Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

fredag den 23. april 2021

FOLK SIGER SÅ MEGET HVAD MED GUDS ORD OG JESUS I DET.

 



 



Jan Lund Nissen


Hvem var Jesus sammen med?


Vi får ofte at vide, at vi skal være meget forsigtige. Vi må ikke såre nogen, og vi skal passe på både vores eget og kirkens omdømme. Vi bør også tænke nøje over, hvem vi omgås, og hvem vi inviterer ind i vores hjem.


Men hvem var Jesus sammen med?


Han var ikke kun sammen med byens mest ansete mennesker. Han spiste også sammen med toldere og syndere — mennesker, som andre så ned på (Mark 2,15-17; Luk 5,29-32). Alligevel advarer vi nogle gange så kraftigt mod at omgås mennesker, der ikke tror.


Vi skal selvfølgelig ikke påtvinge andre vores tro. Men kærlighed er heller ikke at tie om Jesus. Jesus sagde: »Sandheden skal gøre jer frie« (Joh 8,31-32). Han talte åbent, også da nogle kritiserede ham for at være sammen med mennesker, de foragtede (Joh 18,20; Luk 7,34).


Skal jeg vente, til et menneske selv får lyst til at blive frelst, før jeg forsøger at vise det hen til Jesus? Måske opstår den længsel aldrig, hvis ingen fortæller om ham. »Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?« (Rom 10,14).


Skal jeg lade mine venner og bekendte drive for vind og vejr, uden at fortælle dem om håbet i Jesus? Er det sådan, de første kristne levede?


Vær lys og salt


Vi hører ofte om de hellige i Det Gamle Testamente. Jeg ville ønske, at vi også havde Davids sorg over, at mennesker ikke holdt Guds lov: »Strømme af tårer rinder fra mine øjne, fordi de ikke holder din lov« (Sl 119,136).


Nogle ældre kristne advarer mod at være for meget sammen med unge. De siger, at de unge er umodne og let kan føre os bort fra Jesus. Men hvis Guds Helligånd bor i os, er vi så ikke kaldet til at være lys og salt i verden — ikke til at gemme os fra den? (Matt 5,13-16).


Jesus bad ikke om, at hans disciple skulle tages ud af verden, men at de måtte bevares fra det onde (Joh 17,15-18). Vi er kaldet til at møde mennesker med både sandhed og kærlighed (Ef 4,15).


Eller lader vi os standse af religiøsitet uden sand kærlighed til Gud, Herren Jesus og vores medmennesker?


Lad ikke venner, familie og bekendte gå til grunde, uden at de har hørt om Jesus. Gud siger til profeten, at han skal advare den ugudelige; ellers bliver han stillet til ansvar for ikke at have advaret ham (Ez 3,18; 33,8). Jesus siger også, at det, vi gør mod en af de mindste, gør vi mod ham (Matt 25,40).


Hvem ser den sultne? Hvem ser den nøgne? Jesus nævner netop den sultne, den fremmede og den nødlidende, når han taler om at tjene ham (Matt 25,35-40). Hvorfor er der mon så mange, der ikke har lyst til at komme i kirke i dag? Måske føler nogle sig dømt på forhånd af kristne, som mangler kærlighed.


Når man handler efter Guds ord, kan man blive en anstødssten for religiøse mennesker. Selv en god tjeneste kan vække modstand, uanset hvad man gør og siger.


En drøm om en krone


Der var engang en mand, som havde tjent Gud gennem mange store gerninger. Han mente, at han måtte have en stor løn til gode.


En nat drømte han, at en smuk og prægtig krone blev sænket ned til ham. Så lød spørgsmålet:


»Hvem tror du, kronen er til?«


»Den må være til mig,« svarede han. Han tænkte på alt det store arbejde, han havde udført.


»Nej,« lød svaret.


Manden fik derefter adressen på en ældre kvinde i en mindre provinsby. Kronen var til hende, for det var hende, der havde bedt om, at hans tjeneste måtte lykkes.


Senere opsøgte præsten den ældre kvinde og holdt et møde i hendes by — netop det, hun havde bedt om måtte ske.


Har Gud lagt en bestemt tjener på dit hjerte, og ønsker du, at vedkommendes tjeneste må lykkes? Så glem ikke at bede for ham eller hende.


Guds tjenere møder modstand. Men kampen er ikke mod mennesker; den er mod åndelige magter (Ef 6,12). Satan forsøger at standse det arbejde, der hjælper mennesker til frihed.


Det er Satan og de onde ånder, de sande tjenere kæmper imod — ikke mennesker. Når vi glemmer det, risikerer religiøsiteten at tage over.


»Jesus fra Nazaret blev salvet af Gud med Helligånd og kraft. Han drog omkring, gjorde godt og helbredte alle, der var under Djævelens magt, for Gud var med ham« (ApG 10,38).


Tænk over det, kære tjenere. Og tænk over det, kære forbedere. Bed særligt for de tjenere, der kæmper mod Satan og hans åndemagter for at befri mennesker fra hans greb.


Gud giver vækst


Det er ikke kirkens eller menighedens medlemstal, der afgør det hele.


Engang opsøgte nogle ældste deres præst for at tale alvorligt med ham. Det forløbne år havde givet et ringe resultat. Kun én ung mand var blevet føjet til menigheden.


Præsten holdt gudstjeneste den morgen med tungt hjerte. Han var så nedslået, at han næsten ikke kunne holde det ud. Da han stod der uden mod, kom den unge mand hen til ham og spurgte:


»Pastor, tror du, jeg kan blive præst?«


»Unge mand, du har lægt såret i mit hjerte,« svarede præsten.


Der gik nogle år, og den gamle præst blev lagt i sin grav. En missionær vendte hjem til sin egn. De betydningsfulde mennesker åbnede deres hjem for ham, og forsamlinger rejste sig i ærbødighed, når han trådte ind.


Det var drengen fra den lille kirke — ham, der havde spurgt præsten, om han kunne blive præst.


Gennem hans arbejde blev et helt land ført til Kristus. Det, der først så ud som et ringe resultat, blev til stor vækst. For det er Gud, der giver væksten (1 Kor 3,6-7).


Desværre kræver kirker, menigheder og kristne ofte, at resultaterne skal kunne ses med det samme. I stedet må vi stole på, at Gud føjer til, som han vil, og til sin tid.


Mange af dem, som religiøse mennesker var forargede over, og som man mente burde undgås af frygt for dårligt omdømme, blev siden kraftfulde vidner om Jesus — både i ord og handling.


Hvordan ser du på de mennesker, Jesus selv opsøgte? Og hvem kunne du vise hans kærlighed til i dag?