LINK
Nogen har fået det her indtryk.
At Herren Jesus kun, ved bortrykkelsen, henter de kristne, der sidder godt og trygt i lokale menigheder og bliver opbygget der. Enhver, der er født af ham, hører ham til, og må vel forventes at følge med ham til Himmelen - uanset registreret medlemskab af en menighed. Lad os se på hvad Paulus siger om den sag.
Paulus taler om menigheden, som et enheds fællesskab, det er utænkelig for ham, at nogen ikke i praksis tilhører det fællesskab.
Når Paulus skriver: Menigheden i Korint, menigheden i Tessalonika, menigheden i Rom osv. så mener han menighedsfællesskabet. Og ikke nogle der ikke tilhører et fællesskab. Ef.4 1-6 " Så formaner da jeg, den fangne i Herren, JER ( flertal) til at vandre/leve det kald værdigt, hvormed I blev kaldede, med al ydmyghed og sagtmodighed, med langmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed.
Hvem skal nyde godt af de frugter?
De i menigheden, som stræber efter at BEVARER Åndens ENHED.
Kan man bevare en enhed udenfor en menighed? Kan man leve i fredens bånd om man ikke er med i en menighed?
ET LEGEME OG ÈN ÅND.
Kan man være et lem på det legeme, uden fællesskabet med resten af legemet/menigheden eller kirken?
Lige som I også blev kaldet til et håb, håbet om bortrykkelsen, ved jeres kaldelse. Der står intet om dit håb, din kaldelse, der står jeres og menighedens, til fælles gavn.
Det er i menigheden i kirkens fællesskab vi har familielivet i Jesus med hver vores gaver, evner og talenter og den frugt Ånden giver til fælles gavn.
En Herre! En tro! En dåb! En Gud! Alles Far!
Er Gud Far til de ufrelste? Nej!
Gud er over alle, gennem alle og i alle. fra vers 11.
" Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de HELLIGE, i menigheden, der findes ikke hellige uden for menigheden, fuldt beredte til DERES (flertal) tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, i menigheden/kirken. indtil VI alle når frem til at være ÈT i troen på og erkendelsen af Guds søn, vi når kun den erkendelse i menigheden/kirken.
Vi vokser op til mandsmodenhed ( det gælder også kvinder) Vi modnes. Og det mål af vækst, da VI kan rumme Kristi fylde."
Vi, vi vi = fællesskab, fællesskab, fællesskab.
Altså er der kun frelse og vækst i fællesskabet = Kristi legeme.
Der skal på ingen måder gives køb på Guds ord (laves om på Guds regler og anordninger).
Man kan IKKE sige. Bare du tror så er du frelst. Her begynder frelsen, men troen er kun indgangen til det frelsende liv. Resten forgår i menigheden. 1 Pet.2 1-5 " Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og alskens bagtalelse og som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk.
Gud gav os tjenere i menigheden/kirken, til at vejlede os og sorterer falsk lære fra, så vi får det uforfalskede mælk.) , for at i ved den kan VOKSE OP TIL FRELSE, altså er frelsen ikke bare, at tro, men der hører en vækst til. De der ikke får den rigtige føde mislykkes i frelsen, så sandt I har smagt, at herren er god.
Mange nåede ikke, at "smage" inden de igen var ude af menigheden/kirken. Kom til ham, den levende sten, der vel er vrager af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne, og lad JER selv, som levende stene opbygge til ET åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud."
ET hus, stene der ligger enkeltvis er ikke en sten i huset/ menigheden! Vi skal IKKE "trøste" de som siger de tror uden, at ville indgå i menigheden/kirken.
I et menighedsfællesskab er der med og modgang, op og nedturer, men man SKAL altid tilbyde sin "arbejdskraft" i fællesskabet.
Det er lige fra natrengøring i kirkelokalet, til vidnesbyrd, friluftsmøder, til ansvar for de enkelte medlemmer i menigheden, og ja, du vil få bebrejdelser for din villighed, du vil blive bagtalt, misforstået, mange vil mene du tror du er mere end andre osv.
MEN ÈT VED JEG:
Frelsen og væksten modtager jeg i menigheden gennem alt det mine søskende der har at bidrage med som min familie i Herren Jesus. Det er den bedste skole man kan gå igennem, gennemgå, så vi, ved den sande mælk kan VOKSE OP TIL FRELSEN. Det vil ALDRIG ske udenfor menighedens rammer.
DET ER DEN MENIGHED JESUS KOMMER FOR, AT HENTE. 1 TES.4 16-18 " THI HERREN SELV SKAL STIGE NED FRA HIMMELEN, OG DER SKAL LYDE EN BEFALING, EN OVERENGELS RØST OG GUDS BASUN. OG FØRST SKAL DE DØDE I KRISTUS, ( menigheden kaldes Kristus=,først skal de døde i menigheden) OPSTÅ, DEREFTER SKAL VI = flertal, SOM LEVER OG BLIVER TILBAGE, BORTRYKKES TILLIGE MED DEM I SKYERNE FOR AT MØDE HERREN I LUFTEN, OG SÅ SKAL VI ALTID VÆRE SAMMEN MED HERREN. SÅ TRØST HINANDEN MED DE ORD.
Skal vi trøste hinanden, må der være flere om arbejdet/trøsten.
Hvordan vil nogen kunne gøre godt i partisk arbejde, tage sig af hinanden uden de er sammen i et fællesskab?
Hvordan skal nogen se hvordan de elsker hinanden om vi ikke er sammen som Guds familie i Hans Søns menighed/kirke?
Hvordan vil nogen kunne leve sammen med familien og virkelig være der for hinanden om de ikke er på Jesu legeme i menigheden/kirken?
Mange tror fordi. De kommer sammen i hjemmene skal de begynde en ny gruppe eller sin egen forsamling, men de såtr udefor menigheden/kirken ved d deres oprør om ikke at ville tjene/betjene søskende på legemet, i menigheden.
Du kan sagtens holde samlinger i dit hjem men IKKE udenfor menigheden/kirken og på de tidspunkter menigheden/kirken har arrangementer. Da skal du være i din menighed/kirken og ikke hjemme for dig selv, og du er kaldet til at være med i betjeningen af andre lemmer på legemet.
FAR IKKE VILD, LAD JER IKKE FRANARE FRELSEN VED, AT GÅ UDENOM MENIGHEDEN/KIRKEN, KRISTI LEGEME OG HUSET BYGGET AF LEVENDE STENE.
Amen
