BED FOR ALLE
¤ 2008
NO COPYRIGHT
ENGLISG DOWN UNDER
Vi har hørt det før, men, vi kan stille os selv, og ikke naboen
spørgsmålet. Har vi i grunden taget denne opfordring til os helhjertet?
Paulus siger i.1. Tim. 2:1-3.
Aller først formaner jeg da til at frembære bøn, påkaldelse,
forbøn og tak for alle mennesker, for konger og alle i høje stillinger, så vi
må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt på alle måder. Dette
er godt og velbehageligt for Gud, vor Frelser. Så du hvad det sår, som den
aller første formaning til os? Vi skal bede for alle mennesker. Gør vi det. Er
vi som tror på Jesus ikke tilbøjelige til først at bede for os selv. Glemmer vi
ikke vort bøns kald, som er for alle mennesker?
Vi opfordres altså til at bede for alle mennesker, for naboer og
venner, og ikke mindst for vor dronning og alle i høje stillinger. Lad os bede
for medlemmerne af vor regering, at Gud må få lov til at få sin vej med dem,
eller at Han vil fjerne dem fra deres stillinger, hvis de ikke vil omvende sig
til Ham.
Hvorfor beder vi ikke som vi har lært?
Troens bøn både frelser og helbreder. Hvor er de kristnes troens
bønner blevet af? Vi har haft et utal af bønne kampagner og internationale
bededage hvor vi beder for et specielt emne. Men, er det det vi skal? Skal vi
ikke bede for alle uanset om de er troende eller ikke? På en bededag, forener
kristne fra alle egne af verden sig foran nådens trone i bøn om Guds indgriben
i folk og nationer. Hvilket også er godt nok, men hvad med vor personlige
bønsliv, hvor vi beder for alle i tro?
Når du begynder at bede for alle også dem du ikke bryder dig om
finder du hurtig ud af om du elsker dem. Når du beder tænker du på andre og
tænker og beder om du kan gøre noget for dem da begynder du at vise kærlighed
di gerninger.
I Matt. 7:7 og 26:41 har Jesus befalet os at bede. Jesus ønsker
vi skal være enige om at bede sammen for samme ting i tro, da vil han høre vor
bøn og give os det vi beder om. Han vil være midt iblandt os, når vi er
forsamlede om Hans navn (Matt. 18:19-20). Men, kan vi ærlig, uden hykleri være
sammen i Jesus om vi ikke er enige i kærligheden? Og mon Jesus bryder sig om
når vi siger vi står sammen i bøn og alligevel ikke gør det?
Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone, for
at få barmhjertighed og finde nåde og hjælp i rette tid. Hebr. 4.16.
Kan vi træde frimodigt frem foran Guds trone om vi ikke alle er
i Jesus Kristi Ånds liv, under konstant bøn i tak og troens bønner for alle?
Amen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.