Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

mandag den 19. maj 2025

Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro

 




LINK

Ser du dine søskende på samme måde i lyset af Jesus?


Det er ikke kun dig selv, der er retfærdiggjort. Husk det.


Frelse, den nye fødsel og retfærdiggørelse af Guds nåde ved den tro, vi fik, har givet os retfærdiggørelse i kraft af Jesus ved Den Hellige Ånd i os.


Da vi nu – det er sket.


Romerbrevet 5:1-2.


Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed.


Den fred, som Paulus taler om her, er ikke en indre fred eller en følelse af harmoni. Vi kan godt have fred, men ikke altid fred med os selv. Her er det Jesus ved Helligånden igen kommer til og maner al uro og ufred i tankerne til jorden. Jesus taler fred, ikke ulykke og fordømmelse for ting, man for længe siden har lagt af.


Her er der to ting, der kommer ind.


  1. Djævelske tanker, som skydes mod os, om osv. i den dur. Men det er løgnens herres livstanker, som han forsøger at stoppe vores liv med. Det er og bliver løgn.
  2. Menneskers falske anklager og mistænksomhed, som heller ikke kommer fra Gud. Mennesker, der ved lidt om andres fortid, er slemme til at være mistænksomme. De tror ikke på, at et menneske er løst og sat fri fra fortidens uhyggelige ting, folk gjorde dengang, de levede i deres køds lidenskaber og begæringer.

Ofte kommer sådanne mennesker med ord som: »Vi er bekymrede for dig. Det, du gør, ligner sådan og sådan.« De gør det i egen interesse, fordi alle ikke lever op til deres egne fastsatte standarder. Det på trods af, at de siger: »Vi er alle syndere og elsket, som vi nu engang er.« Sådanne ting skal vi ikke tage imod, men kun lade dem gå ind ad det ene øre og ud ad det andet igen.


Men vi skal tage imod formaninger, irettesættelser og vejledning fra vores søskende i Herren Jesus og blive i Guds kærlighed, ikke lukke op for fordømmelse og anklager, selvom det, andre siger og gør, ikke lige er, som vi selv mente, det skulle siges og gøres. Vi er alle på vej og ikke fuldkomne som Jesus.


Alle er vi i samme båd, uanset hvem vi er: Guds benådede syndere.


På grund af synd er mennesket blevet en fjende af Gud, og vores oprindelige tilstand er en tilstand af oprør imod ham.


At blive retfærdiggjort er at blive frikendt for de anklager, der gør os til Guds fjender, og når anklagerne er fjernet, bliver venskabet genoprettet. Du kan læse i Romerbrevet kap. 7 og 8 om vores tilstand.


Når man læser Det Gamle Testamente, ser man, at titlen »Guds ven« kun var forbeholdt nogle få. Men efter Jesu død og opstandelse blev døren åbnet, så alle, som ønsker det, kan blive retfærdiggjort og få genoprettet venskabet med Gud. Romerbrevet 5:10 i Bibelen på Hverdagsdansk siger det på en meget god måde. Der står: »Vi var Guds fjender, men nu er vi gennem hans Søns død blevet Guds venner. Hvor meget mere skal vi så ikke nu, da fjendskabet er overvundet, frelses ved hans liv.« Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i.


Vers 2 er et af de mange vers, der slår fast, at frelse kun kan opnås gennem Jesus. Det er kun gennem ham, vi har adgang til Faderen.


Romerbrevet 5:3-4: Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed og fastheden håb. Bibelen lover aldrig, at vi skal kunne sejle gennem livet på en lyserød sky. Tværtimod lover den, at »forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus« (2. Tim. 3:12).


Mange ser på de prøvelser og problemer som noget skidt, men Bibelen siger, at vi skal have en anden holdning til disse prøvelser. Paulus siger, at vi skal være stolte af vore trængsler og glæde os over de ting, vores prøvelser vil resultere i, hvis vi holder ud – udholdenhed, fasthed og håb. Det samme siger også Jakob i sit brev.


Jakobsbrevet 1:2-4: Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.


  1. Petersbrev 1:6-7: Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.

Prøvelser og problemer gør os stærke på samme måde, som man bliver stærkere, efterhånden som man lægger flere kilo på, når man træner. På samme måde, som en far nogle gange lader sine børn knokle lidt, for at de skal lære, lader Gud os nogle gange knokle lidt, for at vi skal lære.


Gud er trofast, så han vil ikke lade os gå gennem hårdere prøvelser og problemer, end dem vi kan bære. Men han kommer ikke til at fjerne alle prøvelser og problemer. Han kommer til at gå sammen med os gennem prøvelserne og problemerne og vejlede os, så vi finder vejen ud og ikke bliver fuldstændig opslugt af problemerne.


  1. Korintherbrev 10:13: De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.

Romerbrevet 5:5: Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.


Selv om mennesker forfølger os og skaber problemer for os, har Gud ladet sin kærlighed ned i os. Det gør os i stand til at elske selv de mennesker, som forfølger os. Selv de mennesker, som mistænker os for ting, vi ikke er og gør, kan vi elske og bede for.


Det har ikke noget at gøre med, om vi af natur er kærlige mennesker, men med den Hellige Ånd, som han har lagt ned i os. Når vi lader Helligånden slippe til i vores liv, vil den virke sine frugter frem i vores liv, og Helligåndens frugter står beskrevet i Galaterbrevet 5:22-23.


Galaterbrevet 5:22-23: Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Åndens gaver er måske meget mere spændende, men Åndens frugt vil være til større nytte for dit hverdagsliv – og det allerbedste er at have begge dele.


Romerbrevet 5:6-8: For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os ved, at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.


Læg mærke til ordene »mens vi endnu var syndere«. Det vil sige, at selv om vi nok selv synes, vi stadig er syndere, er vi det ikke længere i Guds øjne. Vi er rene og retfærdiggjorte over for Gud i kraft af Jesus, som er vores mellemmand mellem Gud og os. Som der står i Esajas’ Bog, kap. 53 – læs det selv og tilegn dig det; det er dit.


Heldigvis for os mennesker er Gud en, der godt kan tage det første initiativ. Hvis ikke Gud først havde kaldt på os, havde vi på grund af synden aldrig søgt ham.


Romerbrevet 3:10-12: Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste.


Gud tog ikke kun det første initiativ, men han tilbød også frelse til os, selv om vi ikke fortjener det.


Mange anklager Gud for ikke at være retfærdig, men det er godt for os, at Gud ikke behandler os retfærdigt, for så havde vi været fortabte alle mand – lad os hellere bede om, at Gud må være os nådig.


Romerbrevet 5:9: Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden.


Udtrykket »frelses fra vreden« refererer til Guds vrede over synd, og det er det, at vi er frelst fra denne vrede, som gør frelsen så fantastisk. Selv om Gud ønsker at velsigne os, er det ikke først og fremmest fattigdom, vi er frelst fra. Det er den åndelige fattigdom, der, hvor vi hele tiden føler, at vi har et eller andet hul inde i os, som vi ikke kan fylde. Det er den plads, Gud ved Jesus i kraft af Helligånden skulle have.


Gud ønsker at helbrede os, men det er ikke først og fremmest sygdom, vi er frelst fra. Sygdom, fattigdom, krig, pest og elendighed er kun resultater af vores egentlige problem – nemlig synd. Vi behøver ikke kun tilgivelse for de forkerte ting, vi har gjort, men vi behøver frelse fra synden, som har taget bolig i os. Vi behøver helbredelse fra de sår og bylder, syndens liv kan have påført os dengang, da vi førhen var syndere. Det er de sår, Jesus ønsker at give fuldstændig helbredelse for i første omgang.


Selvfølgelig helbreder Gud også for fysiske sygdomme i dag. Men Gud ønsker, at vi skal have det godt i vores indre menneske først og fremmest, fordi Gud bor inde i os ved sin Hellige Ånd. Vi er templer for Helligånden, og Gud ønsker sig et godt hus, hvor han kan bo og virke i.


Vi er ikke syndere, fordi vi gør syndige handlinger, men vi gør syndige handlinger, fordi vi er syndere.


Udtrykket peger også hen imod, at de, som tager imod Jesus, vil blive frelst fra den vrede, som kommer over denne verden. Bibelen taler om, at der kommer en tid, hvor Gud kommer til at tillade mange naturkatastrofer, ødelæggelser og krige. I Johannes’ Åbenbaring bliver denne tid kaldt den store trængsel og mange problemer (Johannes’ Åbenbaring 7:14). Men det har aldrig været i Guds natur at lade de retfærdige ødelægges sammen med de uretfærdige. Derfor tror jeg, Gud kommer til at bortrykke dem, der tror på ham, før den store trængsel begynder.


  1. Mosebog 18:23-25: Abraham trådte nærmere og sagde: »Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med uretfærdige? Måske er der halvtreds retfærdige i byen. Vil du så virkelig udrydde dem og ikke tilgive stedet på grund af de halvtreds retfærdige, som er i den? Du kan umuligt handle sådan og slå retfærdige ihjel sammen med uretfærdige, så retfærdige og uretfærdige får samme skæbne. Det kan du umuligt! Skulle han, der dømmer hele jorden, ikke øve ret?«

Samtidig ser vi, at Paulus skriver i 2. Thessalonikerbrev om, at det, som holder igen, må fjernes, før lovløshedens menneske (Antikrist) åbenbares.


  1. Thessalonikerbrev 2:3-8: Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. Husker I ikke, at jeg sagde dette til jer, mens jeg endnu var hos jer? I ved også nu, hvad det er, der holder igen, så at han først åbenbares, når hans tid er inde. For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed; blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes.

Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kommer synligt.


Når vi læser historien om Guds ødelæggelse af Sodoma, ser vi, at byen ikke kunne ødelægges, før Lot og hans familie var ude af byen. Så længe vi kristne stadig er her på jorden, er vi lys og salt i mørket. Vores tilstedeværelse og bønner er med til at forhindre, at ondskaben får frit spillerum, men når de kristne fjernes, bliver det, der holder igen, fjernet.


Romerbrevet 5:10-11: For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen.


Amen.