Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

fredag den 16. maj 2025

ER DU BLANDT FØRSTEGRØDEN?

 




 LINK

Når ordet førstegrøden bruges, henviser det til høsttiden. Under høsten høstes både giftigt rajgræs og hvede.


I Matthæusevangeliet 13,24-30 fortæller Jesus lignelsen om hveden og rajgræsset. Husbonden såede hveden, mens Djævelen såede rajgræsset. Tjenerne spurgte, om de skulle samle rajgræsset fra, men husbonden sagde nej: Hvis de gjorde det, kunne de komme til at rive hveden op sammen med rajgræsset.


Når høsten kommer, skal rajgræsset samles fra og brændes, mens hveden bringes hjem i Guds lade.


Her er der tale om menighedens situation. I menigheden vokser hvede og rajgræs side om side. Forskellen mellem dem beskrives i Matthæusevangeliet 13,40-43:


»Ligesom rajgræsset samles fra og brændes i ild, sådan skal det ske ved verdens ende.«


Udtrykket »verdens ende« kan forstås som tidsalderens ende: Menighedens tid afsluttes, og en ny tid begynder med Jesus Messias og Israel som verdens hoved.


Videre står der:


»Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle og fjerne fra hans rige alle dem, der frister andre til fald, og dem, der øver lovløshed. De skal kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige. Den, som har ører, skal høre.«


Ordene »hans rige« forstår jeg her som menigheden. Det er min kommentar til teksten.


Her ser vi et billede på rajgræsset i menigheden. Peter omtaler også sådanne mennesker i menigheden. I 2. Petersbrev 2,13-20 skriver han:


»De skal bedrages for den løn, de ville vinde ved deres uret. At svire ved højlys dag anser de for en nydelse, disse skampletter og skændselsmennesker. De svælger i deres bedrageriske lyster, mens de frådser sammen med jer. Deres øjne er fulde af utugtigt begær og spejder uafladeligt efter synd. De lokker ubefæstede sjæle og har hjertet opøvet i havesyge. De er forbandelsens børn. De har forladt den lige vej og er faret vild ved at følge samme vej som Bileam, Beors søn, der gerne ville vinde løn ved sin uret, men blev vist til rette for sin overtrædelse. Et umælende trældyr talte med menneskerøst og standsede profeten i hans afsind. De er vandløse kilder og tåger, som drives af stormen. Mørke og mulm venter dem. For de taler overmodige, tomme ord og lokker med kødeligt begær og løsagtighed dem, der netop var ved at undslippe fra mennesker, som vandrer i vildfarelse. De lover dem frihed, skønt de selv er trælle af fordærvelsen; for man er træl af det, man er bukket under for.«


Peter skriver, at disse mennesker frådser sammen med menigheden. De befinder sig midt i menigheden. De tror, at de er frelst, samtidig med at de lever i syndens frihed. De lever på en falsk nåde uden sand omvendelse. Jesus siger, at Djævelen har sået dem. Dem venter ildovnen, gråden og tænderskæren.


Men sådan er det ikke med førstegrøden. Matthæusevangeliet 13,43 siger:


»Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige. Den, som har ører, skal høre.«


De retfærdige er høstens førstegrøde: den bortrykkede menighed. Daniel omtaler også dette i Daniel 12,2-3:


»Mange af dem, der sover under mulde, skal vågne, nogle til evigt liv, andre til skam og evig afsky. De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.«


En stjerne er en sol. Her ser vi forskellen på rajgræsset, der lever i synd midt i menigheden og frister andre til fald, og hveden – førstegrøden – der fører mange til retfærdighed.


Jesus Kristus er den virkelige førstefødte. I Johannes’ Åbenbaring 1,5 står der:


»Jesus Kristus er det troværdige vidne, den førstefødte af de døde og den, der hersker over jordens konger. Han elsker os og har løst os af vore synder med sit blod.«


I 1. Korintherbrev 15,20-23 skriver Paulus:


»Men nu er Kristus opstået fra de døde som en førstegrøde af de hensovede. For ligesom døden er kommet ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. Ligesom alle dør i Adam, skal alle også levendegøres i Kristus. Men hver i sit hold: først Kristus som førstegrøde, dernæst, ved Kristi komme, de, som hører ham til.«


Menigheden, hveden, hører til de førstefødte i Kristus. Et andet sted kalder Paulus menigheden for Kristus, i 1. Korintherbrev 12,12-13.


I Romerbrevet 8,29 står der:


»Dem, han forud har kendt, har han også forudbestemt til at blive sin Søns billede lige, så Sønnen kan være den førstefødte blandt mange brødre.«


Det er det, hele øvelsen går ud på fra Guds side: Menigheden er indeholdt i Kristi opstandelse og skal blive sin Søns billede lige. Gud har forud kendt os – det vil sige set det valg, vi har truffet i forhold til hans Søn – og derfor har han også forudbestemt os til at være sønner.


I 2. Korintherbrev 6,17-18 står der:


»Derfor: Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke noget urent. Så vil jeg tage imod jer og være jeres Fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.«


Baggrunden for dette budskab står i 2. Korintherbrev 6,14:


»Træk ikke i ulige åg med de vantro. For hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at gøre? Eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke?«


Vi har netop set, at rajgræsset står for de lovløse. Vi kan ikke tage del i rajgræssets »frihed« til at leve efter tidsånden. Hvis vi vil være blandt førstegrøden, må vi skille os ud.


De, der er i Kristus – førstegrøden, den førstefødte – er bestemt til at blive Guds Søns billede lige.


Paulus skriver om menigheden i Efeserbrevet 2,6:


»Ja, han har opvakt os med ham og givet os plads med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus.«


Med troens øje har vi fuldført løbet og nået sikkert i havn. Hebræerbrevet 12,22-23 siger:


»Men I er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds stad, det himmelske Jerusalem, til en højtidsskare af engle i tusindtal og til en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene. I er kommet til Gud, alles dommer, til de retfærdiges ånder, som er nået til fuldendelse, og til den nye pagts mellemmand, Jesus, og til bestænkelsens blod, som forkynder noget bedre end Abels.«


Hebræerbrevets forfatter skriver altså, at vi er en del af en menighed af førstefødte.


I Jakobsbrevet 1,18 står der:


»Af egen fri vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger.«


Har du taget imod Jesus som din frelser? Er du blevet født på ny som en førstegrøde, og har du bevaret livet i Kristus, Guds førstegrøde?


Den, som har ører, skal høre, hvad Ånden siger til menigheden af førstefødte – førstegrøden.


Jesus kommer snart.


Gud velsigne dig i Kristus. Kun i ham findes frelsen og velsignelsen.