LINK
Jan Lund Nissen
Lad folket kende sejren
»Og for at hele denne forsamling kan kende, at Herren ikke giver sejr ved sværd eller spyd, for Herren råder for kampen, og han vil give jer i vores hånd.«
1 Sam. 17,47
Vi står midt i en kamp: kampen mellem sandheden og løgnen.
I dag træder løgnens hersker frem som aldrig før. Han ødelægger, stjæler, lyver og forfører mennesker. Det gør han, fordi Satan ved, at han er afvæbnet, og at Jesus Kristus snart kommer for at hente sin menighed – alle dem, der tror på ham.
Satan ved også, at han må skynde sig at få så mange som muligt over i sit rige, så de går fortabt. Derfor går han på rov blandt menighedens medlemmer og forsøger at skabe splid, hvor han kan. Kan Satan føre nogen bort fra Kristus og væk fra hans Ånd og liv, er han godt tilfreds.
Særligt interesseret er Satan i at lukke munden på dem, der forkynder evangeliet og har fået en tjeneste. Som medlemmer af menighedens legeme har vi et stort ansvar. Vi skal gå i forbøn – dag og nat – for dem, der har fået et kald, en nådegave eller en tjeneste at udføre. Vi skal omslutte dem, Gud har sat over os, så de kan tjene mennesker.
Aron måtte løfte Moses’ hænder. Gør vi det samme? Løfter vi hinandens hænder? Særligt dem, der tjener med forkyndelse, er i fare for at blive slået til jorden og få munden lukket af Satans angreb.
Ja, vi er alle under angreb. Men vi må ikke glemme, hvem der gav os evangeliet til frelse, hvem der førte os til Kristus, og hvem der opbygger os. Vi må heller ikke glemme, hvem der er der, når vi selv trænger til befrielse, helbredelse, trøst, formaning eller sjælesorg.
Vi kan stille os selv dette spørgsmål: Er vi vores brødres vogtere? Vogter vi virkelig på hinanden? Passer vi godt på lammene, så de ikke løber bort fra hyrden og folden?
Kan vi det? Er vi i stand til at kæmpe for andre?
David trådte frem
David var en ung, ukendt dreng – og senere blev han konge. Han kæmpede mod kæmpen Goliat. I 40 dage trådte Goliat frem morgen og aften og hånede israelitterne for deres manglende kampånd.
Goliats imponerende ydre, hans spyd og sværd og hans udfordrende tale fik angsten til at pible frem på israelitternes pander. Hvad kunne de stille op mod en kæmpe, der var væbnet til tænderne?
Sådan kan Satan også træde frem i lang tid mod Guds tjenere. Ja, også vi kan være under angreb. Men David så, hvad der foregik. Han så kæmpen håne landet og alle mennesker dér.
Ser du det, når fjenden håner og spotter dine søskende, mens de ligger nede? Ser du, når fjenden skyder på dem? Og hvad gør du ved det?
David, den unge og ukendte dreng, trådte frem med sin slynge og fem små sten. I filistrenes øjne så stenene latterlige ud. Ingen regnede med dem – heller ikke Davids egne brødre. Men David troede på dem, for han havde prøvet at bruge dem før og havde set, at de virkede.
Hvor tåbeligt det må have set ud! David troede, at han kunne gøre en forskel over for Goliat. Mange rystede sikkert på hovedet og kom med velmenende råd for at overtale ham til at lade være. Men David stod fast.
Gør du det samme i kampen for din næste? Eller lytter du til alle de velmenende råd fra højre og venstre? Gå lige ud, hold fast og stå fast som David. Se hverken til højre eller venstre. Brug dit kasteskyts, selvom du bliver hånet, og andre siger, at du er tåbelig. Gør det for din næste.
David vandt på trods af omstændighederne. Han lod sig ikke styre af menneskelige tanker og idéer om, hvordan han skulle vinde. Det, der virker som det glade vanvid for fornuften, er den glade tillid for troen.
David bekendte med sin mund, hvad han troede på, og hvad Gud Herren havde sagt: »Herren råder for kampen.« Han sagde også: »Jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres, Israels Guds navn, ham, du har hånet.«
David forstod, at han skulle bekende med sin mund, hvad han troede på. Han tog Guds ord i sin mund.
Fjenden kan, ligesom Goliat, sige: »Vis mig den mand eller kvinde, der kan slå mig.« Goliat råbte: »Vælg jer en mand! Kom med en mand!« Og David trådte frem.
Er du den mand eller kvinde, der vil slå fjenden ned?
Sejren er i Jesus Kristus
I vores tid er Jesus Kristus den, der har overvundet alt. Han afvæbnede magterne og myndighederne og stillede dem offentligt til skue. Vi har fået alt i Kristus. Læs selv Efeserbrevet kapitel 1, og se, hvad du har fået.
Jesus Kristus trådte frem på kamppladsen for at stille os i en position, hvor vi kan stå i sejr. Vi skal blot bruge den slynge, vi allerede har fået, lægge stenene i den og sende dem af sted mod fjenden. Så vil fjenden vige.
Slyngen er vores faste tro på Gud i Jesus Kristus – troen på, at Gud fører vores sag og har overvundet Satan, magterne og myndighederne. Men det er op til os, om vi vil lægge stenene i slyngen og i tro sende dem mod fjenden.
Hvad er så stenene – det, vi skal bruge i kampen?
Læs Efeserbrevet kapitel 6. Der kan du læse om rustningen og kampen. Vi har blandt andet følgende at bruge:
- Ordet
- Bønnen
- Jesu navn
- Jesu blod og kors
- Lovsangen
Lad os huske, at vores stridsvåben ikke er verdslige, men mægtige for Gud.
2 Kor. 10,4
Gud tvinger ingen
Gud tvang ikke Jesus til at komme til os. Jesus gjorde alt frivilligt og i kærlighed. Sådan er det også med os. Vi har fået vores egen frie vilje og kan vælge. Vi vælger at handle i tro på Gud. Vi vælger at tjene i tro. Vi vælger at tro på, at Gud har givet forskellige nådegaver og tjenester, og vi går ind i de forskellige opgaver i tro på, at det er Guds vilje.
Sådan er det også, når vi går i kamp for Jesus. Vi gør det i tro på, at Gud ved sin hellige Ånd styrer kampen og viser os, hvor vi hver især skal slynge vores sten. Det er op til os at bruge de »fem små sten«, som i virkeligheden er store.
Vi er små som David
Jesus siger:
»Frygt ikke, du lille hjord, for jeres far har besluttet at give jer riget.«
Luk. 12,32
Det gør vi med bønnens vished og overbevisning i tro.
Der er kun én betingelse for, at det kan lykkes. Jesus siger:
»Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om hvad som helst, I vil, og I skal få det.«
Joh. 15,7
Læg mærke til ordet »hvis«. Det er kun, hvis vi bliver i Jesus Kristus, at vi kan vinde sejrene. Husk, hvem der er vintræet.
Joh. 15
Lovsang løser lænker og giver os mod
Find de gamle kampsange frem, som alt for sjældent bliver sunget i dag. For eksempel »Op, I kristne, ruster eder!«, hvor der står:
»Følg så jeres fyrste efter,
stol kun på hans stærke arm!
Satan bruger alle kræfter,
fnyser i al sin harm;
for os går med os står helten dog,
som alt formår.«
Men uden tro …
Hvis vi ikke selv tror på det, vi læser, taler, beder eller synger, bliver det hele kun døde gerninger. Ord uden Ånd og gerninger uden Ånd er døde religiøse gerninger, som ikke bærer frugt.
Derfor er det livsnødvendigt selv at være i Ånden og være fyldt af Ånden. Hvis vi forsøger at kæmpe i egen kraft, blot fordi vi har læst om det, vil fjenden hurtigt slå os til jorden. Vi kan ikke kæmpe alene. Vi må have Gud til at stride for os og selv blot være et redskab eller et våben i Guds hånd.
Begynd med at bede. Bed om at få vist din plads i kampen, så du ikke selv bliver overrumplet af fjenden. Gud vil vise dig din plads.
»Se, Herrens arm er ikke for kort til at frelse, hans øre ikke for sløvt til at høre.«
Es. 59,1
Til slut
Du kan ikke gå alene. Du må have resten af hæren med dig. Hæren er Guds menighed og kirke, som Jesus Kristus selv er hoved for.
Går du alene, er du uden dine søskendes beskyttelse, og du risikerer at falde i fjendens hånd. Se eventuelt artiklerne om menigheden og de forskellige lemmer på Jesu Kristi legeme.
Til kamp, til kamp, til kamp for Jesus!
%20-%20Kopi.jpg)