AT VOKSE I HERREN JESUS DIGITAL

LINK

AT VOKSE OP I HERREN JESUS

 

¤

 

Vi er ikke vores eget værk som ude i verden, hvor de forsøger sig med ny livsstil, livsstileksperter, hvor de forsøger at spore sig tilbage til hvem de i grunden er, det eneste de finder ud af er. De lever for dem selv de er deres egen herre. Sådan et liv har vi ikke fået.

 

Jesus er Herren og Gud giver væksten i alle ting.

Mange kristne har lige som man ser på en spire der begynder at vokse op, begyndt at hive og trække i den lille tynde spire og lige pludselig knækker den og den er ødelagt. Her skulle de lidt mere modne kristen være som blomsterpinde der støtter de små skud i stedet for at være nogen der trækker dem op at jorden eller fremtvinger noget de skal og sådan så de bliver ødelagte. Den kan måske godt begynde art vokse igen men den bliver skæv underlig fordi toppen er knækket af ødelagt. Mange sætter hinanden under love og hjemmelavede paragraffer hvor de tager nogle få ting ud af lovens bud og siger det er minimumskravet til folk, hvis du ikke overholder dem, er du ude og ikke velkommen hos os. De hiver og trækker i spiren skal kontrollere spirens liv hele tiden og mennesker ødelægges total og det liv de havde fået begyndt på dør mere og mere. Her er der mange der er skyld i andre kristnes mislykkede liv og død.

 

Jesus liv og sejr er blevet givet til os som en Guds gave.

Ved sin død på korset besejrede Jesus ondskabens magter. Han, der gennem sin jordiske tjeneste havde magt over de dæmoniske ånder, har brudt deres magt og sikret deres endelige undergang. Kristi offer én gang for alle. Det vil sige. Ingen kan lægge noget til, gøre gode gerninger eller opfylde dele af lovens bogstavers krav for at blive kristne eller være en kristne, det er sket. Vejen til Himmelens Gud, Jahve, er fri for alle mennesker nu.

 

For da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet. mVille man ellers ikke være hørt op med at frembære ofre, når de, der dyrker Gud, ikke er sig nogen synd bevidst, eftersom de én gang er blevet renset?

 

Men i ofringerne ligger en årlig påmindelse om synder; for blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort.

 

Derfor siger han, da Jesus, træder ind i verden:

Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig; brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.

 

Da siger jeg: ›Se, jeg er kommet i bogrullen er der skrevet om mig (Esajas 53) for at gøre din vilje, Gud.

 

Mens han først siger:

Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke, det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven – så fortsætter han: Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.

 

Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.

 

Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet.

 

 Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt:

Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud.

 

Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer. Hebræer 10. 1-17

 

 

 Idet vi vandrer med Jesus i fred, i glæde og i vished om hans kærlighed, vil hans sejr give os sejr over de onde kræfter, der stadig søger at få magt over os. Nu bor Helligånden i os og giver os kraft. Når vi til stadighed overgiver os til Jesus som vores frelser og herre, er vi løst fra byrden af vores tidligere handlinger. Vi lever ikke længere i mørket, i frygt for onde magter, i uvidenhed og i vores tidligere meningsløse livsførsel. Vi har fået Guds Hellige Ånd i stedet for verdens/vores egen ånd som er dødens ånd, nu har vi livets evige Ånd.

 

Guds ånd og Antikrists ånd

Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, (test/undersøg mærk efter)om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden.

 

Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt, skal komme, og den er allerede nu i verden.

 

I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden.

 

De er af verden, derfor taler de ud af verden, og verden lytter til dem.

Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd.

 

Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham.

 

Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

 

Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.

 

Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

 

Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser.

 

Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.

 

Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.

 

Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden.

 

Vi elsker, fordi han elskede os først.

Hvis nogen siger: Jeg elsker Gud, men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.

 

Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder. 1 Joh. 4.

 

 

FRIHEDENS LIV.

I denne nye frihed i Jesus er vi kaldet til at vokse til lighed med hans karakter ved dagligt samfund med ham gennem bøn, ved at hente næring fra hans ord, tænke over det og hans forsyn, synge til hans ære, samles til tilbedelse og deltage Guds livets mission og opgaver. Idet vi giver os selv i kærlig tjeneste for mennesker omkring os og vidner om hans frelse, vil hans stadige tilstedeværelse hos os gennem Ånden gøre hvert øjeblik og hver gerning til en åndelig erfaring.

 

Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

 

Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?

 

Hvem vil anklage Guds udvalgte?

 

Gud gør retfærdig.

Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os.

 

Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed?

 Nød/problemer eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet:

På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår.

 

Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.

For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Rom 8.31-39.

Amen