LINK
Om at dømme andre
Jan Lund Nissen
Jeg sad og læste i Bibelen og begyndte at tænke over fordømmelse — både vores selvanklager og det, at vi dømmer andre.
Det er en stor mundfuld, men jeg tror, at vi kan få det bedre indeni, hvis vi tager Bibelens ord alvorligt og lader Jesus ved sin Ånd leve sit liv i os. Vi skal ikke blande os i Guds planer og veje.
Hvis vi alle blev i Ordet og i livet med Jesus, ville der måske ikke være så mange debatter og personangreb, hvor uenighed om kristen tro bliver vendt til angreb på mennesker.
Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk.
Jesus siger, at vi er hans venner, hvis vi gør, hvad han befaler os.
Den dom, vi dømmer andre med, vil ramme os selv. I vores selvretfærdighed har vi ikke ret til at fordømme andre.
Men skal vi så bare tie stille, når vi kan se, at det, mennesker gør, er forkert, eller at det går galt for dem, hvis de fortsætter?
Nej. Vi skal sige sandheden, men vi skal ikke forsøge at lave andre om, så vi selv kan acceptere dem. Alle mennesker er skabt i Guds billede. Vi har alle mistet Guds herlighed og er ufuldkomne i os selv. Kun i Jesus Kristus er vi fuldkomne.
Gud er alles dommer — også vores. Vi skal ikke handle uretfærdigt eller støde mennesker bort fra Jesus. Nogle ønsker i grunden at leve ret, men lykkes ikke altid med det. Måske reagerer vi på dem, fordi de minder os om os selv.
Hør, hvad Jesus siger om at dømme
I Lukasevangeliet 6,37-38 står der:
Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.
Vi kan have svært ved at forstå, hvorfor vi stadig plages af anklager og fordømmelse over det, vi selv har gjort forkert. Vi beder og citerer skriftsteder om, at der ingen fordømmelse er for dem, der er i Kristus, men alligevel bliver vi ofte overfaldet af anklagerne.
Hvorfor, når der står noget andet i Bibelen?
Måske fordi vi selv har dømt andre i vores selvretfærdighed. Vi har sat os over dem og ment, at vi skulle fortælle dem, hvordan et kristent liv skal leves. Vi har sagt, at man som kristen ikke må gøre sådan eller sådan. Vi har opstillet regler for andre, som vi måske ikke engang selv kunne overholde. Og når mennesker ikke levede op til vores forventninger, slog vi dem til jorden med vores domme.
Vi mente, at vi kendte opskriften på et kristent liv, og at alle andre skulle være som os.
Det kan begynde med en tanke: »Det kan man da ikke, når man er kristen.« »Man kan da ikke tillade sig det.« »Man kan da ikke være sådan.« »Sådan siger eller gør man bare ikke.«
Vi slog andre i hovedet med vores selvretfærdighed og fordømte dem, uden selv at gøre, hvad Jesus siger. Vi tænkte ondt om mennesker, som også er på vej mod Himlen.
Måske kom vi selv under den fordømmelse, vi lagde over andre. Vi tog ikke Guds ord alvorligt, men mente, at det var vores opgave at forme og danne mennesker. Vi havde travlt med at fortælle dem, at de skulle arbejde med deres svage sider og forbedre sig.
Vi troede ikke på, at alle kristne er Guds værk, og at Jesus selv former mennesker ved Helligånden. Vi mente, at vi var kloge nok til at lære og opdrage andre — men glemte selv at gøre, hvad Jesus siger.
Den dom, vi dømmer andre med, rammer os selv.
Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig
Hvordan kommer vi ud af selvretfærdighedens dom over andre?
Jesus siger det enkelt: Vær mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig.
I Lukasevangeliet 6 læser vi om, hvordan vi skal være over for hinanden.
Om fjendekærlighed
Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer.
Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer.
Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til.
Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med.
Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage.
Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.
Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af.
Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere.
Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen.
Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen.
Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde.
Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.
Om at dømme andre
Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes.
Tilgiv, så skal I få tilgivelse.
Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.
Jesus fortæller også denne lignelse:
Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.
Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: »Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje!« når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.
Træet og dets frugt
Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk.
Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Huset på klippen og huset på sand
Hvorfor siger I: »Herre, Herre!« til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem — hvem han ligner, vil jeg vise jer:
Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt.
Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.
Kan vi elske alle, sådan som Gud og Jesus gør?
Sorterer vi ikke ofte mennesker fra, fordi de ikke er eller gør, som vi forventer? Har vi travlt med at advare andre mod bestemte mennesker, fordi vi mener det ene eller det andet? Måske kender vi til noget, de engang har gjort, og er usikre på, om de gør det igen. Eller måske tror vi, at de fører andre på afveje.
Vi kan ikke elske alle uden personsanseelse, sådan som Gud og Jesus gør. Vi dømmer og sætter skel, som ofte ikke har noget med den kærlighed, Gud ønsker i vores hjerter, at gøre.
Vi kan tro, at vi tjener Gud ved at hjælpe ham med at opdrage andre. Nogle gange holder vi så meget øje med mennesker, at vi næsten bliver kontrollører. Vi glemmer, at friheden i Kristus gælder alle, der tror på Jesus, og at vi ikke er herre over et eneste menneske.
Gud har selvfølgelig kaldet nogle til forskellige tjenester, og vi skal lytte til dem og underordne os under deres ledelse. Men mange har ikke fået den opgave, som de selv mener, Gud har betroet dem.
Måske skyldes en del af fordømmelsen og anklagerne i kristne fællesskaber, at nogle ikke bliver i vintræet. Måske er nogle blevet skåret af uden selv at vide det og er endt med at blive religiøse uden Helligånden i deres liv.
Jesus siger sådan her i Johannesevangeliet 15:
Det sande vintræ
Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.
I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.
Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.
Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt.
Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.
Kærlighedsbuddet
Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed.
Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.
Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.
Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.
Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.
I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.
Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.
Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn.
Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.
Vi kender udtrykket »en ny, revideret udgave«. Måske skulle vi kristne begynde med at revidere vores eget liv, før vi forsøger at revidere andres. Måske skal vi lade Kristus forny os indefra, så vi bliver i kærligheden og holder op med at anklage og fordømme andre.
Jesus byder os at elske hinanden. Gør vi det, når vi dømmer andre, opstiller vores egne regler for, hvordan man skal leve som kristen, og siger, at man da ikke kan sige eller gøre sådan og sådan?
Vidste du for øvrigt, at ordet »kristen« betyder »K