LINK
»Men således har I ikke lært Kristus at kende …« Ef. 4:20
Darby spillede en central rolle i menighedens restaurering. Han fik lys over Jesu genkomst og blev også brugt til – i bedste Luther-stil – at udarbejde en bibeloversættelse. Watchman Nee satte stor pris på den og kaldte den sin yndlingsoversættelse.
Efeserbrevet 4:20-24 er oversat noget anderledes hos Darby end i vores danske bibel, hvor der står, at vi skal »opgive« og »aflægge det gamle menneske« osv. Darbys oversættelse stemmer efter min mening langt bedre overens med Romerbrevet 6-8. Husk: Skriften skal tolke Skriften.
Darby oversætter Paulus sådan:
»Men I har ikke lært Kristus at kende således, hvis I har hørt om ham og er blevet undervist i ham, i overensstemmelse med sandheden i Jesus, nemlig at I har aflagt det gamle menneske, som fordærver sig selv ved sine bedrageriske lyster … og har iført jer det nye menneske, som ifølge Gud er skabt i sand retfærdighed og hellighed.«
(Oversat fra engelsk, uddrag af Ef. 4:20-24).
Ved at tilføje »nemlig« understreger Darby, at det følgende beskriver, hvad vi har modtaget i Kristus.
Jeg synes, denne oversættelse er god, fordi den understreger den evige sejr, vi lever i – i Kristus. Set fra Guds synsvinkel afslutter Golgata-værket Adams slægt. Derfor er Kristus Jesus den sidste Adam. Samtidig begynder en helt ny slægt: Vi får sønnekår hos Gud, og Jesus er det andet menneske.
Korsets betydning er, at kødet – Satans »medarbejder« – er blevet korsfæstet med Kristus og derfor er »trådt ud af virksomhed«. Det er en følge af, at Kristi evige sejr blev manifesteret på Golgata, og at vi i tro har taget imod denne åbenbaring: Ordets sandhed er blevet gjort levende ved Ånden.
I parentes bemærket kalder vi kødet for Satans »medarbejder«, fordi Satan, verden og kødet – det vil sige dig, sådan som du er i kødet – udgør den sataniske treenighed, jf. F. B. Meyer.
Vi skal ikke regne det gamle menneske for dødt, for at det derefter kan blive dødt. Så ville vi jo ikke allerede være i Kristus og delagtige i hans sejr, men først få del i den senere. Det er ikke det, Skriften lærer.
Sjælens frelse – det vil sige karakterforvandlingen, jf. Fil. 2:13 – handler ikke om at uskadeliggøre den gamle natur. Det har Jesus gjort på korset: »Det er fuldbragt« (Joh. 19:30).
På hvilket grundlag tør vi sige det? Bygger vi det på vores egen vurdering af os selv eller på omstændighederne? Nej. På grundlag af Ordet kan vi, ligesom Herren, sige, at det gamle menneske er dødt. Vi kan takke ham for, at vi lever et helt nyt liv, hvor Ånden er suveræn, og hvor vi i ham forvandles efter det samme billede, så vi i karakter kommer til at ligne ham mere og mere – fra åbenbaring til liv.
Eller som Wesley ville have sagt: Vi vokser i nåden og i Ordet. Kristen fuldkommenhed er udgangspunktet for det nye liv. Ordet gør sit værk i os (1. Tess. 2:13).
I dette liv er din tro langt enklere, end den var, før du så korsets betydning. Det, du frygter, mister sin magt, fordi Ordet gør sit værk i dig. Du ved, at det under forbandelsen var omvendt: Det, du frygtede, kom over dit hoved.
Det er ikke et liv, du kæmper dig til, men en åbenbaring, du modtager fra Herren, og som gør sit værk ved Ånden. Det betyder dog ikke, at vi kommer til at leve et liv drevet af vældige sjælskræfter, med mange personlige sejre og mange kødelige ønsker opfyldt. Nej, vi har skatten i lerkar (2. Kor. 4), og Herren leder os mod åndelige mål, som han har besluttet at føre igennem, og som han magter at føre igennem (Job 42) i dit liv. Det gør han især, for at du kan være brugbar til at bringe velsignelse og frelse til andre. Det er styrke i svaghed (2. Kor. 13).
Jesus er en trofast Gud. Det er vidunderligt at opleve sønnekår hos ham. »Hans nåde er ny hver morgen, hans trofasthed stor« (Klagesangene 3:23).
Amen!
%20-%20Kopi.jpg)