Synd kan beskrives som at skyde forbi Guds mål. Det handler ikke kun om vores handlinger, men også om, hvorvidt vi lever i tillid til Gud – også når livet er svært.
I Galaterbrevet står der:
»Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.«
(Galaterbrevet 5,19-21)
Her står det sort på hvidt, hvad synd kan være. Guds ord kalder os til at se ærligt på vores liv.
Jesus siger også:
»Jeg siger jer, at på dommens dag skal mennesker stå til regnskab for hvert et ondt ord, de har talt.«
(Matthæusevangeliet 12,36)
Vi kommer ikke uden om, at vi alle skal stå til regnskab for vores liv over for Gud. Hvor mange tomme eller sårende ord får vi ikke sagt? Hvor ofte prøver vi ikke at være sjove eller komme med en vits uden at tænke over, hvordan ordene rammer?
Jeg tror ikke, at de ord skal gøre os bange. Men de minder os om at tænke os om, når vi taler. Lever vi i Helligånden, når vi bare lader munden løbe? Jesus siger, at munden taler ud fra det, hjertet er fuldt af (Matthæusevangeliet 12,34).
Vanens magt er stor – også når det gælder vores ord. Derfor må vi lade Gud forme både vores tanker og det, vi siger.
%20-%20Kopi.jpg)