LINK
Man må vel også må sætte grænser for sig selv for ikke at ødelægge selv. Et eksempel er venskab. Man skal selvfølgelig blive ved med at tilgive, men nogen gange kan det vel være nødvendigt at afslutte venskabet, hvis det sårer mere end det gavner. Hvis man gang på gang bliver såret, udnyttet og bagtalt, er der vel ikke noget i vejen med at sige fra, selvom den anden bliver skuffet?
Vi skal huske kærlighed er gensidig.
Hvis vi ikke elsker begge veje, den anden part også, da bliver det nogle gange skævt og sådan at den ene prat blive rudnyttet igen og igen uden selv at få kærlighed, da er det det ene part der er fyldt af egoisme, da kan vi godt blive nødt til at sige, der til og ikke længere her med mig.
Begrebet næstekærlighed er på mange måder et vanskeligt begreb!
Grundlæggende er begrebet grænse- og betingelsesløst! Jesus taler ganske klart om det: ”Du skal elske din næste som dig selv.” Mattæusevangliet 19,19 og andre steder. Ovenikøbet er det klart af sammenhængen her, at kærligheden til medmennesket også har noget at gøre med min egen frelse.
Så jo, kærligheden til medmennesket er sådan set betingelsesløs.
Kærlighedens væsen
Men når det er sagt, skal det også siges, at kærlighedens væsen jo netop ikke er betingelsesløst! Paulus siger, at kærligheden ikke finder sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden, Første Korinterbrev 13,6.
Det betyder, at kærligheden selvfølgelig kan og vil sætte én i stand til at tilgive medmennesket, når der er forhold, der slider, er vanskelige og måske direkte forkerte. Men det betyder også, at kærligheden netop vil søge sandheden – altså give dig mulighed for i kærlighed at påpege de ting, som sårer og gør ondt også i et venskab.
Hvis der fra den ene part i et venskab er løgn, sladder og udnyttelse af andre elsker den anden part jo ikke betingelsesløst. Da kan man desværre blive nødt til at sige først og fremmest senderne til den anden part vild en anden part ikke hører, holde op med at lyve, bagtale, osv. da må man sige her til og ikke længere, du er velkommen igen en anden gang hvis du er vendt om fra de ting som er grunden til jeg/vi ikke længere kan have et nært venskab.
Næstekærlighed er altså ikke nødvendigvis bare at blive ved med at finde sig i alt muligt fra f.eks. en ven. I en given situation kan det også være at være parat til at tale ærligt og sandt med ens ven om de vanskelige forhold, som evt. er til stede i et venskab. Og hjælper det ikke, skaber det ikke ændringer i forholdet, kan man blive nødt til at nedtone det venskab eller i perioder måske helt lade hinanden være i fred.
Det er respektfuld for begge parter, det er kærligt for begge parter, og vi mener også, at det er sund bibelsk vejledning overfor ens medmenneske og næste.
Når man som kristen fortæller hvad Jesus og Bibelen siger om de ting modparten gør, og modparten ikke holder op med det Bibelen peger på som ødelægger èn da har man sagt sandheden men vil modparten ikke høre og handle ud fra det, må vi lade modparten gå.
Det er lidt af samme princip vi kan opleve i en kirke/fællesskab. Der kan være en eller nogen der ikke vil underordne sig andre i kærligheden men bliver ved med at ødelægge og sætte splid i tingene, da må vi sige til vedkommende, vi ønsker ikke det der i vores kirke/fællesskab, desværre må du finde et andet sted at være. Selvfølgelige efter vi har vist hvad Jesus og Bibelen siger om de ting vedkommende gør og siger.
Kærligheden hverken siger noget ondt eller gør sine medmennesker noget ondt, det gælder både i kirken/fællesskabet og i hjemmene.
Kærligheden handler for øvrigt om gerninger, barmhjertighedsgerninger. Det er et fælles liv som en familie, her er det først og fremmest vore egne, kristne, vi skal vise kærlighed overfor i gerninger så verden ser vi elsker hinanden. Alt det kan vi kun hvis vi alle er i Jesus i Den Hellige Ånds liv, så Han lever og elsker og lever i stedte for os.
