LINK
DET ER IKKE MIG, DER SIGER OG GØR
Mange siger: »Se mig. Hør på mig. Se, hvad jeg gør.« Sådan har jeg det ikke. Jeg ønsker hverken selv at blive set eller hørt. Jeg ønsker, at vi ser og hører Gud.
Mange ærer dem, de kalder store prædikanter. Det kan være en fare, hvis mennesker får den ære, der tilhører Gud. Paulus skriver: »Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus?« De er tjenere, som hjalp mennesker til tro. Den ene plantede, den anden vandede, men Gud gav væksten (1 Korintherbrev 3,5-7).
Derfor ønsker jeg ikke, at mit navn bliver sat på huse, bygninger eller skoler, eller at nogen bliver opkaldt efter mig. Det gælder både, mens jeg lever, og efter mit liv på jorden. Det er Guds navn og Jesu navn, der skal æres.
Jeg bryder mig ikke om at være synlig på nettet, i videoer eller foran en forsamling. Det skyldes ikke, at jeg er bange for mennesker eller føler mig mindre værd. Jeg ser bare en risiko for, at mennesker bygger deres tro op omkring andre mennesker og næsten gør dem til afguder.
Man ser grupper blive oprettet til ære for afdøde mennesker, hvor der bliver skrevet, at den eller den var så stor. Men hvordan blev de mennesker behandlet, mens de levede? Blev de vist kærlighed? Hjalp man dem med at forkynde evangeliet og tog man sig af de praktiske ting i deres hjem?
Mange blev forladt af familie og nære venner, eller oplevede utroskab og svigt. Så hvorfor først ære dem, når de ikke længere er her? Kærlighed og troskab skal vises, mens mennesker lever.
Derfor må alt, hvad jeg laver, gerne gives videre uden mit navn på — også efter mit liv her på jorden.
Læg mærke til, at det, jeg deler, ikke er noget nyt. Det er det samme evangelium, som andre har delt og stadig deler. Vi har den samme Ånd, og Guds budskab er det samme (Efeserbrevet 4,4-6).
Sange og tekster kan være formuleret på andre måder eller i et mere nutidigt sprog, men stadig sige det samme: Jesus steg til himlen, og han kommer igen.
Samtidig skal vi være vågne og prøve det, vi hører. Bibelen siger, at vi skal prøve ånderne, om de er fra Gud, og holde fast ved det gode (1 Johannesbrev 4,1; 1 Thessalonikerbrev 5,21). Nogle kirkeretninger lærer ikke det samme. Vær derfor forsigtig. Nogle er kommet bort fra sandheden og fører mennesker væk fra Gud, selv om de bruger Guds, Jesu og Helligåndens navn.
Jeg skammer mig ikke over mine søskende i troen, heller ikke over mit eget navn. Jeg skammer mig heller ikke over at henvise mennesker til forskellige kirker eller husmenigheder.
Men jeg ønsker ikke, at folk følger mig, liker mig eller roser mig, blot fordi de kender mig som menneske. Som overskriften siger: Det er ikke mig, der siger og gør.
Jeg giver kun videre det, jeg oplever bliver lagt på mit hjerte — tilskyndelser, tanker eller ord, som jeg ikke kan slippe, før jeg har sagt eller gjort det, jeg føler mig kaldet til.
Det er Guds Helligånd, der virker i mig, og Jesus, der lever i mig. Paulus skriver: »Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig« (Galaterbrevet 2,20). Jesus siger også, at vi intet kan gøre uden ham (Johannesevangeliet 15,5).
Mange ser på, hvad de selv er gode til, og arbejder ud fra det. Men jeg tror, at vi også må lade os lede af Guds Ånd, som virker i os.
Jeg deler dette, så I kan forstå, hvorfor jeg siger:
Jeg tilhører ikke mig selv. Ved Guds nåde bliver jeg ledt af hans Ånd og sendt ud i tjeneste for ham.
Nogle gange undrer jeg mig selv over, hvordan jeg kunne sige eller gøre bestemte ting. Jeg bliver overrasket, når jeg pludselig deler noget, jeg slet ikke havde tænkt på.
Folk må selv afgøre, om de vil høre eller se det, jeg siger og gør, og hvordan de opfatter eller bedømmer mig og det, jeg deler. Det er ikke mit ansvar at styre.
For det er ikke mig, der gør det. Det er Jesus, der virker i mig.
Se ikke på mig. Se på Jesus, og lær af ham.
Amen.
%20-%20Kopi.jpg)