Translate

INFO JESUS LIVET

Aktiver din tro

    LINK Aktivér din tro Jan Lund Nissen I kraft af Jesus har du fået Den Hellige Ånd i dig. Jesus bor i dig gennem din tro. Jesus siger, at...

Søg i denne blog

torsdag den 15. maj 2025

Er det ikke for let bare at bede om tilgivelse?

 








 LINK

Det virker forkert, hvis man kan opføre sig lige så grimt, man vil, over for sine medmennesker hele livet og alligevel undgå Helvede, bare fordi man beder om tilgivelse for sine synder før dommedag. Er alt så i skønneste orden med Gud, uanset hvor meget ondt man har gjort?


Gud har allerede tilgivet os. Men spørgsmålet er, om vi tager imod hans tilgivelse i tro.


Er vi ikke under og i Jesu blod? Tror vi ikke på korsets budskab?


Når Jesus tilbyder tilgivelse, er det for at befri os fra synden – ikke for at vi skal leve videre i den. Et gammelt ordsprog siger, at syndernes forladelse, altså tilgivelse, er det modsatte af syndernes tilladelse. Jesus tilgiver flere mennesker og opfordrer dem samtidig til ikke at synde mere (Johannesevangeliet 5,14 og 8,11). Paulus bliver spurgt om det samme i Romerbrevet 6,1. Hans svar er, at vi ikke kan leve videre i synden, når vi er døde fra den (Rom 6,2). Han beskriver tilgivelsen som en død bort fra synden. Det forklarer måske bedre end mange andre ord, at det ægte kristne liv, som bygger på Guds tilgivelse, står i den stærkest tænkelige modsætning til synden.


Vi kan altså ikke på forhånd regne med tilgivelse og bruge den som en anledning til at synde løs. Modtager vi tilgivelsen nu, forpligter den os på et liv i kamp mod synden. Omvendt har Jesus også sagt, at Gud vil tilgive et menneske, som først ved livets afslutning bliver klar over alvoren i sit syndige liv og snart skal stå til regnskab for Gud – og som da beder om tilgivelse.


Tilgivelsen betyder ikke: »Du kan opføre dig, som du vil, og så få tilgivelse.« Den betyder: »Uanset hvor meget ondt du har gjort, kan du få tilgivelse nu og begynde et nyt liv med Jesus – et liv i kamp mod synden.«


Tilgivelsen er ikke til egoistiske beregninger om fremtiden. Den er til redning og opmuntring for den, der fortvivler over sine onde gerninger.


Synd er onde gerninger, men ikke kun det. Synd er også hele vores medfødte indstilling til Gud og os selv. Den kan kort beskrives sådan: »Hvis der er en Gud, vil jeg helst holde ham på afstand og være min egen herre.« Denne indstilling er en råddenskab i selve personligheden. Den fjernes ikke én gang for alle ved tilgivelsen, men kræver tilgivelse hele livet. Synden er så stærk, at den hele livet får mere og mere magt over os.


Hvis vi tænker: »Jeg vil synde først og så bede om tilgivelse til sidst«, viser det blot, at vi ikke har forstået, hvor stærk synden er. Der er al grund til at regne med, at man måske slet ikke får lyst til at bede om tilgivelse senere, hvis man allerede nu planlægger at synde og først søge tilgivelse til sidst.


Troende mennesker oplever omvendt ofte, at deres behov for tilgivelse vokser med årene. Ikke nødvendigvis fordi de gør flere onde gerninger, men fordi de får større indsigt i syndens råddenskab i dem selv. Når man ligger på dødslejet, ved man, at man ikke står bedre over for Gud end røveren på korset. Derfor har man ikke noget at bebrejde Gud, når han tilgiver et helt livs råddenskab i sjælen. Tværtimod er det den eneste mulighed for redning.