Translate

INFO JESUS LIVET

DE DER ER UNDER LOVEN

  LINK De, som er under Loven. De er vanhellige, de er det helt synlig fordi. De i det udvendige stræber efter at opfylde loven og egne pa...

Søg i denne blog

mandag den 19. maj 2025

DE DER ER UNDER LOVEN

 

LINK

De, som er under Loven.

De er vanhellige, de er det helt synlig fordi. De i det udvendige stræber efter at opfylde loven og egne paragraffer, de står ikke i frihedens sandheds Ånd og vil forsøge at frelse sig selv, ved at stille frelses krav der ved forkaster de korset og det værk Jesus gjorde færdig der.



De ti bud eksisterer stadig. Jesus har ikke afskaffet Guds grundlov, men vi freles ikke af lov gerninger, smag ikke det og det må du ikke drikke og spise, du skal overholde de paragraffer ellers kommer du ikke i Himmelen, alt sådan noget er farisæisk lov hyklerier som ikke fører noget menneske til Himlen.



Nogen lever under lov

De klæder sig pænt på når de går i kirke, de sider med religiøse miner og deres bønner er proforma bønner, som er de samme år efter år.



De er faktisk bandlyst (forbandet) fordi. De forsøger igen at opfylde loven og vanærer og forkaster Jesus som deres frelser, de gør loven til deres frelser.



De er nemlig under loven eller gerningernes pagt, som er åbenbart vanhellige, ugudelige Mennesker, som ikke bare finder behag i synden, synd at de ikke tror, som endda praler deraf. De elsker at ophøje deres høje moraler, deres love og paragraffer og mener, at alle der ikke lever som dem er fortabte eller uægte guds børn.



I 1 tim.1. 9-10 står det om sådanne.

De er ikke troværdige, ikke retfærdige. De øver vold mod deres forældre, de er … læs selv.



Dvs. De nægter at tage sig af nogen der ikke holder samme love og paragraffer som dem selv. De forkaster kærlighedens frihedens lov i Jesus og gør sig selv til guder der siger, vi er de sidste der er sande kristne, men de lyver og sandhedens ånd er ikke i dem.



Mange af dem har lavet egne skrifter og såkaldte bibler som de har manipuleret med i håbet om at forføre så mange som er dem mulige.



De er løgnere og vil komme til for evig at drikke Guds vredes harmes bægers drik.



Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? 1 Korinter brevet kap 6 vers 9-10.



De stjæler friheden i Jesus fra andre, derfor er de tyve og røvere som forsøger at komme ind ad andre lov døre end gennem korsets kraft til frelse.



Stakkels mennesker. I mener i kan beholde jeres synder, jeres lyset og fornøjelser, I forventer det skal gå jer godt alligevel! Og I skal gå fri på dommens dag. Men, se jeres Gud siger sådan i. 5 Mose Boge 29.19-20. De velsigner sig i deres hjerte, idet de siger, jeg skal have fred, jeg skal blive frelst, det skal gå mig lige så godt som andre på den dag, da Gud skal dømme verden ved Jesus Kristus. Men, siger Gud, jeg vil ikke tilgive dem; nej, min vrede og min nidkærhed skal ryge imod dem. Hvor vidt! lige til fuldendelsen af alle de forbandelser, som er skrevet imod dem i Guds Lov. Ja, siger Gud, jeg vil hjemsøge dem; jeg vil udrydde deres navne fra at være under himmelen. Og i virkeligheden Må det nødvendigvis være sådan, fordi vore sjæle er vantro i deres synder og under loven, som nemlig ikke kan og ikke vil vise nogen barmhjertighed mod dem, den er ikke barmhjertighedens og livets tjeneste, men dødens og fordømmelsens tjeneste, som der står i 2. Kor. 3, 7. 9.



Alle dem der helt synlig, har vanhelliget, forkastet Jesus frelse på korset og Guds frie nåde i Kristus, som har været det hele deres liv på jorden, vi komme til at dø i denne dødens tjeneste, og derefter blive forkastet og fordømt af Herren Jesus ved Hans nådes domstol.



DE har muligheden i dag for at vende om fra deres onde lovgerninger og vende sig om til Jesu kors sandhed, men mange vil desværre ikke, de vil hellere være dødens tjener end livets tjener i Jesus.



Om de ikke omvender sig og går ind under nådens evige pagt vil de for evig gå fortabt borte fra Guds rige og Hans ansigt.



De tænker ikke på at Gud vil holde regnskab med dem også.

De mener de er fritaget fordi de overholder love og paragraffer. De fornægter endda helvedet, det eksisterer ikke for dem. Der er ingen lov heller ikke helvedets evig ild der kan fordømme dem, fordi. De er de sande lovretfærdige, de overholdt jo…



Men ak! Hvor er de blevet bedraget, når de vil se Jesus Kristus side i dommersædet, hvor Han vil læse alt det op de har gjort af deres såkaldte præstelige og profetiske gerninger. Når de ser deres egne bøger bliver åbnet, og enhver af dem får at vide at deres navne ikke står i livets bog., men i lovens bog og de skal dømmes ud fra mose lov, som de alligevel ikke kunne overholde helt, og Jesus som kunne have overholdt alt under Guds nådes lov for dem ville de ikke tro på.



Når de ser deres egen uværdighed, når de ser de andres værdighed pga. Lammets blod og Guds nådes lov. Hvad vil de da sige?



Hvorhen vil de da flygte? Hvor er deres hellighed da, den hellighed de mente var i deres love og paragraffer? Esajas Bog.10.3.



De er frække uden åndens liv, de viser ikke nåde og barmhjertig mod andre som ikke lever uden deres love og paragraffer. De søger ikke Guds rige og Hans retfærdighed Jesus, de søger lovens og deres egen retfærdigheder. De er ikke kun selv under lovene men sætter andre under samme love, i sær jagter de unge eller nogen som ikke er så stærke, hvorfor sådan set altid dem der svage end dem selv? Fordi. Sandhederne vil de ikke høre eller de vil ikke bøje sig for Guds retfærdighed i Jesus.



Selvom et menneske vil forsøge på at holde sig fra alle de ting loven forbyder, som efter loven er synd, og anstrenge sig et liv for at leve efter loven. Opnår et sådant menneske ikke længere end til at sige. Jeg kunne ikke, jeg er ulydig overfor loven. Jeg kan ikke opfylde Guds retfærdige lov. Og det menneske vil blive til intet gjort ved lovens krav og dom.



Nu skal du ikke mene, at det kun er ugudelige mennesker der er under loven. Det er mange kristne som gerne vil forbedre sig selv ved lovens gerninger. De vil gerne være frie for deres forfængelighed, griskhed, begæret efter penge og storhed, de vil gerne være gode og fromme kristne, men de er stadig lige vidt, de kan ikke frelses ved lovens bogstaver og krav. De kommer ikke videre end til at se deres magtesløshed overfor lovens krav og de mange paragraffer de sætter op. Først når de kommer til Jesus og i tro går ind under Guds sande nåde ved troen på frelse ved korset, bliver de frie for lovens forbandelse og krav.



I Rom. 9, 31, taler Apostlen netop den samme sag: „Men Israel, som jagede efter en retfærdigheds Lov" (mærk: som jagede efter en retfærdigheds lov), „kom ikke til en retfærdigheds lov. Det beviser os. At uanset hvor seriøst og alvorlig et menneske forsøger sig med lovens bogstaver og krav vil det det menneske ikke være frelst af den grund men fortabt om det menneske ikke vende rom og går ind under Guds nådes friheds lov i Jesus Kristus.





Læs også det Skriftsted Gal. 3, 10, som siger: „Så mange, som holder sig til lovens gerninger, er under forbandelse", bemærk: de som holder sig til lovens gerninger. Se, at holde sig til lovens gerninger, er nemlig at holde sig til de retfærdige gerninger, som den kræver, d. v. s., at afholde sig fra de synder, som loven forbyder, og at gøre det, som den befaler, så vidt, som nogen i sit liv kan gøre det, og med al den kraft, de har. De lever i kødet ikke i Ånden og vil ikke kunne opfylde kravene i loven.



Måske synes du, det lyder underlig. Man vil gerne gøre guds vilje og det gode, og leve som Gud ønsker det, er loven da ikke nogle retningslinjer, eller leveregler, så man ved hvordan og hvad man skal?



Hvordan skal man så kunne se hvordan gud ønsker ens liv, når loven ikke er noget vi kan bruge?



Det er sandt nok.

Vi vil have noget vi kan forholde os til. Vi vil retfærdiggøre os selv. Vi vil være noget vi ikke er. Vil vi retfærdiggøre os selv, overfor Gud, overfor Jesus overfor mennesker. Vi vil vise. Vi er kristne, bedre end dem.



Er det sådan du har det, da er du stadig i dine egen tro eller vantro, du er endnu ikke gået over fra lovens dom til livet i Jesus. Du behøver et nyt sind et nyt hjerte, du har behov for en sindsforvandling, som Jesus ønsker at give dig.



Jeg kan ikke overbevise dig om noget som helst. Jeg kan ikke tage dig ud af din lovretfærdighed, som kun vil føre dig ud af Guds nådes friheds lov i Jesus. Men. Jeg kan henvise dig til Jesus som ved Guds Hellige Ånd vil overbevise dit om din synd. Synd at du ikke tror på det Jesus er og har gjort er nok for din frelse, og Han ved Hellig Ånden vil leve sit eget, ikke dit lov liv gennem dig om du da vil give slip på dine love og paragraffer som kun fordømme og ødelægger både dig og andre.



Loven er streng, det sandt. Du bliver lige så streng at være sammenmed og høre på som loven om du ikke vender om fra dit lovretfærdige liv og du vil stå under Guds vrede for evigt så enkelt er det. Når du vil leve under lovens pagt, lever du ikke under og i Guds nye pagt i Jesus. Du lever og dør under den lov du ikke kan opfylde og hvor er du da?



Pagt.

Jeg vil på ingen måder bruge eller forsøge at manipulere med dig ud fra bibelens ord, kun fortælle dig hvad der står. Så er det op til dig ifølge din frie viljes beslutning hvor du vil leve i nådens liv elle runder lovens dom?

I Galater brevet 3. 19 Læs hele kapitlet siger Paulus sådan. Forbandet er enhver, som ikke bliver i. Bemærk det er enhver ikke kun nogen alle mennesker også dig. Om ikke alle, ikke kun de 10 bud, de ting der står skrevet i loven bliver gjort, og det er uden en eneste fejl eller fejltagelse, vil det menneske være under Guds forbandelse.



Men der er ikke et eneste menneske i hele verden der kan overholde alle lovens bud, heller ikke du kan. Alle har vi syndet, alle er vi lovovertrædere.



Paulus forklarer det klart i Romerbrevt. 3 til 7. Han siger lige siden Adams syndefald er vi alle inkluderede i det fald. Syndere. Lovovertrædere. Rom. 5 12. Han tager sig selv med i det fald.



Derfor", siger han, „ligesom Synden kom ind i verden ved et menneske, og døden ved synden, og døden på den måde trængte igennem til alle mennesker, her under også sygdomme. Hvorfor? Fordi. De syndede alle, fordi de alle af naturen er skyldige i den første synd, den synd, som blev begået af os i Adam. (Arvesynden).



Du kan ikke blive frelst ved Guds retfærdige lov, den første pagt.

Du er en synder, en lovovertræder, det var du før du forsøgte på at føge et eneste bud i loven eller de paragraffer du vil leve under.



Du støder dig på mange ting i loven og du støder faktisk din fod mod anstødsstenen Jesus.



Du lever, om du er under loven, i begærlighed, efter at vise din lovs retfærdighed, ikke Guds i Jesus, du lever i et kødeligt, ikke i et Åndeligt begær.



Dit sind/hjerte er i oprør mod gud og Hans retfærdighed Jesus når du vil…... Du vil ikke leve i guds friheds lov fra syndens magt i dit liv, du vil vise lovens gode gerninger, ikke Guds i Jesus, der hvor Jesus viser guds retfærdigheds gerninger igennem de gerninger han har lagt tilrette for dig så du kunne leve i dem sammenmed Jesus Hans Søn i Hellig Ånden.

Og du opdager gang på gang, du kan ikke. Når du engang er færdig med at ville frelse og retfærdiggøre dig selv, kommer du til Jesus. Læs Romerbrevet 8.3. Du er magtes løs ved loven.



Loven er god og Hellig, den er perfekt, den er så god at den på ingen måder kan tillade nogen fejl eller overtrædelser. I Galater brevet 3.10 Siger Paulus jo forbandet være den der ikke overholder alle ting.



Paulus vidste alt om loven. Læs i Romerbrevt kap 7 da ser du hvordan Paulus havde det. Da han opdagede sit sande jeg, en lovovertræder lige som du og jeg kastede han al sin egen retfærdigheds lovgerninger bort. Han var færdig med sine selvretfærdigheds døde gerninger som alligevel ikke holdt ved Guds dom i følge lovens bogstaver i Guds ret.



Paulus kaldte loven retfærdig, hvilket den stadig er den dag i dag, uden lovens bogstaver og krav ville ingen jo have brug for Guds nådes frelse ved troen på Jesus og korset ville jo ikke have nogen betydning i dag. Læs i Fillipper brevet kap 3. 7-10. Hvad Paulus underviser dig om med hensyn til lovens frelse og krav.



Læs i Romerbrevet kap 3 vers 28. Hvordan Paulus gerne ville frelses ved Jesus, uden lovens gerninger at rose sig af.



Det der gør at Gud frelser er ikke pga. vore gerninger heller ikke lovgerninger. Men Gud har barmhjertighed med syndere, lovovertræder, han siger ikke vi skal følge loven men Jesus Hans Søn. Ikke for din retfærdigheds skyld eller for dit hjertes oprigtigheds skyld ejer du landet" (5 Mos. 9, 4-6).



Om din villighed til at udføre retfærdighed var den første grund til, at Gud havde barmhjertighed med dig ved Kristus, da var det ikke frivilligt, af nåde; jeg siger frivilligt, fordi. Gud, Herren elsker dig og frelser dig på frie vilkår, fordi, du har intet, som kan få ham til at have behag og medlidenhed med dig.



Gud finer intet behag i din sjæl, i dig uden Jesu blod over og i dig.

At gå ind på noget andet er at mene, nåden i Jesus hører sammen med lovens forbandelser som Jesus jo tog med sig i døden. At nåden betinges af opfyldelse af de ti bud eller andre dele af loven. At vi frelses ved gerninger gjort ved love og paragraffer. Det var netop det Pavedømmet, den katolske verden indførte og holdt mennesker i det dybeste mørke ved sådan nogle lovgerninger. Det er totalt imod bibelens ord og Jesus offer bliver ved lovens selvretfærdighed gjort til skamme. Korset bliver til idioti for dem der fortabes fordi de ikke vil vende om fra deres onde lovgerninger og følge Jesus i frihedens lovs ånd.



Vi bliver retfærdiggjorte, uden vi fortjener det, ved Guds nåde, i Kristus Jesus ingen andre steder. Romerbrevet 3.24. Bemærk venligst. VED TROEN. Uden lovgerninger, uden noget vi selv er eller gør. Netop for ingen af os skal have en eneste ting vi kan være stolte af eller rose os af overfor hverken Gud eller mennesker. Romerbrevet 3 vers 28. og Efeser brevet kap 2 vers 9.



Nej, nej, siger han, „ikke efter vore Gerninger (eller Retfærdighed), men efter sit eget ønske", bemærk: "efter sit eget ønske og nåden i Kristus, som er Guds frie gave til enhver som tager imod sønnen Jesus. Det er ikke en ny nåde. Den har Gud givet fra evige tide. ” Timoteus. 1.9.





Loven blev given af følgende Grunde:

At du ved den måtte blive overbevist om din synd. Synd at du ikke tror på Jesus Guds søn og Hans frihed i Kristus. Loven kom til for at du virkelig måtte opdage du er en synder, der har brug for Jesus som din frelser og ikke lovens krav.



Loven blev givet dig så du virkelig ser din ondskab, dit hykleri og selvretfærdigheds lovgerninger gjort i dit kød. Loven blev givet til dig så du ser. Du virkelig har overtrådt alle Guds lovbud og dødsdømt uden Jesus og Hans Ånds friheds liv fra lovens krav.



Paulus siger klart i Romerbrevt kap 5. 20.

Loven kom til for at faldet kunne blive endnu større. Nemlig ved den viser alle mennesker, hele skabningen dens ugudelighed. Og den viser Guds renhed og hellighed.



LOVEN FRELSER IKKE DIG. LOVEN ER OPFYLDT I JESUS FOR ENHVER SOM TROR PÅ JESUS.



GUD HAR KALDET DIG UD AF LOVENS KRAV OG FORBANDELSER OG SAT DIG OVER I HANS FRIHEDS LOV I HANS SØN JESUS.



Læs lige Johannes Evangeliet kap 3.



HVEM ER DIN FRELSER? LOVEN ELLER JESUS?

Amen.

DE DØDES RIGE

LINK

Ordet Helvede eksisterer ikke i bibelens første udgaver. Men stedet fortabelse og de dødes rige eksister.


Gud har valgt at bruge sammenligningen med Helvedet så folk forstår, dødsriget er et sted, lige som Himlens sted er virkeligt.


Ingen kan sige der ikke er et rige, er et sted for de fortabte, uden de laver bibelens ord om, og gør Jesu ord til noget som ikke rigtig er sandt.

 

 INNDE JESUS TØMTE DØSRIGETS AFDELING (ABRHAMS)

Var det sted all dødes opholdssted.

I GT er dødsriget de dødes boliger, endestationen, hvor alle opholdt sig efter døden, også de fromme, de kristne var der. Det er et underjordisk opholdssted fyldt med forladthed og mørke. Her fører man en glansløs og skyggeagtig tilværelse.


DA JESUS KOM MED DEN NYE PAGT SKETE DER NOGET.

Han kom for at fortælle alle i dødsriget. Nu er frelsen kommet til Israel, nu skal I der troede på Gud Far være med Mig i Paradiset (Himmelen). De fortabte befinder sig stadig, i dødsriget, de venter på nummer to opstandelse, hvor de får deres endelige dom.


I Det nye testamente får vi forklaret omkring hvad der sker når vi dør. Grunden til vi først får det at vide i Ny testamente er. Den Hellige Ånd kom først sammenmed Herren Jesus og det er Den Ånd der åbenbarer/synliggøre alt det som før i Gammel testamente vare mere eller mindre skjult. Jesus er kommet med hele Guds sandhed i alle ting.


Vi får at vide i Ny testamente om der findes en adskillelse, mellem fromme (kristne) og gudløse (ikke kristne) i dødsriget. Da Paulus kommer på banen, forklarer og sammenligner han stedet med Helvedet.


Tanken er ikke ny, Jesus siger det samme læs selv i både Mattæus ev og åbenbaringen omkring hvad Jesus, siger om de fortabte. Stedet er, de fordømtes evige pinested.


Flere steder bruges ordet dødsriget, om det at være forstødt af mennesker og forladt af Gud. Karakteristisk for dette dødsrige er, at det er muligt at komme tilbage til livet.


Det er sådan at dødsriget er de dødes mellem tilstand, der befinder de fortabte sig den dag i dag, det er dem der ikke er født på ny og hører Jesus til. Jesus har overvundet både død og dødsrige, så dødsriget ikke for evigt kan holde mennesket fast, men må overgive menneskene til Gud.


Vi der er fødte på ny som i Johannes evangeliet, er allerede nu gået over fra døden til livet, når vore kroppe dør er vi Paradisets Himmel direkte sammen med Gud Far og Herren Jesus.

 

 

Dødsriget, de dødes bolig:

Job 17,13; Sl 49,12 (GT)

 

 

Døden og dødsriget fælles for alle:

Præd 9,1-10; Es 5,14 (GT)

 

 

Dødsriget, en mørk underjordisk skyggetilværelse:

Job 26,5; Sl 23,4 (GT)

 

 

Dødsriget forstået symbolsk:

Sl 18,5-7; 30,4; 116,3f; Jon 2,3-7

 

 

Dødsriget som mellemtilstand:

Matt 25,31-46; Åb 20,11ff (NT)

 

 

Jesu overvindelse af dødsriget:

Matt 16,18; 28,5ff; Rom 6,4-9; 1 Kor 15, 1 Pet 3,18ff (NT)

 

Jesus var der i tre dage og forkyndte. Nu var Han kommet mange af de troende stod op af deres grav og gik helt levende, synligt omkring i Jerusalem.

 

Jesus kom med sandhederne derfor, var der et før og nu i forhold til GT og Nt.

 

Vi har fået Den Hellige Ånd, den kom på pinsedagen. Vi har fået sandhedens Ånd som også overbeviser os omkring de dødes rige.

 

Derfor er der ikke nogen tvivl om de fortabte kommer i de fortabtes rige (også kaldet for helvede) Det kan sammenlignes med helvedet fordi. Deres bevidsthed dør ikke ved en fysiske død. Alle uanset om de er fødte på ny (Joh ev 3) er en levende sjæl og lever videre det ene eller andet sted, alt efter hvem mennesket valgte at tro på og følge mens de var på jorden.


DAVID OG GOLIAT OG DIG

 

LINK

Den samme David, som besejrede kæmpen Goliat, er også den, der blev besejret af sit eget begær og arrogance. Hvor mange kvinder havde han ikke allerede? Han får øje på endnu en, en gift kvinde. Hvad er der blevet af Davids tidligere udsagn, såsom ”krigen er Herrens“ (1 Sam 17,47) eller ”at Israel har en Gud“ (1 Sam 17,46)? Hvis der var noget tidspunkt, hvor det var nødvendigt for David ikke alene at være klar over, at ”krigen er Herrens“, men også at udkæmpe denne strid med Guds rustning, var det ikke på slagmarken i Terebintedalen, men i hans eget hjertes indre, hvor der hos os alle sammen foregår en stor strid.


Da David kom til fornuft efter den frygtelige synd med Batseba, havde han nok sorg og skyldfølelse for resten af livet. Hans sorg førte til, at han skrev Salme 51, hvor han trygler om et rent hjerte (vers 10) og genoprettelsen af sit forhold til Gud (vers 11-12). I den store kosmiske strid er mægtige mænd ligeså sårbare som den, der står allerlavest på rangstigen; og Gud er villig til at arbejde med alle, som virkelig angrer deres synd.


Tænk over din egen situation lige nu, med triumfer, skuffelser, sejre og nederlag. Hvordan kan du benytte lærdomme fra bibelske beretninger, uanset hvilken situation du befinder dig i?

AMEN


Den ondes ordbog

 

LINK

Djævelen er en løgner og forfører – også når det gælder Guds ord. Hvordan læser du bibelen? Kan du se hvad der virkelig står der og tro på det?

enne bog er flittigt og grundigt benyttet af «troende» mennesker, uden at man er bevidst over, hvad man gør.

Alle de mangfoldige, herlige og stærke livets ord, de som netop gælder vort liv, de er et fremmed, ukendt sprog for de allerfleste «troende».

Netop derfor skal man have en pålidelig ordbog (leksikon), og Satan er mere end villig med sin forførende ordbog. Det er jo ikke en bog, man har i hænderne, men så meget mere i sit sind og sin tankegang. Det foregår ganske enkelt og let, så at sige automatisk.

Man læser f.eks. ordet «al» eller «alt». Det betyder «lidt» eller «en lille bitte smule». Eller man læser «i dag, om I hører hans røst …». «I dag», det betyder «en anden dag når jeg finder det mere belejligt». Skriften formaner rigtig meget til at gøre en mængde gode gerninger af mange forskellige slags. Gøre betyder da, at det har Jesus gjort i stedet for os, så det er i orden eller med andre ord: det behøver jeg ikke gøre.

Desuden forklarer den ondes ordbog os, at der står skrevet: «I kan ingenting gøre». Men dette er jo, som forventeligt kan være i en sådan ordbog, fuldstændig falsk! For der står helt tydeligt: «Uden mig kan I intet gøre». Altså er alle de som mener, at de hverken skal eller kan gøre sådan som skriften formaner til, uden ham!!

Når man læser om at være i Kristus, betyder dette selvfølgelig, at det kan vi jo umuligt være, så det skal da nødvendigvis bare betyde, at vi er kommet til ham, «i» betyder altså «til».

Når vi i skriften læser ordet «meget», betyder dette «en lille bitte smule mere end det lille vi har fra før». Vi skal derfor være forsigtige, så vi ikke lægger noget mere i det.

Skriften taler med al tydelighed om, at vi er kaldt til at sejre, altid at sejre. Mere end at sejre, ja, sejre ligesom Kristus har sejret, men desværre er dette jo som et helt fremmedsprog. Så skal man jo se efter i den normale ordbog, den som bruges af de «troende», hvad dette ord «sejr» betyder og finder så at det burde jo have været «sejr», men selvfølgelig menes der «nederlag». Det er den eneste rigtige betydning af ordet «sejr». Det burde jo ethvert fornuftigt menneske forstå.

Og «altid» betyder ifølge samme anerkendte bog: «aldrig». «Mere end» skal ligeså oversættes med: «langt mindre end». Ja, mange, mange læser som en vis person læser bibelen.

I forordet til hans uforandrede ordbog, som er udkommet i mangfoldige oplag, står der at det måske kan lykkes for andre at leve sådan som bibelens ord formaner til, men aldrig for den, det i hvert tilfælde gælder. Aldrig, slet ikke, for dig. Det har enhver jo hørt utallige gange, så det må da være sandt!

Det står jo i ordbogen af den store forfatter, så det må da være sandt. Vi bør da være tilfreds med atter og atter at synde, for vi får jo tilgivelse for det!

Ja, sådan bliver sandheden fordrejet efter den ondes ordbog.


DAGENS ORD ER FRA LUKAS EV KAP 23. #

LINK

 #

Læs nu lige Lukas 23 reflekter venligst, grund, over Guds ord.

Jesus Guds Søn gik i døden for dig og alle dine synder. Han betalte din gæld til gud den Almægtige så du kan gå fri fra guds dom.

Det er fuldbragt. Det er sket. Hvorfor så huske på gamle ting og leve i selv- fordømmelserne, som kun er at leve i gamle Adam’s livs tanker liv som bliver tankebygninger, mellem mellem dig og Gud.

Du siger du er bare sådan, du er ikke god nok. Hvorfor? Er det ikke godt nok det Jesus allerede har gjort for dig. Læs Hebræerbrevet i tro.

Du som siger. Hvad er art være født på ny. Det fortæller Jesus i Johannes Evangeliet 3 Læs hele kapitlet ser du Guds kærligheds gave til dig.

Du er Helligt gud og retfærdiggjort Romer 8

Alt det kan du først erfare/opleve når du er i Jesus og indpodet på Guds vintræ Johannes 15

Det er ikke nok at sige. Alt det ved jeg da nok. Har du personligt livet i og med Gud? Lever du sammen med Jesus nu mens mens er på jorden i Den Hellige Ånds liv?

Vi hverken skal eller kan overbevise dig og noget som helst, vi kan kun stille det levende vand hen til dig,bøjer du dig ikke ned i erkendelse og omvendelse og drikker Guds levende Vand vil du dø åndelig set og ikke komme ind i Guds rige.

Læs også Jakobs brev og se du dig selv i Ordets spejl før du løber rundt og bilder dig selv ind du er alt det du selv praler med du er og gør.

Du er nøjagtig hvad Guds Ord siger du er intet andet.

JESUS SIGER KOM TIL MIG JESUS.

HVORNÅR KOMMER DU?



Dagenes betydning.

 

LINK


Hvad betyder disse dage ?


#


Jeg kom ”tilfældigvis” til at se på nettet om hvad de forskellige dage i grunden betyder. Her får du dem selv så du ved hvad du i grunden fejrer ved de forskellige traditioner


Jeg tænker på. Kan vi som kristne blive ved med at fejre hedenske traditioner? Er vi klar over hvem vi dyrker og ærer på de forskellige dage? Og hvor mange gange ser vi ikke at folk er ihe så gode ved hinanden fx jule aften medens folk kan sejle deres egen sø resten at året?


Jeg går ikke ind for lovtrældom eller slavisk overholdelse af Jødiske traditioner, fordi jeg er en hedning af herkomst og ikke har loven indbygget i mig er det sådan for min del. Men, det slår mig. Hvor mange traditioner skal vi indføre i kirken og i hjemmene som kristne, skal vi bare sige ja tak og følge landets skikke som når alt kommer til alt ikke er andet end hedensk afgudsdyrkelse, måske forklædt som noget hyggeligt, men uhyggeligt om vi lige se på hvad vi fejrer.


Hvad siger vor inderste samvittighed os, vi bør gøre i de forskellige traditionelle hyldester og minder om de forskellige dage? Efter min overbevisning må der være et skel/en grænse for hvad vi som kristne accepterer og fejerer og hvad vi pynter vore hjem med i forbindelse med de forskellige dage.


Ikke alt vi synes er smukt oh hyggeligt, er smukt og hyggeligt i Guds øjne.

J.L.N.


Her begynder hvad jeg stødte på på nettet.

Ja..Her i Danmark fejre vi mange dage - men ved vi egentligt, hvad det er, vi fejre?




Hop ned igennem og find den dag du er i tvivl om -

dagene står i vilkårlig rækkefølge.



Julen

Jul i gamle dage, altså for mange hundrede år siden, var julen en hedensk fest, en vinter-solhvervs-fest, der blev fejret på det tidspunkt, hvor dagene igen begyndte at blive længere.


At vi holder jul i dag, kristen jul, er på grund af Jesu fødsel for mere end 2000 år siden. Julens indhold er noget helt andet end den hedenske solhvervsfest.


Betydningen af selve ordet jul kommer fra fortidens, og har så vidt vides sin oprindelse i de nordiske lande. Det ville havde været lettere for forståelsen af den kristne jul, hvis vi anvendte samme betegnelse som den engelsktalende del af verden gør, nemlig ordet "Christmas".


I den kristne jul fejrer vi ikke, at solens lys vender tilbage, men vi fejrer Jesus, det sande lys som kom til verden, - Altså jesus fødselsdag


Den oldnordiske jul blev fejret i januar. Længere nede i Europa var det den 25.december, og det blev denne dato, man i sin tid valgte, at den kristne jul skulle være. Vi skal faktisk helt tilbage til år 354, da man valgte at fejre julen på denne dato. I Tyskland og i Norden blev det skik at fejre julen aftenen før, altså den 24. december, og det er på denne dato vi i Danmark fejrer julehøjtiden som Jesu fødselsdag. Dagen hvor vi glædes over, at Gud lod sin søn føde som frelser og forløser for alle mennesker overalt på jorden.


Der er i julen, sådan som danskerne sædvanligvis fejrer den, særligt gennem de sidste 100 år dynget en masse nye skikke ovenpå de gamle, så den danske jul er efterhånden blevet et sammenblanding af kristne, hedenske og kommercielle påhit fra mange forskellige lande.




Pinse

Pinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag, 50 dage efter Påskedag.


Da de tolv disciple, (nu nævnt som "apostle") med hjælp fra Helligånden, nu kunne missionere, betragtes denne dag som kirkens fødselsdag.


Pinse kommer af det græske ord "pentekoste", den halvtredssindstyvende.

I pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.


Søndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest, festdagen for Gud som den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd.


Før i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.


Nutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.


Pinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.



Grundlovsdag

Grundlovsdag er siden år 2000 efterhånden blevet at betragte som en Søgnehelligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen. Visse steder er det dog stadig kun en halv fridag.


Den 5. juni 1849 blev Danmarks første frie forfatning underskrevet af Frederik 7.


Også de senere grundlove fra 1915 og 1953 er dateret denne dato. Med grundloven af 1953 blev tokammersystemet afskaffet, og der indførtes kvindelig arvefølge.


Dagen er officiel fest- og flagdag og markeres bl.a. med politiske møder landet over.


5. juni er også Fars Dag. Skikken, der ligesom Mors Dag stammer fra USA, blev indført i Danmark i 1935.



Valdemarsdag

Sagnet om Dannebrog "der faldt ned fra himlen" stammer fra slaget ved Lyndanisse den 15. juni 1219, under Valdemar Sejrs korstog til Estland.


Derfor er Valdemarsdag Dannebrogs årlige festdag.


Hvis Dannebrog har været anvendt allerede i begyndelsen af 1200-tallet, er det helt bestemt det ældste flag i verden, som uden at være afskaffet eller ændret, stadig er i brug.


Men hvis det stammer fra Valdemar Atterdags tid, som var fra 1340 - 1375, hvorfra man har det ældste vidnesbyrd om Dannebrog, er det det Østrigske og Engelske flag der er de ældste.


Dagen er desuden mindedag for Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.



Skt. Hans aften.

På Sankt Hans aften fejres midsommer i Danmark. Ifølge folketroen var denne nat ladet med en særlig kraft, og den var forbundet med adskillige skikke og traditioner.


Skikken med at samles omkring bålet ved skov eller strand er bevaret til vore dage.


Traditionen med afsyngning af Holger Drachmanns midsommervise er begyndt i 1900-tallet.




Arbejdernes internationale kampdag.

At holde fest 1. maj stammer fra USA, hvor arbejderne i 1888 kæmpede for indførelse af 8 timers arbejdsdag.


Der har været afholdt majdemonstrationer i Danmark siden 1890, og på mange arbejdspladser er dagen enten hel eller halv fridag.




Danmarks befrielsesaften.

Den 4. maj 1945 kl. 20.35 hørte man i BBC's danske udsendelse fra London, at de tyske tropper i Danmark, Holland og Nordvesttyskland havde overgivet sig.


Den majaften for over 60 år siden, da frihedsbudskabet lød i radioen, rev folk de forhadte mørklægningsgardiner ned og stillede stearinlys i vinduerne. Det gør mange stadigvæk, også de unge som aldrig har oplevet de mørke år. Den officielle dag for Danmarks Befrielse er d. 5. maj.



Danmarks befrielse 1945.

De tyske styrker i Danmark overgiver sig denne dag. Den 5. maj 1945 kl. 8 trådte kapitulationen i kraft.


Dagen har siden været officiel fest- og flagdag i Danmark.



St. Bededag.

Store Bededag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


Store Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.


Dagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage.


Torsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen, fredag, var forbi.


Dagen er officiel helligdag, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.



Mors dag

På denne dag er det skik at vise sin mor særlig opmærksomhed f.eks. med en blomst.


Skikken stammer fra USA, hvor den oprindelig havde et socialt formål, idet overskuddet fra blomstersalget gik til fattige mødre.


I Danmark blev skikken indført i 1929 og fejres den anden søndag i maj.




Kr. Himmelfart.

Kristi Himmelfartsdag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


40 dage efter påskedag, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) nemlig Pinsedag.


Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.


Kristi himmelfartsdag, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.




Aprilsnar

Skikken at narre april har sin oprindelse i de gamle kultiske narrefester til forårets ære.


Man blev narret til at løbe april, ved at blive sendt ud i et opdigtet ærinde eller til at modtage en narregave med et ubrugeligt indhold.


I Danmark er der tradition for, at massemedierne hvert år lancerer en aprilspøg.




Slaget på Reden

I 1801 forhindrede danskerne englænderne i at indtage København i det berømte søslag på Reden under ledelse af Lord Nelson og Olfert Fischer og Willemoes.


Militær flagdag, hvor offentlige og militære institutioner flager.


Som privatperson er man altid velkommen til at flage på militære flagdage.




Palmesøndag

Palmesøndag fejre indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.

Hvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?


Den dag, der indleder påskeugen - også kaldet "den stille uge" - hedder "palmesøndag".


Palmesøndag er den dag, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).


Matthæus skriver i bibelteksten, at "den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen". Og vi plejer at forestille os, at disse grene var palmegrene, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.



MEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!





Skærtorsdag

Skærtorsdag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


"Skær" er et gammelt dansk ord, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords, vaskede Jesus disciplenes fødder, hvorfor dagen blev til "Skær-torsdag".



Skærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.

Påskedagene, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie, fejres til minde om Kristi død og opstandelse.


Påsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.


Foruden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig, men i mindre omfang.


Maden, herunder især dekorerede æg, spiller en stor rolle, og mange familier samles til frokost påskedag.


Bordpynten er holdt i gult, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.




Langfredag

Langfredag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


Dagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder "lang-fredag", fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af de romerske soldater.


På Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.




Dronning Margrethes fødselsdag.

Den 16. april 1940 blev Dronning Margrethe født på Amalienborg som første datter af den senere Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid født prinsesse af Sverige.




Påskedag

Påskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.


Påskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.


Påsken består egentligt ikke kun af de to påskedage, men af hele tiden frem til pinse, søndagene efter påske.


Påskedagene, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie, fejres til minde om Kristi død og opstandelse.


Påsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.


Foruden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig, men i mindre omfang.


Maden, herunder især dekorerede æg, spiller en stor rolle, og mange familier samles til frokost påskedag.


Bordpynten er holdt i gult, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.



2. Påskedag.


2. Påskedag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


2. Påskedag er en forlængelse af påsken.



Slaget ved Dybbøl.

Den dansk hær bliver den 18. april 1864 besejret ved Dybbøl af den Preussiske hær.




Fastelavn.

Fastelavn er 7. søndag før Påske


Fastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.


Dagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.


Med reformationen ophørte fastepligten i Danmark, og fastelavn blev efterhånden alene en fest.


Mange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning, biden til bolle, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velgående i dag, men kun i børnenes verden.

Fastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.



Kvindernes internationale kampdag

Dette er dagen, hvor den nyere kvindebevægelse manifesterer sig.

Dagen har været markeret i Danmark siden 1974.



Kyndelmissedag

Ifølge dansk folketro årets koldeste dag og vinterens vendepunkt.

Kyndelmissedagen er årsdagen for Marias renselse og Kristi fremstilling i templet. Dagen, som var helligdag i Danmark indtil 1770, fejredes med processioner med levende lys.


Kyndelmisse blev festligholdt til langt op i 1800-tallet, og der knytter sig stadig vejrvarsler til dagen. Skinner solen f.eks. klart på kyndelmissedag, kan der ventes megen sne.


"Hvis det blæser så stærkt på Kyndelmissedag, at 18 kællinger ikke kan holde på én til, så bli’r det tidligt forår"


Peder syv formaner til, at det halve af vinterens foder skal være tilbage ved Kyndelmissetide!


Kyndelmisse er vinterens midtpunkt og drejepunkt.


Gammel jødisk skik er at en kvinde, der havde født, skulle renses ved en religiøs ceremoni 40 dage efter fødslen. Det er 2. februar præcis 40 dage efter Jesu fødsel.


Endnu op i 1900-tallet var der på landet kvinder, såkaldte "kirkegangskoner", som ved bøn og formaning holdt sin første kirkegang efter en barnefødsel.



Valentinsdag.

På Valentinsdag er det skik, at unge mennesker sender hinanden gaver eller kærlighedsbreve.


Skikken, der stammer fra England og Skotland, blev indført i Danmark i begyndelsen af 1990'erne




Nytårsdag.

Nytårsdag er en helligdag, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.


Nytårsdag er kirkeligt set mere en fest for Jesu navngivelse på 8. dagen end for årsskiftet.


Nytårsdag er helligdag i Danmark. Dagen blev tidligere brugt som betalingsdag for årets arbejde eller som skiftedag, hvor tyende eller svend kunne flytte fra husbond eller mester.


Utallige skikke og traditioner med bund i folkeovertroen er knyttet til fejringen af nytåret.





Helligtrekongersdag

Helligtrekongersdag er en helligdag, hvor der ikke holdes fri fra arbejde m.m.


Helligtrekongersdag d. 6. januar er traditionelt julens afslutning. Den er knyttet til evangeliet om vismændene fra Østerland.


Dagen kaldtes tidligere trettendedagen og markerede dermed julens afslutning. Julens 12 dage var de egentlige festdage, hvor man tog varsler af vejret for det kommende år.


Dagen, der var helligdag i Danmark indtil 1770, har navn efter de hellige tre konger, der fandt det nyfødte Jesusbarn.





USA's uafhængighedsdag. (4. juli)

Dagen er siden 1912 blevet fejret ved det traditionelle dansk-amerikanske venskabsstævne i Rebild Bakker.


Rebild Fest arrangeres af Rebildselskabet. Ideen opstod blandt danske emigranter I USA omkring 1905.




Halloween - Allehelgensaften.

I USA kaldes dagen halloween. Den fejres med skikke, der minder om vor fastelavnsfest. Denne tradition har i de senere år bredt sig til Danmark.


Allehelgensaften (som den også kaldes) den 31. oktober er ifølge folketroen den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs. Mange steder fortælles der spøgelseshistorier og tages varsler.


Især i USA, men også i Skotland og Wales, er allehelgensaften (her kaldt halloween) en stor festdag, hvor børn klæder sig ud og går rundt og banker på nabokvarterets døre for at få slik (trick or treat), hvilket i stor udstrækning kan sammenlignes med traditionen omkring fastelavn i Danmark. Skikken med at udskære og dekorere orange græskar til skræmmende oplyste masker ved Halloween, er langsomt ved at vinde større og større popularitet også i Danmark.


I USA er dagen også "national trylledag".

Placeringen på den 31. oktober skyldes at det er aftenen før 1. november, som traditionelt er Allehelgensdag. I den danske folkekirke er Allehelgensdag af praktiske grunde flyttet til den første søndag i november.




Allehelgensdag.

Fra omkring år 800 har 1. november været almen festdag for de helgener, der ikke har en speciel dag.


I 1770 blev dagen flyttet til den første søndag i november og afskaffet som officiel helligdag.


Dagen bliver fejret med Allehelgensgudstjeneste.





Mortensaften.

Navnet knytter sig til Biskop Martin fra Tours.


Legenden fortæller, at Martin gemte sig i en gåsesti for at undgå at blive valgt til biskop.


Gæssene afslørede ham imidlertid med deres skræppen. Han blev trukket frem og herefter valgt til biskop.


Han besluttede derfor, at gæssene hvert år på denne dag skulle lade livet for at blive spist.


I Danmark finder gåsespisningen sted mortensaften den 10. november. Gåsen er dog efterhånden blevet erstattet af and.




1. søndag i Advent.

Advent, som er indledningen på kirkeåret, Omfatter de 4 søndage før 25. december.


Både i kirker, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.


Adventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.


Vore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.



Sct. Lucia dag.

Dagen knytter sig til legenden om martyren Lucia fra Syrakus, som blev henrettet, formodentlig under Kejser Diokletians kristenforfølgelser omkring år 200 efter Kristi fødsel.


Dagen er forbundet med mange skikke og traditioner, herunder Luciaoptog med hvidklædte piger anført af en Luciabrud med en krans med lys på hovedet.


Skikken kom til Danmark fra Sverige i 1944, hvor det første Luciaoptog blev arrangeret i København



Kilder:

http://www.milhist.dk


http://www.spejderportal.dk


http://www.folkekirken.dk


http://www.kkb.bib.dk



Her får du lige noget jeg fandt på WWW.bibelselskabet.dk



Langfredag

Langfredag har sit navn, fordi det er dagen, hvor Jesus bliver pint og dør. Derfor er den lang og sorgfuld.



I evangelierne kan man læse, hvordan Jesus efter at have spist med sine disciple for sidste gang, tager dem med ud i en have lidt uden for Jerusalem, som hedder Getsemane. Her finder Judas og ypperstepræsternes styrker dem, og Jesus bliver arresteret. Det sker skærtorsdag.



Forhør og tortur

Jesus føres nu til forhør og tortur hos den romerske statholder Pontius Pilatus, og efter at han er blevet dømt, bliver han ført ud til Golgata, begravelses- og henrettelsespladsen udenfor Jerusalem.



Jesus bliver iført en tornekrone for at ydmyge ham, for anklagen mod ham er, at han har udråbt sig selv til jødernes konge. Når det kan være en anklage, som fører til dødsdom, skyldes det, at Jesus bliver opfattet som en oprører og en mulig trussel mod romerne, som har besat landet på det tidspunkt. Religiøst set anklages – og dømmes Jesus – fordi han gør sig selv lig med Gud, og det kan intet menneske gøre.



Korset
Jesus bærer selv sit kors ud til Golgata - i hvert fald den tværbjælke, han siden hænges op på. På Golgata slår soldaterne nagler gennem hans hænder og fødder, så han sømmes fast til korset.



Derfor er korset kristendommens symbol, selvom det er en mærkelig tanke, at et henrettelses-symbol for den kristne er det stærkeste tegn på liv og tro. Det var her, Jesus døde, men efter sin død genopstod han, som vi hører om påskedag og derfor minder korset både om, at Jesus døde for menneskers skyld, og at han genopstod og derved brød dødens magt.



Profeti
Alle evangelierne fortæller, at langfredags begivenheder sker, som de gør, for at ord og profetier fra Det Gamle Testamente kan gå i opfyldelse. Fx står der i Esajas Bog 53,12, at ”han blev regnet blandt lovbrydere”. De ord citeres i Markusevangeliet 15,28 og Lukasevangeliet 22,37 som begrundelse for, at Jesus korsfæstes imellem to røvere. Det er vigtigt for evangelisterne, at man forstår, at det ikke er tilfældigt, at Jesus bliver slået ihjel, men at det er Guds suveræne plan, der udføres.




Herrens lidende tjener

I Esajasbogen i Det Gamle Testamente hører vi flere gange om en mystisk skikkelse, Herrens tjener. Traditionelt plejer man at kalde ham ’Herrens lidende tjener’. Han bliver beskrevet som en mand, som alle vender sig mod, en mand der kender til alle former for lidelser og smerte. Det særlige ved ham er, at han er en syndebuk, hvilket vil sige, at det er for alle andres skyld, at han bærer sygdomme og smerter: ”Men han bar de manges synd og trådte i stedet for syndere.”, Esajas 53,12.



Der er ingen tvivl om, at evangelisterne vil have os til at tænke på Herrens lidende tjener, når vi hører om Jesus’ lidelser. Jesus er den, der dør for at tage alle andres synder på sig, Det er en stedfortrædende død, for Jesus dør i stedet for os mennesker. Det er det, han også selv peger på, når han i Markusevangeliet 10,45 siger, at han er kommet for at give sit liv som løsesum for mange.



Jesus' død

Alle fire evangelier fortæller om Jesus’ død på korset langfredag, men med lidt forskellig vægt på hvordan Jesus’ sidste timer og minutter har formet sig. Johannes beskriver fx Jesus som en afklaret mand, der har accepteret sin skæbne, og hvis sidste ord er: ”Det er fuldbragt”, Johannesevangeliet 19,30.

Markusevangeliet 15,33 og Matthæusevangeliet 27,46 derimod fortæller, at Jesus råber til Gud på korset: ’Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?’ Også dette er et citat fra Det Gamle Testamente, nemlig Salme 22 i Salmernes Bog. Citatet gør dødens angst og smerte meget tydelig, men faktisk fortsætter Salme 22 med en lovsang til Gud, fordi han ikke blev ved med at skjule sig. Så måske ligger der i Jesus’ råb også et håb. Det er i hvert fald en mulig tolkning.



Langfredag i kirken

I mange kirker har man langfredag en gudstjeneste uden prædiken, en såkaldt liturgisk gudstjeneste, hvor man læser teksterne om Jesus’ lidelse og død og synger salmer som fx ”Gak under Jesu kors at stå” (Den Danske Salmebog nr. 191), hvor Kingo har gendigtet hele lidelseshistorien.


Den liturgiske farve for langfredag er sort, og mange steder tænder man ikke lysene på alteret for at understrege, hvor tung og smertefuld en dag, det er.


Bedøm selv hvordan du har det med de traditioner du er med til at fejre, men husk lige på hvad du i grunden ærer og fejrer.

amen