AT LEVE GUD HELT NÆR

LINK

En gammel traktat udgivet af Kirkeklokkens Forlag på første side var en hilsen: Til fru Jørgensen Kærligst fra Paula 1941

Under den var klistret et notat. Det er let at dø for Kristus. - Det er vanskeligt at leve for ham. Det tager kun et par timer at dø, men at leve for ham betyder at dø hver dag.

Sundar Singh.

Her kommer traktatens indhold:

AT LEVE ER MIG KRISTUS!

En agtet Herrens tjener, der bruges til mange sjæles frelse, fortæller:

Der er kun eet liv, som kan vinde sjæle for Jesus, og det er Jesu Kristi liv. Ethvert menneske kan få dette liv i eje, og hvor inderligt ville jeg ikke ønske, at de alle måtte modtage det! Det er min erfaring, at hver sjæl kan nå til at få ikke blot hjælp af Jesus eller kraft fra Jesus, men ham selv i hele hans fylde. Sejr i mit eget liv og kraft til tjeneste, det var min stadige bøn. Lige fra mit femtende år var jeg arbejder i Guds vingård., for menneskeøjne at dømme endda en nidkær tjener, thi jeg skyede ingen møje, jeg opsøgte de vanskeligste mennesker og de mest opslidende poster. Men frugten, frugten af alle mine anstrengelser, hvor var den at øjne? Intetsteds. Vel mødte jeg tak fra mennesker, men mit hjerte længtes efter mere end dette, efter at se menneskeliv forandret indtil grunden, brændende for Jesus og hans sag. I perioder slog jeg mig til tåls med den gamle trøst ( det var den onde, der hviskede mig dette i hjertet ) - at det jo ikke heller var min sag at se resultater, når jeg kun gjorde min del, så kunne jeg trygt overlade resten til Gud. Men denne trøst bragte mig ikke hvile, jeg var hjertesyg ved synet af al den ufrugtbarhed, som fulgte min tjeneste for Herren. Hvem bar da skylden for alt dette? Lå der en grundskade ved roden af mit eget kristenliv? Således spurgte jeg mig selv. Var det en dybere indsigt i Guds hemmelighed Kristus, jeg trængte til? Jeg mente selv i min uforstand nej, jeg havde jo kendt Jesus og tjent ham i mere end tyve år, og dog var der i mit hjerte noget, som overfor dette sidste spørgsmål aldrig faldt til hvile. I sin ufattelige nåde gav Herren mig netop på den tid lejlighed til at høre flere vidnesbyrd om Kristuslivet. Mine trætte øjne så pludselig ind i et lyshav, som ganske blændede mig. Jeg hørte mennesker vidne om herligheden ved altid at være i Kristus, så at man troede ham mere end sine egne følelser.

Det var altid Jesus først og sidst. Han var for dem hele fylden, som en udtrykte sig: Alle kilder i de kristnes liv er: Jesus og ham alene. Først var jeg ganske forvirret ved det nye, jeg hørte, havde disse brødre ret? Da havde jeg uret trods al min ulyst til at underskrive min fuldstændige fallit. Jeg blev da i min nedslåede og modløs hed sendt til et stort møde som delegeret for et ydre missions arbejde. Lidet anende, hvad der ventede mig.

Biskop X fra Indien skulle tale første aften. Emnet hed: Livets vand. Han fortalte at det var Jesu ønske at hans efterfølgere altid kunne læske andre med livets vand. Med flydende vandstrømme. Dette blev mig for meget. Jeg brød pludselig sammen. Jeg søgte tilbage til mit værelse for der i bøn og under tårer atter og atter sagde til Gud, at var der en åbenbaring at få, som jeg ikke havde, da måtte han give mig den. Og Gud gav mig i sin kærlighed en ny Jesus, et nyt lys, et nyt liv i Kristus. Nu blev ordene " Kristus i os", og " Vi i Kristus." og " Kristus vort liv." pludselig levende på en ny måde. Mit legeme var hans, min vilje var hans, jeg kunne som Paulus sige: Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig der lever, men Kristus lever i mig. Nu først fattede jeg, hvorledes Paulus kunne juble det ud: " At leve er mig Kristus."

Paulus sagde ikke: At leve er for mig er at få hjælp fra Jesus -- eller at leve er at få kraft fra Jesus til at tjene ham. Men," At leve er mig Kristus!" Mit hele liv er siden forvandlet lige fra grunden, thi " om nogen er i Kristus, da er han en ny skabning.

De store svingninger i mit åndelige liv er afløst af en stille hvile, en dyb ovebevisning. Og hvad min tjeneste i hans vingård angår, da har jeg fået lov til at få del i en himmelsk glæde, som jeg ikke troede var muligt at opleve. Mange bliver lagt til frelsen. Jesus Kristus vil ikke kun være vor hjælper. Han vil være vort liv! Først når Jesus er blevet vort liv, kan vi tjene ham i Ånd og Sandhed.

Begærer du, som læser dette, Jesus Kristus som dit liv?

Sukker du, som jeg gjorde, efter Kristi velsignelses fylde? Bekend da din synd, og tag Jesus, Guds søn, som din frelser, ikke alene fra syndens skyld, men også fra syndens magt. Overgiv dig fuldstændigt  til Jesus, så at han bliver herrer over alt hvad du er, og alt hvad du har, og bed da Gud om, at fylden i Kristus må blive din. Tro derefter, at Gud har gjort, hvad du bad om og hvil i troen på, at det er sket, uden at regne med dine egne følelser, menkun regne med ham alene. Da vil han pludselig komme til sit hellige Tempel og selv fylde dig indtil hele sin fylde, så det ikke længere er dig, der lever, men Kristus lever i dig. Da har du modtaget Kristus, som dit liv.