Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

tirsdag den 20. april 2021

De dødes rige





 

Dødsriget og de fortabtes endelige skæbne


Det er vigtigt at skelne mellem ordene dødsriget, Sheol, Hades, Gehenna og helvede. De bruges ikke altid om det samme. Ordet helvede findes faktisk i nogle af de ældste danske bibeloversættelser, hvor det blandt andet gengiver det græske ord Gehenna. Derfor kan man ikke sige, at ordet slet ikke fandtes i de første danske bibler.

(Se Bibelselskabets forklaring: https://www.bibelselskabet.dk/brevkassen-hvordan-er-helvede-oversat-i-den-danske-bibel)


Dødsriget i Det Gamle Testamente


I Det Gamle Testamente beskrives dødsriget, ofte kaldet Sheol, som de dødes opholdssted. Flere tekster fremstiller det som et mørkt og tavst sted, hvor de døde ikke længere deltager i livet på jorden.


Skriftsteder: Job 17,13–16; Salme 6,6; Salme 88,4–6; Prædikerens Bog 9,5–10.


Nogle tekster taler om døden som en fælles skæbne for mennesker. Andre bruger billeder fra dødsriget symbolsk om dyb nød, fare eller følelsen af at være forladt af Gud.


Skriftsteder: Salme 18,5–7; Salme 30,4; Salme 116,3–4; Jonas 2,3–7.


Dødsriget og dommen i Det Nye Testamente


I Det Nye Testamente møder vi både ordet Hades om dødsriget og Gehenna i Jesu advarsler om dommen. Teksterne giver ikke grundlag for uden videre at gøre ordene til synonymer. De beskriver forskellige sider af døden og dommen.


Jesus taler alvorligt om den kommende dom og om konsekvenserne af at vende sig bort fra Gud.


Skriftsteder: Matthæusevangeliet 10,28; 25,31–46; Markusevangeliet 9,43–48.


I lignelsen om den rige mand og Lazarus beskrives en adskillelse efter døden (Lukasevangeliet 16,19–31). Lignelsen bruges ofte i samtaler om bevidstheden efter døden, men den bør læses som en lignelse og ikke alene bruges til at fastslå alle detaljer om livet efter døden.


Jesus overvinder døden


Det Nye Testamente forkynder, at Jesus døde og blev oprejst, og at døden ikke får det sidste ord. Apostlenes Gerninger 2,27–31 bruger ordene om, at Jesus ikke blev efterladt i dødsriget. Paulus beskriver Jesu opstandelse som sejren over døden.


Skriftsteder: Matthæusevangeliet 28,5–7; Apostlenes Gerninger 2,27–31; Romerbrevet 6,4–9; 1. Korintherbrev 15,20–26 og 15,54–57; Johannes’ Åbenbaring 1,17–18.


Matthæusevangeliet fortæller også, at gravene åbnede sig, og at mange afdøde hellige blev levende efter Jesu opstandelse og viste sig i Jerusalem (Matthæusevangeliet 27,52–53).


Første Petersbrev 3,18–20 nævner, at Kristus forkyndte for ånder i fængsel. Hvad passagen præcist betyder, er omdiskuteret, så den bør ikke fremstilles som et entydigt bevis for én bestemt forståelse af Jesu ophold efter døden.


Håbet om evigt liv


Jesus taler om at blive født på ny og om det evige liv, som Gud giver (Johannesevangeliet 3,3–7; 3,16). Den kristne tro er derfor, at menneskets endelige håb ikke ligger i dødsriget, men i Gud og opstandelsen.


På den baggrund forstår jeg Bibelens tale sådan, at mennesket står over for Gud efter døden, og at der er en alvorlig forskel mellem at høre Kristus til og at afvise ham. Bibelen bruger flere billeder om dette, blandt andet dødsriget, dommen og Gehenna. Samlet peger de på, at menneskets valg og forhold til Gud har evig betydning.


Skriftsteder: Johannes’ Åbenbaring 20,11–15; Matthæusevangeliet 25,46; Johannes’ Åbenbaring 21,1–8.