LINK
Hvor kommer det til udtryk hos Paulus, at mennesket består af legeme, sjæl og ånd?
Et centralt sted er 1. Thessalonikerbrev 5,23, hvor Paulus skriver: »Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!«
Verset nævner ånd, sjæl og legeme. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Paulus her beskriver mennesket som tre adskilte dele. Det kan også forstås som en måde at sige, at Gud skal hellige og bevare hele mennesket.
Hvad betyder ånden i Kolossenserbrevet 1,8?
I Kolossenserbrevet 1,8 skriver Paulus, at menigheden har kærlighed »i Ånden«. Verset handler ikke direkte om, hvordan mennesket er sammensat. Det peger snarere på, at menighedens kærlighed udspringer af eller virker gennem Helligånden.
For at forstå forskellen mellem menneskets livsånde og Helligånden er det nyttigt at se på skabelsesberetningen. I 1. Mosebog 2,7 står der, at Gud blæste livsånde i menneskets næsebor, så mennesket blev et levende væsen – eller, ordret fra grundteksten, en levende sjæl. Det beskriver menneskets skabte, fysiske liv. Det betyder ikke i sig selv, at mennesket har fået et åndeligt liv eller er frelst.
Fysisk liv og åndeligt liv
Gud giver mennesket liv ved skabelsen. Men Bibelen taler også om et åndeligt liv, som Gud giver ved Helligånden. Helligånden skaber troen i menneskets hjerte og knytter mennesket til Kristus.
Det er vigtigt at skelne mellem det liv, Gud giver alle mennesker som skabninger, og det nye liv, Helligånden virker gennem troen. Syndefaldet førte mennesket bort fra Gud, og derfor har mennesket brug for Guds frelse. At være skabt af Gud betyder ikke automatisk, at man er frelst.
En forkyndelse, der gør alle menneskers skabte liv ensbetydende med frelse, risikerer at overse betydningen af synden, troen og Jesu stedfortrædende død. Så bliver det uklart, hvorfor Kristus måtte dø og opstå.
Menneskets ånd og Helligånden
Mennesket har fået livsånde fra Gud. Den kristne får desuden Helligånden, som virker troen og kærligheden i mennesket. Paulus skriver for eksempel i Efeserbrevet 1,13, at de troende blev beseglet med Helligånden, da de kom til tro.
Det betyder ikke, at menneskets egen ånd og Helligånden er det samme, eller at mennesket bliver guddommeligt. Mennesket er fortsat fejlbarligt og præget af synd. Helligånden virker derimod Guds liv og kærlighed i mennesker, selv om de ikke er fuldkomne.
Det er i den sammenhæng, Kolossenserbrevet 1,8 kan forstås. Menighedens kærlighed er ikke nødvendigvis fuldkommen; resten af brevet viser også, at menigheden har udfordringer. Men kærligheden er »i Ånden«: Den er et tegn på, at Helligånden virker i menigheden, og at Kristus er til stede blandt dem.
Det fantastiske er, at Gud ikke overlader os til vores egne kræfter og vores egen ånd. Han giver os Helligånden, som virker i og gennem os. Derfor kan der vokse kærlighed frem, selv midt i menneskelig svaghed og ufuldkommenhed.