Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

tirsdag den 20. april 2021

DRIVES AF GUDS ÅND




  LINK


 

Alle, der drives af Guds Ånd
»Alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn. I modtog jo ikke en ånd, der giver trællekår, så I igen skulle leve i frygt, men I modtog en Ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: ‘Abba, Far!’« (Rom 8,14-15).

Der står alle. Guds børn er ikke kun dem, der kommer i den kirke eller det fællesskab, vi selv er tilknyttet. Alle, der tror på Jesus Kristus og drives af Guds Ånd, hører til ham. Vi er ét legeme med mange lemmer (1 Kor 12,12-13; Ef 4,4-6).

Hvad er tro?
Hebræerbrevet beskriver tro sådan:

»Tro er fast tillid til det, man håber på, overbevisning om ting, man ikke ser« (Hebr 11,1).

Gud skabte mennesket med sanser, der registrerer den synlige verden. Som et billede kan man sige, at troen retter sig mod det usynlige. Men tro er ikke en ekstra fysisk sans, og det er ikke nok blot at have evnen til at tro. Det afgørende er, hvem eller hvad man tror på. Bibelen kalder os til at tro på Jesus Kristus (Joh 3,16; ApG 16,31).

George Müllers vedholdende bøn
George Müller fortalte, at han i november 1844 begyndte at bede for fem mennesker, som han ønskede skulle komme til tro. Han bad vedholdende, og over en lang årrække så han flere af dem blive omvendt. Hans eksempel minder os om, at et svar på bøn kan lade vente på sig, og at vi kan fortsætte med at bede og håbe på Gud (Luk 18,1; Kol 4,2).

Troens gave
Troens gave nævnes blandt Åndens gaver (1 Kor 12,9). Den kan forstås som en særlig overbevisning, som Helligånden giver i en bestemt situation, så man kan stole på Gud og bede med frimodighed.

Nogle oplever en stærk vished i bønnen, selv om der endnu ikke er synlige resultater. Det betyder ikke, at enhver stærk følelse er et løfte om et bestemt udfald. Vi må også bede med tillid til Gud og søge hans vilje (1 Joh 5,14-15). Bønnen kan blandt andet handle om menneskers frelse og om helbredelse (Jak 5,14-16).

Müller er et eksempel på en kristen, der holdt fast i bønnen gennem mange år. Hans tjeneste viser, hvor stor betydning vedholdende forbøn kan have, også når svaret ikke kommer med det samme.

Visdomsord ved Ånden
Visdomsord nævnes også blandt nådegaverne (1 Kor 12,8). Gud har visdom til alle situationer, og vi opfordres til at bede ham om visdom (Jak 1,5). Guds ord vejleder os, og Helligånden hjælper os med at forstå og anvende det (Sl 119,105; Joh 14,26).

Et visdomsord ved Ånden kan forstås som visdom, der gives på en særlig måde til gavn for menigheden. Når det bliver sagt højt, kan det være til opmuntring og vejledning. Nådegaverne gives ikke for at fremhæve den enkelte, men for at tjene fællesskabet (1 Kor 12,7).

Bibelen omtaler forskellige former for visdom. Den jordiske visdom kan være begrænset, og menneskers visdom kan stå i modsætning til Guds visdom (1 Kor 3,19; Jak 3,13-18). Visdom, der kommer fra Gud, kendes på dens gode frugt: Den er blandt andet ren, fredsskabende og barmhjertig (Jak 3,17).

Vi har fået Ånden fra Gud
»Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os. Og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker« (1 Kor 2,12-13).

Bibelen nævner også andre nådegaver, blandt andet kundskabsord, helbredelse, undergerninger, profetisk tale, bedømmelse af ånder, tungetale og tydning af tungetale (1 Kor 12,8-10). Der er forskellige nådegaver, men den samme Ånd, som giver dem (1 Kor 12,4-6).

»For med én Ånd blev vi alle døbt til at være ét legeme« (1 Kor 12,13). Et legeme består ikke af ét lem, men af mange. Hvert lem har sin plads og sin funktion, og tilsammen udgør de ét legeme. Sådan er det også med Kristus og hans menighed (1 Kor 12,12-27).

»Alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn. I modtog jo ikke en ånd, der giver trællekår, så I igen skulle leve i frygt, men I modtog en Ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: ‘Abba, Far!’« (Rom 8,14-15).

Müller-afsnittets historiske oplysninger bygger på George Müllers egen beretning, gengivet af GeorgeMuller.org.