LINK
Sædemanden
Markusevangeliet 4,1-20
Lignelsen om sædemanden
Jesus begyndte igen at undervise ved søen. En stor skare samlede sig omkring ham, så han gik om bord i en båd og satte sig ude på søen, mens folk blev stående på bredden. Han underviste dem grundigt gennem lignelser og sagde:
»Lyt! En sædemand gik ud for at så. Noget af kornet faldt på vejen, og fuglene kom og spiste det. Noget faldt på klippegrund, hvor jorden kun lå i et tyndt lag. Det spirede hurtigt, men da solen stod højt, blev planterne svedet og visnede, fordi de ikke havde slået rod. Noget faldt mellem tidslerne. Tidslerne voksede op og kvalte planterne, så de ikke bar frugt. Men noget faldt i god jord. Det voksede og gav udbytte: tredive, tres eller hundrede fold.«
Så sagde han: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«
Da Jesus senere var alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Han svarede:
»I har fået indsigt i Guds riges hemmelighed. Men for dem udenfor bliver alt fortalt i lignelser. De skal se uden at forstå og høre uden at fatte, så de ikke vender om og får tilgivelse.«
Han fortsatte:
»Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre? Sædemanden sår ordet. Nogle hører ordet, men straks kommer Satan og tager det fra dem. Det svarer til kornet, der faldt på vejen.
Andre er som kornet, der faldt på klippegrund. De tager straks imod ordet med glæde, men det får ikke rod i dem. De holder kun fast en kort tid, og når de møder trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra.
Så er der dem, der svarer til kornet mellem tidslerne. De hører ordet, men bekymringerne i denne verden, rigdommens bedrag og lysten til alt muligt andet trænger sig på og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.
Endelig er der dem, der svarer til kornet i den gode jord. De hører ordet, tager imod det og bærer frugt: tredive, tres eller hundrede fold.«
Guds rustning
Efeserbrevet 6,6-17
Arbejd for Herren
Arbejd ikke kun, når mennesker ser jer, for at gøre et godt indtryk på dem. Arbejd i stedet som Kristi tjenere, der oprigtigt gør Guds vilje. Udfør jeres arbejde villigt, som om I arbejdede for Herren og ikke for mennesker. I ved, at Herren vil belønne enhver for det gode, vedkommende gør, hvad enten man er slave eller fri.
Og I, der er herrer, skal behandle dem på samme måde. Lad være med at true dem. Husk, at både de og I har den samme Herre i himlen, og at han ikke gør forskel på nogen.
Tag Guds fulde rustning på
Til sidst: Find jeres styrke i Herren og i hans mægtige kraft. Tag hele Guds rustning på, så I kan stå imod Djævelens snedige angreb.
Kampen står ikke mod mennesker af kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod herskerne over denne verdens mørke og mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor hele Guds rustning på, så I kan stå imod på den onde dag og holde stand, når I har overvundet alt.
Stå fast: Spænd sandhedens bælte om livet, og tag retfærdigheden på som brynje. Tag fredens evangelium på fødderne, så I er rede til at gå ud med det. Løft altid troens skjold. Med det kan I slukke alle den Ondes brændende pile. Tag frelsens hjelm på, og grib Åndens sværd, som er Guds ord.
Den første menighed
Apostlenes Gerninger 2,37-42
Da folk hørte det, gik ordene dem til hjertet. De spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?«
Peter svarede: »Vend om, og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn, så jeres synder bliver tilgivet. Så skal I få Helligånden som gave. Løftet gælder jer og jeres børn — ja, alle dem, der er langt borte, og som Herren vores Gud vil kalde.«
Med mange andre ord vidnede Peter for dem og opfordrede dem: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!«
De, der tog imod hans ord, blev døbt. Den dag kom næsten tre tusind mennesker til menigheden.
De holdt fast ved apostlenes undervisning og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne.