LINK
"Men således
er I ikke blevet undervist om Kristus..." Ef. 4:20
Darby, som havde
en central plads i forbindelse med menighedens restaurering, idet han
fik lys over Jesu genkomst, blev også brugt til, i bedste
Luther-stil, at lave en oversættelse, som f.eks. Watchman Nee satte
stor pris på og kaldte sin yndlingsoversættelse. Passagen i
Efeserne 4:20ff er her oversat noget anderledes end i vor danske
bibel, der taler om "skal opgive" og "aflægge det
gamle menneske" osv. Darby har en oversættelse der er i langt
bedre overensstemmelse med Rom. 6-8 (husk: Skriften skal tolke
Skriften). Darby oversætter i denne passage Paulus således: "Men
I har ikke lært at kende Kristus således, hvis I har hørt og er
blevet undervist i Ham, i overensstemmelse med sandheden i Jesus,
[nemlig] at I har aflagt det gamle menneske, som fordærver sig selv
ved sine bedrageriske lyster... og har iført jer det nye menneske,
som ifølge Gud er skabt i sand retfærdighed og hellighed."
(Oversat fra engelsk, uddrag af Ef. 4:20-24). Ved at tilføje
"nemlig" understreger Darby, at det følgende er en
beskrivelse af hvad vi har modtaget i Kristus.
Jeg synes denne
oversættelse er god og at den understreger den evige sejr vi lever i
- i Kristus. Set fra Guds synsvinkel er Golgata-værket afslutningen
på Adam-slægten (derfor er Kristus Jesus den sidste Adam) og
begyndelsen på en helt ny slægt - sønnekår hos Gud (derfor er
Jesus det andet menneske). Det, der ligger i korset er, at Satans
"medarbejder", Kødet, er medkorsfæstet og er derfor
"trådt ud af virksomhed." Dette er følgen af, at Kristi
evige sejr blev manifesteret på Golgata og at vi har taget imod
denne åbenbaring i tro, dvs. ved at Ordets sandhed blev gjort
levende ved Ånden. I parentes bemærket kalder vi Kødet for Satans
"medarbejder" fordi Satan, Verden og Kødet (dvs. dig, som
du er i Kødet) er den sataniske tre-enighed, jvf. F. B. Meyer.
Vi
skal ikke regne det gamle menneske (som før var ét med den iboende
Synd) for dødt for, at det skal blive dødt; så var vi jo ikke i
Kristus og Hans sejr, men ville i så fald først komme det senere.
Det er ikke hvad Skriften lærer. Sjælens frelse (dvs.
karakterforvandlingen, jvf. Filip. 2:13) har intet med den gamle
naturs uskadeliggørelse at gøre - det har Jesus gjort på korset:
"Det er fuldbragt." (Joh. 19:30). På hvilket grundlag tør
vi sige dette? På en vurdering af hvordan jeg opfatter mig selv
eller ved at se på omstændighederne? Nej, udfra Ordet tør vi sige
som Herren, at det gamle menneske er dødt og takke Ham for, at vi
lever et helt nyt liv, hvor Ånden er suveræn og jeg i Ham
forvandles til det samme billed, så jeg i karakter ligner Ham mere
og mere (fra åbenbaring til liv). Eller som Wesley ville have sagt
det - vokser i nåden og Ordet; men kristen fuldkommenhed er
udgangspunktet i det nye liv. Ordet gør sit værk i os (1. Tes.
2:13).
I dette liv er din tro langt mere enkel, end før
du så Korsets betydning. Det du frygter mister sin magt, fordi Ordet
gør sit værk i dig. Du ved, at under forbandelsen var det omvendt:
det du frygtede for, kom over dit hoved. Det er ikke et liv du kæmper
dig til, men en åbenbaring, du modtager af Herren, og som gør sit
værk ved Ånden. Dog ikke således, at vi kommer til at leve et liv
i vældige sjælskræfter med mange personlige sejre og mange
kødelige ønsker opfyldt. Nej, skatten har vi i lerkar (2. Kor. 4),
og Herren leder os for at nå åndelige mål, som Han har besluttet
at føre igennem og som Han magter at føre igennem (Job 42) i dit
liv; og dette særligt for at du kan være brugbar til at bringe
velsignelse og frelse til andre. Det er styrke i svaghed (2. Kor.
13).
Jesus er en trofast Gud. Det
er vidunderligt, at opleve sønnekår hos Ham. "Hans nåde er ny
hver morgen, hans trofasthed stor." (Klagesangene 3:23).
Amen!
