Bed for alle
Vi har hørt det før, men lad os stille spørgsmålet til os selv – ikke til naboen: Har vi virkelig taget denne opfordring til os af hele vores hjerte?
Paulus skriver i 1. Timotheusbrev 2,1-3:
»Frem for alt opfordrer jeg til, at der bæres bønner, påkaldelser, forbønner og taksigelser frem for alle mennesker – for konger og alle i høje stillinger – så vi kan føre et roligt og stille liv, i al gudsfrygt og anstændighed. Dette er godt og velbehageligt for Gud, vores frelser.«
Lagde du mærke til den første opfordring? Vi skal bede for alle mennesker. Gør vi det? Har vi, der tror på Jesus, ikke en tendens til først og fremmest at bede for os selv? Glemmer vi, at vores bøn også skal omfatte andre?
Vi opfordres til at bede for naboer og venner – og ikke mindst for regenten og alle, der sidder i høje stillinger. Lad os bede om, at Gud må give vores ledere visdom og lede dem til at handle med retfærdighed. Lad os også bede om, at de må lære Gud at kende.
Hvorfor beder vi ikke, som vi er blevet lært?
Bibelen opfordrer os til at bede for hinanden (Jak 5,16). Hvor er den kristne forbøn blevet af? Vi har haft utallige bønnekampagner og internationale bønnedage, hvor vi beder for bestemte emner. Det kan være godt og vigtigt. Men hvad med vores personlige bønsliv? Beder vi også for mennesker omkring os – uanset om de tror på Jesus eller ej?
Når du begynder at bede for alle – også for dem, du ikke bryder dig om – kan det vise dig noget om dit eget hjerte. Bønnen retter vores blik mod andre. Og når vi spørger, om der er noget, vi kan gøre for dem, kan vores kærlighed også komme til udtryk i handling (1 Joh 3,18).
Jesus opfordrer os til at bede og blive ved med at bede (Matt 7,7; Luk 18,1). Han lover også at være midt iblandt dem, der samles i hans navn (Matt 18,19-20). Derfor må vi bede sammen med hinanden i kærlighed og med et oprigtigt hjerte. Bøn handler ikke om at foregive enighed, men om at søge Gud og hinandens bedste.
Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone, så vi kan få barmhjertighed og finde nåde og hjælp i rette tid (Hebr 4,16).
Lad os leve i Jesu Ånd, bede vedholdende og takke Gud – og huske at bede for alle mennesker (Ef 6,18; Kol 4,2).
Amen.
