LINK
Jehovas Vidner er ikke kristne – set fra klassisk kristen tro
Jehovas Vidner betragter sig selv som kristne. Men deres lære adskiller sig på afgørende punkter fra den kristne tro, sådan som den bekendes i de historiske kirker. Især afviser de treenigheden og tror ikke, at Jesus er Gud. Derfor regner mange kristne kirker ikke Jehovas Vidner for en kristen menighed.
Det er vigtigt at skelne mellem Jehovas Vidners egen opfattelse og den klassiske kristne forståelse. Jehovas Vidner tror på Jehova som den eneste almægtige Gud. De ser Jesus som Guds søn, men ikke som en del af Guddommen. Helligånden opfatter de ikke som en person, men som Guds virksomme kraft. Det står i modsætning til den kristne treenighedslære om Faderen, Sønnen og Helligånden som én Gud.
Jehovas Vidner betragter sig selv som kristne. Men deres lære adskiller sig på afgørende punkter fra den kristne tro, sådan som den bekendes i de historiske kirker. Især afviser de treenigheden og tror ikke, at Jesus er Gud. Derfor regner mange kristne kirker ikke Jehovas Vidner for en kristen menighed.
Det er vigtigt at skelne mellem Jehovas Vidners egen opfattelse og den klassiske kristne forståelse. Jehovas Vidner tror på Jehova som den eneste almægtige Gud. De ser Jesus som Guds søn, men ikke som en del af Guddommen. Helligånden opfatter de ikke som en person, men som Guds virksomme kraft. Det står i modsætning til den kristne treenighedslære om Faderen, Sønnen og Helligånden som én Gud.
Oprindelse og organisation
Jehovas Vidner udsprang af en amerikansk bibelstudiebevægelse, som blev ledet af Charles Taze Russell i slutningen af 1800-tallet. Bevægelsen udviklede sig senere til den organisation, vi i dag kender som Jehovas Vidner.
Organisationen er hierarkisk opbygget. Det styrende råd leder arbejdet på verdensplan, mens landskontorer organiserer arbejdet i de enkelte lande. Lokalt ledes menighederne af ældste. Der findes også forskellige roller blandt medlemmerne, blandt andet menighedstjenere og pionerer, som bruger en stor del af deres tid på forkyndelsen.
Møderne følger et fælles program, der fastlægges centralt. Her undervises der i Jehovas Vidners lære, og medlemmerne får oplæring i at forkynde. Møderne er normalt gratis og åbne for offentligheden.
Jehovas Vidner udsprang af en amerikansk bibelstudiebevægelse, som blev ledet af Charles Taze Russell i slutningen af 1800-tallet. Bevægelsen udviklede sig senere til den organisation, vi i dag kender som Jehovas Vidner.
Organisationen er hierarkisk opbygget. Det styrende råd leder arbejdet på verdensplan, mens landskontorer organiserer arbejdet i de enkelte lande. Lokalt ledes menighederne af ældste. Der findes også forskellige roller blandt medlemmerne, blandt andet menighedstjenere og pionerer, som bruger en stor del af deres tid på forkyndelsen.
Møderne følger et fælles program, der fastlægges centralt. Her undervises der i Jehovas Vidners lære, og medlemmerne får oplæring i at forkynde. Møderne er normalt gratis og åbne for offentligheden.
Deres syn på Jesus, Bibelen og frelsen
Jehovas Vidner afviser treenigheden. De tror, at Jesus er Guds søn, men ikke Gud selv, og de tilbeder derfor ikke Jesus som Gud. De lærer også, at Helligånden er Guds kraft og ikke en selvstændig person.
De bruger deres egen bibeloversættelse, Ny Verden-Oversættelsen. Som alle oversættelser rummer den valg og fortolkninger, og den adskiller sig flere steder fra andre bibeloversættelser. Nogle kristne kritikere mener, at formuleringer om Jesus er oversat på en måde, der understøtter Jehovas Vidners lære.
Jehovas Vidner tror, at de lever i de sidste tider, og at Gud snart vil gribe ind. De forventer, at Harmagedon bliver afslutningen på den nuværende verden, hvorefter Guds rige skal herske. De tror, at 144.000 udvalgte skal herske sammen med Jesus i himlen, mens andre trofaste mennesker får mulighed for at leve evigt på en genoprettet jord.
Deres syn på døden adskiller sig også fra mange kirkers lære. De tror ikke på evig pine i helvede. De døde er ifølge deres lære uden bevidsthed, indtil de eventuelt bliver oprejst.
Jehovas Vidner afviser treenigheden. De tror, at Jesus er Guds søn, men ikke Gud selv, og de tilbeder derfor ikke Jesus som Gud. De lærer også, at Helligånden er Guds kraft og ikke en selvstændig person.
De bruger deres egen bibeloversættelse, Ny Verden-Oversættelsen. Som alle oversættelser rummer den valg og fortolkninger, og den adskiller sig flere steder fra andre bibeloversættelser. Nogle kristne kritikere mener, at formuleringer om Jesus er oversat på en måde, der understøtter Jehovas Vidners lære.
Jehovas Vidner tror, at de lever i de sidste tider, og at Gud snart vil gribe ind. De forventer, at Harmagedon bliver afslutningen på den nuværende verden, hvorefter Guds rige skal herske. De tror, at 144.000 udvalgte skal herske sammen med Jesus i himlen, mens andre trofaste mennesker får mulighed for at leve evigt på en genoprettet jord.
Deres syn på døden adskiller sig også fra mange kirkers lære. De tror ikke på evig pine i helvede. De døde er ifølge deres lære uden bevidsthed, indtil de eventuelt bliver oprejst.
Dåb og mindehøjtid
Jehovas Vidner døber ved fuldstændig neddykning i vand, efter at personen har modtaget undervisning og selv har valgt at blive døbt. Dåben markerer, at man vil tjene Jehova og tilhøre Jehovas Vidner.
De holder én årlig mindehøjtid for Jesu død. Brødet og vinen sendes rundt, men ifølge deres lære er det kun de 144.000, der har det himmelske håb, som tager imod dem. For de øvrige deltagere er brødet og vinen symboler, der ikke indtages.
Jehovas Vidner døber ved fuldstændig neddykning i vand, efter at personen har modtaget undervisning og selv har valgt at blive døbt. Dåben markerer, at man vil tjene Jehova og tilhøre Jehovas Vidner.
De holder én årlig mindehøjtid for Jesu død. Brødet og vinen sendes rundt, men ifølge deres lære er det kun de 144.000, der har det himmelske håb, som tager imod dem. For de øvrige deltagere er brødet og vinen symboler, der ikke indtages.
Regler og konsekvenser
Jehovas Vidner afholder sig fra blandt andet fødselsdage og mange nationale og religiøse højtider. De tager politisk neutralitet alvorligt og deltager ikke i militærtjeneste. De afviser også blodtransfusioner, selv om spørgsmålet om blod og behandling kan være komplekst.
Medlemmer, der bryder organisationens regler, kan blive udstødt. Det kan få store sociale konsekvenser. Nogle tidligere medlemmer beskriver, at kontakten til familie og venner bliver stærkt begrænset, og at de derfor står tilbage uden deres tidligere netværk.
Jehovas Vidner afholder sig fra blandt andet fødselsdage og mange nationale og religiøse højtider. De tager politisk neutralitet alvorligt og deltager ikke i militærtjeneste. De afviser også blodtransfusioner, selv om spørgsmålet om blod og behandling kan være komplekst.
Medlemmer, der bryder organisationens regler, kan blive udstødt. Det kan få store sociale konsekvenser. Nogle tidligere medlemmer beskriver, at kontakten til familie og venner bliver stærkt begrænset, og at de derfor står tilbage uden deres tidligere netværk.
Min konklusion
Jehovas Vidner tror på Jehova, Jesus og Bibelen, men de forstår dem på en måde, der afviger grundlæggende fra klassisk kristen tro. De afviser, at Jesus er Gud, og de tror ikke på treenigheden. Derfor mener jeg ikke, at Jehovas Vidner kan betegnes som kristne i den klassiske betydning af ordet.
De har deres egen lære, deres egen organisation og deres egen bibeloversættelse. For mig er det afgørende, at deres syn på Gud, Jesus og Helligånden ikke svarer til den kristne tro på Faderen, Sønnen og Helligånden.
Jehovas Vidner tror på Jehova, Jesus og Bibelen, men de forstår dem på en måde, der afviger grundlæggende fra klassisk kristen tro. De afviser, at Jesus er Gud, og de tror ikke på treenigheden. Derfor mener jeg ikke, at Jehovas Vidner kan betegnes som kristne i den klassiske betydning af ordet.
De har deres egen lære, deres egen organisation og deres egen bibeloversættelse. For mig er det afgørende, at deres syn på Gud, Jesus og Helligånden ikke svarer til den kristne tro på Faderen, Sønnen og Helligånden.