LINK
Afslå ikke at hjælpe nogen, hvis du er i stand til det. Sig ikke: "Kom igen i morgen, så skal jeg hjælpe dig," hvis du har, hvad der er brug for. Ordsp 3,27-28
Jeg gør jo ikke nok kommer anklagen. Jeg burde jo hjælpe flere. Hør nu lige her. Det er Jesus der er din Herre og ikke dig selv. Jesus ved nøjagtig hvem du skal hjælpe med det du har fået givet. Han anklager dig ikke for alt det du selv mener du burde gøre og alle dem som efter anklagerens mening ikke fik hjælp fordi du jo ikke gjorde nok
Ingen fordømmelse
Rom. 8,1: ”Så er der da ingen fordømmelse for dem som er i Jesus Kristus!”
”Ingen fordømmelse”, står der, ”for den, der er i Jesus Kristus.” Det vers er nyttigt at tage frem igen og igen, fordi Anklagerens (Djævelens) ønskejob er at sætte dig til vægs med en dårlig samvittighed.
Har du syndet, skal du naturligvis bekende det over for Jesus og lade ham slette det ud med sit blod. Men der er ”fordømmelser” i dit sind, som du skal vogte dig for, fordi det kan være Djævelen, der er på spil. Han ønsker kun at trække dig rundt i manegen for at få dig til at blive mere og mere fordømt for så til sidst at fortvivle. Djævelen er ekspert i at indskyde tanker om. Du ikke gør nok eller for lidt eller det helt forkerte og du ender i en stor forvirring. Da er det du, i tro, må sige et myndigt: ”Vig bag mig Satan, jeg har bekendt mine fejltrin over for min himmelske Far og Jesus, Jesu Kristi blod har renset mig fra al uretfærdighed, og så er der ikke mere at komme efter.”
I øvrigt må du lære at tilgive dig selv.
Du skal elske din næste som dig selv. Du kan ikke elske din næste om du er fyldt med selvanklager, dine selvanklager får dig til at anklage din næste for alt det du ikke selv kan eller ikke har tilgivet dig selv for. Du bliver dybt deprimeret og blevier mærket for livet, fordi du ikke kan tilgive dig selv. Du må begynde at takke Gud for, at du er tilgivet og dybt elsket og er under Jesu blod, og frimodigt løfte dit hoved, fordi dommen er blevet afsagt, da Jesus døde på korset. Da blev al dom afsagt over ham, der bare var uskyldig og ren.
I Johs. 5,24. siger Jesus sådan.: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet”. Hvilket evangelium, hvilket privilegium!
Derfor må du, i tro, være frimodig og finde din plads i kirken eller i lønkammeret. Her vil Jesus lytte og hos ham lyder der ingen fordømmelse. Ved korset er der ingen løftede pegefingre, ingen krav, ingen fordømmelse, for det handler dybest set ikke om dig, men om Jesus, der giver alt, hvad han ejer til dig,m om du dog bare vil tro på Ham. Han siger frimodigt: Her er mit legeme, indtag det! Her er mit blod. Drik det! Det er Jesus fuldbragte offer, du får lov til at modtage, for han mener det: Alt mit er dit!
Det er nok muligt, du selv synes. Du er den største synder, bedrager og du ikke er værdig til at komme til Gud gennem Jesus. Hør her. Jesus har noget at sige til dig. Luk. 7,40: ”Jeg har noget at sige dig!”
Det nye Testamente indeholder mange beretninger og lignelser, som er de rene perler. Tænk blot på ”Stormen på søen”, ”Den fortabte søn” og ”Den barmhjertige samaritaner”. De indeholder i al sin enkelhed megen livsvisdom. Til disse perler hører også ”Synderinden hos farisæeren Simon”.
Beretningen er mættet med så megen sandhed, at den bør få enhver til at spørge sig selv: ”Hvor står jeg?” Er det den fornuftsprægede folkereligiøsitet eller Kristusgrebethed, der præger mig? Selvretfærdighed eller sønderbrudthed ved Jesu fødder? Teksten afslører det.
Situationen er den, at Jesus er blevet indbudt til et måltid hos en farisæer. Alt går godt. Farisæeren nyder at være vært for profeten Jesus,- det giver jo en vis position at have en så fornem gæst inden døre. Måske vil Jesus holde en bordtale og lovprise farisæerens gæstfrihed. Men pludselig sker der noget helt uventet.
En synderinde har tiltaget sig adgang til det pæne selskab og kastet sig ned ved Jesu fødder. Hun har erfaret Jesu store kærlighed og vil nu sige ham tak for tilgivelsen, men i et nu begynder forargelsen at brede på sig. Hvad ligner det? Byens værste kvinde i farisæerens hus. Situationen er pinlig. Jesus fornemmer spændinger i luften og griber hurtigt ind, dog hensynsfuldt, for han er jo gæst i huset. ”Simon, jeg har noget at sige dig!” lyder det fra Jesus. Derefter følger en lille lignelse om en mand, der låner penge ud og har to skyldnere. Den ene skylder 500 denarer og den anden 50 denarer. Ingen har noget at betale med, og dog får begge deres gæld eftergivet. Jesus føjer spørgende til: ”Simon hvem vil elske manden mest?” Ja, svaret er så ligetil, at Simon ikke kan svare forkert, men det er også tilsigtet, for Jesus vil have fat i Simon.
Både synderinden og Simon er skyldnere og formår ikke at betale. Synderinden har indset det og viser taknemlighed over, at Jesus eftergiver det hele. Farisæeren Simon har ikke vist taknemlighed på det punkt, men han skal ikke være i tvivl om, hvorfor kvinden er så optaget af Jesus. Derfor siger Jesus: ”Hun elsker meget, fordi hun har fået meget forladt, men den, der kun har fået lidt tilgivelse, elsker lidt”.
Vi kender ikke Simons reaktion, men ordene bliver hængende i luften til stor opmuntring for kvinden og en lektie for Simon og andre tilhørere. Til slut følger Jesu befriende ord til kvinden: ”Dine synder er dig forladt! Din tro har frelst dig, så gå bort med fred.” Og hun gik retfærdiggjort bort.
”Daglig ren ved Jesu blod, daglig ned for Jesu fod.”
Hvis du bekender dine synder er Han trofast og retfærdig og renser dig fra al uretfærdighed. Man du bliver forvirret om du ikke mener det du siger til Jesus og vender dig bort fra de synder du nok ved er forkerte i Guds øjne. David prøvede selv turen se her hvad han skriver. Sal. 32,3-5. ”Der var engang, jeg ikke ville indrømme, hvor stor en synder jeg var. Men min uredelighed gjorde mig endnu mere elendig, jeg var frustreret dagen igennem. Både nat og dag led jeg under min byrde. Mit livsmod svandt som dug for solen, indtil jeg endelig bekendte min synd for dig og ikke længere søgte at bagatellisere den. Jeg sagde til mig selv: »Jeg vil bekende mine synder for Herren!« Da tilgav du mig! Min skyld forsvandt!
David var vant til åben kommunikation med sin skaber.
Du har den tillidsfulde salme 23, hvor David forventer alt godt fra sin skaber, men der kommer et tidspunkt i Davids liv, hvor han bliver tavs over for Gud. Han har nemlig dyrket Gud på skrømt og taget sig visse rettigheder, fordi han nu var konge.
Han bryder ind i et andet ægteskab, og anbringer ægtemanden på en post, hvor der er stor sandsynlighed for, at han vil blive dræbt. Davids planer lykkes, og ugerningen har sat sig spor helt op i vor tid, hvor ”Urias post” er blevet en del af vore sprogbilleder.
David har simpelthen haft det forfærdeligt. Den åbne kommunikation, han havde med sin Gud forsvandt, og det gik ikke sporløst hen over ham. Han fik en dårlig samvittighed, ja, ”hans livskraft svandt hen”, men en god ven fik ham til at aflægge sin syndebyrde.
Det var vennen og profeten, som dukkede op. Han havde nok haft sine spekulationer med, hvordan han skulle få det sagt over for kongen. Men pludselig var han kommet i tanker om en lille lignelse, som blev en fuldtræffer over for David. Det var historien om en rig mand, der skulle holde fest, men ikke nænnede at tage et af sine egne får. Han valgte en fattig mands eneste lam i stedet for.
Historien bed sig fast hos David, og han udtrykte sin vrede over historiens hovedperson, hvilket bevirkede, at vennen Natan sagde de berømte ord: ”Du er manden”. Nu kunne David se, at han havde handlet dårligt ved at bryde ind i et andet ægteskab. Han erkendte sin skyld og brød dermed tavsheden over for Gud. Natan erklærede, at Davids skyld kunne blive tilgivet, fordi han ærligt bad derom.
Du må også bryde tavsheden over for Gud, hvis du har syndet. Du må i hvert fald ikke lægge låg på det forkerte og så dyrke Gud på skrømt. Der må ikke være så meget som tre bogstaver mellem Gud og dig, de tre bogstaver kan være. Mon Gud har sagt, mon Gud mener det, mon det gør noget. Er mon starter tvivl som får dig til at synde. Tænk på slangen i Edens have, som sagde mon Gud har sagt sådan.
Du fristes lige som alle andre, og pletfri bliver du ikke, men du må være glasklar. Du kan ikke gemme noget for Gud, få alt frem i lyset og du vil erfare. Jesu blod både dækker og renser dig så du ikke er under tiltale og anklage af din onde og dårlige samvittighed længere.
Vær vågne
Mark. 13,33: ”Tag jer i agt, hold jer vågne”
Du skal holde dig vågen og ikke sove videre. Vær på vagt overfor Djævelens luskede måde at fange dig og få dig til at give op og bare lade stå til i dit liv. Det er livsvigtig for dig, at bliver i Jesus og Han i dig, ellers går det galt for dig, og du kommer til at leve under anklagerne. Han udslettede dine synder og alt det som anklager dig. Det er fuldbragt, korset er tomt. Es. 53,5: ”Os til fred kom straf over ham, vi blev helbredt ved hans sår.” Anklagerne/fordømmelserne gør dig simpelthen syg i dit sind så du ikke har nogen glæde eller fred i dit sind. Din fred har du kun ved, i tro ved at du klynger dig til Jesu stedfortrædende gerning på korset, hvor blodet flød til frelse for alle mennesker.
Da Jesus gik rundt og velsignede mennesker med tilgivelse og helbredelse, lød det: ”Fred være med dig”. Da han til sidst tog afsked mede sine disciple, sagde han: I skal have fred i mig. I verden har I trængsel, men vær frimodige, jeg har overvundet verden.” På korset tilvejebragte han den endelige fred: ”Idet han stiftede fred ved blodet på hans kors.” På opstandelsesdagen blev de forvirrede disciple mødt med det budskab, som altid havde lydt fra hans læber: ”Fred være med jer.”
Du har fredens budskab at klynge dig til, når urolige tanker melder sig og vil forstyrre dig. I ørkenen fik Israelitterne en kobberslange at se hen til, når de var bidt til døden, på samme måde har du Jesu kors at se hen til når synden, anklagerne og ufreden bidder dig.
Vi ved, at vores gamle levevis er korsfæstet med Kristus, så synden ikke længere har ret til at regere over os. Derfor er vi ikke længere slaver af synden. Rom 6,6.
Du er fri til at netop du kan hjælpe din næste i den opgave Gud har sat dig i, med de evner/talenter du har fået. Jesus sejrede over Djævelen, dig selv og verden. Men om du forsøger på at gøre ting du ikke har talenter/evner til ved at lytte til anklagernes tanker vil du hurtig give op.
Afslå ikke at hjælpe nogen, hvis du er i stand til det. Sig ikke: "Kom igen i morgen, så skal jeg hjælpe dig," hvis du har, hvad der er brug for. Ordsp 3,27-28
