I elskede
Der står ikke: »Du elskede.« Der står: »I elskede.«
Det lille ord »I« gør en forskel. Det peger ikke kun på ét menneske, men på fællesskabet. På os. På alle dem, vi kalder søskende — også dem, vi aldrig har mødt, og dem, der lever langt fra os.
Gud har større favn, end vores forståelse nogle gange kan rumme. Vi kan komme til at gøre kærligheden lille og snæver: Den gælder dem, vi kender. Dem, vi forstår. Dem, vi er enige med.
Men Guds kærlighed stopper ikke ved vores grænser. Den rækker ud over vores egne familier, vores egne fællesskaber og vores egne forestillinger om, hvem der hører til.
»I elskede« er ikke kun en venlig hilsen. Det er en påmindelse om, at vi hører sammen. At mennesker over hele verden er elsket af Gud — også når vi har svært ved at forstå hinanden.
Måske begynder det med et enkelt spørgsmål: Hvordan har du det med dine søskende? Ikke kun dem, der deler dit hjem eller din historie, men dem, der også er en del af Guds store familie.
For kærligheden bliver større, når vi giver plads til flere.
I elskede. Ikke kun du. Vi alle.
