LINK
1.
samfund af troende mennesker, enten et lokalsamfund, en sekt eller et helt trossamfund Der opstod små menigheder hist og her, og gradvist gav vikingerne efter for den kristne mission
Hvad siger bibelen om, hvordan man finder mening med livet?
Svar
Bibelen er meget klar omkring, hvad formålet med livet bør være. Mænd og kvinder i både det gamle og det nye testamente søgte efter, og fandt, meningen med livet. Salomon, som er det viseste menneske, der nogensinde har levet, opdagede at livet var meningsløst, når det kun blev levet for denne verden. Han giver disse konkluderende bemærkninger i Prædikerens bog: ”du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt” (Prædikeren 12:13-14).
Salomon siger, at livet i alting handler om at ære Gud med vores tanker og liv, og således holde hans bud, for en dag skal vi stå foran ham, og blive krævet til regnskab. En del af formålet med vores liv er altså at frygte Gud og adlyde ham.
Et andet formål med livet, er at se dette liv i det rette perspektiv. Ulig dem, der fokuserer på dette liv, så skuede kong David med glæde frem mod den tid, der skulle komme. Han sagde, ”I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, mættes ved synet af dig, når jeg vågner” (Salme 17:15). For David ventede den bedste dag ham, når han skulle vågne (i det næste liv), og både skue Guds ansigt (fællesskab med ham), og være lige som ham (1. Johannes 3:2).
I Salme 73 fortæller Asaf om, hvordan han blev fristet til at misunde de gudløse, som lod til ikke at have nogen bekymringer, og skabte deres formuer ved at behandle andre uretfærdigt, men så tænkte han på, hvordan det hele ville ende. Som kontrast til det, de søgte efter, så fortæller han i vers 25, hvad der havde betydning for ham: ”Hvem har jeg ellers i himlen? Hos dig ønsker jeg intet på jorden”. Et personligt forhold til Gud betød mere for Asaf, end noget andet i verden. Uden det forhold har livet ikke et egentligt formål.
Apostlen Paulus talte om alt det, han religiøst set havde opnået, inden han blev konfronteret med den opstandne Kristus, og hans konklusion var, at det alt sammen var lig med en bunke mødding, når man sammenlignede det med det fantastiske at kende Kristus, og blive ”fundet i ham,” at have hans retfærdighed, og leve i tro på ham, selv hvis det betød at skulle lide og dø. Paulus formål var at kende Kristus, at have en retfærdighed, der fås af at tro på ham, og leve i fællesskab med ham, selv når det betød lidelse (2. Timotheus 3:12). Han så i sidste ende frem til den tid, hvor han skulle være en del af ”de dødes opstandelse.”
Gud skabte oprindeligt mennesket med det formål i livet, at 1) herliggøre Gud og have fællesskab med ham, 2) have et godt forhold til andre, 3) arbejde, og 4) have herredømme over jorden. Men da mennesket faldt i synd, blev fællesskabet med Gud brudt, forholdet til andre blev stresset, arbejde synes altid at være frustrerende, og mennesket kæmper med at vedligeholde ethvert form for herredømme over naturen. Kun ved at genoprette forholdet til Gud, gennem troen på Kristus Jesus, kan man genopdage formålet med livet.
Menneskets formål er at herliggøre Gud, og glæde sig over ham for evigt. Vi herliggører Gud, ved at frygte og adlyde ham, at holde vores fremtidige hjem i himlen for øje, og kende ham personligt og indgående. Vi glæder os over Gud ved at følge hans formål for vores liv, som giver os evnen til at opleve sand og vedvarende glæde – det liv i overflod, som han ønsker for os.
En husmenighed er en kristen menighed, der i stedet for at mødes i en kirkebygning, samler sig i private hjem til gudstjeneste og bibellæsning. Formen er mere fri end i Folkekirken, men den består typisk af lovsang, bøn, bibellæsning og samvær bagefter. Mange bruger også at spise sammen før de læser sammen.
I Bibelen står der, at de første kristne samledes i private hjem. Og det praktiseres også i dag og der vil typisk ikke være nogen lønnet præst, eller udgifter til bygninger m.v.
Det græske ord "ekklesia" kan anvendes forskelligt. Ordet "menighed" bruges om en lokal forsamling af kristne, mens ordet "kirke" sigter til den store, universelle kristne menighed’
Desværre oplever mindre husmenigheder ofte at de større kirker er imod dem. De mener mindre husmenigheder bare har lavet deres egne forsamlinger hvilet slet ikke er sandt.
De første kristne havde alle ting fælles de spiste sammen i deres hjem var trofaste over for hinanden.
Og de havde ikke nogen præst eller leder som sådan. De gik hver dag op i Helligdommen, i Guds hus.
De isolerede sig ikke fra andre Jesus troende.
I dag har mange kirker forsøgt med cellegrupper hvor det var meningen hver gruppe skulle elske henaden og tage sig af hinanden men det stoppede mange steder igen, de fleste havde ikke Guds kærlighed i sig.
De havde forøvrigt ikke det nye testamente som vi har i dag de havde kun det gamle testamente.
De havde Apostlene som rejste rundt og vejledte de forskellige hus menigheder.
Har vi sådanne apostle i dag?
Vi ser der er små husgrupper undervejs, nogen som lever fælles sammen lige som de første kristne. De havde ikke forskellige kirke retninger, hvor alle ser forskelligt på engene og faktisk den dag i dag kører hver deres egen kirker.
Mange troende sider rundt omkring og spærger underende hvorfor så mange retningslinjer hvorfor ikke bare kald os kirken eller menigheden på den og den adresse?
Alle siger de bygger på hele Bibelens lære på apostlenes grund vold. De var ikke organiseret, som i dag,.
De var èt i Kristus havde Jesus hjerte og sindelag.
I dag har vi internet det havde de heller ikke den gang. I dag kan alle sidde hjemme og høre Biblens ord og prædikener.
VI tror ,vi skal vende om og gå retur til det liv de allerførste menigheder levede i deres hjem.
Men, så længe vi stadig har nogle fælles kirkebygninger at mødes i bør vi ikke bare gå ud af kirkerne men komme når der holdes møder/Gudstjenester vi må ikke lave splittelser i en kirke.
Skal en kristen gå i kirke?
Der er en fra min klasse som ikke tror på at jeg er kristen, fordi jeg ikke går i kirke. Men kan man ikke godt være kristen selv om man ikke går i kirke?
Jo, du kan godt tro på Jesus uden nødvendigvis at gå i kirke hver søndag. Jeg kender selvfølgelig ikke årsagen til, at du ikke går i kirke, og måske har du heller ikke bevidst valgt det fra. Måske kommer du i en kirkelig ungdomsforening eller lignende.
En del af et større fællesskab
Samtidig med, at kirkegang ikke er sådan en garanti for at være "rigtig" kristen, så er det også vigtig for mig at understrege, at kristendommen aldrig kan blive sådan en privatsag, som du går og hygger dig med for dig selv. Det er noget grundlæggende ved det at tro på Jesus, at et menneske ved at blive døbt og ved at tro på ham, bliver sat ind i et større fællesskab sammen med andre troende og døbte.
Fællesskabet er tænkt som en gave til os. Som et sted, hvor vi kan føle os hjemme. Det er også tænkt som en hjælp til at holde fast ved vores tro på Jesus. Derfor kan der altså være en stor risiko ved slet ikke at være med i et fællesskab.
Kendetegn, som vi kender fra Bibelen
- Men det har du jo heller ikke skrevet, at du ikke er.
Det med at komme i kirken med jævne mellemrum er nu heller ikke så tosset en idé. For i kirken findes der mange af de kendetegn på et kristent fællesskab, som vi kan læse om i Bibelen. Der er dåben og nadveren, der er fællesbøn og lovsang og der kan vi høre Guds ord. Og du kan være heldig at finde kirker, som en gang i mellem holder ungdomsgudstjenester, måske endda også i det område, hvor du bor. Du kan jo prøve at undersøge sagen.Hvorfor er det vigtigt at gå i kirke?
Svar
Bibelen fortæller os, at vi må gå i kirke, så vi kan tilbede Gud med andre troende, og blive undervist i hans Ord for at vokse åndeligt set (ApG 2:42; Hebræerne 10:25). Kirken er det sted, hvor troende kan vise hinanden kærlighed (1. Johannes 4:12), opmuntre hinanden (Hebræerne 3:13), ”give agt” på hinanden (Hebræerne 10:24), ære hinanden (Romerne 12:10), og vise hinanden mildhed og barmhjertighed (Efeserne 4:32).
Når en person tror på Jesus Kristus for at blive frelst, så bliver han/ hun en del af Kristi legeme (1. Korinther 12:27). Hvis kirkens legeme skal fungere ordentligt, så må alle legemets ”lemmer” være tilstede (1. Korinther 12:14-20). Ligeledes vil en troende aldrig opnå en fuld, åndelig modenhed, uden andre troendes hjælp og opmuntring (1. Korinther 12:21-26). At gå i kirke, deltage i kirken, og have fællesskab med andre troende bør derfor være en vigtig del af enhver troendes liv. Det er ikke noget ”krav”, at man kommer i kirke hver uge, men når man tilhører Kristus burde man have en længsel efter at tilbede Gud, modtage hans Ord og have fællesskab med andre troende.
Dette kan sagtens være i hjem ved mangel på en levnede kirke
