Link
Rom. 6,22: »Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, har I den frugt, at I helliggøres, og det ender med evigt liv.«
2 Kor. 3,18: »Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre.«
Men nu, da I er blevet frigjort fra synden!
Her drejer det sig ikke kun om at være frigjort fra syndens anklage, men om at være frigjort på en sådan måde i praksis, at det fører til helliggørelse, som så igen fører til evigt liv.
Er du, kære læser, inde i denne proces?
Hvis ikke, ender det ikke med evigt liv for dig.
Fra det øjeblik vi tager imod tilgivelse og frelse ved korset og blodet fra det slagtede lam, som på korset betalte prisen for vores frelse, gik en forvandlingsproces i gang i vores liv. Den fører til Kristuslighed og ender med evigt liv. Er det den vandring, du er inde på?
Alle vi, som med utildækket ansigt …
Er du en af dem?
Det betyder, at vi skuer ind i Guds selvåbenbaring i Kristus.
Det er kun Guds Ånd, der kan vise os det, og det gør han i Guds ord. For spejlet er Guds ord.
Mange kristne læser aldrig i Guds ord. Hvordan kan de så blive Kristus-lige? Og det er ikke nok at læse i Guds ord; man må også have Ånden til at kaste sit lys over det, vi læser.
Man kan undre sig over, hvor mange kristne der gennem livet aldrig bliver sindsforvandlet. De forbliver i et verdsligt og vanhelligt sind.
Der sker ingen Kristusforvandling i dem.
Her er forklaringen:
De mangler omgang med både Guds ord og Helligånden. Og det ender ikke med evigt liv.
Vi skal se ind i spejlet for at blive forvandlet til det samme billede. Det gamle, ugudelige, verdslige Adams sind kan ikke forvandle sig selv, og at prøve at være eller blive et godt menneske fører ikke til Kristuslighed.
Der kommer mange »gode« mennesker i helvede.
De, som kommer i himlen, er dem, der ved Ånden og ordet er vokset til Kristuslighed.
Mange dækker sig med religiøs maling over deres gamle Adams natur og skjuler deres hjertes urenhed: hovmodighed, egenkærlighed, vellyst og meget mere af samme slags. De er oprørere mod Gud og et helligt liv.
De går i deres uvidenhed på den brede vej mod fortabelsen.
De følges med mange præster, der aldrig fortalte dem om den smalle vej til himlen.
De vil til enhver tid være modstandere af de kristne, som har fundet vejen til Kristuslighed og helliggørelse.
Forskellen på disse to hold kristne er, at det ene hold ikke spejler sig i ordet ved Åndens lys, mens det andet hold har fundet livet i ordet ved Åndens lys.
Her findes forskellen på den brede vej og den smalle vej.
Den findes i sindet. Gud kender hjerterne; for ham er intet skjult.
Det er ikke et spørgsmål om, hvad vi gør, men om, hvad vi er!
Hvis ikke vi søger et rent hjerte, får vi det aldrig, men vil dø med vores urene hjerte/sind!
Som jeg har skrevet, drejer det sig her ikke om at blive et godt menneske, men om Kristuslighed i sindet.
Fil. 2,5-9: »Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus: Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne.«
Gamle Adam, det egoistiske menneske, der gerne vil i himlen, vil nu begynde at forvandle sit eget sind og prøve at blive ydmyg.
Men det ender med falsk ydmyghed.
De fremstiller sig selv som ydmyge mennesker, men deres indre sind er ikke forvandlet. De rummer stadig alt det, som hører gamle Adam til.
De prøver bare at skjule det.
Men lad os nu se i spejlet med Guds Ånds lys. Hvad stod der egentlig her?
Lad det samme sindelag være i jer!
VÆRE I JER!
Vi skal altså ikke indarbejde det.
DET ER DER ALLEREDE.
Det er selvfølgelig Helligånden, der bor i os, og som er Kristi sindelag.
Men det kan KUN åbenbares, hvad vi allerede har i Kristus, hvis Ånden får lov til at åbenbare ordet for os.
Hvis ikke vi omgås spejlet under Åndens vejledning, får vi det aldrig. Derfor finder vi så mange vanhellige kristne i menighederne.
Når Jesus henter sin menighed, lades mange tilbage. De oplevede aldrig Kristusforvandlingen.
Her stod der jo, at Jesus blev menneske, og at han, da han fremstod som et menneske, ydmygede sig selv.
Hvorfor?
Han var ydmyg, inden han fremstod som menneske.
Det var han jo i Ånden, altså ved Helligånden, allerede i himlen.
Det var hans evige natur.
Det er den natur, der nu er indplantet i os, da vi modtog den genfødende Ånd, Helligånden, som nu bor i os.
Vi skal bare give Ånden lov til at vise os det ved at omgås Guds ord, så Ånden kan kaste lys over, hvad vi allerede ejer i Kristus.
Det hellige liv er altid et resultat af et rent hjerte. Det hellige liv kommer altid indefra og er ikke noget, vi producerer, men noget, vi er og er gjort til ved ordet og Ånden, ved at vi skuer ind i spejlet.
Hebr. 13,12-14: »Derfor led også Jesus uden for byporten, for at han kunne hellige folket ved sit blod. Så lad os da gå ud til ham ‘uden for lejren’ og bære hans forsmædelse. Thi her har vi ikke en blivende stad, men søger den kommende.«
Hvad vil det sige at bære hans forsmædelse?
Det vil sige at bære modstanden fra de kødelige, vanhellige kristne, som ikke kan tåle vores hellighed og renhed i sindet.
De hader vores ydmyghed, som de kalder svaghed.
De kalder vores ydmyghed for hovmod og selvgodhed.
Men vi bærer forsmædelsen ved ikke at svare igen. Vi siger det samme i vores hjerter, som jøderne sagde:
»Næste år i Jerusalem.« De mente det jordiske Jerusalem, men vi mener det himmelske Jerusalem.
Vi længes efter at blive udfriet herfra og evigt være sammen med Jesus i himlen.
Hjemlængslen er så stor, at vi er rejseklare.
Kom, Herre Jesus, kom snart.
Men de kødelige kristne siger: »Vent lidt endnu, der er så meget, jeg skal nå, inden du kommer.« Og deres samvittighed siger:
»Jeg føler ikke, at jeg er værdig til at møde Jesus endnu.«
HAN HAR IKKE SET TILSTRÆKKELIGT I SPEJLET OG SET, HVAD GUD VED ÅNDEN HAR GJORT OS TIL I KRISTUS.
1 Pet. 2,1-2: »Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og alskens bagtalelse og som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse.«
Uforfalsket mælk?
Så må der altså være forfalsket mælk.
Det er fortyndet mælk med falsk lære iblandet.
Falsk nåde, lig med tilladelse til at synde på nåden.
Det gør ikke så meget, at du har et urent sind; man kan jo ikke styre sine tanker.
For eksempel: Det gør ikke noget, at du ser pornofilm, udsendelser, som har til formål at nedgøre kristendommen, voldsfilm eller tager billeder af færdselsulykker i stedet for at bede for ofrene og så videre.
Du har jo selv styr på, hvad du ser, og du vil jo aldrig selv blive sådan.
DET ER EN BESMITTELSE AF SINDET.
Det er bedre at se i spejlet og opnå sindsforvandling,
som fører til evigt liv.
Kære ven, hvad er det, du lader leve i dit sind?
1 Pet. 1,14-16: »Som lydige børn må I ikke rette jer efter de lyster, som I før, i jeres uvidenhed, levede i. Men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også I være hellige i al jeres færd, thi der står skrevet: I skal være hellige, thi jeg er hellig.«
Kan man springe over, hvor gærdet er lavest?
Ikke på vej til himlen. Der findes ikke nogen anden vej end den, jeg her har foreskrevet.
Den kaldes den smalle vej for kødet, men en herlighedsvej for den genfødte.
For enden af den vej møder vi Jesus, og vi møder ham som dem, der er blevet Kristus-lige i sindet.
Tænk, hvilket fællesskab: Han og os.
Vi er begge Kristus-lige i sind og væsen.
Skønt at gå ind i evigheden sammen med ham, Jesus Kristus.
Vi har meget at tale om sammen, da vi er af samme sind.
Kære ven, er du med på denne vej?
Ellers har jeg et kald til dig:
VEND OM OG SE IND I SPEJLET, SOM ER GUDS ORD, OG
FÅ VEJLEDNING VED HELLIGÅNDENS LYS OVER ORDET.
Søg de præster, der har lys ved Ånden og kan vejlede dig på vejen til evigt liv.
GÅ IKKE TIL DEM, SOM BARE VIL HAVE FLERE MEDLEMMER,
MEN GÅ TIL DEM, SOM VIL FORVANDLE DERES KIRKE
TIL KRISTUSLIGHED.
GÅ TIL DE SANDE HYRDER, DER HAR MENIGHEDENS BEHOV FOR ØJE OG IKKE KUN DERES EGNE »KÆPPEHESTE«, SOM DE HAR STUDERET SIG TIL I FORSKELLIGE BØGER.
JESUS SAGDE TIL PETER:
»VÆR HYRDE FOR MINE FÅR.« Joh. 21,16
EN SAND HYRDE KENDER MENIGHEDENS ÅNDELIGE BEHOV
HELT NED TIL DET ENKELTE FÅR.
Hele Bibelen er et spejl i Kristus, og der er to måder at se spejlet på. Den ene er, at Bibelen afslører alt det gamle Adam; den anden er, at den viser det nye liv i Kristus.
Amen.