LINK
Jan Lund Nissen
Her deler jeg, hvad jeg tror på angående Helvede og evig pine.
GÅ DU HJEM OG LÆS SELV, HVAD JESUS SIGER. DA VIL DU SE OG FORSTÅ SANDHEDERNE.
JA, MENNESKER, DER IKKE TOG IMOD JESUS, PINES FOR EVIGT I SATANS RIGE.
Jesus er svaret på alle vores spørgsmål. Samtidig har vi en hel, samlet bog, som også giver os svar.
Desværre har vi mange skriftkloge i dag, ligesom på Jesu tid, der vil debattere alt i Bibelen og vende og dreje det, så sandhederne ikke længere ser ud som sandheder, heller ikke sandheden om fortabelsens evighed.
Når vi lever i Helligåndens liv, har vi altid Helligånden som vores tolk og vejleder i alt, der kommer på vores vej til himlen. Det burde i grunden ikke føre til så mange debatter om grundtekster, eller om Gud mon mener sådan, eller om Jesus nu har sagt sådan. Det kunne jo være, at Bibelen er forkert oversat, osv. Alt det kommer kun fra menneskelige, teoretiske misforståelser af Bibelens rene ord.
Hvis det skulle have været anderledes, havde Gud sørget for, at den allerførste Bibel havde fået en anden oversættelse end »evig straf« og »evigt liv«.
Læg mærke til ordet fortabelse. Tabt på forhånd.
Bibelen underviser klart og præcist i, at helvede er et virkeligt sted, hvor de onde/ugudelige sendes hen efter døden. Det er rigtigt nok, at de onde mennesker går fortabt. De bliver sat over på venstre side ved dommen, mens de gode, kristne, der er født på ny, kommer på højre side. De går hver til sit evige rige.
Vi har alle syndet mod Gud (Romerne 3:23). Den retfærdige straf for synd er døden (kroppens død) (Romerne 6:23). Og al synd begås ultimativt mod Gud (Salme 51:4).
Da Gud er et uendeligt og evigt væsen, er straffen for synd — døden — også en uendelig og evig straf.
Vi overtræder alle Guds perfekte lov hver dag på et eller andet punkt. Godt, vi har Jesus, der ved Helligånden i os lever og på den måde har opfyldt alle Guds lovkrav for os og sørger for, at vi ikke går til Helvedets fortabelsesrige.
Helvede er det samme som denne uendelige og evige død, som vi fortjener på grund af vores synd.
Den straf, som de ugudelige modtager i helvede, beskrives mange steder i Skriften som »evig ild« (Matthæus 25:41), »uudslukkelig ild« (Matthæus 3:12), »forhånelse og evig afsky« (Daniel 12:2), et sted, hvor »ilden aldrig slukkes« (Markus 9:44-49), et sted med »pinsel« og »luer« (Lukas 16:23-24), »evig undergang« (2. Thessaloniker 1:9), et sted, hvor »røgen stiger op i evighedernes evigheder« (Åbenbaringen 14:10-11), og »søen af ild og svovl«, hvor de onde (Satan, hans engle, dæmonerne og den falske profet) skal »pines dag og nat i evighedernes evigheder« (Åbenbaringen 20:10). De er døde på den måde, at de aldrig mere kan komme op eller ud af den evige ildsø.
Jesus siger det meget klart.
Der er et rige uden for Guds rige, hvor der vil være gråd og tænderskæren.
Det vil sige, at fortabelsens rige er lige så virkeligt som himlens rige.
De ondes straf i Helvedes rige er lige så evig som de retfærdiges lyksalighed i himlens rige og på den nye jord. Jesus peger selv på, at straffen i Helvedes rige varer lige så længe som det evige liv i himlens rige (Matthæus 25:46). De onde er for evigt under Guds vrede og fordømmelse. De, der befinder sig i Helvedets rige, vil kende Guds sande retfærdighed (Salme 76:10). De, der befinder sig i Helvedes rige, vil vide, at deres straf er retfærdig, og at den udelukkende skyldes dem selv (5. Mosebog 32:3-5). Ja, Helvedes rige er virkeligt. Ja, Helvede er et pine- og straffested, som varer i evighedernes evigheder uden nogen ende.
Pris ske Gud, at vi gennem Jesus kan undslippe den evige skæbne (Johannes 3:16, 18, 36).
Annihilationisme er troen på, at ikke-troende ikke vil opleve evig lidelse i Helvedes rige, men i stedet vil blive udslettet efter døden. Annihilationisme er et attraktivt trossyn for mange, fordi det er frygteligt at forestille sig, at mennesker skal tilbringe en evighed i Helvedes rige. Selvom nogle skriftsteder lader til at tale for annihilationisme, vil et omfattende kig på, hvad Bibelen siger om uretfærdige mennesker, afsløre, at en evig straf i Helvedes rige er en realitet.
Troen på annihilationisme stammer fra en forkert forståelse af en eller flere af de følgende doktriner: 1) syndens konsekvenser, 2) Guds retfærdighed og 3) formålet med helvede. Man kan sige, at de første, der begyndte at fremsætte den lære, ikke havde studeret deres bibler og fået lyset fra Gud ved Helligånden over tingene.
Annihilationisme begyndte for alvor sin indtrængen i 1843. Hvorfor først ca. 1800 år efter, at Jesus havde været her? Hvorfor havde de første kristne ikke fortalt det videre, hvis det virkelig forholdt sig sådan?
Hvad angår formålet med helvede, misforstår annihilationister betydningen af Ildsøen eller vil ikke erkende sandheden om Gud og hans straf til de ugudelige. De fornægter ligesom Guds retfærdige dom over ugudelige, som i forvejen ikke tilhører Guds rige. De fik tilbuddet, men ville ikke.
Det er klart, at hvis et menneske blev kastet i en sø med brændende lava, ville han/hun blive udslettet næsten øjeblikkeligt. Derfor er det heller ikke mennesker, men Satan, hans engle, hans dæmoner og den falske profet, der skal være der for evigt. De ufrelste mennesker får deres eget rige for evigt, hvor de straffes med evig pine i deres eget rige, bygget op efter Satans principper. Men Ildsøen er ikke desto mindre både et fysisk og åndeligt sted. Læg så lige igen mærke til, at det er Djævelen, den falske profet og deres engle, der kastes i søen.
Det handler ikke bare om, at en menneskekrop straffes midlertidigt.
Det drejer sig både om et menneskes krop, sjæl = psyken, din bevidsthed, dit jeg og ånd. En åndelig natur kan ikke blive udslettet af fysisk ild. De ufrelste opstår også ved den anden opstandelse med et legeme, der er beredt til evigheden, ligesom de frelste gør det (Åbenbaringen 20:13; ApG 24:15). De legemer er skabt til en evig skæbne.
Når der står »den anden død«, er det den anden død. Det vil sige, at Satan, hans engle (dæmonerne) og den falske profet fra da af er færdige én gang for alle med at ødelægge menneskerne. De er som døde for mennesker og Gud.
Der står ikke her noget om mennesker, der kastes i Ildsøen. Det er rigtigt nok.
Men læs, hvad Jesus siger om et andet rige uden for Guds rige. Der skal der være råb, tænderskæren og alt muligt ondt. Den verden, de begyndte at skabe på jorden, fortsætter for evigt, og de ufrelste lever dér i deres opstandelseslegemer, ligesom vi lever hos Gud i hans rige.
ALT DET SKER VED DERES OPSTANDELSE. DET ER DEN ANDEN OPSTANDELSE, SOM VI IKKE HAR DEL I.
Hvor ufatteligt det end lyder, har alle evigt liv det ene eller det andet sted.
Evigheden er et andet aspekt, som annihilationister lader til at misforstå.
Annihilationister har ret i, at det græske ord aionion, som normalt oversættes med ordet »evigt«, ikke per definition betyder »evigt«. Det peger specifikt på en »tidsalder« eller »æon« og altså en specifik tidsperiode. Men det står klart, at Det Nye Testamente nogle gange refererer til en evig mængde tid, når det bruger ordet aionion.
I Johannes’ Åbenbaring 20:10 tales der, som sagt, om Satan, dyret og den falske profet, som vil blive kastet i Ildsøen og blive pint evigt, »dag og nat i evighedernes evigheder«. Det er klart, at de tre ikke vil blive »udslettet« ved at blive kastet i Ildsøen.
Hvorfor skulle de ufrelstes evige skæbne være anderledes?
Det mest overbevisende skriftsted, der taler om evigheden i Helvedes rige, er Matthæus 25:46: »Og de [de ufrelste] skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.« I det vers bruges det samme ord til at beskrive de uretfærdiges og de retfærdiges evige skæbne. Hvis de uretfærdige kun vil opleve straf i en tidsperiode, vil de retfærdige også kun opleve livet i himlen i en tidsperiode.
Men hvis troende vil komme i himlen for evigt, vil ikke-troende også komme i Helvedes rige for evigt.
Helvede er de dødes evige sted og rige.
Måske kan du bedre forstå det, hvis vi sammenligner himlen og Helvedes rige med to forskellige planeter.
Den ene planet er Guds rige. Den anden planet er det sted, hvor de onde, Satans børn, opholder sig for evigt. Og de har ikke nogen konge. Deres konge er i Ildsøen for evigt. De har ikke styr på noget, ingen, der hjælper dem, ingen, der giver dem fred, intet. Alt er som en ørken uden afslutning for dem.
Vi har en konge, Jesus, Guds Søn. Vi er i et rige med alt under Guds kontrol og har det supergodt for evigt.
For øvrigt er det den Herre, vi elsker og lever sammen med, mens vi er på jorden, og som vi kommer til at leve sammen med for evigt.
Selvfølgelig vil Gud ikke have noget med Satans yngel eller børn at gøre i evigheden.
De fravalgte både Gud og Jesus, fordi de ikke ville vende om til Jesus. De forkastede og fornægtede Guds Søn, Jesus, mens de var på jorden. De tilhørte på ingen måde Gud, men Satan. Derfor må de også tilbringe deres evighed i det samme rige, som Satan begyndte at bygge op, mens de var på jorden.
Ud fra Bibelens ord kan man se, at Satan, dyret, den falske profet og deres engle er i Ildsøen for evigt. Mens de vantro, der ikke er født på ny, udvises til deres eget rige, dér, hvor der er tænderskæren, og hvor deres orm hele tiden æder på deres kroppe, osv., som Jesus fortæller klart nok om.
Er annihilationismen et bibelsk synspunkt?
Nej, må vi sige. Absolut nej.
Et andet ofte set annihilationistisk synspunkt, der har med Helvedes evighed at gøre, er, at det ville være uretfærdigt af Gud at straffe ikke-troende med evig straf i helvede, når deres synd ikke har været evig. Hvordan kan det være retfærdigt af Gud at tage en person, som har levet et almindeligt, 70-årigt liv, og så straffe vedkommende med en evig straf?
Der står stadig, at det er Satan, dyret, den falske profet og englene, der er dér, ikke menneskerne, der er i fortabelsens rige for evigt.
Svaret er, at vores synd har evige konsekvenser, fordi den begås mod en evig Gud.
Da kong David blev skyldig i ægteskabsbrud og mord, sagde han følgende: »Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne.« David havde syndet mod Batseba og Urias. Hvordan kunne han så hævde, at han kun havde syndet mod Gud?
David forstod, at al synd ultimativt begås mod Gud. Gud er et evigt og uendeligt væsen. Derfor fortjener al synd, der er begået mod ham, en evig straf.
Det drejer sig altså ikke om længden af den tid, vi har syndet i, men om karakteren af den Gud, vi har syndet mod.
Et mere personligt annihilationistisk aspekt er idéen om, at vi ikke kunne opleve glæde i himlen, hvis vi vidste, at en af vores kære samtidig oplevede evig pine i helvede.
Men når vi ankommer til himlen, vil vi ikke have noget at klage over eller være kede af.
I Åbenbaringen 21:4 står der: »Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.«
Vi vil ikke kunne huske vores jordiske, ufrelste kære længere. Alt er nyt. Vi er jo helt nye skabninger osv.
Hvis nogen af vores kære ikke befinder sig i himlen, vil vi være 100 procent enige i, at de ikke hører til dér, og at de oplever fordømmelse, fordi de nægtede at tage imod Jesus Kristus som deres frelser (Johannes 3:16; 14:6). Det er lidt ligesom på jorden. Vi oplever jo mange gange, hvordan folk bare går fra os uden årsag eller fra menigheden/kirken, fordi de ikke kan holde ud at være dér, hvor Gud i Jesus ved Helligånden er. Vi søger efter dem et stykke tid, men glemmer dem ret hurtigt igen, fordi de ikke siger os ret meget. Vi havde jo ikke et fælles liv med dem i Helligånden. Vi mærkede altid det usynlige skel mellem os og dem.
Det er svært at forstå det, men vi vil ikke blive kede af, at de ikke er til stede.
Vores fokus skal ikke være på, hvordan vi kan nyde himlen, når alle vores kære ikke er der. Det bør være på, at vi peger vores kære i retning af troen på Jesus Kristus, så de netop vil være der, når den tid kommer. Det er også et af Satans beskidte tricks over for os: at gøre os unødvendigt ulykkelige over, at vi ikke kan være sammen med vores kære, som ikke var født på ny, i himlen og på den nye jord.
Helvedes straf, Guds egen dom, er den grundlæggende årsag til, at Gud sendte Jesus Kristus for at betale for vores synder.
Der er ingen grund til at frygte, hvis man bliver »udslettet« efter døden, men der er god grund til at frygte en evighed i Helvedes rige.
Jesu død var en evig død, som betalte vores evige syndeskyld, så vi ikke behøver at betale den i Helvedes rige for evigt (2. Korinther 5:21). Når vi sætter vores tro til ham, bliver vi frelst, tilgivet og renset, og vi loves et evigt hjem i himlen. Men hvis vi forkaster Guds gave — det evige liv — vil vi opleve konsekvensen af det valg.
Igen: Udenfor er hundene, uden for tænderskæren, dér, hvor deres orm ikke dør.
Er der så længere nogen grund til at gøre Guds og Jesu dom over de ikke-kristne mindre, end den er?
For øvrigt er spørgsmålet jo stadig:
Vil vi folk høre på alle de »mon« og tvivlsspørgsmål, der skydes ind i deres tanker, eller på Guds og Jesu tanker?
Vi ved, at det hele begyndte med: »Mon Gud har sagt?« Sådan starter al tvivl og debat om, hvad Gud mon mener i Bibelen. »Mon det nu lige er sådan? Det kan da vist ikke passe. Det er nok oversættelsen, den er gal med«, osv.
»Vist« og »mon« skaber i den her forbindelse uro og vantro og kan få en kristen helt bort fra Guds sande liv i Helligånden. Det er også et af Satans beskidte tricks for at få os vildledt og gjort ulykkelige som kristne.
Alt sammen, fordi menneskerne hellere vil høre på menneskers teorier og læredomme end på, hvad Guds ord siger, og hvad Jesus siger om alle ting. Det på trods af, at Gud siger, at han har gjort ethvert menneskes klogskab til intet.
Vær meget opmærksom, når du møder et »mon«. Det kan vel også ses fra den synsvinkel: Måske skal det forstås på den måde.
VÆR OPMÆRKSOM. GÅ HJEM OG SPØRG JESUS, NÅR DU MØDER ET »MON«.
Hvad så med Helvede, kort fortalt?
Det er et evigt rige uden for Guds rige, hvor ufrelste mennesker, der ikke er født på ny, er for evigt uden at kunne dø. Klart nok: Satan og døden er jo kastet i Ildsøen, så døden er ikke mere.
Menneskerne, de uretfærdige, kastes ud i mørket, ud i et andet rige. De frelste på højre side går direkte ind i Guds rige.
Ja, jeg tror på evigt liv, enten i Helvedes rige eller i Guds rige.