ENGLISH DOWN UNDER
Renheden, Helligheden, retfærdigheden er IKKE dig, det er Gud ved Jesus i kraft af Den Hellige Ånd i dig.
Gud siger i sit ord: I skal være hellige fordi jeg er
hellig. 1.Pet. 1:16.
Gud har foreskrevet os en vej til helliggørelse, en vej, der går
uden om verden, kødet og djævelen, som de kristne må kæmpe imod.
Hvis vi virkelig er født på ny, vil der være en længsel i os I
efter at genspejle Gud. Der vil være en længsel efter at blive Jesus lige. Så
er spørgsmålet bare, hvordan bliver vi helliggjorte? Hvordan virker Gud
helliggørelse i os? Da mennesket syndede, mistede det sin uskyld og blev dermed
skyldigt. Det mistede sit åndelige liv, det døde (åndeligt) på grund af
overtrædelse og synd. Det mistede sin kraft og blev gjort til slave af verden
og den onde.
Men det største tab var dog, at, det mistede hjertets hellighed.
Guds mægtige frelses plan er dog i stand til at møde ethvert
behov, som det faldne menneske måtte have. Han har sørget for genoprettelse af
det ødelagte. Han har sørget for genoprettelse af hjertets hellighed i det liv,
vi lever her, på samme måde som vi vil være fuldkomne i alle andre ting, i det
liv der kommer. I Guds mægtige forløsningsplan er der både et øjeblikkeligt og
let fortløbende aspekt.
Helliggjort ved blodet.
For det første er vi helliggjorte ved blodet. Kristi udgydte
blod på Golgata er det eneste sikre grundlag for tilgivelsen af vore synder.
Ifølge Guds ord vil alle, som tror på Jesu blod og har taget i mod Guds
kærligheds offer. Være indbefattet i, alt det, Gud ønsker at gøre os. Apostelen
Paulus lægger det klart frem i Rom. kap. 6. I et første vers spørger han: skal
vi blive i synden, for at nåden kan blive større? Nej. Langt fra Resten af
kapitlet forelægger detaljeret den metode, som Gud bruger, når Han arbejder med
det forkvaklede indre, et liv fuldt af selviskhed/egoisme.
Den der vender om fra sig selv og vender til Jesus , og tror på
Jesus, få tilgivelse. Dyre ofringerne, som tog sin begyndelse lige efter
syndefaldet. Som hele Det Gamle Testamente fortæller om, symbolisere
kendsgerning, at der vil komme et fuldstændigt offer, for alle vore synder.
Jesus Kristus kom til os medens vi endnu var syndere. Han blev Guds offerlam.
Et lam der blev slagtet i alle menneskers sted.
I Det nye Testamente lægger Johannes Døberen vægt på Jesus, som
den, der nu skulle betale for menneskets synd. I Johs.:29 siger han: »Se Guds
lam, om bærer verdens synd, apostelen Johannes siger i sit første brev. Hvis vi
vandrer i lyset ligesom Han er i lyset så har vi' fællesskab med hverandre, og
Jesu, Hans Søns, blod renser os fra al synd. Hvis vi siger. Vi ikke har synd,
så bedrager vi os selv, og Sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore
synder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver os vore synder og renser
os fra al uretfærdighed.« 1:7-9. Ved Jesu blod er synden fjernet, og
Helligheden er gjort mulig. Jesu Kristi blod er Guds middel til at hellige os.
Det er sådan, at efter loven bliver, næsten alt renset med blod,
der opnås ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt Heb. 9:22. For Jesu
skyld tilgiver og renser Gud den angrende synder, som tror, og han vil fra det
øjeblik være genfødt, født ovenfra, og bør være overbevist om evigt liv.
Helliggjort ved korset. Men Kristi blod er ikke det eneste
middel, Gud bruger til at hellige os. Vi bliver også helliggjorte ved korset.
Synden har indfiltret hele mennesket. Forløsning er ikke et nemt, men et
kompliceret problem, som kun Guds visdom og kraft kan løse. Den, som har opnået
tilgivelse og forvisning om evigt liv, opdager snart, at der er et dybere behov
end tilgivelse. Grunden hertil er, at synden har to sider. Foruden selve den
syndige handling findes der et indre synde væsen, I princippet (drivkraft).
Dette kan ikke tilgives. Det må dø. Uden at hvede kornet (du og jeg) lægges ned
i Guds jord og dør, vil vi aldrig kunne vokse op og bære megen hellig frugt.
Den bedste beskrivelse af menneskets fordærvede natur finder vi
hos profeten Esajas. Han siger. Vi for alle vild som får, vi vendte os hver sin
vej. Denne hver sin vej, bunder i (selviskhed), dette at vi ved alt bedre end
Gud og vi ved bedre end det Bibelen lærer os, det er det grundlæggende element
i menneskets syndighed. Det kan ikke, tilgives, det må ophøre, det må dø. Dette
ønske om vor egen vej, må korsfæstes og forblive på korset. Vi må dø, blive som
Guds medkorsfæstede i Hans Søn Jesus Kristus. Gud kan og vil tilgive selviske
handlinger, men Gud kan ikke tilgive selviskhed/egoisme, så længe vi stædigt
holder fast på, at ville gå vore egne veje. Gud hader, når vi siger og tænker.
Os er der ikke nogen der skal lave om på. Vi plejer at være og gøre sådan og
det bliver vi ved med! En sådan selvisk levemåde må være slut. Om vi da vil
vandre det kald og Evangelium værdig, hvormed vi blev kalde og udvalgte til, så
er døden vores eneste redning. Det nytte ikke vi forsøger at finde vore gode
side og ligesom skubber de mindre gode sider i baggrunden, de er der alligevel,
de er ikke korsfæstet og begravet med Jesus Kristus. Roden må rives op med
rode, ellers ulmer det gamle sind og dets natur altid lige under overfladen.
Til at imødegå dette dybe behov i menneskets natur er det ikke
blodet, men derimod korset, vi har brug for. Jesus siger således i sit ord:
»Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op
og følge mig!« Matt. 16:24. I Rom.6.6. siger Paulus: » Vi ved jo, at vort samle
menneske er levet korsfæstet med Ham, for at det syndige legeme/krop skulle
miste sin magt så vi ikke mere skulle trælle for synden. Hvis dette vers
virkelig siger noget, så må det da være, igennem vor korsfæstelse med Jesus er
syndens magt brudt. Vi behøver ikke længere at synde! Og leve i vor kødelige
gamle korsfæstede natur. Dette betyder, at Kristus, vor stedfortræder, ikke
alene døde ar vore synder. Jesus bar alle vore synder på sit legeme op på
korsets træ. 1. Pet. 2:24.
Men han gjorde mere end det. Han tog også os med - vi blev
korsfæstet med Ham. Dette er Guds behandling af vor syndige natur. I Rom. 6.11
siger Paulus Således skal også I regne jer selv for døde fra synden og levende
for Gud i Kristus Jesus. Vi må kende denne sandhed, vi må tro den og regne med
den. Medmindre vi regner med den kendsgerning, at vi var forenede med Kristus i
Hans død fra synden, så vi også døde fra synden, og vi regner Hans opstandelse
som vor opstandelse, vil vi aldrig komme til at kende virkeligheden af sejr
over al synd:
Nogle af os lærte efter vor katekismus, at det gamle menneske
skulle »druknes hver dag«. Bibelen siger imidlertid intet om at »drukne« det
gamle menneske, ligesom den heller ikke siger, at det skal ske hver dag. Det er
derimod en enkeltstående oplevelse, som bliver et vendepunkt i ens liv, og
denne oplevelse kan så efterfølges af daglig lydighed i afhængighed af
Helligånden. I 1. Kor. 15:31 siger Paulus: »Dag efter dag dør jeg,« men det er
ingen hentydning til det gamle menneske. Det, Paulus derimod mente, var, at han
levede et farligt liv, hvor hver dag betød nye risici, der kunne koste ham
livet. Apostelen Paulus havde i sit liv erfaret, hvad Kristi korsfæstelse betød
for ham, og det vidner han om i Galater brevet Det er ikke længere mig, der
lever, men Kristus lever i mig; og det liv jeg nu lever i kødet (i dit jordiske
liv) det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for
mig.« Ga1.2:20.
Vores opgave er at vi erkender denne sandhed. Og ikke fornægte
korset og dets kraft, ved at vi stadig lever efter bedste evne, sådan hvad vi
kan og hvad vi mener. Vi må lære at tage enhver menneskelig tanke til fange
under lydighed under Guds Ord. Nemlig ved at vi lader HelligÅnden leve i stedet
for vores egne syndige ånd, som jo er død og korsfæstet sammen med Kristus på
korset. Vi må tro den, acceptere den, og foretage de nødvendige moralske
justeringer. Det vil sige, at Vi skal vende os fuldstændig fra verden, fra
kødet og djævelen, og i stedet vende os til Gud i total overgivelse. Det må
være en overgivelse så fuldstændig og uigenkaldelig, at det eneste ord, som
nogenlunde kan beskrive den, er død - selv livets død. Det er ikke os der skal
forbedre vort gamle køds natur og pudse facaden op med gode velmenende
gerninger. Det er Gud der ved Helligånden danner vores karakter, så vi bliver
lige dannet med Jesus Kristus. Dvs. Vi bliver som det spejlbillede vi ser og
går ind i. Men vi må gå vejen. Gud vil aldrig tvinge nogen. Korset er Guds
metode, det middel, hvorved Han helliger os. Ved det er vi sammenvoksede med
Kristus i Hans død og opstandelse. Som er alles stilling, som er født på ny af
Guds Ånd. Det er Helligånden der helliggør den enkelte person i den enkeltes
personlige tros vandring med Gud og i Bibelens Ord.
Helliggjort ved Ånden.
Disse to aspekter i Guds helliggørelse s værk - tilgivelse og
renselse ved blodet og korset - er begge negative. Men der er også en udpræget
side nemlig helliggørelse ved Helligånden. Den dag, Jesus opstod, åndede Han på
sine disciple og sagde: Modtag Helligånden! På pinsedagen, 50 dage senere, var
de både døbte med og fyldte af Helligånden. Guds And er hellig, og Han tildeler
hellighed. Gud ikke alene regner 98 for retfærdige, Han retfærdiggør os. Han
ikke alene regner os for hellige, Han helliggør os. Hvis ikke Helligånden
fylder os med opstandelses livet, vil et liv i hellighed aldrig blive vort.
Selvom det er sandt, at Gud ved Jesu legemlige død på korset dræbte vor
kødelige tilbøjelighed til altid at ville gå vore egne veje, må der
nødvendigvis komme et tidspunkt, hvor vi af egen fri vilje nagler denne
tilbøjelighed til korset, for den er i fjendskab Vi er også oprejst med Kristus
og kan nu vandre i et helt nyt liv. Vi har fået del i Kristi natur. Derfor kan
den villige og tillidsfulde troende leve et helligt liv, og Helligånden giver
et sådant menneske kraft til at tjene. Aftenen før korsfæstelsen forberedte
Jesus sine disciple på, hvad de skulle opleve pinsedag (Johs. kap. 14,15 og
16), og lige før sin himmelfart samlede Han igen disciplene og bød dem ikke at
vige fra Jerusalem, men, holde fast i det Faderen have lovet. Som, sagde Jesus,
'har hørt mig tale om Johannes døbte med vand; men I skal om ikke mange dage
døbes med Helligånden. ' Apg. l A-S. Det var det, de oplevede på pinsedag. Det
er en oplevelse, som er til rådighed for enhver. Jesus er i går og i dag den
samme. Ja til evig tid.
Vi ser tydeligt, at betingelsen, for at det kan ske er, at vi
forbliver tillidsfulde og overgivne. Og er villige til i alt at sige. Gud. Din
vilje ske. Også når livet gør ondt, og vi ikke rur vores vilje. Prøv lige at
tænke efter. Hvis vilje sker i dit liv? Prøver du stadig at gennem trumfe dine
kødelige lysters vilje?
Denne fremadskridende Helliggørelse sker også ved Ordet.
Der er et andet aspekt ved den fremadskridende helliggørelse. Vi
er helliget ved Guds' ord. Jesus sagde: / er allerede rene på grund af det ord,
som jeg har talt til jer. Johs. 15:3.»Helligheden ved sandheden Dit ord er
sandhed« Johs. 17: 17. Apostelen Peter refererer til dette aspekt i de følgende
ord: »Da / har renset jeres sjæle i lydighed imod sandheden. « l. Pet. 1 22.
Salmisten siger: Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti« Salme 119:
l 05. Hvordan holder vi vor vej ren? Ved at holde sig efter dit ord Salm 119:9.
Det er Guds Ord du skal lade lyse for din fod, ikke hvad mennesker siger af
Guds fremmede ord. Vi har hele tiden brug for Guds ord, for det er den eneste
sikre vejviser, hvis vi vil bevare troen og leve som kristne. Guds ord er et
nådemiddel, som frembringer vækst i kristenlivet. Den fremadskridende
helliggørelse ved disciplin. Endnu et aspekt ved den fortløbende helliggørelse
er disciplin. Det må dog gøres helt klart, at dette ikke refererer til at
disciplinere det gamle menneske. Bibelen åbenbarer kun en plan med det gamle
Adams liv (selv livet) det er døden med Kristus på korset. Er du med
korsfæstet?
I, Hebræerbrevet kap. 12 tales der meget klart om disciplin
(tugt), og det sættes i forbindelse med hellighed (Heb. 12: 113). Der tales om,
at vores fædre. Tugtede deres børn. Det er til vort bedste at Gud gør det.
Tugter os. Gud gør det til vort gode gavn, for at vi skal få del i Hans
hellighed. Igennem Herrens tugt, og sande formaninger, vokser vi op til Hellig
mands modenhed. Ikke kun Åndelig set. Også i hverdagen. Vil Gud via Hellig
Ånden i os, som vi har fået gøre Sit værk, og liv fuldkommen.
Selv i Kana'ans land havde israelitterne modstandere.
Disse kananæere er for os kristne et billede på verden, kødet og
djævelen, eller vi kan måske genkende dem som onde ånder eller gamle vaner. Alt
dette må besejres. Gud ønsker ikke en holdningsløs og svag hellighed. Han vil,
at vi skal være stærke, og derfor har Han efterladt modstandere på vor
slagmark. Gud holdet selv øje med os, og hvis vi fejler, som Israel gjorde det,
tugter Han os. Jeg tror, at mange af de uforståelige hændelser i vore liv ville
blive forståelige, hvis vi vidste, hvordan Gud planlægger tingene og
omstændighederne til vort bedste.
Et eksempel på dette er Job. Ofte underviser Gud os gennem
skabninger, som egentlig ikke er værdige til det. Job måtte lære gennem sine
tre venners anklager, Peter gennem en hane. Bileam blev undervist af et æsel og
Paulus af en tom. Abraham måtte lære, at han elskede Isak mere end Gud, og
Elias måtte lære, at han havde en skjult svaghed, en frygt han flygtede på
grund af en kvinde. Endog Jesus lærte lydighed af det Han led« Heb. 5:8. Jesus
var hellig helt igennem, men Han måtte også gå gennem Uden. Det, vi alle må
lære, er ubetinget og øjeblikkelig lydighed.'
I denne del af Guds store genoprettelsesplan med det faldne
menneske helliggørelse ved disciplin - er der to ting, som vi skal undgå: at
protestere og at fortvivle. Der er en stor fare for enten at gøre oprør mod de
forhold, Gud sætter os i for at disciplinere os, eller at give op i
fortvivlelse og modløshed. Begge dele er forkerte. Hvert enkelt af dem kan ikke
kun betyde at vi mister fordelene, ved denne del af Jesus Men vi mister også
det vi skulle modtage gennem Gud perfekte fremgangs måde
Helliggørelses plan..
Gud helliger os ved blodet, red korset, ved Helligånden,
velsignelse og til Hans ære. Han har sendt os HelligÅnden og Han vil ved Ånden
hjælpe os med ændre de vaner, træk og som måske er syndige i sig selv, som ved
Ordet og ved disciplin. Vi må hverken protestere eller fortvivle, men overgive
os i tro og i tillid til, at Han gør sit l underfulde værk, så det, der tales
om i Efs. 5:25-27 må blive opfyldt os, ikke kun på os men også i os. Jesus
Kristus i os og vi i Ham.
Jesus Kristus elskede verden; dig og mig, gav sig selv hen for
den, for os, for at Han kunne hellige den, os, idet Han rensede den, os, i vandbadet
ved Ordet. For at Han således kunne fremstille kirken, dig og mig, for sit åsyn
som herlig, uden plet eller rynke eller andet synd. Du skulle være hellig og
dadelfri. Den fremadskridende helliggørelse ved Ånden Det helliggørelsesværk,
som Gud gør ved blodet, korset og Helligånden, kan modtages straks, når
betingelserne herfor er til stede. Men derefter er der også en fremadskridende
side af Guds genoprettelsesplan. Helligånden ikke alene renser vore synder bort
ed blodet og korset, men Han begynder at omdanne. Gud danner og former os som
det han ønsker at vi skal være i Hans billede, som Gud selv har skabt os til at
være.
Det kræver at vi er fuldt ud overgivet, til Gud og har fuldt ud
tillid til at Han gør det som er bedst. Og at vi er villige til at tillade Gud
at beskære os, Så vi kan bære mere frugt til Guds viljes ære og velbehag.
Amen
