Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

lørdag den 10. april 2021

BJØRNEN GØR SIG REDDE





 LINK

Ezekiels profetier og nationerne


Mange fortolkere forbinder det Persien, der nævnes i Ezekiels profeti, med det nuværende Iran (Ez 38,5). Iran har i nyere tid været stærkt fjendtligt over for Israel. Nogle bibelfortolkere mener, at Rusland kan blive en vigtig allieret i et angreb på Israel. De har blandt andet peget på, at hære kunne bevæge sig gennem Iran, mens andre har fremhævet Tyrkiet som en mulig transitrute. Det er dog fortolkninger af profetien – ikke noget, teksten selv fastslår om nutidige lande.


Ætiopere


Det hebraiske navn Kusj forbindes i Bibelen med en af Kams sønner (1 Mos 10,6). I Ezekiels profeti nævnes Kusj blandt de folk, der følger Gog (Ez 38,5). Navnet er ofte blevet forbundet med områder syd for Ægypten og med dele af det østlige Afrika.


Nogle fortolkere har derfor knyttet Ezekiels omtale af Kusj til afrikanske folk og peget på, at flere afrikanske lande i perioder har haft tætte forbindelser til kommunistiske stater. Sådanne forbindelser kan dog ikke i sig selv bevise, at nutidige lande er dem, Ezekiel omtaler.


Put


Put nævnes også som en af Kams sønner (1 Mos 10,6) og optræder sammen med Kusj i Ezekiels profeti (Ez 38,5). Navnet er traditionelt blevet forbundet med områder vest for Ægypten, blandt andet dele af Nordafrika. Nogle fortolkere har derfor foreslået, at Put kan pege mod lande som Libyen, Algeriet, Tunesien og Marokko. Den præcise geografiske identifikation er usikker.


Gomer og Togarma


Gomer var en af Jafets sønner (1 Mos 10,2), og hans navn nævnes blandt Gogs allierede i Ezekiels profeti (Ez 38,6). Nogle ældre fortolkninger har forbundet Gomer med folk i Nordeuropa og senere med lande i Østeuropa. Det er en fortolkning, ikke en sikker identifikation.


Togarma var søn af Gomer (1 Mos 10,3) og nævnes også blandt Gogs allierede (Ez 38,6). I sin beskrivelse af handelen med Tyrus nævner Ezekiel, at Togarma leverede køreheste, rideheste og muldyr (Ez 27,14). Nogle har forbundet Togarma med områder nord for Israel, herunder dele af det nuværende Tyrkiet eller Kaukasus. Forbindelsen til kosakkerne og deres ry som ryttere er derimod en senere spekulation; teksten siger ikke, at Togarmas efterkommere er kosakker eller råder over kavalerienheder.


Ezekiel beskriver Gog og hans allierede som en stor hær, der kommer imod Israel (Ez 38,4-9). Nogle fortolkere har forestillet sig, at moderne militærstyrker – herunder fly og faldskærmstropper – kunne være en del af et sådant angreb. Det er dog nutidige gætterier, ikke detaljer, der står i profetien.


I Ezekiel 39 beskrives Gogs styrker som besejret på Israels bjerge og på den åbne mark. Der fortælles også om en fest for rovfugle og vilde dyr, hvor heste og ryttere nævnes (Ez 39,4-5.17-20). Billedsproget understreger nederlagets omfang; det fastslår ikke, at fremtidige hære vil bestå af kavaleri.


Guds plan


I profetien siger Gud til Gog: »Se, jeg kommer over dig« (Ez 38,3). Fortællingen fremstiller dermed begivenhederne som en del af Guds plan. Gud siger, at han vil samle folkeslagene imod Israel, så hans vrede kan komme til udtryk, og så hans hellighed og magt bliver kendt blandt folkene (Ez 38,16.18.23).


Ezekiel beskriver et voldsomt jordskælv: Havets fisk, himlens fugle, markens dyr og menneskene skal skælve; bjergene skal styrte, og klippevæggene falde (Ez 38,19-20). Der står også, at angriberne vil rette våbnene mod hinanden (Ez 38,21). Det minder om fortællingen om Gideon, hvor fjendernes sværd blev vendt mod hinanden (Dom 7,22).


Profetien nævner desuden pest, blod, regnskyl, hagl, ild og svovl som udtryk for Guds dom over Gog og hans styrker (Ez 38,22). Formålet beskrives som, at Gud vil vise sin storhed og hellighed, så folkene kan erkende, hvem han er (Ez 38,23).


Angrebet fremstilles som en vældig trussel mod Israel, men teksten ender med, at angriberne bliver besejret. Ezekiel siger også, at Gud vil sende ild over Magog og over dem, der bor trygt på de fjerne kyster (Ez 39,6). Nogle fortolkere har knyttet dette til fjerne lande, for eksempel Cuba, men profetien navngiver ikke sådanne nutidige stater.


I denne fortolkning fører nederlaget til, at Gogs magt bliver brudt. Nogle har desuden set en forbindelse til Antikrists senere verdensmagt. Johannes’ Åbenbaring beskriver dyret som en magt, der får myndighed over stammer, folk, tungemål og folkeslag (Åb 13,7-8). 

Det profetiske ur – hvor står viserne?


En ældre tekst fra begyndelsen af 1980’erne beskrev verdenssituationen som tegn på, at Jesu genkomst var nær. Den pegede blandt andet på Israel, Rusland, USA og et stærkere europæisk samarbejde. Men de politiske vurderinger i teksten hører til den tid, den blev skrevet i. De kan ikke uden videre bruges som bevis på, at bestemte bibelske profetier nu er ved at blive opfyldt.


Danmark blev medlem af EF i 1973 – ikke i 1978. Jimmy Carter var USA’s præsident fra 1977 til 1981. Det er vigtigt at have med, når man læser de gamle vurderinger.


Nogle kristne fortolkere forbinder Ezekiels profeti om Gog og Magog med en fremtidig konflikt omkring Israel (Ez 38–39). I Ezekiel 38,8 beskrives begivenhederne som noget, der sker «ved dagenes ende», og i vers 13 spørger andre folk, om hærene er kommet for at plyndre. Men fortolkningen af disse profetier – og hvem Gog og hans allierede er – er omdiskuteret. Bibelteksterne giver ikke grundlag for at fastslå, at bestemte nutidige lande eller ledere med sikkerhed opfylder profetien.


Daniel 9,27 omtaler en pagt med mange. Nogle læser verset som en pagt, Antikrist indgår med Israel, men det er én bestemt fortolkning af en vanskelig profeti – ikke en forklaring, alle kristne er enige om. Derfor bør vi være varsomme med at udpege aktuelle begivenheder som den endelige opfyldelse.


Jesus taler om sin genkomst, men siger også, at ingen kender dagen eller timen (Matt 24,36). Da disciplene spørger til tidspunkterne, svarer Jesus, at det ikke tilkommer dem at kende dem (ApG 1,7). Troen på Jesu genkomst kalder derfor ikke først og fremmest på spekulation om datoer, men på håb, trofasthed og et vågent liv.


I Første Thessalonikerbrev beskriver Paulus de troendes håb om at være sammen med Herren (1 Thess 4,16–18). Han afslutter med opfordringen: «Trøst derfor hinanden med disse ord.» Og i det følgende kapitel skriver han: «Lad os derfor ikke sove som de andre, men være vågne og ædru» (1 Thess 5,6). I Johannes’ Åbenbaring beskrives Kristus som kongernes Konge og herrernes Herre (Åb 19,11–16).


Nogle kristne forventer, at de troende bliver bortrykket, før den store trængsel. Andre fortolker rækkefølgen anderledes. Første Thessalonikerbrev 4,16–18 bruges ofte som støtte for læren om bortrykkelsen, men teksten bør læses med omtanke og i sammenhæng med resten af Bibelen.


Så hvor står viserne på det profetiske ur? Bibelen giver os ikke en kalender, vi kan bruge til at fastslå, hvor tæt vi er på Jesu genkomst. Uro i verden kan vække spørgsmål og minde os om troens håb, men den gør os ikke i stand til at kende tidspunktet. Som Jesus siger: «Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen» (Matt 25,13).


Er du rede? Ikke ved at forsøge at regne tidspunktet ud, men ved at leve i tro, håb og kærlighed – og ved at holde fast i Kristus. «Vær altid rede til at gøre regnskab for det håb, I har» (1 Pet 3,15).


Historisk rettelse: Danmark blev medlem af EF den 1. januar 1973 (Udenrigsministeriet). Jimmy Carter var USA’s præsident fra 1977 til 1981