LINK
Jan Lund Nissen
Bøj dig altid for Ordet. Bøj dig og føj dig, sådan som Jesus lærer os. En tjener står ikke over sin herre. Du siger, at Jesus er din Herre. Så lad Ham også være det (Matt 10,24-25).
Det kan være svært. Dit ydre og dine kræfter kan være imod dig. Måske er du svagelig i kroppen og synes ikke, du har kræfter til at gøre noget for Guds sag. Så må du vente stille og forventningsfuldt på, hvad din Herre vil gøre for dig og gennem dig.
Måske tænker du på én, der burde frelses, og ønsker inderligt at gøre noget for det menneske. Men du står ikke over din Herre, og det er ikke dig, der frelser. Du kan stille dig til rådighed for Gud og lade Helligånden gøre sit frelsende værk (Joh 6,44; 1 Kor 3,6-7).
Måske skal du blot så Guds ord, mens en anden høster det, du har sået: »En sår, og en anden høster« (Joh 4,37-38).
Vi kan tale Guds ord og gøre de gode gerninger, som Bibelen lærer os. Men uden Gud, der giver væksten og lader ordet gro, er vores arbejde forgæves (1 Kor 3,6-7). Det er Gud, vores Far, der sørger for, at høsten kommer i hus til rette tid.
Abraham fik ikke selv lov til at se hele opfyldelsen af det, Gud havde lovet ham. Alligevel troede han Gud (1 Mos 15,6; Hebr 11,8-13). Vi får heller ikke altid lov til at se resultatet af vores arbejde her i livet. Men vi må holde ud i tro og bøn. Gud ser vores gerninger, og han vil lønne dem, der tjener ham i trofasthed (1 Kor 3,8; 2 Kor 5,10). Frelsen er Guds gave, ikke noget vi gør os fortjent til; vi er skabt til gode gerninger, som Gud har lagt til rette for os (Ef 2,8-10).
Vi kan også komme til at stå i vejen for Guds værk ved at fare for hårdt frem. Selv om vi gerne vil være vidner og føre mennesker ind i Guds rige, må vi nogle gange gå varsomt til værks. Det er ikke altid nødvendigt at rive i; ofte er det nok at være nærværende og lade vores liv vidne. Vi skal møde andre med mildhed og respekt (2 Tim 2,24-25; 1 Pet 3,15).
Det må dog aldrig blive en sovepude. Vi skal ikke skamme os over evangeliet, for det er Guds kraft til frelse (Rom 1,16). Vi skal forkynde ordet, når det passer, og når det ikke passer (2 Tim 4,2). Jesus siger, at den, der vedkender sig Ham over for mennesker, vil Han også vedkende sig over for sin Far i himlene (Matt 10,32-33). Men ord uden kærlighed gavner intet. Selv de største ord kan blive som rungende malm, hvis kærligheden mangler (1 Kor 13,1).
Teori kan være god og hjælpe os med at lære Ordet at kende. Men det er Jesu liv i os, der skal komme til udtryk — som et synligt spejlbillede af det nye liv, vi har fået i Kristus (Gal 2,20; 2 Kor 4,10-11). Når vi bliver i Jesus, bærer vi frugt; uden Ham kan vi intet gøre (Joh 15,4-5).
Tro er mere end at vide en masse om Bibelen. Tro er at stole på Gud og leve i tillid til Ham. Med hjertet tror man, og med munden bekender man (Rom 10,10). Guds kærlighed er udgydt i vores hjerter ved Helligånden, og gennem os kan den nå andre (Rom 5,5).
Hvedekornet må falde i jorden og dø, før det bærer frugt (Joh 12,24). Du og jeg må være korsfæstet med Kristus og lade Ham gøre sit værk i os, sådan som Han vil (Gal 2,19-20). Vi kan anstrenge os nok så meget, men hvis vi ikke giver afkald på kødet med dets lidenskaber og begær, bliver vores møje forgæves (Gal 5,24).
Så kan vi stille os selv spørgsmålet: Hvilken vingård arbejder vi i? Arbejder vi i Guds vingård? Og hvem er kongen i dit liv? (Joh 15,1-5; Rom 14,9).
»Jeg, Herren, har ikke forandret mig« (Mal 3,6).
Amen.
