Translate

INFO JESUS LIVET

WIDIO SAND

  LINK G Gud er spontan . B BESLUT DIG FØLG JESUS N   NÅDEN ER DIN MIN VEN

Søg i denne blog

lørdag den 24. april 2021

DIT HELT NYE LIV

 

Når du tager imod Jesus Kristus som din Frelser, giver han dig et nyt liv, det Evige Liv, som vil forandre dit livsmønster.



Bibelen siger:

Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, noget nyt er blevet til!. (2. Kor.5,17)


Før du tog imod Jesus Kristus levede du som syndere, uden tilgivelse for dine synder. Du var død i dine synder og på vej til evig fortabelse og død. Men da du tog imod Jesus tilgav Gud dine synder og gjorde dig levende. Du blev født af Gud, og har nu evigt liv.


Bibelen siger:

Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder, og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn. Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den stor kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus. For af nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal rose sig.(Ef.2,v.1,2,4,5,8 og 9)


Derfor skal du ikke fortsætte med at leve i synd, men leve et nyt liv til Guds ære.


Bibelen siger:

Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker, formørkede i sindet og fremmede for livet i Gud i deres uvidenhed og deres hjerters forhærdelse. I deres afstumpethed har de hengivet sig til udsvævelse, så de af gridskhed begår alle slags urene handlinger. Sådan har I ikke lært om Kristus, så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært af ham, sådan som det er sandhed i Jesus, at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføriske lyster og at I fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.


Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens
lemmer. Bliv ikke vrede, og giv ikke plads for Djævelen. Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal tværtimod slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder, så han har noget at give til den , der har behov for det.


Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig
opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører på det.
Vold ikke Guds hellige Ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil
forløsningens dag. Al forbitrelse, og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus


I skal ligne Gud som hans elskede børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. Men al utugt og al slags urenhed og gridskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse. For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk- der er det samme som afgudsdyrker- har lod eller del i Kristi eller Guds rige. (Ef. 4, 17 - 32 & 5, 1-6).


Det smitter af.

Dem du er sammen med smitter af på dig, du bliver som dem du er sammen med. Er du sammen med Jesus vil Han smitte af på dig. Derfor er det livsvigtig du er sammen med Gud i Bibelens Ord, og bliver ved med at læse og høre Hans Ord, det er levende og smitter af på dig. Det beskytter dig fra at blive smittet af verden og dens tomme lyst, det beskytter dig også fra dit eget køds begær. Fordi det er Jesus ved HelligÅnden i Ordet er det sådan. Dit fællesskab med Gud udspringer altid i fra Bibelens Ord, og ikke fra menneskers tomme Ord som er uden liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.