LINK
Man bliver jo Guds barn, når man bliver døbt, og man bekræfter det jo ved konfirmationen. Men hvad hvis man ikke tænker mere på Gud, og senere melder sig ud af folkekirken og fordømmer Gud, bliver man så også frelst og kommer i himlen?
Den dåb er ikke bibelsk, det er barnedåben som ikke føder et menneske på ny som Jesus forklarer i Johannes 3.
Læs Bibelens dåb som Jesu da ham var i en menneskekrop blev det netop for at begrave den gamle menneskelige natur, døbt til Kristus ind i Guds Søn opstår fra dåbens vand som et opstandelse fra det gamle døde liv også kaldet for Adams livet.
Tro og bliv døbt er bibelens ord. Vi fordømmer ingen der døbte som børn. Det er mange levende troende der ikke er døbte endnu og heller ikke barnedøbte.
Tak for dit gode og vigtige spørgsmål, som mange andre end du går og tænker på! Det er jo et meget aktuelt spørgsmål her midt i konfirmationstiden, og fordi så mange danskere er døbt som børn. Læs evt dåbsundervisning set i Bibelens lys.
Dåben er ikke en form for magi eller tryllekunst, der bare virker automatisk. Det er ikke sådan, at når bare et menneske er døbt, så tilhører det automatisk Gud for resten af livet og efter døden.
Den forståelse af dåben er der mange mennesker, der har. Og det ser ud for mig, som om det også ligner de tanker, du beskriver. Men sådan er det altså ikke med den kristne dåb.
Vi bliver ikke automatiske kristne ved dåb barne velsigne eller andre religiøse ritualer Vi bliver jo heller ikke i famle med nogle fordre, bliver deres børn hvis de ikke laver os og føder os til at være deres familie Vi kan ikke komme ind I guds familie og rige uden vi fødes ind i familien. Der skal en ny fødsel til fra Guds sode af, der hvor gud, Jesus og Den Hellige Ånd flytter ind. Læs som nævnt Johannes 3.
Hvis et døbt menneske selv vælger at frasige sig fællesskabet med Gud, så lever han ikke længere i det fællesskab. Gud tvinger ingen til at leve sammen med sig mod menneskers vilje. Han tilbyder evigt live ved troen på Jesus,. Vil et menneske ikke da går det menneske fortabte og har den tomhed inde i sig som mennesker forgæves forsøger At fylde ud med alt muligt det vi kalder verdens tomhed. Derfor m er der ting som vi fødte på ny kristne ikke deltager i eller kan have med at gøre. Vi har en anden Ånd i os end verdens ånden.
Paulus har en ret malende beskrivelse af, hvordan dåben og det liv, der følger efter dåben skal høre sammen. Han forklarer i sit Første brev til Korintherne kap 10 vers 1-12, hvordan israelitternes historie under ørkenvandringen er et eksempel for os på, hvordan det kan gå, hvis vi ikke lever det nye liv, vi bliver født til i dåben. Israelitterne blev alle sammen befriede fra slaveriet i Egypten, de fik alle sammen lov at spise mad i ørkenen, som Gud sendte til dem, de så alle sammen en masse undere, som Gud lavede lige for deres øjne. Men det var ikke alle, der fik lov at komme med ind i Kana'ans land, fordi de "fordømte" Gud, som du skriver. De frasagde sig fællesskabet med Gud, og så blev de også fri for det!
Nu er det ikke sådan, at vi skal til at gå og dømme hinanden og sige om hinanden, at vi ikke kommer med i Himlen! Den afgørelse ligger hos Gud - heldigvis. Men Bibelen taler altså klart om, at der følger et nyt liv med den Bibelske dåben, og hvis vi ikke vil leve det nye liv, vælger vi altså selv fællesskabet med Gud fra, og så slipper vi også for at være sammen med ham i evigheden.
