Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

lørdag den 17. april 2021

BETINGELSESLØS KÆRLIGHED






Er det Guds betingelsesløse kærlighed, du viser i dit liv?


Den ældste søn


Imens var den ældste søn ude at arbejde på marken. Da han kom hjem, hørte han musik og dans inde fra huset. Han spurgte en af tjenerne, hvad der foregik.


»Din bror er kommet hjem!« svarede tjeneren. »Din far har slagtet fedekalven, og nu er der fest, fordi din bror er kommet velbeholden hjem.«


Den ældste bror blev vred og ville ikke gå ind. Så gik hans far ud og bad ham komme med ind.


»Nej,« sagde han. »Nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg nægtet at gøre, hvad du bad mig om, og aldrig har du givet mig så meget som et gedekid, så jeg kunne feste med mine venner. Men så snart din søn, som har ødslet dine penge bort sammen med løse kvinder, viser sig, så skal gårdens bedste kalv slagtes!«


»Hør nu her, min dreng,« sagde hans far. »Du er altid hos mig, og alt, hvad jeg ejer, er dit. Men i dag må vi feste og være glade, for din bror var død, men er blevet levende igen. Han var fortabt, men er blevet fundet.«


(Lukasevangeliet 15,25-32; gengivet efter teksten ovenfor)

Beretningen om den fortabte søn er kendt og elsket. I denne del af historien er det den ældste bror, der er i centrum. Han bliver vred over, at hans far holder fest for den yngre bror, som har gjort oprør og ødslet sin arv bort.


Den ældste bror nægter at tage del i festen. Men faderen møder også ham med kærlighed og medfølelse. Han går ud til sin søn og inviterer ham indenfor.


Sønnen svarer: »Nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg nægtet at gøre, hvad du bad mig om.« Han føler sig overset og behandlet som en tjener, selvom han er sin fars søn.


Det er tankevækkende. Den ældste søn havde sin plads i familien og kunne glæde sig over alt det, han delte med sin far. Alligevel oplevede han sig selv som en slave. Faderens svar er kærligt: »Du er altid hos mig, og alt, hvad jeg ejer, er dit.«


Misundelse og bitterhed kan slå rod i os, og Bibelen advarer os mod at lade bitterheden vokse (Hebræerbrevet 12,15).


Den ældste bror foragtede sin lillebrors liv og opførsel. Han dømte ham ude, fordi han mente, at lillebroren ikke var god nok. Men hvem kom ydmygt hjem til sin far? Det gjorde den yngste bror. Den ældste havde mere travlt med sin arv og sin vrede end med at byde sin bror velkommen.


Hvordan er det med os kristne i dag? Lever vi i Guds tilgivelse og kærlighed, også når nogen træder os over tæerne eller handler anderledes, end vi mener, de burde? Jesus siger: »Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes« (Matthæusevangeliet 7,1). Og Paulus skriver, at vi skal møde hinanden med mildhed og hjælpe hinanden tilbage på rette vej (Galaterbrevet 6,1).


Jeg er glad for, at faderen ikke gør forskel på sine sønner, men møder dem begge med kærlighed og medfølelse.


Faderen advarer ikke familien mod den yngste søn, da han kommer hjem. Han siger ikke, at de skal passe på deres ejendele eller holde øje med ham, fordi han er ustabil og ikke til at stole på. Sådan kan vi ellers komme til at behandle vores brødre og søstre i troen.


Den yngste søn bliver ikke dømt ude, selvom han har syndet mod sin far. Hvad med os? Dømmer vi vores søskende ude, når de ikke lever op til vores forventninger, eller er vi med til at slagte fedekalven, når nogen vender hjem?


Glæde, når nogen vender hjem


Gud glæder sig, når mennesker vender tilbage til ham. Jesus siger, at der er større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke behøver at omvende sig (Lukasevangeliet 15,7). Senere fortæller Jesus også, at der bliver glæde blandt Guds engle over én synder, der omvender sig (Lukasevangeliet 15,10).


Hvordan synes du selv, det går med dine domme og din selvretfærdighed? Måske er du blevet så skuffet eller såret af nogle af dine søskende, at du er blevet fyldt af vrede, sladder eller bitterhed. Måske er du kommet til at save den gren over, du selv sidder på.


Byder du dine søskende velkommen, når de kommer til dig? Måske står du selv lidt på afstand af Guds rige og har brug for at vende tilbage til din familie, ligesom den fortabte søn gjorde. Måske handler det om at vende tilbage til den kirke eller det fællesskab, du forlod i vrede.


Der bliver stor glæde, når et menneske vender om og kommer hjem. Husk det.


Hvis himlen fester, hver gang en synder omvender sig, må der være mange fester i himlen. Jesus fortæller, at der er glæde over hver eneste, der kommer tilbage til Gud (Lukasevangeliet 15,7-10). Jeg forestiller mig himlen som én stor glædesfest, hvor den ene fest følger efter den anden.


Den ældste bror følte sig som en slave for sin far. Han forstod ikke, at han allerede var elsket og havde sin plads i familien. Han levede stik imod det, faderen ønskede for ham. Faderen ville have, at hans søn skulle glæde sig over alt det, de delte. Sønnens vrede byggede på en misforståelse, ikke på faderens kærlighed.


Sådan kan religiøse mennesker også blive bundet af deres egne forestillinger om, hvad man må og ikke må. De tænker måske, at den, der er kommet hjem efter at have været fortabt, først skal opdrages og mærke konsekvenserne af sine handlinger. Ellers lærer vedkommende det jo aldrig.


Men er det så mærkeligt, at mennesker nogle steder vender ryggen til kirken, hvis de mødes med fordømmelse frem for kærlighed?


De, der har svært ved at forstå, hvor meget Gud elsker dem, kan komme til at leve som slaver og føle sig fremmede og misundelige. Når vi lever, som om vi er slaver og ikke Guds børn, kan vi føle, at vi bliver snydt for livets gode gaver.


Men når vi lever som elskede sønner og døtre af vores himmelske far, kan vi hvile i hans kærlighed. Vi er Guds børn og arvinger sammen med Kristus (Romerbrevet 8,15-17).


At leve i lyset af Guds kærlighed betyder ikke, at vi bliver skånet for smerte, lidelse og tab. Men erfaringen af at høre til i Guds familie kan trøste og styrke os, så vi kan holde ud, også når livet er svært. »Herrens glæde er jeres styrke,« står der i Nehemias’ Bog 8,10.


Min bøn er, at hver eneste af os må blive fyldt af den glæde, der kommer fra Gud, og lade den flyde over i vores liv. Jeg beder om, at Guds kærlighed må være fundamentet for vores følelser, så vi kan glæde os over hans nærvær og hans arbejde i vores fars hus.


Må vi dybt i hjertet vide, at vi må glæde os over alt det, Gud giver os, fordi vi er hans arvinger og medarvinger med Jesus (Romerbrevet 8,15-17).


Jeg beder også om, at vores øjne må blive åbnet, så vi kan se vores fars hjerte — et hjerte, der glæder sig, når hans fortabte børn kommer hjem. Må Herren fylde vores hjerter med den samme medfølelse, som han viser os, så vi længes efter at hjælpe hinanden og vise dem, der føler sig fortabte, vejen hjem.


Byder vi mennesker velkommen i vores fællesskaber, når de kommer hjem? Eller møder vi dem med mistro og føler, at vi først må kontrollere deres hensigter?


Måske skal vi standse op og overveje, hvem vi selv har været med til at jage ud af kirken eller fællesskabet gennem vores fordømmelse. Lad os lære af faderen i fortællingen og møde hinanden med den samme kærlighed.


Amen.