Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

torsdag den 15. maj 2025

EN GANG FRELST ALTID FRELST ER DET BIBELSK?

 









 LINK

Hvad Bibelen siger


Nej, »én gang frelst, altid frelst« er ikke en bibelsk lære.


Et menneske, der er blevet frelst ved tro på Jesus og født på ny (Johannes 3), kan miste troen og gå glip af frelsen. Bibelen viser, at det kan kræve stor indsats og ofte være en hård kamp at bevare troen (Judasbrevet 3, 5). De første kristne, som allerede havde taget imod Jesus, blev opfordret til fortsat at arbejde på deres frelse med frygt og bæven (Filipperbrevet 2:12).


Bibelvers, der afviser læren »én gang frelst, altid frelst«


Læren om, at man én gang frelst altid er frelst, er falsk og har vildledt mange. Den kan få mennesker til at tro, at de kan fortsætte med at leve i åbenlys synd uden at omvende sig eller holde op med det, som Helligånden gør dem opmærksomme på.


De fortsætter med at leve efter kødet og den gamle Adams natur i stedet for efter Jesu Ånd. Når de bliver ramt af Bibelens ord eller en prædiken, vil de ikke vende om — og langt mindre tage imod en kærlig formaning. De mener, at de selv har det fint, og at problemet ligger hos alle andre.


De begyndte i Ånden, men ender i kødet. Sådanne mennesker risikerer selv at falde ud af Guds nåde og gå fortabt, selv om de kalder sig kristne. Se efter Åndens frugt hos dem. De har ikke i tro korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begær, som strider imod Gud.


Bibelen advarer mod alvorlige synder, der kan hindre mennesker i at komme ind i Guds rige (1. Korintherbrev 6:9-11; Galaterbrevet 5:19-21). Hvis man ikke kunne gå glip af frelsen, ville sådanne advarsler være meningsløse.


Bibelen viser tværtimod, at nogle, der er blevet frelst, kan falde fra troen ved igen at praktisere alvorlig synd. I Hebræerbrevet 10:26 står der: »Hvis vi med vilje øver synd efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden, er der ikke længere noget slagtoffer for synder tilbage.« Se også Hebræerbrevet 6:4-6 og 2. Petersbrev 2:20-22.


Synd er, når vi ikke tror på Guds ord, Bibelen, og ikke lever det evangeliske budskab ud i vores liv. Så skyder vi forbi Guds mål med os, og i sidste ende kan vi gå glip af frelsen. Vi skal ikke gøre os fortjent til frelsen, og vi bliver ikke frelst ved lovgerninger. Vi frelses af nåde ved den tro, vi har fået.


Der skal meget til, før vi mister frelsen. Det kan sammenlignes med forældre, hvis barn konstant gør oprør og ikke vil bøje sig. Til sidst kan barnet komme så langt ud, at forældrene må sige: »Vi er kede af det, men nu kan vi ikke have med dig at gøre længere. Vi elsker dig, men vi kan ikke længere leve med det, du gør, eller den måde, du lever på.« Barnet mister dermed sine rettigheder som forældrenes barn. Døren lukkes, og forældrene har mistet deres barn, selv om det stadig lever.


Men hvis barnet vender tilbage, beder om tilgivelse og virkelig vender om fra det liv, der ødelagde alt, vil forældrene byde det velkommen hjem. De elsker stadig deres barn, men barnet må vende tilbage i omvendelse.


Sådan er det også med frelsen ved Guds nåde. Vi kan provokere Gud med oprør og ulydighed, indtil Gud Fader siger: »Jeg opgiver dig.« Læs for eksempel Romerbrevet 1-2. Da kan man miste sin frelse.


Vi må ikke fordreje sandheden i Guds ord. Hvis vi mener, at vi ikke skal tale om det, der er forkert, eller om synd, kan vi blive medskyldige i, at nogen går glip af frelsen. Det har ikke noget med lovgerninger at gøre. Vi er købt fri fra lovens bogstaver, men vi har et gudfrygtigt og helligt liv at leve, mens vi er her på jorden.


Jesus understregede, hvor vigtigt det er at bevare troen. Han sammenlignede sig selv med et vintræ og sine disciple med grenene. Nogle grene ville vise deres tro på ham gennem deres frugt og handlinger, men senere holde op med det og blive fjernet »som en gren, der ikke bærer frugt« (Johannes 15:1-6).


Apostlen Paulus brugte en lignende illustration, da han sagde, at kristne, som ikke bevarer troen, ville blive hugget af (Romerbrevet 11:17-22).


Kristne bliver opfordret til at »holde sig vågne« (Matthæusevangeliet 24:42; 25:13). De, der falder åndeligt i søvn — enten fordi de praktiserer »gerninger, der hører mørket til«, eller fordi de ikke helhjertet gør det, Jesus har påbudt os — risikerer at gå glip af frelsen (Romerbrevet 13:11-13; Johannes’ Åbenbaring 3:1-3).


Mange skriftsteder viser, at de, der er blevet frelst, må forblive trofaste til enden (Matthæusevangeliet 24:13; Hebræerbrevet 10:36; 12:2-3; Johannes’ Åbenbaring 2:10). De kristne i det første århundrede glædede sig, når de hørte, at deres trosfæller holdt ud i troen (1. Thessalonikerbrev 1:2-3; 3. Johannesbrev 3-4). Ville Bibelen understrege trofast udholdenhed, hvis de, der ikke holdt ud, alligevel blev frelst?


Først da Paulus’ død var nært forestående, følte han sig sikker på sin frelse (2. Timotheusbrev 4:6-8). Tidligere i sit liv erkendte han, at han stadig kunne gå glip af frelsen, hvis han gav efter for sine kødelige ønsker. Han skrev: »Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke selv på en eller anden måde skal blive forkastet« (1. Korintherbrev 9:27; se også Filipperbrevet 3:12-14).


At høre, hvad Ånden siger


Vi skal underordne os Gud, som ofte taler gennem vores samvittighed, vores tanker og på mange andre måder.


Hører vi, hvad Ånden siger i dag?


Ser vi Guds rige iblandt os?


Vi ved, at vi står i afslutningstiden, lige inden Jesus kommer igen. Det ser og mærker vi tydeligt. Vi ser også det frafald, der vil komme blandt navnkristne i dag. Ting, som kristne aldrig tidligere kunne drømme om at gøre, bliver nu gjort offentligt — blandt andet umoral.


Der bliver delt mere om tv, underholdningsshows og alt muligt andet online end om Guds evangelium. Prædikanten når næsten ikke at blive færdig, før folk begynder at tale evangeliet væk med deres egne ting: biler, huse, ferier og så videre.


Ofte får evangeliet hverken plads eller mulighed for at slå rod og vokse, før det er væk igen. Når man spørger, hvad folk hørte, kan de ikke engang huske det. Ja, det sker blandt de kristne — vi taler ikke om dem uden for kirken.


Mange opdager ikke, at de er ved at miste frelsen. Det sker stille og roligt, som et snigende angreb, hvor forskellige fjender kommer ind og franarrer mennesker deres frelse.


Som Jesus siger:


»Mon jeg, Jesus, finder troen, når jeg kommer tilbage? Mon?«


Amen.