LINK
Er vi enige med Gud om hans menigheds indretning?
Gælder enigheden med Gud, Jahve, også vores personlige liv? Eller modarbejder vi ham?
Mange modarbejder Gud i dag
Mange kirker, menigheder og kristne fællesskaber modarbejder Gud – både som fællesskab og som enkeltpersoner.
Jesu ord til menigheden i Laodikea kan sammenlignes med situationen i mange menigheder i dag:
Åbenbaringen 3,15-16:
„Jeg kender dine gerninger: Du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund.“
Mange gør et stort og godt stykke arbejde, og der udføres mange gode gerninger. Det hører med til menighedslivet og til livet som kristen. Diakonalt arbejde bør udspringe af kirken. Alligevel oplever vi ofte, at mennesker forlader kirker og menigheder. Hvorfor mon?
Jesus siger også:
Åbenbaringen 3,20-21:
„Se, jeg står for døren og banker. Om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig. Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.“
Menigheden i Laodikea er den sidste af de syv menigheder, der omtales i Åbenbaringen 2-3. Den står som et profetisk billede på den store, offentlige kirke i de sidste dage før Herrens genkomst.
Navnet Laodikea betyder „folkestyre“. Det kan forbindes med demokrati i menigheden. Men Guds måde at styre sin menighed på er teokrati – gudsstyre.
Den sidste menighed har altså taget styringen fra Gud og organiseret sig som en verdensomspændende virksomhed. Jesus banker ikke her på synderens dør, men på menighedens dør.
Jesus bygger sin kirke
I Matthæusevangeliet 16,15-19 kan vi læse Jesu ord. Her tager vi vers 18:
Matthæus 16,18:
„Så siger også jeg til dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.“
Jesus vil selv bygge sin kirke. Han kalder den „min kirke“. I dag frasorterer mange kirker dele af Bibelens ord, som de ikke ønsker at tage med. Det gælder blandt andet tale om synd og helliggørelse, Helligåndens gaver, tungetale, profetier og mirakler.
Ikke alle kirker bygger på apostlenes grundvold. Nogle vil ikke finde sig i den sunde lære, fordi de ikke tror, at hele Bibelen er Guds ord – selv om de siger, at de gør det.
Jesus er den store bygmester. Alle andre er kun medarbejdere, der skal bygge efter hans tegninger.
Ordet „kirke“ kommer af det græske ekklesia. I Åbenbaringsbogen bruges betegnelsen ikke længere efter afslutningen af kapitel 3. Menigheden er da blevet bortrykket, hvilket sker i kapitel 4, vers 1. Det er dog en anden historie, som vi ikke behandler her.
Hvordan bygger Herren Jahve sin menighed? Den bygges af genfødte mennesker. Ikke af teologiske systemer eller filosofier, hvor man siger: „Man kan jo se det på den måde“ eller „Her gør vi sådan, fordi det føles rigtigt for os.“ Desværre ligger sådanne valg ofte langt fra det, de første kristne byggede på.
Johannes 3,3 og 5:
„Jesus svarede og sagde til ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny.“
„Jesus svarede: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Ingen kan komme ind i Guds rige, hvis han ikke bliver født af vand og Ånd.“
Mange kristne hører sandheden og kan sige „ja“ og „amen“, men tager ikke først og fremmest Guds ord til sig i deres eget liv. Samtidig bygger ledelser i kirkerne ofte videre uden at undersøge, om menighedens opbyggelse og liv følger Guds plan.
Jesus begynder byggeriet af sin menighed med genfødte mennesker. Men det er kun begyndelsen. Hvis vi nøjes med det, bliver vi ikke den menighed, Jesus vil bygge.
En menighed skal være som en klippe, hvor mennesker kan finde fodfæste, få åndelig næring og møde kærlighed – både i ord og gennem genoprejsning. De skal også møde daglig omsorg fra kærlige kristne søskende.
Uden det bliver menigheden lunken: et sted, hvor man måske delvist får sine behov dækket, men selv må kæmpe for at finde ud af, hvad Guds ord siger.
Mange steder mangler der hyrder og sjælesørgere. Diakoner er også en mangelvare. Mange mennesker sidder alene i deres hjem. De vil gerne følge Jesus, men hvor er kirkerne og deres tjenere?
Vi må råbe højt og bede om omvendelse i mange kirker. Nogle kirker forstår ikke, hvorfor mennesker forlader dem. Mange er nødt til at begynde i mindre grupper for sammen at undersøge, hvad Bibelen siger, og rette deres liv ind efter Guds ord.
Alligevel bliver mange i deres kirke, selv om de lider under de manglende kirkelige forhold. I nogle områder findes der ingen andre menigheder inden for mange kilometers afstand. Derfor må de holde fast i det, de ved er Guds ord og sandhed, og tage afstand fra det, der strider imod det.
Mange præster og ledere vil få en hård dom af Gud, hvis de ikke har bygget efter apostlenes lære og dermed har været med til at vildlede menighedens medlemmer og føre dem bort fra evangeliets oprindelige opbyggelse af kirken.
Der er mere end at blive født på ny
Det er ikke nok blot at blive genfødt. Selv om nogle kirker lukker ned for bestemte områder, kan mennesker, der søger Gud, stadig få del i hele evangeliet.
Nogle steder bygger man på det rette grundlag, men mennesker vil ikke følge hele Bibelens vej – for eksempel når det gælder dåben. De kan være født på ny, men kommer ikke rigtigt videre i deres kristne vandring, før de tager det næste skridt.
Der er mere at få
Alle genfødte må også døbes med vand ved neddykkelse. Dåben er et billede på Jesu død og opstandelse – en begravelse.
Romerbrevet 6,4:
„Vi blev altså begravet med ham ved dåben til døden, for at, som Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens herlighed, således skal også vi leve et helt nyt liv.“
Billedligt går vi i dåbens grav og lader det gamle menneske blive begravet. Derefter står vi op som et nyt, åndeligt menneske – et Kristus-menneske.
Som Paulus skriver i Galaterbrevet 2,20, lever vi ikke længere selv, men Kristus lever i os.
Men der hører mere med til at være en ekklesia-menighed:
Apostlenes Gerninger 2,38:
„Peter sagde til dem: Omvend jer, og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.“
Den gave, Peter omtaler, er den gave, han selv og disciplene netop havde fået: Helligåndens dåb med tungetale som tegn.
Man må altså fødes på ny, begraves i dåben og derefter døbes med Helligånden.
Mange kristne og kirker vil ikke have noget med Helligåndens dåb at gøre i dag. På de områder sætter de Guds ord ud af kraft. Det gør kristne usikre og skaber konflikt med Bibelens ord. Det gør livet sværere for mange kristne, end det behøver at være.
Apostlenes Gerninger 10,44-48:
„Endnu mens Peter talte således, faldt Helligånden på alle dem, som hørte ordet.“
I vers 46 står der: „Thi de hørte dem tale i tunger og prise Gud.“
Derefter lod Peter dem døbe i Jesu Kristi navn. De blev begravet i dåbens vand.
Ikke alle troende er døbt med Helligånden. Det var de heller ikke på apostlenes tid. Vi skal aldrig sige, at kristne, som er døbt med Helligånden, er forkerte – eller at de, der ikke er det, ikke er kristne. Det er noget af det værste, vi kan gøre.
Men Helligåndens dåb er nødvendig for at vokse ind i den menighed, Jesus bygger. Selv om ikke alle på apostlenes tid havde tungetalens gave eller andre gaver, delte de sig ikke op i forskellige kirker og menigheder. De respekterede hinanden og Guds beslutning om, hvem der skulle have hvilken gave.
I dag gør vi desværre ofte ikke det samme. Derfor er der stadig så meget splittelse mellem menighederne.
Paulus fortæller:
Apostlenes Gerninger 19,1-6:
„Der traf han nogle disciple og spurgte dem: Fik I Helligånden, da I kom til troen? De svarede: Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd. Han spurgte så: Hvilken dåb blev I døbt med? De svarede: Med Johannes’ dåb. Da sagde Paulus: Johannes døbte med omvendelsesdåb, og han sagde til folket, at de skulle tro på den, som kom efter ham, det vil sige på Jesus. Da de hørte dette, lod de sig døbe i Herren Jesu navn. Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede.“
Et tegn på, at de blev døbt med Helligånden, var blandt andet, at de talte i tunger og profeterede.
Har vi nogensinde hørt om et spædbarn, der ved barnedåben taler i tunger og profeterer? Alligevel siger nogle, at både genfødelsen og Helligåndens dåb gives i barnedåben.
Her er nogle skriftsteder til videre studium: Matthæus 3,11; Markus 1,8; Lukas 3,16; Johannes 1,33; Apostlenes Gerninger 1,5 og 1,8.
Men der hører mere til, hvis vi skal være den ekklesia-menighed, Jesus bygger.
De åndelige gaver
Første Korintherbrev 12,1.4.7-10:
„Med hensyn til de åndelige gaver, brødre, vil jeg ikke, at I skal være uvidende! Der er forskellige nådegaver, men Ånden er den samme. Åndsåbenbaring gives den enkelte til fælles gavn. En gives der nemlig ved Ånden at tale med visdom, en anden at tale med kundskab ifølge den samme Ånd. En gives der tro ved den samme Ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene Ånd, en at udføre undergerninger, en anden at profetere, en at bedømme ånder, en anden forskellige slags tungetale og atter en anden at udlægge tungetale.“
Alle disse gaver er en følge af Helligåndens dåb. Hvor Helligåndens dåb ikke forkyndes og praktiseres, findes disse gaver ikke i menigheden.
Det er ikke nok, at én enkelt i menigheden er døbt med Ånden og praktiserer en gave. Her tales der om, at hele menigheden er fyldt af disse gaver.
Første Korintherbrev 14,26:
„Hvad følger nu heraf, brødre? Når I kommer sammen, så har enhver af jer en salme eller en belæring eller en åbenbaring eller en tungetale eller en udlægning. Lad alt ske således, at det tjener til opbyggelse!“
Gud styrer sin menighed gennem sine tjenester
Efeserbrevet 4,11-13:
„Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds søn, til mandsmodenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde.“
De fem tjenester er Guds gave til hans kirke, ekklesia, som også er hans eget legeme, med Kristus som hoved.
De fem tjenester skal føre kirken frem til fuld modenhed, så den kan rumme hele Kristi fylde. Det indebærer også, at vi træder ind i vores egen tjenestegerning. Der er en tjeneste for den enkelte.
For mig er der ingen tvivl om, at det betyder, at den enkelte tjener i Helligåndens salvelse med de åndelige gaver, som Helligånden har udrustet vedkommende med.
Tjenesterne har til opgave at vejlede og opdrage den enkelte til vækst.
Hvis vi ikke vil tage imod Guds tegning for menigheden, bliver vi ikke den menighed, Jesus vil bygge. Som vi indledte med, var Laodikea ikke længere hans menighed. Jesus stod udenfor døren.
De havde selv overtaget styringen gennem demokrati i menigheden og sat teokratiet til side – Guds styre gennem de fem tjenester.
Enhver forsamling er ikke nødvendigvis Jesu menighed. Menigheden i Laodikea mente, at den var rig og stod midt i Guds velsignelse. Men Jesus ville udspy den af sin mund. Det betyder bogstaveligt, at han ville brække sig over den.
Kære brødre og søstre, lad os rette os efter Guds tegning, sådan som han har åbenbaret den for os i Skriften.
Lad os ikke være en Laodikea-menighed, men en Filadelfia-menighed, som omtales i Åbenbaringen 3,7-13.
Åbenbaringen 3,8:
„Jeg kender dine gerninger. Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke. Thi vel er din kraft kun liden, men du har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn.“
Den åbne dør er efter min forståelse bortrykkelsens dør.
I vers 11 står der:
Åbenbaringen 3,11:
„Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans.“
Det er den menighed, som skal bortrykkes før trængslen. Filadelfia betyder broderkærlighed. Studér derfor denne menighed.
Kære brødre og søstre, søg hen til de tjenere, som har fået den åbenbaring, jeg her har delt med jer.
Lad os ikke være Guds modstandere eller kloge i egne tanker. Lad os ikke føle os rige i os selv, men være ydmyge og tage imod Helligåndens belæring og åbenbaring om, hvordan Jesu menighed skal se ud. Lad os også praktisere det.
Det betyder:
- at blive født på ny
- at blive begravet i rigeligt vand
- at blive døbt med Helligånden, med tungetale som tegn
- at fungere i Helligåndens gaver
- at blive ledt og opbygget gennem de fem tjenester, indtil vi når frem til hele Kristi fylde
Hvis der ikke findes andre muligheder dér, hvor du bor, kan du som genfødt kristen deltage i en husgruppe eller cellegruppe. De første kristne menigheder samledes i hjem. I kan også samles til gruppemøder i jeres hjem, selv om I er tilknyttet en større kirke eller menighed.
Men gå ikke ud af kirken eller menigheden i oprør mod dem, Gud har sat over jer. Så vil I lidt efter lidt visne åndeligt.
Gud er hellig og ønsker en ren menighed. Det gælder også husmenigheder.
Gud, Jahve, hjælp os!
Amen.