LINK
Der påstås, at Jesus Kristus opfyldte loven og derefter ophævede den. Hvad er sandheden i den påstand? Ofte hører man forkyndt. Loven er ophørt, det er det ikke noget nyt i. Et vers, som er anvendt som forsvar for denne påstand. er. Romerne 1,4: Fordi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror. De ser ikke der står. Retfærdighed gives enhver som tror. Inden vi kom til tro på Jesus, var vi ulydighedens børn, vi var vredens børn fordi, vi ikke ville underordne os under Gud og holde Hans befalinger. Men nu har vi altså Guds retfærdighed i os ved troen på Jesus Kristus, skulle Jesus Guds Søn være uretfærdig og gå imod gud Fars ord? Hvis det her skriftsted betyder, at loven, som Moses formidlede, ikke længere eksisterer eller er ophævet, så kommer vi i direkte konflikt med Jesu ord: Tro ikke, at Jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at fuldkomme. Sandelig siger jeg, før himmelen os jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå, før det er sket alt sammen. Mattæus 5,17-18.
Bibelen er ikke i modstrid med sig selv. Jesu ord om loven kan ikke blive forkastet af et brev fra Paulus, og det er heller ikke meningen? Eller løsningen på den gåde?
Død med Kristus- løst fra loven.
Romerne 7,2: "En gift kvinde er ved loven bundet tå sin mand, længe han lever; men når manden dør er hun løst fra den lov, der bandt hende til ham". Derefter er hun fri til at tage en anden mand. - vers 4: "Så er da I også, min elskede mine brødre, ved Kristi legeme, døde fra loven, så I kan blive Hans som blev oprejst fra de døde. Vi var altså på grund loven bundet til den gamle syndige Adams natur, uden mulighed for at komme ud af den egen kraft.
Nogen måtte dø, for at denne forbindelse kunne ophøre. Kristus, den sidste Adam. (Adam betyder menneske). (1. kor 15,45) døde i vort sted, og da han døde, så døde vi med ham bort fra synden. Een er død I alles sted, altså er alle døde (2. Korinter5,14). I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. kolossenserne 3.3.
Den, som er død, er ikke kere omfattet af lovens krav, selv om loven fortsat eksisterer. På samme måde er vi løst fra loven, når vort gamle liv er ophørt, og vi er blevet begravet (døbt til Kristus). Vi blev altså begravet med ham (Kristus) ved dåben til døden, for at, som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, således skal også vi leve et helt nyt liv. (Romerne 6,4).
Det gamle menneske med den syndige natur døde altså, og en ny skabning blev til, da vi blev født på ny til et levende håb. I dette nye liv tilhører vi Jesus Kristus. Han døde og opstod for os. Vi døde og opstod med ham gennem omvendelsen fra vore synder, dåben i vand og modtagelsen af det nye tv, Kristus-livet. "Men nu er vi løst fra loven, Det vi er døet bort fra det, som vi holdtes fangne under, sa vi står i Andens nye tjeneste og ikke i bogstavens gamle tjeneste". (Romerne 7.6.) Og vers 4 igen: ved Kristi legeme døde fra loven, så I kan blive...hans, som blev oprejst fra de døden.
Hvorfor fik vi loven?
De bud og befalinger, Moses fik fra Gud, var ikke for at gøre det vanskeligt for folk at leve. Tværtimod fik Israels folk budene for at vide, hvorledes de skulle leve i forholdet Gud og til hverandre. Budene blev givet for at forhindre nogle i at skade og udnytte andre, så denne verden ikke skulle blive alt for uretfærdig, og for at de stærke ikke skulle undertrykke de svage. Hvis menneskene havde holdt loven, ville denne jord have været et bedre sted at leve.
Loven, som i sig selv er god og retfærdig, blev til dom for os, som ikke overholdt loven, fordi vi var uretfærdige. Derfor betragter vi loven som noget negativt, skønt den virkeligheden er bestemt til at beskytte os mod ugudelighed og uretfærdighed. Det er klart, at nogle af de befalinger Moses formidlede, var kun bestemt for Israel (som f.eks. love om omskærelse og ofringer og diverse ceremonier)., men de ti bud var for alle folk til alle tider, og de fleste nationers grundlove er baseret på disse bud.
Hvor længe varer loven?
I sandhed, jeg Jesus siger jer. Før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen" Mattæus 5, 18. I følge Jesu ord er loven bestemt til at vare, indtil himmelen og jorden forgår. Det vil sige, den gælder også for perioden fra Kristi himmelfart til hans genkomst (bortrykkelsen). Den gælder desuden i tidsrummet for vredesdommen over jorden i 7 år (det, nogle kalder den store trængsel). Derefter er loven stadig i kraft i hele det 1000års freds-rige og den efterfølgende dom.
Hvem gælder loven for?
Loven gælder for alle mennesker til alle tider (efter Moses og indtil den endelige dom). Selv om ingen bliver retfærdiggjort af lovgerninger, har loven stadig virkning for dem, som overtræder den. Vi bliver nemlig slet ikke retfærdiggjort, hvis vi bryder loven. Når vi overtræder bare et enkelt bud i loven, synder vi mod hele loven (Jakob 2,8-11). Jakob skriver her til den kristne menighed, ikke til syndere, når han advarer mod at bryde loven.
Vi falder ud af Guds retfærdighed, hvis vi er uretfærdige mod andre. Ja, vi får slet ingen adgang til himmelen, hvis vi begår uret (Mattæus 7,23). Den, som altid handler ret, vil aldrig komme i berøring med landets lov. For hans skyld kunne loven lige så godt have ophørt. Men i samme øjeblik han gør noget galt, indhenter loven ham og dømmer ham. 1. Timoteus 1,9: "Loven er ikke bestemt for retskafne, men for lovløse og genstridige, ugudelige og syndere, ufromme og vanhellige, for fadermordere og modermordere, manddræber, ukyske (umoralske), for dem, der øver unaturlig utugt (homoseksuelle), menneskerøvere, menedere ( de der lyver og giver falsk vidne) og alt, hvad der strider imod den sunde lære "
Vi lever delvist som dem, Paulus omtaler i Romerne 2,14-16, der uden at have loven, af naturen gør, hvad loven kræver, idet de lever efter samvittighedens lov. Til forskel fra disse hedninger har vi dog Kristus, som giver os bade nåde og kraft til at leve et retskaffent liv.
Kristilov og Moselov.
Jakob 2,8: "Hvis I virkelig opfylder den kongelige lov, som efter skriften lyder Du skal elske dm næste som dig selv" - og endvidere: "Bær hverandres byrder, således opfylder I Kristi lov (Galaterne 6,2)
Pa mange måder er Kristi lov (den kongelige lov) stærkere og mere omfattende end Moselov. Ifølge loven blev mennesker dømt udelukkende ud fra deres handlinger. Men Jesus går endnu længere, det han siger, at vi skal elske vor næste som os selv. Han sagde desuden, at selv vore dårlige tanker og følelser (som had, bitterhed, begær og selviskhed) bliver betragtet som synd og overtrædelser, Gud vil dømme. Moseloven skulle forebygge, at man bragte skade over Gud og sine medmennesker. Kristi lov har der udover som hensigt, at vi også undgår at skade os selv bade angående ånd, sjæl og legeme.
Vi er ikke under loven.
Loven har ingen indflydelse på os, sa længe vi ikke overtræder den. Kristus har opfyldt loven, idet han levede et syndfrit og retfærdigt liv i sin jordske tilværelse. Han døde i synderes sted, idet han tog den straf, dødsdommen, der lå over synden, "for at lovens krav skulle opfyldes i os som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden (Romerne 8,4). Lovens krav opfyldes ikke af os, men i os. Det er ikke vore menneskelige anstrengelser, men Kristus i os, som gør det muligt for os at leve over loven, samtidig med at vi bade overholder den og opfylder den
På den måde er Kristus lovens ophør, idet vi er retfærdiggjorte ved at tro på, at han opfyldte bade lovens krav og et retfærdigt liv og lovens krav om dom og uretfærdigheden (som vi har begået). Loven eksisterer endnu, men vi er blevet løftet op over loven, efter at vi er født på ny. Hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til (2. Kor 5, 17).
I vor ufrelste tilstand levede vi under loven, det vi dagligt overtrådte Guds bud. Men nar vi er blevet frelst, er vi blevet færdige med det gamle liv og har fået del i livet i Kristus Jesus. " Det, er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig" Gal. 2,2). I Kristus er vi i åndelig forstand sat i den himmelske verden (Efeserne 2,7), og vi lever over loven, så længe vi ikke overtræder den. I den stilling er det naturligt for os at opfylde loven. Rom 6,14: "Synden skal ikke få herredømmet over jer, I er jo ikke under lov, men under vader. Så længe Kristus har herredømmet i vor liv, vil vi opfylde loven, og loven har ingen krav pa os. Men hvis vi gør, hvad vi selv vil og overtræder loven, falder vi igen ind under loven På grund af Kristi stedfortrædende død, er vi dog i den situation, at så snart vi bekender vore overtrædelser og omvender os fra dem, virker nåden således, at vi bringes tilbage til stillingen i Kristus. Thi han døde for alle de synder, som er blevet begået (og vil blive begået), sa længe nådens tidshusholdning varer.
Sætter vi loven ud af kraft ved troen? Nej, langtfra! vi stadfæstet loven". Romerne 3,31.
Amen.
