LINK
Jan Lund Nissen
Alle, der tog imod Jesus, fik magt til at blive Guds børn. Der står: »Alle, der tog imod ham.« De sagde ja tak til Guds udstrakte hånd, der rækker ud for at frelse dem.
Har du vendt dig fra dine synder – alt det, du ved er imod Guds vilje – og bedt Jesus om at tilgive dig dine fejltrin, også de gange hvor du selv ville bestemme, hvad der passede dig? Så har Jesus Kristus tilgivet dig. Da du tog imod Jesus som din personlige frelser og Herre, blev du født på ny. Gud skabte et helt nyt liv i dig. Han gjorde dig til sit barn.
Du ved sikkert, at man kan adoptere børn. Men du er ikke kun adopteret af Gud – du er også skabt af ham. Da du kom til tro på Jesus, Guds søn, lagde Gud en ny ånd i dig. Han fødte dig på ny ved at tage din gamle ånd ud og give dig sin hellige ånd i stedet.
Et adoptivbarn har de samme rettigheder som familiens øvrige børn. Det bliver opdraget på samme måde og arver på lige fod med dem. Alligevel kan adoptivbørn gå og tænke: Hvem er jeg? Hvem er min mor og far? Hvor kommer jeg fra? Sådan er det ikke at være Guds barn. Du ved, hvem din far er. Og din mor er, billedligt talt, menigheden eller kirken.
Gud opdrager sine børn, ligesom vores jordiske forældre opdrager os.
Børn er ikke altid lydige over for deres forældre. De kan blive oprørske og have svært ved at forstå, at det, far siger, gælder – og at både far og mor kun vil barnet det bedste. Sådan kan det også være i vores forhold til Gud, vores far. Børn vokser op og bliver voksne. På samme måde vokser vi i vores forhold til Gud. For hver dag lærer vi Jesus bedre at kende.
Gud er ikke så svær at forstå. Han sendte Jesus, så vi kunne se, hvordan han selv er. Vores tvivl og mistillid opstår, når vi glemmer, hvordan Jesus er, og hvad vi læser i Bibelen. Så bliver vi usikre og begynder at spekulere på, om vores frelse virkelig er evig.
Ja, vores frelse er evig.
Tænk på et barn. Uanset om barnet er ét eller 60 år, vil det altid være sine forældres barn. Forældrene siger ikke: »Nu har du overtrådt fars formaninger så mange gange, at du ikke længere er vores barn. Nu slår vi dig ihjel.« Nej, forældres kærlighed er så stærk, at de hellere selv vil dø end lade deres barn komme til skade. De gør alt, hvad de kan, for at barnet skal have det godt. Sådan er det også med vores frelse.
Jesus fortryder ikke, at han frelste os.
Han siger ikke til nogen af sine søskende – for det er vi, fordi Gud er vores far: »Ud med dig! Du kan gå til helvedes ildsø.« Han elsker os uden betingelser. Men han bliver såret og ked af det, når vi ikke lytter til ham og gør det, han befaler os. Han kan også blive meget vred på os, men han straffer os aldrig med fortabelse.
Hvorfor skulle han ellers betale med sit liv for os, hvis Jesus bare ville kaste os ud igen? Hvorfor skulle han frelse os fra fortabelsen, hvis han alligevel ikke brød sig om os? Skulle Gud da være en løgner? Nej. Gud er sandheden, og det ved og tror vi. Selv når tvivlen melder sig, ved vi, at Jesus Kristus er vores sandhed. Han er vores lys, vores liv og vores vej. Han er alt for os.
Men vi er glemsomme. Vi forstår hverken Gud eller Jesus med vores forstand. De er helt anderledes, end vi selv er.
Når vi læser i Bibelen og hører Guds ord i kirken eller menigheden, kan vi høre, at det, der bliver talt om, ofte står langt fra det liv, vi kender. Vi rammes af ordets renhed og bliver afsløret, som vi er. Vi kan se os selv som nogle af de mest fortabte mennesker i verden. Men det er ikke sandt. Vi er ikke de mest fortabte. Vi er frelst fra verdens synd og dom.
Vi ved, at alle er skyldige til helvedes ildsø. Men Gud viste os sin kærlighed ved at sende sin søn, dengang vi var syndere – og ikke længere er det.
Jesus Kristus har sat os fri fra syndens og dødens lov. Ved troen på hans blod og på ham, som han virkelig er – og ikke på den, vi forestiller os, at han måske kunne være – har vi fået evigt liv. Det er sket. Vi er frelst og kan frit træde ud af vores uretfærdige krop og ind i opstandelseskroppen. Jesus Kristus har banet vejen og givet os fri adgang til Gud. Vi kan frit gå ind i det allerhelligste og hente al den nåde og kraft, vi har brug for.
Jesus Kristus frelser os fuldt og helt, når vi kommer til Gud gennem ham. Jesu offer er nok for os. Det er fuldbragt!
Offeret er fuldstændigt – ikke halvt.
Hvad mere skulle Gud gøre? Hvad forlanger du mere, du, der tvivler på din evige frelse? Han gav alt. Han gav dig evigt liv uden forbehold. Jesus betalte prisen for din og min adgang til himlen. Det kan jeg og mange andre bevidne.
Men hvis du ikke selv tror på det, kan du høre om det, indtil du ligger i din grav, og stadig tvivle på, om det virkelig holder, og om du har fået evigt liv. Læg mærke til ordene: Vi har fået det. Vi tog det ikke selv. Vi fik Guds gave: den evige frelse. Og Gud fortryder ikke de gaver, han giver os.
Nogle siger: »Så bevis det.« Men jeg kan ikke bevise noget for nogen, der ikke vil tro på det, Gud siger i sit ord. Jeg kan ikke overbevise et eneste menneske om noget som helst. Jeg kan ikke engang overbevise mig selv. Kun Jesus Kristus kan overbevise os om sit rige og sin frelsesretfærdighed.
Vi må komme til ham i tro og ærligt sige: »Jesus, jeg vil gerne tro. Hjælp mig.« Så giver han os også troen med glæde. Sådan har jeg selv erfaret det, og mange andre har erfaret det samme.
Sidder du nu ikke bare og håber, at det måske er sådan? spørger nogen. Nej, jeg sidder ikke bare og håber. Jeg er overbevist gennem Guds uendelige nåde og troen på Jesus Kristus. Intet – hverken magter eller myndigheder, sygdom, nød eller død – kan rive os ud af hans hånd.
Det gælder også, når vi bliver angrebet af tvivl i vores tanker. Vores hjerte lyver ikke, når det tror. Det er skabt af Gud.
Det var Gud, der friede os ud af mørkets magt og satte os over i sin elskede søns rige. I Jesus har vi forløsning og tilgivelse for vores synder (Kolossenserbrevet 1,13-14).
Som du kan se, er vi friet ud af syndens mørke. For over 2.000 år siden gjorde Gud ende på syndens slaveri. Vi er frelst fra syndens og dødens magt. Vi er nye skabninger, født på ny af Gud selv.
Du har ikke født dig selv eller valgt dine forældre. Sådan er det også med Gud. Gud valgte at føde dig på ny, fordi han elsker dig og er din far. Det skete af kærlighed. Jesus døde og opstod for dig, fordi han elsker dig og ville frelse dig. Den gave tager Gud aldrig fra dig igen.
Der er kun én, der kan være skyld i, at du ikke længere er frelst: dig selv.
»Mig? Skulle jeg virkelig selv være skyld i, at jeg måske har mistet min frelse?« vil nogen sige. Ja, nu stopper jeg – men Gud stopper ikke sin retfærdige dom over os alle. Han har givet både dig og mig en fri vilje. Du bestemmer selv, om du vil være frelst. Jeg bestemmer selv, om jeg vil til ildsøen eller til himlen. Hvis vi vil være frelst og komme i himlen, er der kun én vej: troen på Jesus Kristus. Det gør vi ved at følge ham og gøre det, han fortæller os, at vi skal gøre.
Gud er ikke en tyv. Hvorfor tror du så ikke på, at du er frelst for evigt? Skulle han nogensinde stjæle din frelse fra dig? Men måske har du solgt den ved din ulydighed, fordi du ikke længere vil adlyde Gud mere end mennesker.
Amen.
%20-%20Kopi.jpg)