LINK
Der eksisterer tre forkerte evangelier som er meget udbredte. Et forkert evangelium kan ikke hjælpe én det mindste til at blive frelst. Her er der ikke tale om forskellige meninger, men om kampen mellem løgnen og sandheden. Her er der ikke tale om nogle specielle meninger af ham der Mathias Graul fra Nibe hhv. Tyskland men om noget som du hjemme kan studere og undersøge selv sammen med din Gud og Hans ord, Bibelen. Alt afhænger af kampen mellem løgnen og sandheden. Den er ikke en åndelig hobby, men et spørgsmål om liv og død, frelse og dom afhænger af den.
Guds Ord siger.
I Åbenbaringen 21, 8 står der: Men de feje, utro, vederstyggelige, morderne, de utugtige, troldkarlene, afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres lod skal være i søen, som brænder med ild og svovl; dette er den anden Død.
Når man tror på nogle forkerte lærer, som man har været optaget af, men ellers er i færd med at lede efter sandheden, så vil Gud hjælpe en til at komme til sandheden. Han er retfærdig og ser på hjertets tilstand, ikke på hvad vi har i hovedet. Men hvis man ellers indtræder for løgnen selv, om man ved at det er løgnen, og så siger, nej, det er sandheden, så står man under Guds vrede og har ”søen, som brænder med ild og svovl” som opholdssted i al evighed.
Vi vil på dommens dag ikke blive dømt på, hvor nøjagtigt vi har forstået sandheden, men om vi var 100 % på sandhedens side. Der kan være finesser som vi har ikke forstået. Spørgsmålet er, om vi har været rede til at skifte syn og livsstil da vi blev konfronteret med sandheden.
Jesus siger i Johannesevangeliet 5, 44: Hvordan kunne I tro, I, som tager ære af hverandre, og den ære, som er fra den eneste Gud, søger I ikke?
Man kan ikke tro det rigtige, når ens motivation er at behage andre i stedet for at hjælpe dem. Og uden tro er det umuligt at behage Gud: Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham. Hebræerne 11:6
Med andre ord, man skal en gang tage en fundamental beslutning i sit liv: ”Vil jeg nu behage Gud og komme i himlen eller behage menneskene og blive dømt af Gud?” Har du stillet dig dette spørgsmål? Gid du kommer til den rigtige valg! Gud hjælp os, at vi må få nåde til at blive modige og standhaftige, for at kunne se verdens modstand i øjnene uden at rokkes fra sandheden.
Det værste ved at være i ”søen, som brænder med ild og svovl” vil ikke være smerterne, ikke engang den kendsgerning, at det varer i al evighed uden ende, men den kendsgerning at man i al evighed vil blive mindet om alle de dejlige muligheder man havde haft her på jorden til at tage imod kærligheden til sandheden. Dette vil nok være det værste for de fortabte, at de vil altid kunne sige til sig selv: ”Hvordan kunne jeg være så tåbelig, at jeg ikke tog imod kærligheden til sandheden, bare for at behage ham eller hende eller dem som nu også pines sammen med mig her!”
Med alt uretfærdigheds bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke tog imod Kærligheden til Sandheden, så de kunne blive frelste.2 Thessaloniker 2:10
Bibelen advarer os om at være på vagt, og at skelne mellem sandheden og løgnen, ved at studere i den. Det sande evangelium er ikke noget som man synes at være det sande, fordi man føler sådan, men fordi det er baseret på det Jesus og apostlene og Bibelen i helheden lærer.
Her er nu de tre forkerte evangelier som jeg vil tale lidt om i dag:
1
Det overfladiske og letsindede evangelium om troen der ingenting koster - den der siger ”ingenting tilbage som skal gøres”
2
Det skamskårnes evangelium af lovtrældommen – den der siger ”aldrig nok”
3
Det mystiske, eksistentialistiske evangelium - ”udspringet i det mørke ukendte”
1.
Det første forkerte evangelium er.
Det er meget udbredt i nutidens vestlige verden. Det er baseret på en forkert opfattelse af troen. Ifølge dette forkerte evangelium er nemlig troen kun en intellektuel beslutning, man siger ”altså godt, jeg opgiver min ateisme, fordi kristendommen har bedre argumenter, eller livsværdier”. Men dette er kun et enkelt aspekt af troen der frelser, ikke helheden af troen der frelser.
Man bliver ikke frelst bare ved at have udfyldt en svarkupon, gået til alters eller ved at have gentaget en bøn efter en anden. Dette kan være nogle ydre ting som hører til at én bliver frelst, og det kan være, at dette bliver til en oplevelse der markerer éns begyndelse af troen på Jesus. Men i sig selv er disse ting ikke det, der udgør troen der frelser. Mange tilhængere af dette forkerte evangelium af overfladiskheden og letsindigheden, lærer nemlig nu at disse ”bekendelser” er alt der skal til for at én skal være frelst. På denne måde bliver mange lokket til en ureflekteret ”omvendelsesbøn” og når man så efterforsker nogen tid senere er vedkommende ikke mere i kirken. Hvorfor? De blev nemlig slet ikke frelst, eller født på ny.
Bibelen lærer at mennesker skal kunne have muligheden til at ”beregne omkostningerne” før de laver en beslutning til at blive en disciple af Jesus eller ej: Hvem iblandt jer, som vil bygge et tårn, sætter sig ikke først hen og beregner omkostningen, om han har nok til at fuldføre det. Lukas 14:28
Hvad er elementet der mangler i denne slags tro?
Beredskabet til at være lydig overfor Gud. Jesus sagde ikke til sine disciple i Mt. 28, 18-20: ”Gå ... hen og gør alle folkeslag til mine disciple,..., og idet i lærer dem at tro på ’de fire åndelige love’” men: ”... og idet i lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer, ...”. Jesus er altså interesseret i lydighed overfor ham, og ikke først og fremmest om man giver en evangeliserende fidusmager ret i hans smarte argumenter.
Ifølge læren som betegnes som ”dispensationalisme” er Jesus’ tid faktisk en del af den gammel-testamentelige dispensation dvs. tidsalder og er derfor ikke bindende for kirken. Dispensationalister tror nemlig at kirken startede ved Jesus’ korsfæstelse hhv. efter pinse. Men Jesus siger i Lukas 16, 16: Loven og profeterne varer indtil Johannes; fra den tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger der ind med vold. Med andre ord, Jesus er af den mening, at den gammeltestamentlige dispensation kun varer til Johannes døberen.
Og det er ikke Paulus som grundlægger kirkens lære, men Jesus er Ham der grundlægger kirken. Han siger til Peter: Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke få Overhånd over den. (Matthæus 16:18) Det er altså Jesus der bygger menigheden, ikke Paulus eller Peter. I Mt. 18, 15-17 taler Jesus også om ordninger i menigheden. Menighedsordninger er altså ikke en senere opfindelse af Paulus. Paulus bygger bare videre på det fundament, som Jesus selv har allerede lagt. Paulus påberåber sig også Jesus’ ord i 1 Tim. 6, 3-5:3 Om nogen fører fremmed lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde Ord og til den lære, som stemmer med Gudsfrygt. 4 han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg efter stridigheder og ordkampe, hvoraf kommer uvenskab, skænderier, hån, ond mistanke 5 og ufred/oprør hos mennesker, som er fordærvede i sindet og har berøvede Sandheden, idet de mener, at Gudsfrygten er en vinding; fra sådanne, hold dig langt borte fra sådanne. (sidste del af sætningen står ikke i den danske Bibel).
Havde Paulus været af den mening, at Jesu, ord hører det Gamle Testamentes periode til, havde han nok specificeret dette. Men nu ser vi altså klar, at vi kommer ikke udenom at måtte lytte og være lydige overfor Jesu egne ord. Det er ikke nok med en bekendelse, med at kalde Jesus Herre eller at sige at han er Herre, vi skal derimod gøre det han siger:
Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmerigets Rige, men den, der gør min Fars vilje, som er i Himlene. (Matt. 7, 21)
Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger? (Luk. 6, 46)
Nu håber jeg at i har fået rigtig lyst til at få at vide, hvad end vi så skal gøre. Lad os nu derfor kigge på en liste af ting som Jesus siger at man skal gøre for at blive frelst:
Vi skal omvende os
Nej, siger jeg jer; men om I ikke omvende jer, skal I alle omkomme på samme måde.(Luk. 13: 3,+5)
Vi skal fødes på ny
Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds Rige.(Joh. 3:3)
Vi skal være retskafne/retfærdige
Jeg, Jesus siger jer: Uden jeres retfærdighed overgår de skriftkloges og farisæernes, komme I på ingen måder ind i Himmelriges Rige. Men, vær Ordets gører og ikke kun dets Høre, ellers vil I bedrage eder selv. (Mt. 5:20; Jakob 1:22)
Vi skal tilgive
Forlader/tilgiver I menneskerne deres overtrædelser, vil jeres himmelske Far også forlade/tilgive jer; men forlader/tilgiver I ikke menneskerne deres overtrædelser, vil jeres Far heller ikke forlade/tilgive jeres overtrædelser. Og hans Herre blev vred og overgav ham til bødlerne, indtil han kunne få betalt alt det, han var ham skyldig. Således skal også min himmelske Far gøre mod jer, om I ikke af hjertet tilgive, enhver sin broder.(Matt. 6:14+15; 18:34+35)
Vi skal elske Jesus mere end nogen anden person og mere end vores eget liv
Om nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel. (Luk. 14:26)
Vi skal følge Jesus og være villige til at lide for Hans skyld
Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel. (Luk. 14, 27)
Vi skal give op alt
Således kan da ingen af jer, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.(Luk. 14:33)
Vi skal aldrig fornægte Jesus
Altså, enhver som vedkender sig mig for menneskerne, ham vil også jeg vedkende mig for min Far, som er i Himlene. Men den, som fornægter mig for menneskerne, ham vil også jeg fornægte for min Far, som er i Himlene.(Matt. 10:32+33)
Vi skal holde fast ved troen
Og I skal hades af alle for mit Navns skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.(Matt. 10:22; 1. Kor. 15:1+2)Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtog, i hvilket I også stå, ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte jer det - ellers troede I forgæves.
Vi skal bære frugt
Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.(Joh. 15:2)
Vi skal live i Jesus
Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en gren og visner; man samler dem og kaster dem i ilden, og de brændes.(Joh. 15:6)
Nogle kristne er lige som én der godt kan lide at give Jesus et hjerteligt håndslag, men ikke kan lide hans næse. Bibelen siger at Jesus Kristus er Guds ord. Når vi lukker ørene og øjnene ved nogle bibelsteder som de ovenfor citerede, er det faktisk sådan at der er aspekter i Jesus’ personlighed som vi ikke bryder os om, selv om vi ellers bliver ved med at proklamere hvad for en sympatisk fyr Jesus er.
Paulus siger i 1. Kor. 16, 22: Om nogen ikke elsker Herren, han være en Forbandelse! Maranatha.
2
Det andet forkerte evangelium er.
Det, der siger at vi aldrig har gjort nok for Jesus og derved fører os under lovtrældommen og ind i dæmonisk inspirerede fejlkopier af helliggørelsen. Ofte er denne form for forkert evangelium udsprunget at en ekstrem ubibelsk reaktion imod det første forkerte evangelium.
Dem der forkynder dette evangelium siger, at al din tvivl, alle dine problemer og al din manglende sikkerhed og frimodighed kommer pga. den kendsgerning at du har ikke bedt nok, at du ikke har givet penge nok, at du ikke har vidnet nok eller at du har ikke gjort foranstaltninger nok til at blive mere hellig. Uanset hvor meget du har gjort eller opgivet for Jesus, vil det for disse forkyndere aldrig være nok – fordi de ikke vil føre dig til et liv i frihed sammen med Jesus, men til et liv i afhængighed af dem. Selv om du flåede dit krop i strimler, ville de aldrig være tilfredse, fordi de er glubske ulve som aldrig får fårekød nok. Derfor vil de blive ved med at få dig til at tro, at du stadig mangler nogle flere ofre for at opnå den fuldstændige hellighed.
Dette evangelium er også et evangelium der forkynder den retfærdighed der kommer af gerninger, dvs. af det mennesket selv kan gøre. På denne måde stiller mennesket sig hen og bliver til Gud, det laver en imitation af Guds hellighed og retfærdighed. Men den sande tro er den der forkaster samtlige religiøse menneskelige veje og i stedet ser op til Gud som den eneste, der kan DEKLARERE at vi er retfærdiggjort ved Hans søns offer på korset. Bogen i Bibelen der mest bekæmper dette forkerte evangelium er Galaterbrevet.
I Romerbrevet 5, 1 skriver Paulus: Altså retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.
Her er der ikke tale om en letsindig og overfladisk tro, som vi har set ved det forkerte evangelium nr. 1. Men der eksisterer altså ikke desto mindre en tro, ved hvilken man kan have fred med Gud fordi man bliver retfærdiggjort. Og så skal man ikke lade sig forstyrre af djævelen der altid kommer og anklager de kristne.
Folk der er forført af dette forkerte evangelium ligner den soldat fra Mols der gjorde sig stor umage med at sy en kakkelovnsdør i bagdelen af sine bukser, for at kunne beskytte sit dyrebare hjerte mod stik fra fjendtlige bajonetter. Ligeså fører dette forkerte evangelium til en forkert sikkerhed. Man investerer i sin bagdel og bliver aldrig færdig med dette mens hjertet ligger blot og hele mennesket derved bliver bedraget.
3
Det tredje forkerte evangelium er.
Det, der siger at man faktisk ikke kan finde fred med Gud i den nærværende del af realiteten, man skal derfor springe ud i mørket, hhv. kravle gennem et mørkt hul og finde fred med Gud i en anden realitet, som er mystisk og ikke kan forklares med forstanden. Dette evangelium er baseret på en forkert opfattelse af Gud. Gud er nemlig slet ikke mystisk, han har skabt menneskets forstand og taler til mennesket i fuld besiddelse af dets tænkefakulteter. Det er i virkeligheden kun djævelen, der er interesseret i tågebanker som tildækker realiteten med et slør og gør at mennesket taber orienteringen. Djævelen er en tyv, og tyve kommer om natten, når man ikke kan se ret meget. Tyven kommer med en beruselses-spray, som han holder de kristne for næsen, så de slet ikke mærker hvordan de bliver bestjålne.
Dette er det evangelium, som er kendetegnende for samtlige sekter.
En sekte-leder kommer og siger, at der er noget skjult ang. din frelse, som du ikke selv kan finde, derfor skal du have en særlig initiering til en hemmelig viden, som kun kan fås ved nogle særlige overnaturlige erfaringer eller ved meditation. Dersom du ikke opnår en tilgang til denne mystiske del af universet, tilbyder han sin hjælp, han siger nemlig så, at du skal bare gøre som han siger, fordi han har jo denne hemmelige viden. Han har en ekstra hotline forbindelse til Herren, og derfor skal man blive ved med at følge ham.
I Romerbrevet 10:6-9 bekæmper Paulus dette tredje forkerte evangelium ved at citere fra 5. Mosebog 30:12: Men Retfærdigheden af Tro siger således: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned; eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde. Men hvad,siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike. Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
Mange argumenterer til fordel for dette forkerte evangelium idet de siger, at når man vil få Helligåndens dåb, ja, så skal man ”lade sig falde” og give slip på sine kritiske tanker. Men Bibelen lærer ikke, at man får mere fylde af Helligånden ved at kravle gennem et sort hul eller springe ud i mørket. Bibelen lærer overhovedet ikke om en mystisk Helligånd fra en mystisk gud, der står til rådighed i en dimension der er forskellig fra vores realitet.
Tværtimod lærer Bibelen, at desto mere man ADLYDER Kristus og Hans ord, det vil sige desto mere man bruger sin sunde fornuft for at følge Jesus, jo mere kommer man ind i Helligåndens fylde. I Joh. 14, 15-17 siger Jesus: Dersom I elske mig (dette er en fornuftsstyret beslutning) , da holder mine Befalinger! Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, den Sandhedens Ånd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos jer og skal være i eder. Når man vil have mere af Helligånden, skal man bare give sig mere til at holde Jesus’ befalinger! Så vil Jesus bede Faderen om at sende endnu mere Helligånd til én. I Apg. 5, 32 står det sådan her: Og vi er hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham.'
Paulus advarer os imod dette forkerte evangelium, fordi man kan tabe sin ”sejrspris” på grund af den, i Kol. 2, 18: Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig på, hvad han har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind...
Dette tredje forkerte evangelium er i grunden ikke andet end den ældgamle gnosticisme. Gnosticismen er den grundholdning, at man mener at vide noget hemmeligt og bedre end de andre og at denne hemmelige viden er noget eksklusivt som kun jeg eller min gruppe har. Man bliver meget opblæst og i stedet for at adlyde Jesus Kristus giver man sig hen til alle mulige slags spekulationer som fører til en mystisk gud, en mystisk Helligånd og en ikke-inkarneret Kristus. Gnosticismen kan bedst illustreres gennem et fænomen, som eksisterer hos får og kaldes ”fåredans”:
Det sker at når fårene har græsset nok og ikke behøver at kigge så intens efter grønne planter, så trækker der måske en fugl eller et fly, eller slet ikke noget hen over deres hoveder. Men i hvert fald begynder et af fårene at række hovedet mod himlen. Nogle andre får, som nu også bliver nysgerrige, begynder også at kigge opad. Fordi flyobjektet allerede er forsvundet ud af syne eller måske slet ikke har været der, begynder de nu at hoppe lidt opad, fordi de mener, at så ser de måske noget som de ellers ikke kunne se. Til sidst hopper alle fårene vildt op og ned og mange af de små blandt fårene bliver så trampet ihjel af de større. Hos fårene er dette fænomen heldigvis meget sjældent, men hos de kristne er det næsten blevet normaliteten.
Gud give, at vi adlyder Herren i stedet for at lade os narre af noget der ligger i luften!