LINK
Er det Guds vilje eller min egen?
Af Jan Lund Nissen
Husk, at slangen begyndte med at så tvivl hos de første mennesker: »Har Gud virkelig sagt …?« (1 Mos 3,1). Ordet mon kan også få os til at tvivle og blive usikre: Mon Gud vil det? Mon jeg må? Mon jeg gør noget forkert?
Men hvordan ved vi, om det er Guds vilje eller vores egen, når vi følger Jesus? Ikke alt står direkte i Bibelen. Hvordan lever vi derfor ret i de valg, Bibelen ikke giver et konkret svar på — for eksempel hvilket arbejde vi skal have, hvor vi skal bo, eller hvem vi skal gifte os med?
Bibelen fortæller, at Guds Ånd bor i dem, der tilhører Kristus (Rom 8,9-11), og at Kristus lever i os (Gal 2,20). Men det betyder ikke, at alt, hvad vi selv tænker eller gør, automatisk er Guds vilje. Vi er kaldet til at lade os forvandle og lære at skelne mellem godt og ondt (Rom 12,2). Paulus skriver også, at Gud virker i os, så vi både vil og handler efter hans gode vilje (Fil 2,13).
Derfor må vi søge Gud og prøve vores tanker. Bibelen siger: »Prøv ånderne« (1 Joh 4,1) og »prøv alt, hold fast ved det gode« (1 Thess 5,21). Helligånden leder os i sandheden (Joh 16,13), men vores indtryk skal ikke stå alene. Vi må også holde dem op mod Bibelens budskab, bede og søge klog vejledning.
Gud ønsker ikke, at vi skal leve under fordømmelse. »Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus« (Rom 8,1). Når vi har syndet, må vi ikke benægte det, men bekende det og tage imod Guds tilgivelse (1 Joh 1,8-9). Gud lover, at han ikke længere vil huske vores synder (Hebr 10,17). Det betyder ikke, at alt, vi før har gjort, er ligegyldigt, men at vi ikke behøver at leve fastlåst i skam, når vi har vendt os til Gud.
Vi må også skelne mellem fordømmelse og den vejledning, der fører os mod sandhed og forandring. En følelse af skyld er ikke automatisk fra Gud, men den er heller ikke automatisk fra den onde. Derfor skal vi undersøge, hvad den peger på, og søge Guds hjælp.
Kærligheden »skjuler en mangfoldighed af synder« (1 Pet 4,8), men det betyder ikke, at kærlighed gør os blinde for det, der er forkert. Kærligheden søger det gode og sandheden (1 Kor 13,6-7). Vi skal derfor hverken fordømme os selv uden grund eller bruge Guds nåde som undskyldning for at gøre, hvad vi vil (Gal 5,13).
Når vi læser Bibelen, møder vi både Guds nåde og hans kald til at leve i kærlighed og lydighed. Vi behøver ikke gå tilbage til frygt og religiøse regler, som om frelsen afhænger af, at vi aldrig fejler. Samtidig må vi tage vores valg alvorligt og søge at leve på en måde, der ærer Gud.
Jeg har selv private noter om ting, jeg oplever, at Gud lægger på mit hjerte. Nogle af dem har senere vist sig at passe, mens andre har gjort mig usikker. Derfor prøver jeg ikke at gøre mine personlige indtryk til regler for andre. Jeg holder dem frem for Gud og prøver dem mod Bibelen.
Vi beder: »Ske din vilje« (Matt 6,10). Den bøn er ikke en garanti for, at alle vores ønsker eller beslutninger automatisk er Guds vilje. Den er en tillid til, at Gud leder os, mens vi søger ham og prøver at handle i tro, kærlighed og visdom.
Så er det Gud i os — eller Jesus, der lever i stedet for os? Bibelen siger, at Kristus lever i os, og at Guds Ånd virker i os. Men vi er stadig kaldet til at følge ham, vælge det gode og lade os lede af Helligånden.
Amen.
Af Jan Lund Nissen
Husk, at slangen begyndte med at så tvivl hos de første mennesker: »Har Gud virkelig sagt …?« (1 Mos 3,1). Ordet mon kan også få os til at tvivle og blive usikre: Mon Gud vil det? Mon jeg må? Mon jeg gør noget forkert?
Men hvordan ved vi, om det er Guds vilje eller vores egen, når vi følger Jesus? Ikke alt står direkte i Bibelen. Hvordan lever vi derfor ret i de valg, Bibelen ikke giver et konkret svar på — for eksempel hvilket arbejde vi skal have, hvor vi skal bo, eller hvem vi skal gifte os med?
Bibelen fortæller, at Guds Ånd bor i dem, der tilhører Kristus (Rom 8,9-11), og at Kristus lever i os (Gal 2,20). Men det betyder ikke, at alt, hvad vi selv tænker eller gør, automatisk er Guds vilje. Vi er kaldet til at lade os forvandle og lære at skelne mellem godt og ondt (Rom 12,2). Paulus skriver også, at Gud virker i os, så vi både vil og handler efter hans gode vilje (Fil 2,13).
Derfor må vi søge Gud og prøve vores tanker. Bibelen siger: »Prøv ånderne« (1 Joh 4,1) og »prøv alt, hold fast ved det gode« (1 Thess 5,21). Helligånden leder os i sandheden (Joh 16,13), men vores indtryk skal ikke stå alene. Vi må også holde dem op mod Bibelens budskab, bede og søge klog vejledning.
Gud ønsker ikke, at vi skal leve under fordømmelse. »Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus« (Rom 8,1). Når vi har syndet, må vi ikke benægte det, men bekende det og tage imod Guds tilgivelse (1 Joh 1,8-9). Gud lover, at han ikke længere vil huske vores synder (Hebr 10,17). Det betyder ikke, at alt, vi før har gjort, er ligegyldigt, men at vi ikke behøver at leve fastlåst i skam, når vi har vendt os til Gud.
Vi må også skelne mellem fordømmelse og den vejledning, der fører os mod sandhed og forandring. En følelse af skyld er ikke automatisk fra Gud, men den er heller ikke automatisk fra den onde. Derfor skal vi undersøge, hvad den peger på, og søge Guds hjælp.
Kærligheden »skjuler en mangfoldighed af synder« (1 Pet 4,8), men det betyder ikke, at kærlighed gør os blinde for det, der er forkert. Kærligheden søger det gode og sandheden (1 Kor 13,6-7). Vi skal derfor hverken fordømme os selv uden grund eller bruge Guds nåde som undskyldning for at gøre, hvad vi vil (Gal 5,13).
Når vi læser Bibelen, møder vi både Guds nåde og hans kald til at leve i kærlighed og lydighed. Vi behøver ikke gå tilbage til frygt og religiøse regler, som om frelsen afhænger af, at vi aldrig fejler. Samtidig må vi tage vores valg alvorligt og søge at leve på en måde, der ærer Gud.
Jeg har selv private noter om ting, jeg oplever, at Gud lægger på mit hjerte. Nogle af dem har senere vist sig at passe, mens andre har gjort mig usikker. Derfor prøver jeg ikke at gøre mine personlige indtryk til regler for andre. Jeg holder dem frem for Gud og prøver dem mod Bibelen.
Vi beder: »Ske din vilje« (Matt 6,10). Den bøn er ikke en garanti for, at alle vores ønsker eller beslutninger automatisk er Guds vilje. Den er en tillid til, at Gud leder os, mens vi søger ham og prøver at handle i tro, kærlighed og visdom.
Så er det Gud i os — eller Jesus, der lever i stedet for os? Bibelen siger, at Kristus lever i os, og at Guds Ånd virker i os. Men vi er stadig kaldet til at følge ham, vælge det gode og lade os lede af Helligånden.
Amen.
%20-%20Kopi.jpg)