LINK
Kendetegn på at være født på ny
Der er nogle kendetegn på at være født på ny, som vi vil pege på her.
Mange er vokset op i en kirke, men er de alle født på ny, eller er de blot religiøse?
Mange kommer i kirke for at blive bedre mennesker. Er de religiøse, eller er de født på ny?
Det er meget vigtigt at kende forskel på at være religiøs og at være født på ny. Der er liv og død til forskel — frelse og fortabelse.
At leve efter kødet eller efter Ånden
Rom. 8,5
De, som lader sig lede af kødet, attrår det kødelige, men de, som lader sig lede af Ånden, ønsker det åndelige.
De, som lever efter Ånden, er genfødte. De mister ikke det åndelige af syne i deres sind og tanker. Kødet står i modsætning til Ånden. Man kan ikke blande de to sammen og tro, at man stadig lever i Ånden. Det er selvbedrag.
Den, der lever efter kødet, fjerner sig mere og mere fra Gud. Den, der lever efter Ånden, vil tørste mere og mere efter det åndelige.
Kødet vil altid sætte sig selv først. Det egoistiske liv står altid i modsætning til Guds liv — uanset hvor religiøst det ser ud.
Kødet vil gerne fortælle om og fremhæve, hvad jeg kan og ejer. Vi vil gerne bekræftes i, at jeg er god, og at jeg gør en masse gode ting.
At leve efter kødet er det samme som at leve for sin egen behageligheds skyld, adlyde kødets lyster og ophøje sig selv, mens man får andre til at gøre det samme. På den måde gør man sig selv til Gud: »Se på mig, hør på mig! Vær enig med mig!«
For den kødelige kommer jeg altid først, og derefter de andre. Se, hvad jeg kan, og hvad jeg gør — og sørg for, at det bliver fortalt.
Den åndelige viser derimod hen til Guds ord. Han ønsker at lede mennesker væk fra sig selv og hjælpe dem til at søge Guds ords mening for deres tanker og liv. Han søger at lede mennesker ind under Guds ord og ønsker hele tiden at lære ordet bedre at kende, så han kan hjælpe mennesker til frelse efter ordet. Det handler ikke blot om, som de religiøse, at vinde proselytter til sin egen forsamling.
At leve i synd
1. Joh. 3,8
Den, der gør synd, er af Djævelen, fordi Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger.
Den, der lever et syndigt liv, er åndeligt forenet med Djævelen, som syndede fra begyndelsen. En genfødt kan ikke leve i synd. Den, der lever i synd, viser dermed, at Kristi liv ikke bor i ham.
1. Joh. 3,9
Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd, fordi Guds sæd bliver i ham. Ja, han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
Det må vi forstå sådan: Den genfødte kan ikke leve i bevidst synd. Vi kan falde i synd, men vi gør alt for straks at komme ud af den igen. Vi kan ikke blive ved med at leve i den.
Som vi har hørt: Vi kan vaske en gris, men vi kan ikke forhindre den i at vælte sig i sølet igen. Falder et får derimod i sølet, springer det hurtigt op igen. Det kan ikke leve i skidtet.
En genfødt vil søge i Guds ord for at lære, hvad synd er, så han kan undgå den. Synd defineres ikke ud fra vores egen moralske forståelse, men ud fra det, Gud kalder synd i sit ord.
Længsel efter Guds ord
1. Pet. 1,23
Genfødte, som I er, ikke af forgængelig, men af uforkrænkelig sæd, ved Guds levende og blivende ord.
Du er altså født af det levende ord. Når ordet er blevet dødt for dig, og hungeren efter det er væk — eller aldrig har været der — er dit åndelige liv i fare.
1. Pet. 2,1-3
Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og alskens bagtalelse. Som nyfødte børn skal I hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har smagt, at Herren er god.
Peter skriver, at vi kan aflægge al ondskab, som hørte det gamle, kødelige og religiøse liv til. Man kan være meget religiøs og komme i kristne forsamlinger, men stadig være fuld af svig, hykleri og bagtalelse.
Det viser, at vi ikke er født på ny, hvis vi kan blive i denne sindstilstand uden at ønske at komme ud af den.
Den genfødtes liv afhænger af den åndelige kost, han modtager:
1. Pet. 2,2
Som nyfødte børn skal I hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse.
Grundsprogsordet for »hige« er epipotheo og betyder »at længes dybt efter«. Den genfødte har altså en dyb længsel efter at leve i overensstemmelse med Guds levende ord.
Det kan måske virke lidt fanatisk i verdens og de religiøses øjne.
At herliggøre Jesus
Et andet tegn på at være født på ny er:
Joh. 16,14
Han skal herliggøre mig, fordi han skal tage af mit og forkynde jer det.
Den, der er født på ny, har fået Helligånden, som bor i ham. Ånden vil altid tilskynde den genfødte til at herliggøre Jesus.
Den, der ikke er genfødt, vil hade — ja, vi gentager: hade — at herliggøre Jesus.
Den religiøse vil gerne »herliggøre« Jesus, men med sig selv i centrum. Han vil gerne »ofre« noget for Guds sag, ligesom Arons sønner.
3. Mos. 10,1
Men Arons sønner Nadab og Abihu tog hver sin pande, kom ild i dem, lagde røgelse på og frembar for Herrens åsyn fremmed ild, som han ikke havde pålagt dem.
De var ikke tilskyndet af Helligånden, selv om de var præstesønner. De frembar falsk ild.
I vækkelsens første tid — i pinsebevægelsens og den apostolske kirkes første tid — hørte vi ofte, at der var fremmed ild i menigheden.
Men i dag er der vist ingen præster, der tør afsløre det. Det bliver højst til, at man afslører en falsk profeti.
Vi hører ofte religiøse mennesker sige, at de er døbt med Helligånden, taler i tunger og profeterer.
Djævelen kan også »døbe« i Ånden og give tungetale og profeti, men det er efterligninger — ikke den ægte vare. Det er falsk ild. Men hvilken præst eller ældste tør afsløre det, hvis de ser det?
Den genfødte følger Åndens indre tilskyndelse, som altid bygger på Guds ord. Den peger ikke på ham selv, men på Guds ord og Jesus. Når man gør det, er der ingen fremmed ild. Den fremmede ild handler altid om én selv.
»Hører I mig tale i tunger og profetere? Hører I mig aflægge vidnesbyrd? Hører I mig prædike? Hvor mange takker mig for talen og klapper efter budskabet?«
Det er falsk ild.
En kødelig kristen kan også falde for dette, men han ønsker at komme ud af det, hvor han selv er i centrum. Han ønsker et ydmygt sind. Helligånden tilskynder ham til at få det, som David kalder en sønderbrudt ånd.
At blive født på ny
Joh. 3,3
Jesus svarede og sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny.«
Mange spørger, hvad den nye fødsel er — også kristne.
Vi håber, at du gennem dette kan se Guds rige. Er du født på ny, er du en søn af Gud.
Lige efter troskapitlet i Hebræerbrevet kommer kapitlet om tugt. Det hører med til det nye liv i Kristus, og det elsker den genfødte.
Hebr. 12,4-8
I jeres kamp mod synden har I endnu ikke stået imod indtil blodet, og I har glemt formaningen, der taler til jer som til sønner: »Min søn! Lad ej hånt om Herrens tugt, bliv ej heller modløs, når du revses af ham, thi Herren tugter den, han elsker, straffer hårdt hver søn, han har kær.« Det er til jeres optugtelse, at I må lide. Gud handler med jer som med sønner, thi hvor er den søn, som faderen ikke tugter? Hvis I da ikke får nogen tugtelse, som dog alle får deres del af, så er I jo uægte børn og ikke sønner.
De religiøse er dem, der springer over, hvor gærdet er lavest. Det er dem, Jesus kalder tyve og røvere.
Joh. 10,1
Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men stiger over et andet sted, han er tyv og røver.
Er du kun religiøs, så omvend dig til Jesus og tag imod ham som din personlige frelser. Giv afkald på al din religiøsitet og dine »åndelige oplevelser«. Uanset hvor ægte de ser ud, kan det være lysets engel, der bedrager dig.
Og du, som ikke kender Gud og aldrig har interesseret dig for ham: Kom til Jesus, tag imod ham som din personlige frelser, og bliv født på ny.
Og vi, der er genfødte, og som selvfølgelig begynder i »kødet«: Lad os tage imod Guds nådes opdragelse og elske Guds tugt, som er til vores vækst og opdragelse i Kristus.
Amen.