Translate

INFO JESUS LIVET

DE DER ER UNDER LOVEN

  LINK Der er to love en vi ikke frelser, ved, eller bliver mere Hellige af, mose lov. Og så er det Jesu Kristi retfærdigheds lov, Jesu ...

Søg i denne blog

mandag den 19. maj 2025

DAVID OG GOLIAT OG DIG

 LINK

Den samme David, som besejrede kæmpen Goliat, er også den, der blev besejret af sit eget begær og arrogance. Hvor mange kvinder havde han ikke allerede? Han får øje på endnu en, en gift kvinde. Hvad er der blevet af Davids tidligere udsagn, såsom ”krigen er Herrens“ (1 Sam 17,47) eller ”at Israel har en Gud“ (1 Sam 17,46)? Hvis der var noget tidspunkt, hvor det var nødvendigt for David ikke alene at være klar over, at ”krigen er Herrens“, men også at udkæmpe denne strid med Guds rustning, var det ikke på slagmarken i Terebintedalen, men i hans eget hjertes indre, hvor der hos os alle sammen foregår en stor strid.

Da David kom til fornuft efter den frygtelige synd med Batseba, havde han nok sorg og skyldfølelse for resten af livet. Hans sorg førte til, at han skrev Salme 51, hvor han trygler om et rent hjerte (vers 10) og genoprettelsen af sit forhold til Gud (vers 11-12). I den store kosmiske strid er mægtige mænd ligeså sårbare som den, der står allerlavest på rangstigen; og Gud er villig til at arbejde med alle, som virkelig angrer deres synd.

Tænk over din egen situation lige nu, med triumfer, skuffelser, sejre og nederlag. Hvordan kan du benytte lærdomme fra bibelske beretninger, uanset hvilken situation du befinder dig i?

AMEN