Udfaldet af dine kampe afhænger af, hvilket vindue du ser ud af!
Det ene vindue giver os en udsigt så hæsligt. Vi ser ud i en mørk, trist, snavset baggård med en mødding og en kloak fuld af væmmeligt, stinkende, skident vand.
Vi ser meget, der ligger i ruiner, sønderbrudt, og vi erkender dette som vores egne gerninger, de, der engang - sådan mente vi da - var begyndt i Hans navn og for Hans skyld, men senere blev opgivet og kastet fra os, for at vi aldrig mere skulle se dem, men her i dette vindue er de alle igen - udbredt for os til vor skam for at minde os om, hvad vi var, og hvad vi endnu er uden Ham.
Når vor kære frelser går sin velsignede "stuegang", den, vi sådan længes efter, i de mange sygestuer i verdens store hospital, finder Han ofte sine børn siddende ved det vindue, nedslåede og fortvivlede.
Vil Han da ikke udbryde: Men - hvordan dog, kære barn, sidder du stadig her og græder?
Er det virkelig resultatet af alt, hvad jeg har gjort for dig?
Ak, kære Herre! Hvad skal jeg svare? Når du er hos mig, er alt glæde og fryd, men når du er borte og jeg prøver at finde ud af, om jeg virkelig fik en velsignelse, og om jeg virkelig er blevet forvandlet efter dit billede, finder jeg, at jeg er værre end nogen sinde.
Jeg finder stadig det sted inde i mig selv, jeg engang helligede dig, fyldt med mit selv, med indbildskhed, hovmod, mangel på kærlighed, lunkenhed, urenhed og jeg finder slet ingen forvandling til lighed med dig - og alt dette efter så mange års samfund med dig, å, hvor er jeg bedrøvet og sorgfuld over mig selv.
Men, mit kære barn!
Du hader jo alt dette, ligesom jeg hader det, og kan ikke ved al din magt, dine anstrengelser og dine bønner forandre det mindste gran deraf.
Netop således ser du ud!
Det er dit selv, dit gamle menneske.
Det kan ikke blive frelst, kan ikke vokse sig bedre. , kan ikke blive retfærdigt og helligt.
Du vil til dit livs sidste time finde alt dette uforandret, når du ser ud af dette vindue. -
Men, hvem bad dig sidde der og græde og ruge over din elendighed?
Ja men, kære Herre, det er jo sandt alt sammen, hver eneste smule.
Sådan er jeg, sådan er min fortid, og det er det jeg er fortvivlet over, at jeg ikke er forandret.
Mit elskede barn, har du endnu ikke forstået, at alt, hvad du bliver ved med, at se på og græde over i den skidne baggård, netop er, hvad jeg på korset døde for?
Det er det gamle menneske, der blev korsfæstet med mig.
Det er det min Fader har tilgivet og kastet bag sin ryg, i havets dyb for ikke at se det nogensinde mere.
Og her sidder du til Satans store glæde og måler og vejer dig selv, det Selv, som døde med mig på korset, og er forundret over, at du ikke er tilfredsstillet og trøstet.
Nej, gør, som Gud byder dig i sit Ord, regn alt det som dødt og kom og se ud af det andet vindue, der vil du finde Sandheden, sådan som det virkelig er efter min sejr på korset.
Du har set alt, hvad dit døde legeme mangler og du har grædt over Satans listige angreb.
Kom nu og se på alt, hvad min Fader har givet dig i mig:
En levende frelser med al magt i Himmel og på jord ved din side i dag som nat indtil verdens ende, en fuld, evig frelse med tilgivelse for alle dine synder med de velsignede ord " halvfjerdsindstyve gange syv gange" hver dag, fordi sådan er den kongelige lov i Guds rige.
Og alt det er i sandhed dit hvert minut, hvert sekund hele dit liv igennem, og endnu mere :
Jeg har givet dig Guds Helligånd som fører. En himmelsk fører under alle dit livs forhold, i vanskeligheder og besværligheder i denne stakkels verden og jeg har kaldet dig til en hellig velsignet tjeneste:
At kalde andre til den samme frelse, en vandring i gode gerninger, som Gud forud har beredt, at du skulle vandre i dem og yderligere et himmelsk hjem, som venter på dig, et velsignet håb, at jeg meget snart vil komme tilbage og tage dig op til min Fader og ved det møde i skyen skal du forvandles til at blive mig lig og aldrig mere gøre mig bedrøvet eller behøve at skælve for muligheden af en syndig tanke.
Alt det er dit, din plads er ved det vindue, her ønsker jeg altid at finde dig skuende op i Guds herligheds åsyn, her bliver du forvandlet til det samme billede.
Men, kære frelser!
Kunne du så ikke tilmure det andet vindue, så jeg aldrig, aldrig mere kan se ud af det? --
Nej, mit kære barn, så længe du lever på denne jord, må du vandre alene ved tro, og derigennem vil du blive beredt og opdraget for dit evige hjem.
Du må lære at modstå den fristelse, som Eva ikke modstod. Hun troede løgneren mere end Gud!
Den vældige, listige løgner vil sige dig meget om dig selv, der vil forvirre dig.
Han vil for eksempel sige:
Bibelen fortæller dig, at dit gamle menneske er korsfæstet og død med Jesus.
Er det din erfaring?
Finder du det ikke levende og stærkt hver eneste dag?
Løfter det ikke dagligt sit hoved?
Når du grunder over svaret på disse spørgsmål, vil du snart finde dig ved det andet vindue, undersøgende dig selv, grædende og udbrydende: Hvad er det så alt sammen?
Og så vil du finde, at du gør ligesom Eva:
tror løgneren og tvivler på Gud.
Derfor kan det vindue ikke blive muret til, begge vinduer må være der, for at hver menneskesjæl kan blive sat på prøve. Gud kan ikke lade nogen komme ind i den Himmelske Stad, Jerusalem, som ikke har bestået den prøve.
Hvor kunne Han for anden gang risikerer et fald i Paradis haven?
De to vinduer vil hjælpe dig til at kende dig selv og finde vej til Himlen.
Bibelen spørger dig ikke:
Føler du, at dit gamle selv døde med Kristus.
Det er aldeles ikke et spørgsmål.
Der står skrevet: Vi ved, at vort gamle menneske er korsfæstet med Kristus og lever ikke mere.
Det er det velsignede evangelium, og du vil erfare virkeligheden og sandheden deraf, når du ser på, hvad der virkelig er dit ved tro, alle min himmelske Faders gode gaver er dine, før du beder, giver giver Han dig dem, i mig.
Stol kun på det, tag imod og tak Ham.
Du ser det, når du ser ud af det rigtige vindue, ind i den åbne Himmel.
Ser du derimod ud af det gale vindue, vil du fortvivle.
Se ud af det rigtige, og du vil dag og nat strømme over af velsignelse.
Hvis det en dag skulle ske, at du taber modet, så vælg ikke det gale vindue, og græd ikke over, hvad du synes, du mangler og endnu ikke har opnået, for du vil aldrig, aldrig opnå det på den måde.
Men tag din plads ved det rigtige vindue og se på, hvad der virkelig er dit, og jeg siger dig, hvordan end din sindsstemning var, før du så ud deraf, så vil du med strålende ansigt og tårer i øjnene knæle ned og prise din Herre for fylden af dine himmelske rigdomme, og du vil ikke være i stand til at forstå, at du nogensinde glemte at bruge det vindue på denne velsignede måde.
Må nu Gud den Almægtige ved sin nåde velsigne en eller anden nedslået sjæl, som er træt, næsten til døden, af den afskyelige baggård, og lade denne sjæl forstå, at Gud aldeles ikke regner det for ydmyghed, men for ren og skær vantro, når vi sidder og græder ved det vindue.
Lad os aldrig bedrøve Ham på den måde, men tro Ham og ære Ham til vort livs ende. ---
Men vi må selv træffe valget!
