LINK
Hvem er din frelser – loven eller Jesus?
Der er forskel på at leve under lovens krav og at leve i den frihed, Jesus giver. Mose lov kan ikke frelse os eller gøre os retfærdige over for Gud. Det gør Jesus Kristus. Gennem ham får vi Guds retfærdighed som en gave, ikke som løn for vores gerninger. Læs Romerbrevet kapitel 8.
Jesus har ikke gjort Guds vilje betydningsløs. De ti bud står stadig som udtryk for Guds hellighed. Men vi bliver ikke frelst ved at overholde bud, regler eller religiøse paragraffer. Vi bliver frelst af nåde ved tro på Jesus og hans fuldbragte værk på korset.
Når mennesker gør regler om mad, drikke, påklædning eller religiøs opførsel til betingelser for frelse, lægger de byrder på andre, som ikke kan frelse nogen. Det er ikke friheden i Kristus. Ingen bliver frelst ved at fremstå from eller ved at overgå andre i moral.
Der er forskel på at leve under lovens krav og at leve i den frihed, Jesus giver. Mose lov kan ikke frelse os eller gøre os retfærdige over for Gud. Det gør Jesus Kristus. Gennem ham får vi Guds retfærdighed som en gave, ikke som løn for vores gerninger. Læs Romerbrevet kapitel 8.
Jesus har ikke gjort Guds vilje betydningsløs. De ti bud står stadig som udtryk for Guds hellighed. Men vi bliver ikke frelst ved at overholde bud, regler eller religiøse paragraffer. Vi bliver frelst af nåde ved tro på Jesus og hans fuldbragte værk på korset.
Når mennesker gør regler om mad, drikke, påklædning eller religiøs opførsel til betingelser for frelse, lægger de byrder på andre, som ikke kan frelse nogen. Det er ikke friheden i Kristus. Ingen bliver frelst ved at fremstå from eller ved at overgå andre i moral.
Loven kan ikke frelse
Den, der sætter sin lid til lovgerninger som grundlag for sin retfærdighed, må opfylde lovens krav fuldstændigt. Men ingen af os kan gøre det. Vi har alle syndet og har brug for Guds nåde.
Paulus skriver i Galaterbrevet 3,10, at de, der holder sig til lovgerninger, er under forbandelse, fordi loven kræver, at man gør alt, hvad den befaler. Loven afslører synden, men den kan ikke befri os fra syndens magt eller gøre os retfærdige over for Gud.
Det betyder ikke, at Guds lov er ond. Loven er god og hellig. Men den viser os også, at vi ikke kan frelse os selv. I Romerbrevet 7 beskriver Paulus sin egen kamp med synden og lovens krav. I Romerbrevet 8,3 forklarer han, at det, loven ikke kunne gøre på grund af menneskets svaghed, gjorde Gud ved at sende sin egen søn.
Romerbrevet 3,28 siger, at mennesket bliver retfærdiggjort ved tro, uden lovgerninger. Og Efeserbrevet 2,8-9 understreger, at frelsen er en gave fra Gud – ikke noget, vi kan rose os af.
Den, der sætter sin lid til lovgerninger som grundlag for sin retfærdighed, må opfylde lovens krav fuldstændigt. Men ingen af os kan gøre det. Vi har alle syndet og har brug for Guds nåde.
Paulus skriver i Galaterbrevet 3,10, at de, der holder sig til lovgerninger, er under forbandelse, fordi loven kræver, at man gør alt, hvad den befaler. Loven afslører synden, men den kan ikke befri os fra syndens magt eller gøre os retfærdige over for Gud.
Det betyder ikke, at Guds lov er ond. Loven er god og hellig. Men den viser os også, at vi ikke kan frelse os selv. I Romerbrevet 7 beskriver Paulus sin egen kamp med synden og lovens krav. I Romerbrevet 8,3 forklarer han, at det, loven ikke kunne gøre på grund af menneskets svaghed, gjorde Gud ved at sende sin egen søn.
Romerbrevet 3,28 siger, at mennesket bliver retfærdiggjort ved tro, uden lovgerninger. Og Efeserbrevet 2,8-9 understreger, at frelsen er en gave fra Gud – ikke noget, vi kan rose os af.
Nåden er ikke en belønning
Gud frelser os ikke, fordi vi er gode nok, eller fordi vores vilje og gerninger gør os fortjent til det. Han frelser af nåde gennem Jesus Kristus. Som der står i Romerbrevet 3,24, bliver vi retfærdiggjort uforskyldt af Guds nåde.
Hvis vores egen retfærdighed var grunden til, at Gud frelste os, ville frelsen ikke være en gave. Men vi har intet at fremvise, som kan gøre os fortjent til Guds kærlighed. Vi har brug for Jesus.
Galaterbrevet 3,13 beskriver, hvordan Kristus tog lovens forbandelse på sig. Derfor skal vi ikke søge frelse i vores egne præstationer, men i ham. Troen på Jesus gør ikke Guds vilje ligegyldig. Den flytter vores tillid fra vores egne gerninger til Kristus og lader os leve i den frihed, hans Ånd giver.
Gud frelser os ikke, fordi vi er gode nok, eller fordi vores vilje og gerninger gør os fortjent til det. Han frelser af nåde gennem Jesus Kristus. Som der står i Romerbrevet 3,24, bliver vi retfærdiggjort uforskyldt af Guds nåde.
Hvis vores egen retfærdighed var grunden til, at Gud frelste os, ville frelsen ikke være en gave. Men vi har intet at fremvise, som kan gøre os fortjent til Guds kærlighed. Vi har brug for Jesus.
Galaterbrevet 3,13 beskriver, hvordan Kristus tog lovens forbandelse på sig. Derfor skal vi ikke søge frelse i vores egne præstationer, men i ham. Troen på Jesus gør ikke Guds vilje ligegyldig. Den flytter vores tillid fra vores egne gerninger til Kristus og lader os leve i den frihed, hans Ånd giver.
Frihed i Kristus
Nogle mennesker forsøger at blive bedre kristne ved at opstille stadig flere regler for sig selv og andre. De ønsker måske oprigtigt at leve godt, men ender med at måle troen på ydre adfærd og sammenligne sig med andre. Så bliver reglerne let til en ny måde at søge sin egen retfærdighed på.
Jesus kalder os ikke til selvretfærdighed, men til at følge ham. Den kristne tro handler ikke om at prale af sin moral eller fordømme dem, der ikke lever efter vores egne regler. Den handler om at modtage Guds nåde og lade Helligånden forme vores liv.
I Matthæusevangeliet 5-7 taler Jesus om hjertets forhold til Gud og til vores medmennesker. Det er ikke en invitation til at hævde, at vi frelser os selv ved at leve fejlfrit. Det viser os snarere, hvor dybt Guds vilje går – og hvor afhængige vi er af ham.
Romerbrevet 9,31-32 fortæller om Israels jagt på retfærdighed gennem loven, uden at de nåede målet, fordi de søgte den gennem gerninger og ikke gennem tro. Og i Galaterbrevet 3,10 advarer Paulus mod at bygge sin frelse på lovgerninger. Det er ikke vores egen lydighed, der gør os retfærdige. Det er Jesus.
Nogle mennesker forsøger at blive bedre kristne ved at opstille stadig flere regler for sig selv og andre. De ønsker måske oprigtigt at leve godt, men ender med at måle troen på ydre adfærd og sammenligne sig med andre. Så bliver reglerne let til en ny måde at søge sin egen retfærdighed på.
Jesus kalder os ikke til selvretfærdighed, men til at følge ham. Den kristne tro handler ikke om at prale af sin moral eller fordømme dem, der ikke lever efter vores egne regler. Den handler om at modtage Guds nåde og lade Helligånden forme vores liv.
I Matthæusevangeliet 5-7 taler Jesus om hjertets forhold til Gud og til vores medmennesker. Det er ikke en invitation til at hævde, at vi frelser os selv ved at leve fejlfrit. Det viser os snarere, hvor dybt Guds vilje går – og hvor afhængige vi er af ham.
Romerbrevet 9,31-32 fortæller om Israels jagt på retfærdighed gennem loven, uden at de nåede målet, fordi de søgte den gennem gerninger og ikke gennem tro. Og i Galaterbrevet 3,10 advarer Paulus mod at bygge sin frelse på lovgerninger. Det er ikke vores egen lydighed, der gør os retfærdige. Det er Jesus.
Lovens formål
Loven viser os Guds hellighed og afslører vores synd. Den hjælper os til at se, at vi har brug for en frelser. Men loven kan ikke give os det nye liv, vi har brug for. Den kan pege på synden, men ikke frelse os fra den.
Paulus skriver i Romerbrevet 5,20, at loven kom til, for at overtrædelsen skulle blive tydelig. Når vi ser vores egen magtesløshed, kan vi holde op med at stole på vores egne præstationer og i stedet søge til Jesus.
Ingen kan frelses ved at holde loven til fuldkommenhed. Vi er alle syndere og lovovertrædere. Derfor har vi brug for Guds nåde. Jesus er ikke en hjælp til vores egen selvretfærdighed; han er vores frelser.
Loven viser os Guds hellighed og afslører vores synd. Den hjælper os til at se, at vi har brug for en frelser. Men loven kan ikke give os det nye liv, vi har brug for. Den kan pege på synden, men ikke frelse os fra den.
Paulus skriver i Romerbrevet 5,20, at loven kom til, for at overtrædelsen skulle blive tydelig. Når vi ser vores egen magtesløshed, kan vi holde op med at stole på vores egne præstationer og i stedet søge til Jesus.
Ingen kan frelses ved at holde loven til fuldkommenhed. Vi er alle syndere og lovovertrædere. Derfor har vi brug for Guds nåde. Jesus er ikke en hjælp til vores egen selvretfærdighed; han er vores frelser.
En advarsel – og en invitation
Det er alvorligt, hvis vi gør vores egne regler til målestok for, hvem Gud kan frelse. Når vi fordømmer andre på grund af regler, som ikke er evangeliets grundlag, risikerer vi at lægge en byrde på dem, som Jesus ikke har lagt.
Første Timotheusbrev 1,9-10 beskriver lovens rette brug og nævner blandt andet lovløse og ulydige mennesker. Skriftstedet bør ikke bruges som en genvej til at fordømme alle, der har andre religiøse vaner end os. Det bør få os til at undersøge vores eget hjerte og spørge, om vi sætter vores lid til Jesus – eller til vores egen retfærdighed.
Første Korintherbrev 6,9-10 advarer om, at uretfærdighed ikke arver Guds rige. Det er en alvorlig påmindelse, men den må læses sammen med evangeliets budskab om nåde og forvandling. Frelsen er ikke noget, vi kan kræve på grund af vores egne gerninger. Den modtages ved tro på Jesus.
Gud kalder os til at vende om fra synd og selvretfærdighed og komme til Kristus. Det er ikke reglerne, der kan give os et nyt hjerte. Det kan Gud. Helligånden overbeviser os om vores behov for Jesus og hjælper os til at leve i tro, kærlighed og frihed.
Mose lov kan ikke frelse dig. Jesus kan. Gud retfærdiggør os af nåde gennem troen på Kristus – ikke gennem vores egne gerninger. Derfor er spørgsmålet ikke, om du kan fremvise en lang liste over regler, du har overholdt. Spørgsmålet er:
Hvem er din frelser – loven eller Jesus?
Amen.
Det er alvorligt, hvis vi gør vores egne regler til målestok for, hvem Gud kan frelse. Når vi fordømmer andre på grund af regler, som ikke er evangeliets grundlag, risikerer vi at lægge en byrde på dem, som Jesus ikke har lagt.
Første Timotheusbrev 1,9-10 beskriver lovens rette brug og nævner blandt andet lovløse og ulydige mennesker. Skriftstedet bør ikke bruges som en genvej til at fordømme alle, der har andre religiøse vaner end os. Det bør få os til at undersøge vores eget hjerte og spørge, om vi sætter vores lid til Jesus – eller til vores egen retfærdighed.
Første Korintherbrev 6,9-10 advarer om, at uretfærdighed ikke arver Guds rige. Det er en alvorlig påmindelse, men den må læses sammen med evangeliets budskab om nåde og forvandling. Frelsen er ikke noget, vi kan kræve på grund af vores egne gerninger. Den modtages ved tro på Jesus.
Gud kalder os til at vende om fra synd og selvretfærdighed og komme til Kristus. Det er ikke reglerne, der kan give os et nyt hjerte. Det kan Gud. Helligånden overbeviser os om vores behov for Jesus og hjælper os til at leve i tro, kærlighed og frihed.
Mose lov kan ikke frelse dig. Jesus kan. Gud retfærdiggør os af nåde gennem troen på Kristus – ikke gennem vores egne gerninger. Derfor er spørgsmålet ikke, om du kan fremvise en lang liste over regler, du har overholdt. Spørgsmålet er:
Hvem er din frelser – loven eller Jesus?
Amen.
