BETINGELSESLØS KÆRLIGHED

 LINK

 

NO COPYRIGHT

ER  DET GUDS BETINGELESLØSE KÆRLIGHED DU VISER I DIT LIV?

 

Luk 15:25

25)Imens var den ældste søn ude at arbejde i marken. Da han kom hjem, hørte han musik og dans inde fra huset, 26) så han spurgte en af tjenerne om, hvad der foregik. 27)'Din bror er kommet hjem!' svarede han. 'Din far har slagtet fedekalven, og nu er der fest, fordi din bror er kommet velbeholden hjem.'

28)Den ældste bror blev vred og ville ikke gå ind i huset. Så gik hans far ud og bad ham komme med ind. 29)'Nej,' sagde han, 'nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg nægtet at gøre, hvad du bad mig om, og aldrig har du givet mig så meget som et gedekid, så jeg kunne feste sammen med mine venner. 30)Men så snart din søn, som har soldet dine penge op med løse piger, viser sig, så skal gårdens bedste kalv slagtes!'

31)'Hør nu her, min dreng,' sagde hans far, 'du er altid her hos mig; alt, hvad jeg ejer, er dit. 32)Men i dag må vi feste og være glade; for din bror var død, men er nu kommet levende tilbage igen; han var forsvundet, men nu er han fundet igen.'«

Ovenstående er taget fra den kendte elskede beretning om den fortabte søn fra Lukas 15 Denne del af historien fokuserer på den ældre bror, der var vred over tanken om, at hans far ville holde en fest for hans oprørske yngre bror. Vi kommer ind i historien som den ældste bror er på vej hjem og kan høre lyden af musik og dans.

På grund af hans afsky for sin brors opførsel, nægter han at tage del i festen. Jeg er så taknemmelig over, at Faderen i historien behandler den ældre bror med lige så stor kærlighed og medfølelse, som han gør for den yngste. Han går ud for at invitere sin elskede søn til at deltage i fejringen, og sønnen reagerer på sin far som beskrevet i vers 29 ... "'nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg nægtet at gøre, hvad du bad mig om, og aldrig har du givet mig så meget som et gedekid, så jeg kunne feste sammen med mine venner.

Det er tankevækkende at førstearvingen, der står til at arve faderen, føler sig så vraget, at han ser sig selv som sin fars slave. Bibelen på hverdagsdansk beskriver sønnens udtalelse til sin Far... 'nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg nægtet at gøre, hvad du bad mig om. Selvfølgelig var faderens kærlige svar til sin søn, at han kunne have slagtet en ged og fejret hvad som helst når som helst han ønskede, fordi alt, hvad der tilhørte faderen, tilhørte ham.

Misundelsen bliver til en bitter rod, som vi kristne ikke skal have i vore liv.

 

Stor bror var foragtet over hans lille brors liv og opførsel over for sin far, han stor bror gjorde som så mange kristne også gør i dag. Han døbte sin bror ude, hans lille bror var jo ikke så fin i kanten som han selv mente han var. Men hvem kom ydmygt til sin far? Det gjorde lille bror, storebror havde mere travlt med sin arv, og sin foragt for lille bror, han sagde ikke velkommen i kærlighed til sin egen bror, hvordan med os kristne i dag? Lever vi i Guds uden forbehold tilgivelse og kærlighed, når nogen træder os over tæerne eller træder ved siden af det vi mener er standarden eller mindste kravet for at være kristen?

 

Jeg er glad for faderen ikke gør nogen forskel men behandler begge sønner med samme kærlighed og medfølelse.

 

Her var der ikke noget med faderen advarede familien og lille bror nu er hjemme men de skulle passe på deres ejendele eller de skulle holde øje med ham fordi, han var jo ustabil og ikke til at regne med osv. Hvad mange kristen gør i dag overfor andre søskende.

 

Lille bror blev ikke fordømt eller dømt ude på grund hans synd mod faderen, hvordan med os, dømmer vi vore søskende ude når de ikke er som vi forventer eller slagte vi fedekalven når nogen vender hjem efter en ud tur?

Gud vores Far elsker at fejre begivenheder. Han er glad og fuld af glæde! Der er fest og glæde for enhver der kommer hjem til Hans rige. Hvis du ikke kender Gud som en der elsker at glæde sig og fejre gode nyheder, så lyt til ordene Jesus talte i Lukasevangeliet 15:7 ... 7 jeg siger jer, at på samme måde vil der være mere glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retskafne personer, som ikke behøver at omvende sig.

 

Hvordan synes du selv det går med dine domme og selvretfærdighed? Du er måske netop blevet så foragtet over nogle af dine søskende at du selv er gået i fornærmelse og vrede og nu er du fyldt med sladder og bitterhed fordi. Du selv savede den gren af du sad på. Siger du velkommen til dine søskende når de kommer til dig? Måske er det lige netop dig der står lidt på afstand af Guds rige og det er dig der selv må returnere til din familie som den fortabte søn gjorde det? Måske retur til den kirke/fællesskab du gik fra i vrede?

 

Der vil være stor glæde når en synder returnerer eller vender om, husk det.

Hvis himlen holder fest, hver gang en synder omvender sig, så vil der være masser af fester i himlen, fordi tusindvis af mennesker kommer til Kristus hver dag. Hvis himlen fejrer alle dem der kommer til tro, forestiller jeg mig himmelen som en stor glædesfest, bestående af den ene fest efter den anden.

Den ældre bror følte sig som en slave af sin Far, og forstod ikke, at han var mere end velkommen til at glædes over den arv han var berettiget til. Han levede lige modsat af hvad hans Far ønskede for ham. Hans kærlige far ønskede hans desillusionerede søn skulle vide, at han kunne fejre enhver begivenhed han ønskede. Hans følelser af vrede grundede på misforståelse og ikke på virkeligheden.

 

Sådan er mange religiøse kristne i dag bundet fast i deres egne forkvaklede meninger rom, det og det kan man ikke, og man kan da virkelig ikke feste over en fortabt kommer hjem, en sådan skal da opdrages og mærke konsekvenserne af sine handlinger ellers lærer han det da aldrig, er det noget at sige til mange steder grå folk igen efter de har mødt kristendommerne?

 

 

De, der kæmper med at forstå hvor meget Gud elsker dem, vil leve som slaver og blive fremmedgjort og jaloux. Når vi lever som slaver og ikke sønner, vil vi føle, at vi er frarøvet alle de gode ting i livet. Når vi virkelig lever som elskede sønner og døtre til vores himmelske far, vil vi leve i lyset af hans kærlighed, vel vidende at alt, hvad der tilhører Jesus, tilhører også os.

Bor i lyset af Guds kærlighed, er ikke det samme som, at vi vil blive isoleret fra smerte, lidelse og tab. Erfaringen med, at vi hører til i Guds familie, trøster og giver styrke, vi er nødt til at udholde selv de mest vanskelige omstændigheder. Nehemias 8:10 siger, at Herrens glæde faktisk vil være vores styrke!

Min bøn er, at hver og en af os vil blive fyldt med glæde der kommer fra Gud, og vil flyde over i os! Jeg beder om, at Guds kærlighed vil være fundament for alle vores følelser, så vi kan nyde nærværet og arbejdet i vores fars hus. Og må vi vide dybt i vore hjerter, at vi kan holde fest for alt vi har lyst til, fordi vi vores Guds arvinger og medarvinger med Jesus! (Romerbrevet 8:15-17).

Jeg beder også, at vores øjne ville være åbne, så vi virkelig kan se vores Fars hjerte, som elsker at fejre, når hans tabte børnene kommer hjem. Må Herren fylde vore hjerter med samme medfølelse, som han har for os, så vi kommer til at længes efter at opmuntre hinanden til at vise forældreløse og bortkomne børn vejen hjem.

 

Siger vi velkommen i vore forsamlinger når nogen kommer hjem? Eller er vi mistroiske og skal lige først kontrollere deres hensigter? Hvordan syne du selv du har det med det her?

 

Måske nogen lige skulle stoppe og se på hvor mange de har været med til på den ene eller anden måde at jage ud af kirkerne eller fællesskaberne ved deres kristen dom, lær ad den her far og bliv du i samme kærlighed.

Amen