LINK
»Jeg er i bund og grund et godt menneske, så jeg kommer i himlen.« Okay, jeg gør nogle dårlige ting, men jeg gør flere gode ting end dårlige, så jeg kommer i himlen.« »Gud vil ikke sende mig i helvede, bare fordi jeg ikke gør, som der står i Bibelen. Tiderne har forandret sig!« »Kun rigtigt onde mennesker som pædofile og mordere kommer i helvede.«
Alle disse er almindelige antagelser, men de er faktisk alle sammen løgne. Satan, som er denne verdens hersker, planter disse tanker i vores hoveder. Han samt alle, som følger hans veje, er fjender af Gud (1. Peter 5:8). Satan er en bedrager og forklæder sig ofte som en, der er god (2. Korinther 11:14), men han har i virkeligheden kontrol over ethvert sind, som ikke tilhører Gud. »Deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede« (2. Korinther 4:4). Det er en løgn at tro på, at Gud er ligeglad med små synder, og at helvede er reserveret til »onde mennesker«. Enhver løgn skiller os fra Gud, selv en »lille hvid løgn«. Alle mennesker har syndet, og ingen kan komme til himlen i egen kraft (Romerne 3:23). At komme i himlen afhænger ikke af, om det gode, vi har gjort, vejer tungere på vægtskålen end det dårlige; hvis det var tilfældet, ville vi alle komme til kort. »Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde« (Romerne 11:6). Vi kan på ingen måde gøre os fortjente til himlen (Titus 3:5).
»Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den« (Matthæus 7:13). Selv hvis man lever i en kultur, hvor det ikke er populært at stole på Gud, og hvor alle lever i synd, er det ikke nogen undskyldning over for Gud. »Også jer har han gjort levende, jer, der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens hersker, ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn« (Efeserne 2:1-2).
Da Gud skabte verden, var den perfekt og god. Så skabte han Adam og Eva og gav dem deres egen frie vilje, så de havde et frit valg om, hvorvidt de ville følge og adlyde Gud. Men de blev fristet af Satan til at være ulydige mod Gud og syndede derfor. Dette adskilte dem (og alle andre, der kom efter dem, os selv inklusive) fra at kunne have et tæt forhold til Gud. Han er perfekt og hellig og bliver nødt til at dømme synden. Som syndere har vi ikke evnen til at forlige os med Gud i egen kraft. Så Gud skabte derfor en vej, hvorved vi kunne blive genforenede med ham i himlen. »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« (Johannes 3:16). »For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre« (Romerne 6:23). Jesus blev født for at dø for vore synder, så vi ikke behøvede det. Tre dage efter sin død blev han genoprejst (Romerne 4:25) og beviste dermed, at han havde sejret over døden. Han skabte en vej over den kløft, der adskiller Gud fra mennesket, så vi kan have et personligt forhold til ham, hvis blot vi tror.
»Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus« (Johannes 17:3). De fleste mennesker tror på Gud; selv Satan tror. Men for at blive frelst må vi vende os til Gud, indgå et personligt forhold med ham, vende os bort fra vore synder og følge ham. Vi må stole på Jesus med alt, hvad vi ejer og har. »Guds retfærdighed (kommer) ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel« (Romerne 3:22). Bibelen fortæller os, at der ikke er nogen anden vej til frelse end gennem Jesus Kristus. Jesus siger selv i Johannes 14:6: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.«
Jesus er den eneste vej til frelse, fordi han er den eneste, der kan betale straffen for vores synd (Romerne 6:23). Ingen anden religion fortæller på samme måde om syndens dybde, alvor og konsekvens. Ingen anden religion tilbyder den uendelige løsesum for synden, som kun Jesus Kristus kunne bringe. Ingen anden »skaber af en religion« var Gud selv, som blev menneske (Johannes 1:1, 14) – det er den eneste måde, hvorpå en uendelig skyld kan blive betalt. Jesus måtte være Gud for at kunne betale vores gæld. Jesus måtte blive menneske for at kunne dø. Frelse er kun en mulighed gennem Jesus Kristus! »Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved« (ApG 4:12).