjættet dem.
Moses var både leder og profet. I 5. Mos., kapitel 28 fortæller Moses folket om
Guds velsignelser og forbandelser i forhold til deres lydighed eller ulydighed
imod ham når de har indtaget landet.
Israel blev ikke noget specielt lydigt
folk der ville samarbejde med Gud. De gik deres egne veje og har igennem
historien måttet bøde derfor.
Isak fornemmede det profetisk i sin ånd,
hvordan det ville gå hans efterkommere og kaldte Gud for rædsel, det ser vi af
hans søn Jakobs vidnesbyrd. overfor Laban.
1. Mos. 31:42:
Hvis ikke min faders Gud, Abrahams Gud
og Isaks rædsel, havde været med mig, havde du nu sendt mig tomhændet bort.
Moses fortalte folket, hvordan det ville
gå dem om de ikke adlød Gud.
5. Mos. 28:25: "Herren vil slå dig
foran dine fjender, ad en vej rykker du ud imod dem, men ad syv veje skal du
flygte for dem, du bliver til rædsel for alle jordens kongeriger."
Ikke bare skulle de flygte, men de
skulle også blive en rædsel for alle jordens riger, det opfyldes jo til
fuldkommenhed i vor tid, 3000 år efter at disse ord er udtalt.
5. Mos. 28:36-37:
Både dig og den konge, du indsætter over
dig, vil Herren føre bort til et folk, som hverken du eller dine fædre har
kendt, og der skal du dyrke andre guder, guder af træ og sten. Du vil blive til
gru og til spot og spe i alle de folk, Herren fører dig til.
Sådan gik det, de er blevet ført til
folk de aldrig har kendt og de er blevet til gru og spot og spe iblandt
nationerne.
Det som Moses forudsagde, begyndte ca.
600 år før Kr., da Nebukadnesar førte dem i fangenskab i Babel.
Jer. 25:11-12:
Hele dette land skal blive til ruiner og
ødemark, og folkene skal være trælle for Babylons konge i halvfjerds år. Men
når der er gået halvfjerds år, vil jeg straffe Babylons konge og folket der for
deres synd, siger Herren, også kaldæernes land straffer jeg og gør det til evig
ørken.
Israel fik i første omgang en straffetid
på halvfjerds år, så kom de tilbage til Guds land.
Men kaldæerne, som var Babylon skulle
også straffes for deres synd og hvad var det?
1. Mos. 12:3:
Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig,
og den, der forbander dig, vil jeg forbande.
Kaldæerne måtte bøde for at de ikke
velsignede Israel. Det er en evig gyldig ordning, som også gælder nationerne i
dag.
Verdensriget Babylon gik til grunde og
forsvandt ud af nationernes rækker, men Israel bestod som nation.
Rom.11:29:
For sine nådegaver og sit kald fortryder
Gud ikke.
Da Jesus blev født i Israel, var det en
lydstat under Romerriget, men stadig en selvstændig nation.
Jesus kom til Israel i en tjeners
skikkelse for at sone Israels og hele verdens synd på korset.
Det var med i Guds plan, at han skulle
dø for syndere og senere komme tilbage for at oprette sit kongedømme i Israel
og indføre et verdensfredsrige igennem sit udvalgte folk Israel, men de tog
ikke imod ham.
Joh. 1:11:
Han kom til sit eget, og hans egne tog
ikke imod ham.
Jesus var en profet, som Moses. Han var
både frelser og profet.
Ap. 3:22-23:
Moses har jo sagt: Herren jeres Gus vil
lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne, ham skal I adlyde i
alt, hvad han forkynder for jer. Men enhver, der ikke adlyder denne profet,
skal udryddes fra folket.
Israel tog ikke imod denne profets ord,
han som også er Guds egen søn. Derfor profeterede Jesus også om Israels straf
for dette.
Luk. 21:20-24:
Når I ser Jerusalem omringet af hære, da
skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. Da skal de, der er i Judæa, flygte ud
i bjergene, de, der er inde i byen, skal forlade den, og de, der er ude på
landet, skal ikke gå ind i byen.
For det er straffens dage, da alt det,
som står skrevet, skal gå i opfyldelse. Ve dem, der skal føde, og dem, der
giver bryst i de dage. For der skal komme stor nød over landet og vrede over
dette folk.
De skal falde for skarpe sværd og blive
ført bort til alle hedningefolk som fanger, og Jerusalem skal nedtrampes af
hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.
Den romerske general Titus omringede
byen i år 70 ef. Kr.
Der omkom ca. 1 mil. jøder, de kunne
ikke skaffe træ nok i omegnen til korsfæstelse af jøderne.
Templet blev fuldstændig brændt ned.
I år ca. 130 kom den romerske hær igen
og uddrev resten af jøderne, så de blev spredt over hele verden iblandt alle
nationer, som Jesus havde forudsagt.
Men Jesus satte tid på, indtil
hedningernes tid var til ende.
Hedningerne har indtil 1948 nedtrampet
Jerusalem og landet Israel, men nu er Israel vendt tilbage efter 2000 år.
Det er et mirakel, at jøderne er blevet
bevaret iblandt alle nationerne uden at være gift ind i nationerne og derved
forsvundet.
Men Gud har bevaret dem, fordi han har
en plan med dem til menneskehedens bedste. Han samler nu sit folk fordi han
snart kommer til jorden igen ikke som den der skal bære verdens synd, men som
konge i Israel og derfra vil han oprette et verdensomspændende fredsrige, for
hans navn er fredsfyrste.
Vi mennesker kan aldrig oprette fred på
jorden, derfor må vi vente på fredsfyrsten.
Oprettelsen af staten Israel og jødernes
hjemvenden er det største bevis på Guds eksistens i vores moderne tid, vi ser
Guds fodtrin i verdenshistorien.
Jøderne bygger Israel op igen på trods
af araberne og palæstinensernes modstand.
Jøderne begyndte at tilflytte landet i
1881 på grund af tiltagende forfølgelse i verden.
Et jødisk slagord var:
Et folk uden land til et land uden folk.
Det er der mange der har benægtet, da de
påstår at der boede folk i forvejen.
I 1881 boede der 457.000 mennesker i
hele Palæstina, det som i dag udgør Israel, Vestbredden og Gaza. Ca. en
tredjedel boede i byer. Hovedparten af Jerusalems indbyggere var jøder. ¨
I dag er befolkningen i dette område ca.
9 millioner mennesker.
De fleste jøder kom i begyndelsen fra de
arabiske stater på grund af forfølgelse.
I 1947 boede der 125.000 jøder i Irak.
I løbet af fire år forlod næsten alle
jøder landet, de fleste drog til Israel.
25.000 var rejst til Palæstina før 1947.
Jøderne i Irak skulle betale en årlig
ekstraskat. De måtte ikke ride på heste, de skulle ride på æsler og de skulle
ride med begge ben på samme side og de måtte ikke bruge saddel.
De skulle stå ærbødigt af æslet, hvis de
mødte en muslim.
En jøde måtte aldrig slå en muslim,
heller ikke i selvforsvar.
Deres gudstilbedelse måtte ikke høres
eller ses.
De måtte ikke følge deres døde til
graven i optog, sådan som muslimerne gjorde.
De skulle bo i ghettoer og ikke have
højere huse end muslimerne havde.
De kunne ikke have højere stillinger i
samfundet, eller offentlige stillinger.
En jøde kunne ikke vidne imod en muslim
i retten. Der var dødsstraf for at tale imod Muhammed.
Da Storbritanien og Frankrig i midten af
1800-tallet overtog kontrollen af det meste af den arabiske verden tvang de
igennem, at den værste diskriminering af jøder skulle ophøre. Så forfølgelsen
af jøder fra arabernes side var i gang langt før 1948.
Da Irak blev frigjort fra England i 1934,
indførte de øjeblikkelig, at jøderne ikke måtte undervise på hebraisk.
Mange jøder havde nu opnået offentlige
stillinger, men blev nu afsat.
I 1941 blev der igen indført særskat på
jøder, som skulle gå til beskyttelsespenge.
Men beskyttelsen var ikke bedre end
politiet og hæren var aktiv i angreb på jødiske ghettoer. I et angreb på Bagdad
ghettoen i 1941 blev 175 jøder dræbt og hundredvis såret, og 14.500 jøder blev
frastjålet ejendom og blev udsat for hærværk.
I 1947 truede Iraks udenrigsminister
åbent i FN (I dag her vi EU) med at hævne sig på sit lands jøder, hvis staten
Israel blev oprettet.
I 1950 bestemte Iraks regering at alle
jøder skulle forlade landet inden for et år, men de måtte ikke tage noget med
sig.
Der boede dengang ca. 150.000 jøder der.
Der rejste kun ca. 3.000 jøder resten
blev, de kunne ikke overse at rejse uden en krone på lommen.
Da fristen på et år var gået, blev der
igangsat meget hårde tiltag for at få jøderne ud af landet.
De jagede jøderne til Israel og nu er
der ingen jøder tilbage i Irak.
Siden er Irak aldrig blevet træt af at
hævde at jøder ikke har noget at gøre i Israel, de skulle være blevet i de
lande de var.
Over 900.000 jøder er flygtet fra de
arabiske lande.
Det er adskillige flere end de Palæstina
arabere der er flygtet fra Israel, og som stadig sidder i flygtningelejre nu 56
år efter Israels oprettelse.
Deres arabiske brødre vil ikke have dem
integreret, det må kaldes "brødrekærlighed".
I flygtningelejren Bagaà få kilometer
fra Jordans hovedstad Amman bor der i dag 120.000 mennesker.
De deler et område på halvanden
kvadratkilometer og venter på en billet til Palæstina og "deres"
ejendomme der.
De håber på FN (EU) og Europa skal
hjælpe dem.
De har fået jordansk borgerret og ret
til arbejde til forskel for deres brødre i Libanon og Syrien, der er uden
rettigheder.
Derimod har de
"palæstinensere" der blev i Israel og som bor indenfor Israels
grænser fuld borgerret på lige fod med israelere.
Hvem er palæstinenserne?
De har ingen historie, ingen kultur og ikke
et eget sprog - der er intet sprog der hedder 'palæstinensisk'; de taler
arabisk.
Alligevel kalder de sig et folk.
De er ret og slet arabere og de har
aldrig været et særskilt folk. Det har taget 20 år at indarbejde løgnen om et
Palæstinensisk folk og nu er det godtaget af hele verden.
Dette "folk" skal bruges af
araberne til at jage Israel i middelhavet. Som vi tidligere har set, indgik Gud
en pagt med Abraham, som gav ham retten til landet, hvis navn var Kanàan.
Landet var beboet af Filisterne, så hvor
kommer Palæstinenserne ind i billedet?
De påstår jo at de havde landet før
jøderne.
For at kan bevise dette påberåber de sig
at stamme fra Filisterne og at Filisterne også var arabere.
Flere ordbøger forklarer sådan om
Filisterne:
Et folk som ikke er semitter der boede i
det sydvestlige Palæstina omkring 1200 f.Kr. Arabere er semitter et
halvbroderfolk til jøderne, så de har ingen filister blod i sig.
Jøderne fik landet af Gud.
I 1974 vedtog det Palæstinensiske
nationalråd den såkaldte faseplan for ødelæggelse af Israel.
Fase 1: Oprettelse af en palæstinensisk
stat.
Fase 2: Brug af den palæstinensiske stat
til at forsætte krigen mod
Israel.
Fase 3: At sætte en storkrig i gang for
at udslette Israel.
I praksis har Palæstinenserne aldrig
fragået dette mål.
Yassir Arafats uniform bærer et kort
over hele staten Israel, som tegn på et befriet Israel.
Det palæstinensiske departement bærer
det samme symbol.
Gud har en plan og han er ved at
gennemføre den med folket Israel. Ligegyldig hvilken modstand der gennemføres
fra arabere, palæstinensere eller hvilken anden nation der vil modsætte sig, så
bliver planen gennemført, og ve det folk, som bliver modstander af guds plan.
Joel 4:1-2: "I de dage på den tid,
når jeg vender Judas og Jerusalems skæbne, samler jeg alle folkeslagene og
fører dem ned i Joshafas dal.
Der vil jeg holde rettergang med dem om
mit folk og min ejendom, Israel, som de spredte blandt folkene. De delte mit
land imellem sig og kastede lod om mit folk.
Joel 4:19-21:
Egypten bliver en ødemark og Edom en øde
ørken, fordi de øvede vold imod Judæerne og udgød uskyldigt blod i deres land.
Men Juda skal bebos til evig tid, Jerusalem i slægt efter slægt. Jeg vil hævne
deres blod og ikke lade det ustraffet.
Gud dømmer det enkelte menneske og
nationerne i deres forhold til Israel. Det har han altid gjort og det vil han
fremdeles gøre, så har du skuet lys i Guds lys, så kan du se dig omkring og du
vil se og erfare at det sker.
Vi har lige oplevet at stifteren af
Hamas, Sheik Ahmed Yassin, den organisation som kun har et mål at kaste Israel
i middelhavet, så hurtig som muligt, er blevet dræbt.
Han var Israels svar på Osama bin Laden.
Han er manden der har stået bag mange terrorhandlinger
i Israel med utallige døde børn og voksne ved selvmordsbomber i skolebusser og
supermarkeder osv.
Hele verden er i oprør imod Israel for
denne gerning. Englands udenrigsminister siger: Det er uacceptabelt og
uretfærdig.
Hvad ville verden sige om det var Osama
Bin Laden der var dræbt i et flyangreb? De ville juble, dog ikke
palæstinenserne!
Den danske udenrigsminister Per Stig
Møller siger:
Selvfølgelig er vi imod sådanne
henrettelser. Det er ikke vejen frem. Mon ikke hans soldater i Irak ville have
skudt Saddam Husein, hvis de kunne komme til det og han har dog aldrig angrebet
Danmark?
Derimod prøvede amerikanerne flere gange
at bombe ham ihjel. Hvis det havde lykkedes ville Per Stig Møller sikkert have
fordømt amerikanerne på det kraftigste. Mon?
Den Norske udenrigsminister Jan Petersen
siger, at Hamas nok har stået bag en række terroraktioner, men det berettiger
ikke til udenom retslige henrettelser, som vi nu har set.
EU fordømmer aktionen i skarpe
vendinger.
Men vi kan jo ikke forvente andet, det
er jo det kommende Romerrige, hvor Antikrist skal regere fra og søge at
udslette Israel endnu engang.
Paven fordømmer Hamas - drabet.
Israels likvidering er ulovlig og vil
ikke skabe fred i Mellemøsten, tilføjer pavens talsmand Joaquin Navarro-Valls.
Men det er jo også naturligt, da
pavekirken er den kommende skøge i Åbenbaringsbogen.
Zak.12:2-3:
Se, jeg gør Jerusalem til et berusende bæger
for alle de omboende folk (araberne) Også Juda (jøderne) vil blive ramt, når
Jerusalem belejres. På den dag gør jeg Jerusalem til en tung sten for alle
folkene (Nationerne), de, der forsøger at løfte den, vil rive sig til blods.
Jerusalem vil blive en dom for alle der
er imod Israel og denne dom vil falde idet de handler i fordømmelse imod Guds
folk. Senere tager Gud dommen op igen imod alle nationer ved verdensgenfødslen.
Dommen er nået til Irak og når også, ja
er i gang i de omliggende arabiske lande. Den når også de lande i verden, som
fordømmer Israel.
Mat.19:27-28: "Da tog Peter ordet
og sagde til ham: Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi? Jesus
sagde til dem: Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når
menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal i også I, som har fulgt
mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.
Amen
